Solen bombarderer Jorden i dag
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Solen bombarderer Jorden i dag

Illustration: Nasa/SDO

Den kraftigste solstorm i fem år er her til formiddag ved at ramme Jorden. Den kan påvirke satellitter, højspændingsnetværk og kommunikationen i løbet af de kommende 24 timer.

Solstormen skyldes to kraftige udbrud, der fandt sted på Solens overflade tirsdag. Udbruddene sendte kraftige bølger af plasma og ladede partikler mod Jorden.

Efter at have rejst gennem rummet med 6,4 millioner kilometer i timen vil materiale fra disse kraftige koronale masseudkastninger (Coronal Mass Ejection) ramme Jorden her til formiddag.

Læs også: Se Nasas video af solstormen

Materialet stammer fra AR11429, der er et aktivt område på Solen med solpletter. Her fandt de to kraftige X-klasse-udbrud sted. Det første var et X5,4- og det andet et X1-udbrud, som er den kraftigste klasse af soludbrud.

På vej mod maksimum

Solpletter er områder, hvor Solens magnetfelt er brudt gennem overfladen. Områderne er ca. 1.500 grader koldere end den omkringliggende soloverflade, der ellers har en temperatur på ca. 5.500 grader celsius.

Antallet af solpletter er et udtryk for Solens aktivitet, der svinger over en periode på omkring 11 år. Den store solpletgruppe, der i denne tid kan ses på solskiven, er det seneste tegn på, at Solens aktivitet er på vej mod maksimum, der forventes at indtræffe i første halvår af 2013.

Rammer Jorden i dag

De første forudsigelser anslog, at den første bølge vil ramme Jorden omkring kl. 07.25 her til morgen, og bølgen fra det andet udbrud vil ramme omkring kl. 13 dansk tid. Selvom udbruddene ikke har sendt materiale lige direkte imod Jorden, kan det stadig forårsage kraftige forstyrrelser.

Stormene forventes at skabe forstyrrelse af satellitter, højfrekvenskommunikation, GPS-systemer, højspændingsnetværk og anden kommunikation på grund af dens intense magnetiske radio- og højenergistråling. Det er den kraftigste solstorm, der når Jorden siden december 2006.

Forsker i rumvejr Joseph Kunches fra National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) oplyser til space.com, at fly, der flyver over polerne, kan opleve kommunikationsproblemer. Han påpeger, at en række luftfartsselskaber allerede har taget deres forholdsregler, samt at energiselskaber er blevet underrettet. Han forventer, at eventuelle forstyrrelser vil fortsætte både torsdag og fredag.

Herudover forventes der, at der bliver skabt kraftige polarlys, selvom fuldmånen kan forstyrre de flotte syn.

Nasas video fra solstormen, optaget 6. marts 2012

Dokumentation

Nasas pressemeddelelse
Artikel fra space.com

Emner : Solen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Eller forstørre det op på en skærm. Et apertur ( hul i plade ) for at mindske energien er en fordel. Så ses hele solskiven med passende kontrastforhold.
Det er ikke en fordel at kigge direkte på solen, uanset filter.

  • 0
  • 0

Partikelstormen har netop ramt os - klokken 1105 UT (Engelsk tid).

Strålingen er meget høj, instrumenterne siges at være gået i mætning -
http://www.swpc.noaa.gov/today.html#satenv

partikelhastigheden er ligeså høj , 1200 km/s – mod normalt kun nogle få hundrede km/s.

Bz magnetfeltet er endnu positivt – men ventes at vende til negative værdier så nordlysene trækker ned til os - se efter "BZ" på http://www.solarham.com/

Nyttige links http://www.swpc.noaa.gov/ og http://www.gi.alaska.edu/AuroraForecast/Eu...

Bemærk i øvrigt natkameraerne nederst på http://www.high-iso.de/solar.php

mvh Mogens Winther

  • 0
  • 0

kan strålingen gå i højspændingsnettet?

