Soldrevne fly skal løse satellitternes opgaver
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Soldrevne fly skal løse satellitternes opgaver

Illustration: Airbus

En satellits udholdenhed og en drones fleksibilitet. Det er et miks af kvaliteter, flere firmaer verden over prøver at kombinere i ubemandede, soldrevne fly. Håbet er, at de kan overtage mange af de opgaver, som traditionelle satellitter udfører i dag. Mange spillere arbejder på sagen, og Airbus er blandt de, der er kommet længst.

Onsdag i denne uge landede deres Zephyr S efter tur på 25 døgn, 23 timer og 57 minutter. Det er ifølge Airbus verdensrekord. Zephyr prototypen har tidligere fløjet i 14 døgn nonstop.

Zephyr er, hvad producenten kalder en pseudo-satellit ('High Altitude Pseudo-Satellite', HAPS), der skal udfylde kløften mellem satellitter, UAV'er (Unmanned Aerial Vehicle) og bemandede fly. Det flyver i stratosfæren i en højde på omkring 70.000 fod over uvejr og flytrafik. Om natten flyver det på batteridrift. Vingespændet er 25 meter, men fartøjet vejer mindre end 75 kg.

Sådanne fly er blandt andet designet til overvågning og kommunikation i fjerntliggende områder. Målet er, at de skal løse en masse af satelliternes opgaver til en lavere pris og uden behov for dyre og tidskrævende raketopsendelser. Zephyr behøver ikke engang en rullebane for at komme ind i luften.

Nye tests i Australien

Airbus præsenterede nyeste version af ​​Zephyr S ved årets Farnborough-show.

Efter den succesfulde tur er Airbus Unmanned Aerial Systems nu ved at forberede flere flyvninger i år fra deres nye base på Wyndham Airfield i Australien.

Til sidst bør Zephyr være i stand til at holde sig i luften flere måneder ad gangen, før det må ned og udskifte batterier. Firmaet arbejder også med en efterfølger, Zephyr T, som vil kunne bære mere nyttelast, have et vingespænd på 33 meter og veje 140 kg.

Britiske projekter

Zephyr-projektet blev startet for 15 år siden af British QinetiQ og solgt til EADS Astrium (nu Airbus Defense and Space) for fem år siden. I dag støttes projektet af det britiske forsvarsministerium.

Lignende projekter er undervejs. Britiske BAE Systems og Prismatic arbejder sammen om at udvikle en soldreven drone, der kan flyve i op til et år uden landing. Det hedder Phasa-35 og er planlagt til takeoff næste år.

Illustration: Airbus

I artiklen staar der:
"Til sidst bør Zephyr være i stand til at holde sig i luften flere måneder ad gangen, før det må ned og udskifte batterier."

Hvorfor skal batterierne, der oplades fra solceller, skiftes saa tidligt?

  • 4
  • 0

Batterierne slides af op og aflade cykluserne. Hver nat aflades de og hver dag oplades de. Levetiden af batterierne bestemmes af hvor dybe "knæbøjninger" batterierne går igennem i en afladecyklus. Det afgøres så igen af behovet og hvor stort batteri ingeniørerne har valgt. Altså: aflades de til 90% i løbet af en nat vil de holde længere end hvis de aflades til 10%. Omvendt vil det første batteri være større og dermed tungere, så det efterlader mindre masse til andre ting, fx. Eksperimenter.

I det nævnte design er målet altså at anvende en størrelse der giver en levetid på 'nogle måneder'. Vil man flyve længere må man ofre masse fra andre systemer til mere batteri.

  • 10
  • 2