Solen er - når alt kommer til alt - bare en ordinær stjerne
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Solen er - når alt kommer til alt - bare en ordinær stjerne

Solen
Billedet viser vores egen stjerne-sol, der altså minder om andre nærliggende stjerner. Foto: Rumsonden Solar Dynamics Observatory - Nasa

Solen – navnet lægger op til, at den er noget ganske særligt. Og det er da nærliggende at mene, at noget, der er ens ’eget’, er mere specielt end andres. Men det navlebeskuende syn holder – som vi nok ofte erfarer - ikke altid stik.

Der har været løbende kontroverser omkring, hvorvidt solens cykliske adfærd minder om andre nærliggende stjerner – eller om den skiller sig ud.

Nu viser forskning, at Solen er ganske ordinær, forskere fra Montreal Universitet i Canada i tidsskriftet Science.

Cyklus der minder om andre stjerner

Inden i Solen er alt et kogende kaos. Turbulensen fra ekstremt varm plasma forårsager et magnetfelt, der skifter mellem perioder af høj og lav intensitet – og skaber solpletter og solstorme.

Forskere har aldrig vidst, hvad der kontrollerede længden af de cyklusser, der for Solens vedkommende er 11 år lange.

Det har netop været den cyklus, som har skabt debat. For forskere har ikke kunnet få Solens geofysik til at matche de magnetiske cyklusser, man har set hos andre stjerner.

Læs også: Spørg Scientariet: Er der ’solstorme’ på himlens stjerner?

Men post.doc. Antoine Strugarek og kolleger fra Montreal Universitet i Canada har udført en række simulationer med hjælp af data fra 25 stjerners magnetfelter opsamlet gennem Gaia Space Observatory til at vise det indre i stjerner som Solen.

De viser, at Solens cyklus – som ved andre stjerner – afhænger af rotationshastighed og lysstyrke (luminositet - udstrålet effekt). Jo hurtigere rotation og svagere lys, des længere cyklus har stjernen.

Det forhold kan beskrives ved hjælp af det såkaldte Rossby-nummer, som man normalt bruger til at beskrive dynamoprocessen hos stjerner. Metoden viser, at Solens magnetiske cyklus er omvendt proportional med tallet.

Det samme gør sig gældende for de andre stjerner: De følger samme forhold med Rossby-nummeret.

I videoen herunder kan du få et kig ind i Solen - eller hop ind og se det i på Sciences hjemmeside

Kommentarer (18)

Der har været løbende kontroverser omkring, hvorvidt solens cykliske adfærd minder om andre nærliggende stjerner – eller om den skiller sig ud

  • jeg mener at have hørt (fra Anja C. Andersen?), at alle stjerners livscyklus kun afhænger af deres massse!?
    Andre bud?
  • 0
  • 0

stjerners livscyklus kun afhænger af deres massse

Når artiklen taler om cyklisk adfærd menes ikke livscyklus; men repetitioner i udsving i udladninger i form af solstorme mv.

For så vidt angår livscyklus er masse i øvrigt ikke den eneste afgørende faktor. Rotation kan eksempelvis hindre at internt tryk får en hvid dværg til at eksplodere selvom den overskrider 1,4 M og i stedet blot falmer, ligesom tilstedeværelsen af andre stjerner kan ændre udkommet og stofsammensætningen (kulindholdet især) er afgørende, så det er en forsimpling kun at tale om masse selv om dette naturligvis er langt mest afgørende for en stjernes fremtid.

  • 3
  • 0