Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Solcelletaget er på vej ud til masserne

Illustration: Kristoffer Jørgensen

Bollerne var bagt, kameraerne stillet op, og stolt fortalte direktøren for den store typehusproducent eurodan-huse på et pressemøde i Haderslev i sidste uge, at ovnens varme kom 100 procent fra solen.

Den var indfanget med et solcelletag fra den danske producent Ennogie, og herfra havde medstifter og chefingeniør Kristian Harley Hansen travlt med at skitsere den snoede vej, der havde ført til samarbejdet med typehusproducenten:

»Fra prestige-produkt til masserne. Det er den store game changer!«

Læs også: Solcelletage kommer på typehuse i nyt dansk samarbejde

Solcelletage er stadig nicheprodukter, men prisudviklingen, den teknologiske udvikling og et voksende marked kan inden længe skabe logik i at integrere solenergi, når huset skal bygges eller taget skiftes.

Mens de fleste holder vejret for at se, om den amerikanske inge­niør og iværksætter Elon Musk har knækket koden med sit Solar Roof, står branchen og flere danske virksomheder foran gennembruddet.

Solcelletaget fra Ennogie er opgygget af konventionelle tyndfilms solcellepaneler, der overlapper på metalskinner og fungerer både som klimaskærm og solcelleanlæg. Illustration: Kristoffer Jørgensen

Modsat Teslas Solar Roof ligner Ennogies solcelletag ikke almindelige tagsten. Tagmaterialet udgøres af helt konventionelle solcellepaneler, der benytter tyndfilm og produceres i Tyskland.

De overlapper hinanden på metal­skinner over et lige så konventionelt undertag og fungerer både som klima­skærm og solcelleanlæg.

»Cellerne er jo ikke nye, og vi har ikke opfundet panelet. Det ukonventionelle ved vores tag er i installationen, og hvor let man kan sætte det op,« siger Kristian Harley Hansen.

Under overfladen adskiller taget sig nemlig fra de fleste andre. Panelerne er parallelforbundet og tilsluttet mikroinvertere for at undgå højspændt jævnstrøm over undertagets trækonstruktion. Det forøger prisen men reducerer risikoen for lysbuer.

Tjener merpris ind på ti år

På trods af det er Ennogies løsning med en kvadratmeterpris på omkring 1.500 kroner blandt de billigste solcelletage på markedet. Det betyder, at de typisk tjener merprisen i forhold til et tegltag ind i løbet af ti år, og her ligger den mest spændende nyudvikling.

»Førhen har man lavet sådan noget her for symbolværdien. Økonomien var der ikke. Det rigtig spændende er, at vi nu er nede på et prisniveau, der kan konkurrere med almindelig tagdækning, og hvor vi ikke er afhængige af tilskud,« siger Kristian Harley Hansen.

Som med så mange andre produkter står Kina bag prisfaldet på solcellepanelerne. De installerede officielt over 50 GWp solceller i 2017, og landets store producenter forbedrer teknologien, udvider faciliteterne og får prognoserne til at spå om fortsatte prisfald. Således forventes prisen på tyndfilmssolceller at falde med over 30 procent frem mod 2025.

Eksperter foretrækker større tagflader

Flere eksperter mener stadig, at solceller først giver mening på større tagoverflader. Men koblet med faldende batteripriser og elbilernes indtog, har panelernes prisfald fået større aktører til også at tænke husstandsanlæg ind i fremtidens energisystem.

Energinet skrev så sent som i denne måned i rapporten ‘Systemperspektiv 2035’, at en kraftig udbygning i slutforbruget med batterier og solceller kan give mening for både private og samfundet frem mod 2035. De nævner specifikt solcelletage som en del af fremtidens system.

»En fremtidig standardløsning for en villa-husstand kunne for eksempel blive et solcelletag på 10-15 kW (hele tagfladen) og et tilhørende batteri i størrelsesordenen 10-30 kWh,« står der blandt andet i rapporten.

Fokus på batteriløsninger

Ennogies solcelletag kan ifølge virksomheden dække 70-80 procent af det årlige strømforbrug i et hus, hvis det kombineres med et batteri:

»Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har ekstremt høj fokus internt lige nu. Batterier fylder rigtig meget i vores fremtidige forretningsmodel,« siger Kristian Harley Hansen.

Ennogie er langtfra alene på det danske marked. Her har de blandt andet selskab af den store danske tag- og facadeleverandør Komproment, som i dag sælger adskillige tage med integreret solenergi.

Flere og flere ser taget som business case

Deres tagprodukter adskiller sig på flere måder fra Ennogies – solcellerne er krystallinske og dækker typisk en mindre del af tagets overflade. Vurderingen af fremtidsudsigterne er dog helt på linje med Ennogies.

»Der er ingen tvivl om, at det kommer. Det kan ikke holdes nede, for der er så meget fornuft i det efterhånden,« siger virksomhedens tekniske direktør, Niels Heidtmann.

Han kan se, at efterspørgslen vokser både i Danmark og udlandet, og solcelleproducenterne er også begyndt at få øje på markedet.

»På verdensmarkedet er der flere og flere producenter, som ser det her som en business case. De er begyndt at have robotter, der kan lave mindre serier til specifikke mål, så det medvirker jo også til lavere priser,« siger Niels Heidtmann.

Store forventninger til Musk

Det endelige gennembrud er her endnu ikke, men også han forventer, at det vil komme sammen med elbilerne:

»Når folket får elbiler, så vil de også gerne lave deres egen strøm og være egen tankstation. Bare vent og se,« siger Niels Heidtmann.

