Solenergi lagret i månestøv skal give astronauter varme og strøm
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Solenergi lagret i månestøv skal give astronauter varme og strøm

ESA udforsker en bæredygtig løsning, hvor solens energi kan lagres til de iskolde månenætter. Foto: Kaguya

Sammenlignet med en nat på Jorden, er en nat på Månen noget hårdere at komme igennem. For det første varer en nat 14 jorddøgn, og for det andet kan det blive ned til -170 grader på overfladen.

Det er hårdt ved både elektronik, mekanik og astronauter, som skal have forskellige elektriske eller atomkraftdrevne varmesystemer med for at overleve.

Disse anlæg er både dyre og en komplicerende faktor for enhver månerejse. Og hvis man vil lave en permanent base på Månen, vil man skulle udvikle systemer med langt større kapacitet og driftssikkerhed, end dem man hidtil har brugt.

Derfor er den europæiske rumfartsorganisation, ESA, i gang med at udvikle alternative strøm- og varmeproducerende løsninger. Det fortæller organisationen i en pressemeddelelse.

»Vi udforsker en mere bæredygtig løsning, hvor vi vil udnytte månestøvets evne til at optage og oplagre Solens energi for derefter at afgive energien igen i løbet af månenatten,« forklarer Moritz Fontaine fra ESA's General Studies Programme Team i pressemeddelelsen.

Vil udnytte store temperaturforskelle

Forskerne vil udnytte de store temperaturforskelle på Månens overflade - om dagen kan der blive over 100 grader varmt ved ækvator, og som tidligere nævnt kan det blive ned til 170 minusgrader om natten. Energien vil de lagre i Månens yderste lag, regolitten, der består af et op til flere meter tykt lag af knust klippe.

Sådan forestiller ESA sig, at et lunartermisk kraftvarmeværk kan etableres. Foto: ESA

Grundideen involverer flere spejle, der kan kanalisere sollyset ned i omdannet regolit, hvori man har nedgravet en varmeveksler.

I løbet af dagen kan denne varmeveksler holdes i gang alene af det direkte sollys, og samtidig kan man oplagre noget af varmeenergien i jorden, forklarer pressemeddelelsen. Om natten vil varmeveksleren generere energi ved hjælp af den oplagrede varme i regolitten.

Flere beregninger er påkrævet

Pressemeddelelsen forklarer ikke meget mere, end at metoden skal underkastes flere beregninger i simuleringer. Men spanske, franske og amerikanske forskere forklarede i 2014 lidt mere, om hvordan et sådant lunartermisk anlæg kunne fungere.

I en artikel i tidsskriftet Acta Astronautica forklarede forskerne, at man kunne blande eksempelvis aluminium i regolitten for at forøge dens termiske masse.

Som spejle kunne man bruge såkaldte Fresnel-spejle, der er vinklede til at fokusere lyset i ét punkt. Lyset opvarmer nogle væskefyldte rør, så væsken fordamper og opvarmer regolittens termiske masse. I løbet af månenatten overføres varmen til en Stirling-motor, som kan producere elektricitet.

Hvis ESA's simuleringer ser lovende ud, vil ESA bygge en demonstrationsmodel, der kan testes i den virkelige verden.