Solcelleudbud gav lave priser – men kun halvt så mange solceller som forventet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Solcelleudbud gav lave priser – men kun halvt så mange solceller som forventet

Illustration: Gaia Solar

Det første teknologi-specifikke udbud af støtte til mindre solcelleanlæg under 1 MW er netop blevet afsluttet. Resultatet blev, at solcelleejerne får et såkaldt pristillæg på gennemsnitligt 12,97 øre pr. kWh. Det oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Tillægget skal lægges til elmarkedsprisen, som dermed ender på en samlet rå markedspris for solcellestrøm på omkring 43 øre pr. kWh.

Læs også: Sol slår vind i blandet tysk udbud

I alt 19 solcelleanlæg med en effekt under 1 MW fik godkendt deres bud – heraf er de 14 er markanlæg og 5 taganlæg. Den samlede effekt er på 19 MW, da samtlige anlæg er på 999 kW pr. styk.

Læs også: Rapport: 5.000 MW solceller på danske tage i 2050

De 14,90 øre pr. kWh i pristillæg for taganlæggene kalder chefkonsulent i installatørernes brancheforening, Tekniq, Søren Rise for virkelig billigt.

Læs også: Priserne dykker, og effektiviteten stiger: Solcellerne kommer i 2025

Søren Rise vurderer også, at det er det endelige bevis på, at det nu er billigere for en virksomhed at sætte et større solcelleanlæg op på taget end at købe strøm på nettet med afgifter, tariffer og PSO-betaling:

Ikke ansøgninger nok

»Priserne på solcellepaneler har fået et ekstra nyk nedad i år, fordi kineserne har stoppet deres egen udbygning og derfor dumper priserne for at komme af med panelerne,« siger han.

De 19 solcelleanlæg modtager tilsammen 62,2 mio. kroner i pristillæg over de næste 20 år, men de 62,2 mio. kroner udgør i virkeligheden kun godt halvdelen af den tilgængelige pulje på 107 mio. kroner, simpelthen fordi der ikke kom flere ansøgninger, der opfyldte kravene.

Læs også: 267 kommunale solcelleanlæg stemplet som ulovlige

Ét af de firmaer, der har vundet pristillæg på 13 anlæg og som er involveret som underleverandør i flere andre bud, er Better Energy.

Krav om godkendt lokalplan

Her er direktør Nicolai Faaborg Andresen selvfølgelig glad for at have vundet så mange bud med en pris på bare 12,44 øre pr. kWh, men også meget overrasket over, at hele puljen ikke er blevet brugt:

»Pengene i puljen er overført fra en tidligere pulje til taganlæg og derfor havde jeg nok forventet, at der ville komme bud på netop taganlæg,« siger han.

Læs også: Så meget fylder solceller, der kan dække 5 pct. af elforbruget i 2020

Nicolai Faaborg Andresen har ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor der ikke har været flere bud, men nævner, at man både skulle have en godkendt lokalplan på plads før man kunne deltage i udbuddet, og at man samtidig binder sig til at betale en bod, hvis man ikke etablerer anlægget:

Læs også: Første teknologineutrale udbud: Nu starter dysten mellem sol og vind

»Jeg tror, at især kravet om en godkendt lokalplan på forhånd har fået nogen til at droppe at byde ind,« siger han.

Minister undersøger sagen

Den oprindelige pulje til støtte for husstands-solcelleanlæg under 6 kW blev i 2017 konverteret til et udbud for solcelleanlæg under 1 MW. Ifølge aftalen skulle det give 35 MW solcelle-kapacitet og grøn strøm til 12.500 danske husstande.

Men det har altså bare givet knap halvdelen, altså 19 MW.

Læs også: Politisk aftale tryller solcellepulje om til et nyt udbud

Energi-, forsyning- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) oplyser til Ingeniøren, at man er ved at undersøge, hvad der skal ske med resten af budgettet:

»Da udbuddet er aftalt med forligskredsen bag solcelleaftalen fra 2013, er det noget vi naturligvis skal drøfte på et kommende forligskredsmøde,« skriver han i en mail.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

19 MW solceller giver ca 16.5 GWh, da Danmark har en kf for solceller på 0,1.
Solceller har en energitæthed på ca 200-250 W pr m2, så dette anlæg (fordelt på flere mindre anlæg fylder mindst 76.000 m2 og i praksis mindst det dobbelte, dvs ca. 15 Ha.

Et moderne atomkraftværk fylder ca 100 Ha og yder 1200 MWe/3500 MWt som med en kf på 0,9 producerer ca 9.500 GWh elektrisk strøm og ca 30.000 Tj fjernvarme.

Så vi skal bare bygge 576 gange disse anlæg for at konkurere med en atomreaktor, og så har vi IKKE inkluderet lagerkapacitet til natten og dårligt vejr.
Vi får iøvrigt heller ikke fjernvarmen med i regnestykket, med tilhørende sæsonlager.

I praksis skal vi så bygge 1500-2000 af disse solcelle anlæg for at konkurerer med en atomreaktor og det vil kun optage 225 til 300 kvadratkilometer natur og landbrugs areal, hvor vi skal plante den skov der skal optage CO2.

Jeg synes ikke det er en fornuftig udnyttelse af resourcer at bygge solcelle anlæg i Danmark.

  • 2
  • 4

praksis skal vi så bygge 1500-2000 af disse solcelle anlæg for at konkurerer med en atomreaktor og det vil kun optage 225 til 300 kvadratkilometer natur og landbrugs areal, hvor vi skal plante den skov der skal optage CO2.

@Michael
Har du pladsen til en atomreaktor ?
Og så skal du også tænke på at arealerne under solcellerne ikke er spildt. De bruges typisk til afgræsning og planter/græsser medvirker stadig til at optage CO2

  • 2
  • 1