Læs også: Forskere: Vi skal have ti gange så mange solceller som i dag

Også seniorspecialist ved Teknologisk Institut Ivan Katic ser tydelige perspektiver i solcelletage:

»Masser af tagflader er egnede til solceller, men de bliver formentlig valgt fra i nogle tilfælde på grund af æstetik. Når de tage engang skal skiftes, så er det oplagt at få lagt en form for energiproduktion ind med det samme,« siger Ivan Katic.

»I dag kan man lave forskellige farver, man har fundet glastyper, der giver mindre genskin, og gemt ledningerne væk fra overfladen af panelerne. Det har mange knoklet med rundt omkring,« siger Ivan Katic.

Røde teglsten, der producerer strøm med samme effektivitet som almindelige paneler, ligger dog stadig et stykke ude i fremtiden, og det kan give forbehold blandt arkitekter, mener Ivan Katic.

Ét produkt, som flere håber virkelig kan sparke døren ind for tagene, er Teslas Solar Roof. Produktet kan endnu kun forudbestilles, men tilbyder – ud over Teslas og Elon Musks store brand-værdi – solceller, der ligner klassiske tagløsninger med mange små felter. Måske kan de dæmpe arkitekternes bekymringer.

Læs også: Tesla vil gøre solcelletage pæne og billige

De mange samlinger, som sådan en løsning kræver, kan dog ødelægge økonomien, frygter Ivan Katic.

»Jeg vil dog ikke afvise det 100 procent. Han har udviklet mange ting, som man troede var umuligt, den gode mand,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Under overfladen adskiller taget sig nemlig fra de fleste andre. Panelerne er parallelforbundet og tilsluttet mikroinvertere for at undgå højspændt jævnstrøm over undertagets trækonstruktion. Det forøger prisen men reducerer risikoen for lysbuer.

Lidt om solcelle mikroinvertere - de har en del fordele i forhold til centrale vekselrettere:

Solcelle-mikrovekselrettere: Citat: "... Mikrovekselrettere har adskillige fordele i forhold til konventionelle centrale vekselrettere. Den største fordel er at selv små mængder skygge, snavsaflejring eller sneaflejringer på et hvilket som helst panel – eller en panelfejl, ikke vil reducere output med mere en det nævnte panels reducerede effekttab. Hver mikrovekselretter finder den optimale effekt ved at udføre maximum power point tracking (MPPT) for dets forbundne panel. ..."

  • 7
  • 0

Billedeteksten forklare at taget yder 13,28 KWp, men micro-inverterne begrænser dette til kun 5 KW. Det skulle tilsyneladende giver en fordel ved dårligt vejr og lav sol vinkel, idet det giver flere driftimer? En slags virtuel kapacitetesfaktor på ca 0,25

Et anlæg med inverter på den fulde effekt, vil have en kapacitetsfaktor på ca 0,10.

Men anlæget kan levere ca 11.000 KWh pr år, og det giver, uanset den anvendte metode, en kapacitetesfaktor på 0,10. Men der spares naturligvis lidt penge på de mindre invertere.

Når så anlæges kombineres med batterilager så smides yderligere 10-15 % af energien væk i konverteringstab. Det bringer kapacitetesfaktoren helt ned på 0,085 og det er gennemsnittet over et helt år.

I December og Januar bliver kapacitetesfaktoren hele 0,01.

Dvs at 99 % af energien skal hentes fra elnettet.

  • 1
  • 31

Når kapacitetsfaktoren er så lille i Danmark, så betyder det at investeringen i solceller, kan give den enkelte husejer en "besparelse" på 10 % i gennemsnit over et helt år, og det lyder jo som en god ide.

Men hvis denne besparelse kan opnås ved at skifte "isenkram" i boligen, vinduer, nye lamper, hulmursisolere, nye døre, en bil med mindre forbrug, ny vandvarmer, isolerede rør, mere loftisolering, osv, så er det næsten altid både billiger og bedre. Og alle disse tiltag er uafhængig af om solen skinner!

Så når alle spareaktiviteterne er udtømt, kan man overveje solceller.

  • 3
  • 30

7. sep 2009, ing.dk: Tysk solcelle-eventyr slår vindmøllerne: Citat: "...Tyskland har ved at satse massivt på tilskud til at opsætte solceller og solfangere gjort sig selv til et centrum for solenergi, ligesom Danmark er inden for vindkraft..."

14. sep 2009, ing.dk: Ny rapport: Tyskland er verdensmester i vedvarende energi.

2. jun 2010, ing.dk: Solceller: Det virker, men hvorfor sker der ikke mere i Danmark?

31. aug 2010, Solenergi slår vinden i Tyskland i 2020.

30. maj 2012, ing.dk: Weekendrekord: Tyskland producerede solenergi som 20 atomkraftværker: Citat: "...Sidste weekend opnåede Tyskland i nogle timer at få dækket halvdelen af sit strømforbrug af solenergi og satte dermed verdensrekord...Tyskland får hvert år dækket omkring 4 procent [2012] af sit totale strømforbrug af solenergi...."

20. jun 2012, ing.dk: Tysk energigigant dropper a-kraft og satser på solceller.

Selv massiv soludfald gør ikke så meget: 19. mar 2015, ing.dk: Svenske vandkraftværker er klar til at redde tyske solceller fredag: Citat: "...Når Månen passerer imellem Jorden og Solen fredag formiddag vil den i omkring fire timer gøre livet surt for lande som Tyskland, der er afhængige af elproduktion fra solceller..."

21. okt 2015, ing.dk: Tysk batteri udglatter solcelle-kraft.

14. jan 2016, ing.dk: Flere batterilagre end elbiler solgt i Tyskland i 2015.