Den forstår jeg ikke lige. At det kan gå ud over den elektroniske kommunikation, der kontrollerer og fjernstyrer nettet er en helt anden sag.

Jeg læser det, som om soludbruddene kan forstyrre højspændingsnettet direkte - hvilket jeg har meget svært ved at få til at passe. Hvor store spændinger induceres i højspændingsledningerne oppe i masterne?

  • 0
  • 0

et nordlysgardin er typisk 1 million ampere - denne strøm generer sit eget magnetfelt, hvilket igen er med til at give magnetisk uro, så kaldte "magnetic storms". I lande med udstrakte forsyningsnet - e.g. sverige, usa , canada, kan disse magnetiske pulser generere højspændinger - den klassiske historie går tilbage til 1859, http://en.wikipedia.org/wiki/Solar_storm_o... - hvor en magnetisk storm bevirkede at telegraferne kunne sende, selv om batteriet var koblet fra.... mvh mw

  • 0
  • 0

Har lige lyttet på radiofyr i området fra 1 - 24 GHz. Nogle af fyrene, som ikke er låst til GPS, drifter op og ned i frekvens. De GPS-låste fyr er stabile, så GPS ser ikke ud til at være påvirket i øjeblikket.

  • 0
  • 0

Jeg har et stykke svejseglas, som jeg fik tiltusket mig på min arbejdsplads under en solformørkelse for nogle år siden. Det skal jeg vist lige have testet igen :)

Mht. nordlys, så kan det dukke op fra solnedgang i aften og hele natten, så det er vist en blanding af held og tålmodighed, der skal til!

  • 0
  • 0

...ser man på bevægelsen på overfladen, så udbreder forstyrrelsen sig med en fantastisk hastighed som må være tæt på lysets hastighed. Solens diameter er på 4,64 lyssekunder !

  • 0
  • 0

NOAA skriver aktuelt for denne storm “So far the orientation of the magnetic field has been opposite of what is needed to cause the strongest storming. “

http://www.swpc.noaa.gov/

det afgørende bliver den såkaldte Bz komponent – omtalt ovenfor. - værdierne ses lidt ned ad siden http://www.solarham.com/

Solarham supplerer:

The Bz component of the Interplanetary Magnetic Field (IMF) has been pointing mostly to the north and this is keeping the geomagnetic storm at minor levels thus far. Should the Bz begin to point south for long durations, this may help intensify the storm. More updates when needed.

http://www.solarham.com/

Magnetfeltet er indtil videre roligt på vore breddegrader - http://www.high-iso.de/solar/magnetometer_...

interessant bliver det hvis denne kurve viser går over til rød farve http://www.calsky.com/observer/realdata/ge...

den næste officielle magnetiske storm prognose følger ved midnat : http://www.solarham.com/swpc.htm

billeder på www.spaceweather.com

mvh mw

  • 0
  • 0

Den meget aktive tyske nordlys gruppe skrev klokken 3 i nat denne melding – desværre :

”Ja, aber bei uns schlagen die Magnetometer nicht mehr so richtig aus. Außerdem jetzt 8/8 Bewölkung in Gelsenkirchen
Leider alles zu spät. Schön, dass es für Skandinavien noch reicht und die Amis jetzt eine Show bekommen
Gut Nacht ! Andre aus Gelsenkirchen”

http://www.meteoros.de/forum.htm

Et blik på det nordiske magnetometer oversigt viser at indtil i morges har alt været roligt på vore sydlige bredder http://www.high-iso.de/solar.php#mag

men sjælden fin aktivitet på de nordlige – se billederne på www.spaceweather.com .

Siden i morges er Bz magnetfeltet dog gået i stærkt minus – se solarham eller graf nummer 2 i http://www.swpc.noaa.gov/ace/Mag_6h.gif , hvilket som nævnt får nordlys gardinerne til at trække sydpå – der er meldinger om fin aktivitet i USA netop nu.

http://helios.swpc.noaa.gov/ovation/Europe... og http://www.solarham.com/

mvh mw

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten