Soldrevet fly skal Jorden rundt: Nu er ruten klar
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Soldrevet fly skal Jorden rundt: Nu er ruten klar

Solar Impulse 2 har for længst fløjet sin jomfrutur, men først nu skal flyet for alvor stå sin prøve. Illustration: Solar Impulse/Revillard/Rezo.ch

Nu er det ved at være alvor for det soldrevne fly Solar Impulse 2. Flyet er ankommet til Abu Dhabi i Forenede Arabiske Emirater og skal lette derfra. Planen er at flyve Jorden rundt, for så at lande igen i Abu Dhabi fem måneder efter afrejsen.

Det går ikke stærkt, og flere hop tager dagevis. Solar Impulse 2 har et vingespænd på 72 meter - mere end en jumbojet - og en vægt på kun 2.300 kg, som en lille varevogn. Vingerne er beklædt med 17.000 solceller, der leverer energi til fire elektriske motorer og til 633 kg batterier, som gør det muligt også at flyve om natten.

Turen bliver på cirka 35.000 kilometer, og på et pressemøde i ørkenstaten har det schweiziske hold bag Solar Impulse 2 netop røbet den rute, flyet skal ud på.

Læs også: Ny version af solcellefly skal flyve Jorden rundt på 500 timer

I Asien skal flyet først lande i Muscat i Oman, derefter i Ahmedabad og så i Varanasi i Indien. Så bliver det tid til et stop i Mandalay i Myanmar/Burma, før turen går til Kina, hvor Solar Impuls 2 skal lande i Chongqing og i Nanjing.

Herefter kommer det lange stræk over Stillehavet til Hawaii og videre over vandet til Phoenix i USA. Efter et stop et sted i Midtvesten besøges New York, og så er det ellers over Atlanten til Sydeuropa eller måske Nordafrika. Derfra skulle det være muligt at flyve tilbage til Abu Dhabi.

De to piloter Bertrand Piccard og André Borschberg vil skiftes til at flyve propelflyet, der skal holdes sig i luften i fem døgn på de længste stræk. Den samlede flyvetid vil blive noget i omegnen af 25 døgn, for det går ikke just stærkt. Hastigheden vil være mellem 50 og 100 km/h.

Læs også: Solcellefly landet i New York

Det har taget 12 år at udvikle, konstruere og teste flyet samt dets forgænger Solar Impulse, der i 2010 holdt sig i luften i et helt døgn. I 2013 fløj det tværs over USA. Nu tager dets afløser hele vejen rundt

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det for meget forlangt at forvente et landkort med flyruten plottet ind når nu der skrives en hel artikel herom?

  • 4
  • 1

Først tænkte jeg på hvorfor flyet overhovedet skal lande - indtil jeg så at det skulle flyves af piloter. Jeg tænkte egentligt først at det skulle flyve fjernstyret. Men det længste stræk er på 5 dage - jeg antager at flyet er så stort at piloterne kan komme på toilet og at de kan få noget at spise???

  • 0
  • 0