17. maj 2016, ing.dk: Tyskland når milepæl: Næsten 100 procent grøn el i nettet: Citat: "...Den tyske forbundskansler Angela Merkels benhårde satsning på grøn energi har båret frugt. Således kunne vores naboer i syd i søndags opleve, hvordan godt 99 procent af deres strømbehov blev dækket af vedvarende energi. Det skriver renewableenergyworld.com...."

5. okt 2016, ing.dk: Solceller slår kul i britisk energiproduktion: Citat: "... I perioden fra april til september i år har briterne for første gang i historien fået mere elektricitet fra solenergi end fra kulkraft ..."

1. maj 2017, ing.dk: Kølig blå himmel: Nu sætter de danske solceller igen rekord: Citat: "...I det klare og kølige forårssolskin producerede solcellerne først på eftermiddagen, hvad der svarede til 17 procent af det danske elforbrug ...", men det kunne have været fx 100% hvis der var blevet satset mere.

  • 9
  • 1

Jeg følger med stor interesse Ennogies løsning, som jeg gerne så installeret i stedet for mit oprindelige eternittag af den "besværlige" slags. Tesla har da klart et mere æstetisk produkt, men det er jo kun fordi man har en given idé om hvordan et tag bør se ud. Hvis solceller var blevet opfundet for 100 år siden, skulle de så ligne tækkerør for at sælge? Den tekniske kompleksitet og merprisen for et Tesla tag er kun et overhead for nostalgikere... Så måske skal vi bare gøre op med nostalgien og se Ennogies tag som et tag af det nye årtusinde - i mine øjne smukt, produktivt og langt smukkere end 70'ernes eternit...

  • 24
  • 0

Som du rigtigt siger, så spiller æstetikken ind i beslutning af køb af solceller. Selv vil jeg købe Tesla Solar Roof, når taget alligevel skal udskiftes. Om der er en merpris på Tesla skal jeg ikke kunne sige, da jeg ikke har hørt officielle priser endnu, andet end det skulle koste det samme som et konventionelt tag.

  • 1
  • 1

"Et anlæg der har en kapacitets faktor på 0,01 i December og Januar kan godt dække 100% af energi forbruget. At man så ender med at stå med 1000% overskudsenergi om sommeren er en anden snak."

Nej, det er netop problemet!

Nu reduceres alle problemstillinger, her på debatten, jo altid til "det fungere fint på mit parcelhus", og så snadres der rundt i andedammen. Men det vi skal overveje er, om vi vil drive et moderne industrisamfund, på energikilder vi ikke kan kontrolerer.

Glenn Møller-Holst, disker op med en imponerende liste af "solstråle historier" , som stadig ikke ændre en disse, ved Solcellers afhængighed af vejret og jordens rotation!

Preben Rose kan heller ikke lide det, tydligvis!

  • 1
  • 29

Med mindet om husejeren der blev dømt til at fjerne sit glaserede tag p.gr.a. spejlinger for nyligt, ville jeg nok slå koldt vand i blodet. Spejlende sol celler overalt vil gøre udelivet til et helvede - energibesparelser eller ej.

  • 1
  • 19

Niels Tesla har fortalt hver square foot aktive tegl koster $42. Det er 42 x10,76 x6 x1,25 eller knap 3400kr Per m2. Dertil kommer så at deres system er langt mere komplekst at montere med de mange tegl. Modsat trækker så at Tesla Solar roof vil producere omkring 50% mere ved samme areal. Men alt i alt er deres løsnings signifikant meget dyrer end Ennogies. Til gengæld synes jeg også de er æstetisk endnu flottere. Men deres system svare til en Tesla S som kun de færreste køber. Hvor Ennogies løsning svare til Tesla model 3. En løsning for masserne.

  • 5
  • 0

Bent se evt svaret fra Kristian Harley her ang genskin fra solen. Kort fortalt så er der kæmpe forskel på en tegl og så glas(solceller) kun 10% af lysstyrken kastes tilbage fra en solcelle modsat 100% på en tegl. Og med de adskemlige mio solcelle anlæg der er sat op rundt omkring i verden på div tage har jeg endnu ikke hørt om nogen der har fået st vide de skulle piles ned igen. Så det er i hvert fald ikke pga den frygt man evt ikke skal investere i et aktivt solcelletag.

Men se mere i nedenstående tråd

https://ing.dk/artikel/solcelletage-kommer...

  • 15
  • 0

Jeg kan godt lide underdimensioneringen af invertere, så taget fortsat yder en passende effekt i den dyre aften periode fra kl 17-20.

Overdimensioneringen giver jo også en fordel i gråvejr og vintermåneder, så smart tænkt, når altså man ikke tilfældigvis har en elbil parkeret i dagtimerne.

Princippet bør selvsagt ikke overdrives, for så ødelægges det kun rimelige CO2 regnskab for panelerne, som vist typisk sættes til 41-42g CO2 Ekv/kWh for de anvendte a-Si paneler. Hvis vi kun 'aftapper' den halve kapacitet bliver tallet jo i stedet hele 80g/kWh. Er det så godt eller dårligt? Ja ikke katastrofalt, for en alm. elbil medfører det omtrent en udledning på 14 g CO2/km eller omtrent syv gange mindre end en VW Up på Benzin:-)

Jeg tillader mig vendingen 'rimelige' fordi Offshore Vind oplyses til 11 g CO2 Ekv/kWh? (Eksempel: https://en.wikipedia.org/wiki/Life-cycle_g...)

  • 2
  • 0

I December og Januar bliver kapacitetesfaktoren hele 0,01.

Dvs at 99 % af energien skal hentes fra elnettet.

Den konklusion er jo kun korrekt, hvis husets gennemsnitlige forbrug i december og januar svarer til solcellernes maksimale effekt.

I dit eksempel skal husets forbrug i januar og februar altså være gennemsnitligt 13,28 kW, svarende til 116000 kWh/år, hvis forbruget i de øvrige 10 måneder er det samme.

Kender du nogen parcelhusejere, der har et forbrug på 116000 kWh/år uden at dyrke hash indendøre?

(Og i tilfælde af, at svaret bliver "Ja", hvis vi fjerner det sidste forbehold: Så få dem dog for helvede til at købe nogle LED-lamper til "gartneriet".)

  • 14
  • 0

Mine forældre bruger faktisk knap 12000kwh om året :-) men de har også en kæmpe havedam og varmepumpe.

Om få år får vi alle elbiler (bilfabrikkerne siger cost prisen for en elbil i 2021-22 vil være den samme som med en forbrændingsmotor)

Hvis du køre 20000km om året vil det være ca 5000kwh ekstra forbrug om året. Har du så 2 biler.....og et aktivt tag ala Ennogie, Komproment,Zep eller andre vil så kunne levere alt strøm til bilen plus huset i perioden marts/sep. Også selvom bilen først kommer hjem i garragen kl 16. Det er netop der fordelen er ved den høje effekt på taget.

  • 1
  • 0

Med den nuværende timeafregning er der næppe meget vundet ved et soltag, med mindre man gør en stor indsats. Om dagen vil det meste af produktionen skulle sælges, og når du bruger el producerer det minimalt. Helt absurd bliver det når politikerne taler om straksafregning. Mener de så pr millisekund eller periode eller sekund? Mit minimumforbrug ligger omkring 200 til 300W, så det optimale panel ville være et der leverede omkring den effekt maksimalt. Det er derfor ret begrænset hvad jeg ville betale for et soltag.

  • 0
  • 3

Svend et solcelletag er kun for personer der enten bygger et nyt hus eller laver retrofit af deres gamle tag. Og så er det en plus 30 års investering.

I det persoektiv giver det netop god mening for de fleste at investere i en af de løsninger der nævnes i artiklen. Bygger man nyt og samtidigt installere en varmepumpe får man en stor del af varmen via taget. Og potentielt endda komfor køling om sommeren. Og læg dertil den elbil som de fleste får indenfor de næste 5-10 år.

Når hele taget er en stor solcelle så vil taget i øvrigt stadig levere nok strøm til daglig drift hen på eftermiddagen og aften store dele af sommeren. Men et system som dette skal da klart forbindes med et batteri så solen også kan levere den nødvendige energi hen over sommeren om natten. Jeg ville dog vente med at købe det batteri til tidligst 2020 hvor der begynder at ske spændende ting på den front.

  • 12
  • 0

Men det vi skal overveje er, om vi vil drive et moderne industrisamfund, på energikilder vi ikke kan kontrolerer.

Her synes jeg for en gangs skyld, at Michael har ret, og det er der også mange andre, der gør, når man skal dømme ud fra den store interesse, der er for selv at producere sin energi. Jeg synes også at taget er flot, selv om det er lidt ærgeligt, at man ikke har gjort mere ud af forbedre kapacitetsfaktoren, ved at have en anden, eller flere hældninger på taget.

Manzardtage kunne måske få en renaissance? Vil godt endnu engang benytte lejligheden til at slå et slag for, at sætte batterier mellem panelerne og inverteren. Dette ville formodentlig fordoble den meget nævnte kapacitetsfaktor, ligesom man får flyttet en del tab om på den anden side af inverteren. Specielt i et tilfælde hvor inverteren er væsentlig mindre end peakeffekten fra taget.

  • 0
  • 0

Det er ikke paneller der er paralle forbundet. Med output'et fra micro invertere er paralle forbundet. Der er stor forskel. At man har valgt kun at have 5kw invertere er nok et spørgsmål om at prisen på dem er for høj. Har man regnet på hvor lag tid de holder når de køre med 100% belastning næste hver dag? Er det muligt at få oplyst model nummer/navn på micro inverterne?

  • 2
  • 0

Såvidt jeg ved må man kun tilslutte 6kW effekt i en husstand?

Det var med de gamle netto støtte ordninger.

I dag må man installere så meget man orker. Men vore politikere vil gerne have afgifter, så de har fundet på straks afregning. Hvilket koster en absurd masse administrative penge, som skal tørres af på solcelle folket.

Alle husstands anlæg 6kw eller mindre og opsat før 1 april 2018 slipper for denne straksafregning, for nuværende !

Dette har været kendt længe hvorfor det giver god mening med begrænsning på inverterne for at sikre man er under de 6Kw.

whee-....... Samfundet mister flere tusinde nærmest gratis Kwh fra "Hr Jensen" fordi statskassen vil have flest mulige afgifter.

  • 11
  • 1

Jamen Svend, det drejer sig jo ikke kun om dine kroner og ører her!

Selv om du måske ikke personligt bekymrer dig om global opvarmning, CO2 regnskab etc. så kan du reducere en masse anden forurening (*) ved at erstatte anden produktion og forbrug med solceller (40 g CO2/kWh) eller vindstrøm (11 g CO2/kWh). Dette skal sammenlignes med Energinets typiske 200 - 500 g CO2/kWh.

((*) Tyndfilm solceller har lavere virkningsgrad en traditionelle krytallinske, men har angiveligt tilsvarende lavere udledning af anden kemi ved produktionen).

Om ikke så længe bliver batteriproduktionen måske også så 'miljøvenlig' at det ikke ødelægger CO2 og forurenings regnskabet. Ved dette tag har vi med vilje 'forringet' solcellernes CO2 regnskab med ca. faktor 2,5. Hvis vi indsætter et batteri, så vi kan udnytte hele potentialet kan produktionen af batteriet ikke 'tåle' at forværre regnskabet med mere end 60 g CO2/kWh. Estimater for udledning af CO2 ved batteri produktion svinger vildt, men traditionelt har man anvendt 120kg CO2 per kWh kapacitet ved beregningen af optimale batteristørrelse i hybrid biler. Det er sikkert bedre nu og antages f.eks. 100kg/kWh kapacitet og kan batteriet oplades 2000 gange (og det kan det jo sagtens hvis man holder sig mellem 20 og 80% opladning) så giver det desværre 100kg/2000kWh = 50g CO2/kWh, så i alt ingen væsentlig forbedring af regnskabet:(

Når tillægges at batteriet desværre hjælper meget begrænset i den svære vintersæson, ville jeg ikke investere i et batteri, med mindre jeg kan hælde energien over i min el-bil om natten.

Men solcelle taget er da en no-brainer? Og batteriet snart ligeså, hvis man har en el-bil. Endnu bedre er det at have el-bil og placere taget på arbejdspladsens tag:-)

mvh jens

  • 5
  • 1

Off-Grid huse og muligheder bliver fremtiden!

Folk vil gerne være uafhængige og selv tage styringen, jeg spår den slags løsning en stor fremtid.

  • 6
  • 0

Bo en micro inverter kan man få 20 års garanti på modsat en string inverter som max går til 10 år. Så det er ikke noget jeg ville være bekymret for.

Nu er huset jo bygget efter BR2020. Så det er sikkert ikke nødvendigt med 6kw inverter effekt.

  • 0
  • 0

Hvad mon lavspændingsnettet siger til en massiv udbygning af solceller med høj peakproduktion på tidspunkter der ikke matcher forbruget på nogen måde. Ofte er et distributionsnet dimensioneret efter et forbrug på 4-6 A til hver husstand. Hvad sker der når de samme husstande alle pludselig sender 16A den anden retning? Der sker også en spændingsstigning. Kan de tekniske forskrifter overholdes eller vil de forskellige anlæg koble sig af nettet skiftevis pga. For høj spænding. I øvrigt vil der også opstå problemer ved for stor udbygning med elbiler som pludselig alle lader samtidig med kogespidsen.

  • 2
  • 4

I øvrigt vil der også opstå problemer ved for stor udbygning med elbiler som pludselig alle lader samtidig med kogespidsen.

Det har flere elselskaber imødegået med en ændring af betalingsstrukturen, så en større del af kundens samlede distributionsbetaling er flyttet hen på de kWh, der bruges i kogespidsen.

Så der er to muligheder: Enten får prisændringen elbilejerne til at undlade at lade bilen i kogespidsen, og så behøver man ikke at forstærke distributionsnettet*.

Eller også er elbilejerne ligeglade og lader deres bil i kogespidsen. Men så kommer de til at betale dobbelt så meget til distributionsselskabet for de samme kWh, og dermed får distributionsselskabet en højere indtægt, som de kan anvende på udvidelse af distributionsnettet.

I intet af de to tilfælde er der noget problem.

(*: Hvis de alle pludselig flokkes om det samme, snævre tidsrum uden for kogespidsen, hæver man naturligvis også distributionsbetalingen for dette tidsrum).

  • 5
  • 2

Hvad sker der når de samme husstande alle pludselig sender 16A den anden retning? Der sker også en spændingsstigning. Kan de tekniske forskrifter overholdes eller vil de forskellige anlæg koble sig af nettet skiftevis pga. For høj spænding.

Hej Morten

Elnet tilkoblede vekselrettere (eng. inverter) skal koble ud ved for høj og for lav (hindrer også ødrift, off-grid) spænding - og ved for høj og for lav frekvens. Så elnet tilkoblede godkendte vekselrettere er med til at holde elnettet stabilt:

tuv.com: PV Inverter Testing: Citat: "... We test and certify your inverters and converters with AC output, either grid connected or stand-alone operation (=ødrift, off-grid), according to local and international specifications and standards to ensure their safety, quality and compliance. Successful test results can lead to certification and the right to use our internationally recognized test mark. Besides this our experts provide component evaluation services for certain unlisted or non-approved components used within inverters or converters. ... PV inverter safety, compatibility and efficiency testing Testing to recognized standards is a hallmark of our service. While grid connection requirements vary from country to country, some of the standards we use relevant to photovoltaic inverters include: ..."

  • 2
  • 0

Jamen Svend, det drejer sig jo ikke kun om dine kroner og ører her!

Måske ikke, men jeg vil ikke være til grin. Det næste er vel at Radius indfører en solcellespids. Vindmølleparker opføres måske også af folk der vil frelse verden uanset indtjeningen?

P.S. Koster transport af el det samme uanset hvilken vej det går, og afregnes der på det totale forbrug, eller tager de både betaling særskilt for det man bruger og det man eventuelt leverer. De nye målere kan jo skille det ad, da forbrug og produktion har hver deres måling, så vidt jeg ved.

  • 0
  • 5

Som det allerde er nævnt så er solceller faktisk med til at stabilisere nettet.

Og i forhold til elbiler så vil systemer med fuldt tagintegreret solceller jo netop betyde, at der i store dele af året ikke trækkes på nettet når bilen lades. Køre man 80km i en elbil bruges der omkring 20kwh. Det kan taget stort set nå at oplade inden man køre igen morgen efter. Selv på en overskyet dag producere den omkring 3kwh

  • 0
  • 2

Det store problemer med elbiler og solceller er, at solcellerne på ens hus producerer strøm imens bilen holder foran ens arbejdsplads - i hvert tilfælde for os 8-16'ere. Med de nuværende afregningsregler er der ingen måde at "route" strømmen fra hjemmet til bilen foran kontoret - og jeg ser ingen fornuftig løsning heller - strømmen bliver jo transporteret på nettet, så der skal naturligvis også betales for det. Men på min arbejdsplads er der flere store udendørs parkeringsarealer med lysåben placering. Hvordan ville situationen være, hvis hver 10. plads var overdækket med en individuel "carport" med 2 x 5 = 10 m2 solceller, som man som ansat kunne leje som en del af ansættelsen? Når min bil ikke var på sin "arbejdsplads", så kunne strømmen overdrages til arbejdgiver og modregnes i lejen - til markedspris naturligvis! 150 watt pr kvadratmeter i sol læser jeg på nettet - det er 10 m2 x 0,15 kw x 8 timer = 12 kwh på en sommerdag - eller nok til at en ny Nissan Leaf kan køre over 50 km - selv i koldt vejr. Med et mindre batteri kunne man nå op på 20 kwh. Er det en vej? Skulle det blive en succés kan man jo fortsætte med hver 9. parkeringsplads og ende med ét stort overdækket parkeringsareal, der ikke skal ryddes for sne og hvor bilerne ikke er for varme om sommeren...

  • 7
  • 0

Anders det er jo netop det der er fordelen når hele taget er en stor solcelle. At selv os der arbejder 8-16 stadig kan nå at lade det meste at batteriet op når vi kommer hjem. Resten kan så lades helt op i weekenden hvor vi sover lidt længere :-)

hen over sommeren vil den fint kunne nå at lade helt op når vi kommer hjem ved normalt kørselsbehov

  • 7
  • 0

P.S. Koster transport af el det samme uanset hvilken vej det går, og afregnes der på det totale forbrug, eller tager de både betaling særskilt for det man bruger og det man eventuelt leverer. De nye målere kan jo skille det ad, da forbrug og produktion har hver deres måling, så vidt jeg ved.

Ja, det kan de nye målere og man betaler kun for transport af den strøm men henter ned, ligesom man også kun betaler afgifter og elpris for den.

Kunden betaler for forbrug, der er indeholdt transport fra producent til kunden. Producenten betaler ikke for at bruge nettet...

Her kommer så: Man skal betale 885,- i årligt netabonnement fordi man har solceller plus transport for den strøm man henter ned. Den første del kan vel siges at være det der dækker omkostningerne for at jeg er tilsluttet elnettet, hvilket lyder ok for mig.

Men hvorfor så betale pr kwh også ? Jeg kan ikke selv finde forklaringen, min logik er at enten betaler man et fast beløb for elnettet eller også et beløb pr Kwh, men hvorfor bliver det til både og?

Næste: Den smartmåler der allerede sidder i måler skabet, kommer nu til at koste 780 ,- i årlig leje. For at det skal give mening så er den inkluderet i den Kwh pris man, før solceller, betalte i transport, men også her kommer der så også en både og betaling ?

pr 1 april kommer der straks afregning hvilket kun vil gøre de to ovenstående ting dyrere (elle introducere en tredie) da der er 3600 gange så megen data der skal behandles.

Jeg har skrevet det før: Det er som om Staten og elsektoren bevidst forsøger at gøre Ø-Drift rentabelt.

  • 8
  • 0

Torben se evt Kristians uddybende kommentar ang genskin i nedenstående tråd om Ennogie taget.

https://ing.dk/artikel/solcelletage-kommer...

Som skrevet længere oppe har der mig bekendt aldrig været et solcelle anlæg, eller for den sags skyld et vindue der er blevet tvunget til at blive afmonteret igen pga genskin. Ennogie har derudover et program hvor man kan beregne præcis hvor mange minutter om året en evt nabo vil få genskin.

  • 2
  • 0

Princippet bør selvsagt ikke overdrives, for så ødelægges det kun rimelige CO2 regnskab for panelerne, som vist typisk sættes til 41-42g CO2 Ekv/kWh for de anvendte a-Si paneler. Hvis vi kun 'aftapper' den halve kapacitet bliver tallet jo i stedet hele 80g/kWh. Er det så godt eller dårligt? Ja ikke katastrofalt, for en alm. elbil medfører det omtrent en udledning på 14 g CO2/km eller omtrent syv gange mindre end en VW Up på Benzin:-)

Jeg tillader mig vendingen 'rimelige' fordi Offshore Vind oplyses til 11 g CO2 Ekv/kWh?

Jeg skal lige have det på det rene.

CO2 tallet for solcellerne og vindmøllerne er ud fra en LCA betragtning?

Så skal vi vel i den LCA betragtning modregne selve ydertaget som nu bliver erstattet af et solcelletag?

Tilsvarende for en fossilbil, så tror jeg at det CO2 tal der oplyses, det er kun for ren drift - altså en sammenligning af æbler og pærer, da det også påvirker at producere en fossilbil.

I øvrigt har jeg en fornemmelse af at især brancher der elsker noget det kan brændes af, glemmer LCA betragtningen, så når de har så travlt med at nedgøre andre løsninger, så glemmer de at tillægge LCA'en for deres egne produkter, men indregner den gladelig for VE producenterne.

  • 6
  • 0

Det har flere elselskaber imødegået med en ændring af betalingsstrukturen, så en større del af kundens samlede distributionsbetaling er flyttet hen på de kWh, der bruges i kogespidsen.

Som jeg har skrevet tidligere - egentlig ville jeg bare have linket, men det virker jo ikke på ing.dk's elendige forum:

Men er der overhovedet nogen kogespids, eller er det noget Radius behændigt har opfundet for at kunne plukke børnefamilierne?

Hvis vi ser på transmissionsnettet, så kan man gå ind på energinet.dk og se det samlede elforbrug time for time på landsplan.

Det har jeg gjort for de sidste 14 dage, og der er en nogenlunde stabil tendens til at forbruget i hverdagene ligger på ca. 5-6GW fra kl 6 til 22 og omkring 4GW i weekenderne - med noget udsving, men ikke noget der kan kaldes signifikant eller påvise en kogespids.

Jeg er godt klar over at det er på landsplan, men mon ikke sjællændere, fynboer, og jyder spiser på nogenlunde samme tidspunkt?

Og jeg er også godt klar over at mange virksomheder skruer ned for blusset når de går hjem om eftermiddagen, men hovedparten af danske virksomheder er nu engang tilsluttet distributionsnettet, ikke transmissionsnettet, så jeg vil mene at tendensen stadig er rimelig klar - "kogespidsen" er så lille, at hvis den vitterligt skulle udgøre et problem, så er kører nettet helt ude på kanten, og er stærkt underdimensioneret.

  • 6
  • 3

Ennogies hjemmeside er ret spartansk når det drejer sig om hvad man gør, hvis løsningen skal bruges på et eksisterende tag med tagvinduer.

Findes der nogen mulighed for at kombinere inddækning af tagvinduer og Ennogie løsningen (og gerne en æstetisk løsning).

Og hvordan håndteres gennemgang gennem tag, til f.eks badeværelsesudluftning?

Kan der kombineres med nordvendt tegltag, og et Ennogie tag på sydsiden, og er der lavet en passende løsning for rygning?

  • 1
  • 0

Som skrevet længere oppe har der mig bekendt aldrig været et solcelle anlæg, eller for den sags skyld et vindue der er blevet tvunget til at blive afmonteret igen pga genskin.

Ok. Jeg spørger fordi jeg har en løsning som Ennogie på radaren til mit kommende byggeprojekt. Og det vil jo være træls at komme i klammeri med myndighederne på grund et krav i lokalplanen som siger:

Tagmateriale må højest have en glans, der svarer til malebehandlet overflade med glanstrin 15.

  • 1
  • 0

Christian hvis du har et konkret projekt i tankerne vil jeg anbefale dig at kontakte dem. Men ja som du kan se på billedet øverst i artiklen her, så kan et Ennogie tag fint tilpasses med inddækninger omkring ovenlys vinduer og udluftninger.

Og man kan kombinere taget som man ønsker det. Hele taget, en side eller kun dele af taget. Men anbefalingen er også at lægge taget på nordvendt side idet man så netop får størst mulig gavn af energien uden for peak sol tidspunktet. Tyndfilms paneler som der her er tale om, yder væsentligt mere end krystallinsk paneler når lysindfaldet ikke er så kraftfuldt. Og så er huset også forberedt til når man om få år får en elbil og energiforbruget stiger en del.

Men tag evt en snak med dem.

Torben jeg skal ikke kloge mig alt for meget i detaljerne vedrørende lokalplaner og de definitioner de bruger. Men har du et konkret projekt i tankerne så kontakt dem evt. Jeg ved de står klar til at hjælpe.

Vil gerne tilføje jeg er medejer af Ennogie men arbejder ikke i virksomheden.

  • 3
  • 0

Der er en rigtig fin løsning at placere solcellerne som tag, og der er da også mange firmaer der har fået den ide. Tesla har tager den et skridt videre og laver noget der også ligner et normalt tag.

1.500kr./m² for et Ennogie tag, og ca. 2.400kr./m² for et Tesla tag, så kan jeg godt vente til priserne falder, eller finde på en anden løsning. Den anden løsning prøver jeg så at finde sammen med nogle andre, og lige nu er vi på en pris på omkring 250kr./m², hvis der er andre der vil være med, diskuterer vi det på Facebook i gruppen "strømitag"

  • 2
  • 0

Men er der overhovedet nogen kogespids, eller er det noget Radius behændigt har opfundet for at kunne plukke børnefamilierne?

Jeg ved ikke, om nogen bliver "plukket". Jeg ved blot, at de nye takster som udgangspunkt er indtægs- og omkostningsneutrale for Radius - og dermed også samlet set omkostningsneutrale for den kundegruppe, som nu overgår til de nye tariffer, såfremt de bevarer deres nuværende forbrugsfordeling.

Derfor har jeg svært ved at se det motiv, som du konstant forsøger at skyde Radius i skoene.

Jeg har også svært ved at se relevansen af opgørelser for landet som helhed eller større områder som helhed. Disse opgørelser indeholder jo summen af alle kundetyper på alle grene af nettet.

Det interessante er belastningen i de grene af nettet, som går ud til de kunder, som nu overgår til de nye tariffer. Hvis transformatoren til mit parcelhuskvarter f.eks. oplever en kogespids og er dimensioneret efter denne kogespids, hjælper det jo ikke noget, at gennemsnittet for mit område udjævnes af, at der i den anden ende af byen ligger en erhversvirksomhed, som hovedsageligt bruger strøm inden for normal arbejdstid.

  • 4
  • 1

Men er der overhovedet nogen kogespids, eller er det noget Radius behændigt har opfundet for at kunne plukke børnefamilierne?

Hvis du går ind på Energinets hjemmeside og henter markedsdata for f.eks. hele 2017, for netselskabet "791 Radius Net A/S" og arrangerer dem i en pivottabel i forhold til timetallet, så vil du kunne se en tydlig kogespids fra kl 17 til kl 22, hvor belastningen er over 500 MWh/h og op til 630 MWh/h.

Fra kl 8-16 er belastningen stort set konstant omkring 480 MWh/h og om natten ned til 300 MWh/h. Jeg kan desværre ikke finde ud af at indsætte et billede...

Jeg har midlet over et helt år, men det kan give et andet billede hvis man kun midler over den periode hvor Radius har den forhøjet nettarif... (Jeg kan bare ikke huske hvilke måneder det er...)

  • 1
  • 0

Jeg har midlet over et helt år, men det kan give et andet billede hvis man kun midler over den periode hvor Radius har den forhøjet nettarif... (Jeg kan bare ikke huske hvilke måneder det er...)

Der fandt jeg det... Vinter: Oktober til marts

Når man eler op efter de måneder, så er "sommerkogespidsen" mindre end forbruget er fra 8-16 om vinteren... Men vinterkogespidsen er endnu mere tydelig...

  • 2
  • 0

Hvis du går ind på Energinets hjemmeside og henter markedsdata for f.eks. hele 2017, for netselskabet "791 Radius Net A/S" og arrangerer dem i en pivottabel i forhold til timetallet, så vil du kunne se en tydlig kogespids fra kl 17 til kl 22, hvor belastningen er over 500 MWh/h og op til 630 MWh/h.

Een ting er at kogespidsen træder frem, men er den reelt større i effekt end den var for fem eller ti år siden? Det kunne jo være muligt at vores øvrige middelforbrug er faldet med sparelamper osv. Skulle Radius så i stedet have sænket omkostningerne i de mindre belastede timer, i stedet for at hæve dem i de relativt mest belastede timer. Ændringen er formodentlig blevet konfirmeret fordi den ligner noget grønt noget, men hvor nødvendig er den? Det er immervæk 50 øre mere pr kWt i kogespidsen relativt til 35 øre, sådan cirka.

  • 6
  • 3

Skulle Radius så i stedet have sænket omkostningerne i de mindre belastede timer, i stedet for at hæve dem i de relativt mest belastede timer.

Med de fremtidige takster vil Radius fortsat have de samme indtægter som før, hvis kunderne fastholder deres forbrugsfordeling.

Så hvis du mener, at de får for høje indtægter med de fremtidige takster, har de også haft for høje indtægter under de hidtidige takster.

Derudover bliver du og andre ved med at køre rundt i, om nettet er dimensioneret til det nuværende forbrug. Det er efter min mening hamrende uinteressant, eftersom de nye takster ikke giver prisstigninger for det nuværende forbrug.

De nye takster giver en fremtidssikring: Hvis vores forbrug stiger, f.eks. fordi mange køber elbiler, vil de nye takster give kunderne et incitament til at lægge det ekstra forbrug på et tidspunkt af døgnet, hvor nettet har bedst plads til forbruget. Således vil man være bedre i stand til at undgå, at det ekstra forbrug medfører behov for netudvidelser.

  • 5
  • 3

Derudover bliver du og andre ved med at køre rundt i, om nettet er dimensioneret til det nuværende forbrug.

Det er vel også rimeligt. At der ses en kogespids har jo intet at gøre med om forbruget er steget eller faldet. Det viser kun variationen over døgnet. Solcelleejere burde så betale en middagspris hvor de belaster nettet mest. Måske det hele bunder i at elforbruget er faldet, så indtægten fra transporten er faldet, og med lidt grøn maling kan de få det til at hænge sammen igen. Jeg synes blot at 50 øre højere pris i kogespidsen er svært at begrunde i noget teknisk.

  • 3
  • 3

Med de fremtidige takster vil Radius fortsat have de samme indtægter som før, hvis kunderne fastholder deres forbrugsfordeling.

Det er efter min mening hamrende uinteressant, eftersom de nye takster ikke giver prisstigninger for det nuværende forbrug.

Disse udsagn er kun gyldige overfor gennemsnitsforbrugeren, som stadigt mangler at blive synliggjort. Hvilket er en UMULIG opgave da mange stadigt har de gamle målere. Dertil er det ikke almindelig viden kendt hvor den enkelte forbruger selv kan tjekke sit forbrugsmønster.

Hvis vores forbrug stiger, f.eks. fordi mange køber elbiler, vil de nye takster give kunderne et incitament til at lægge det ekstra forbrug på et tidspunkt af døgnet, hvor nettet har bedst plads til forbruget. Således vil man være bedre i stand til at undgå, at det ekstra forbrug medfører behov for netudvidelser.

HVIS skriver du. Taksten bør ikke indføres før problemstillingen er behørigt dokumenteret. Lige nu er det altså 100% gætværk!

Da Radius åbenbart mener at nettet er dimensioneret til at flere hundrede tusinder elbiler, kogevaske og varmepumper starter synkront op kl 20:00:00, så er taksten i virkeligheden unødvendig.

Hvis nettet derimod ikke kan klare denne kl 20:00:00 belastning skal nettet alligevel opgraderes, så hvorfor overhovedet indføre taksten?

Min påstand er og bliver: Profit maksimering op til de 6% i lovligt afkast!

  • 1
  • 1

Det er vel også rimeligt.

Det er rimeligt i forhold til en diskussion af, hvorvidt Radius indkræver mere, end de burde. Jeg kan sagtens følge argumentationen om, at hvis elnettet lige nu er mindre udnyttet end før, er der ikke noget umiddelbart behov for opgradering.

Men det er ikke rimeligt i forhold til en diskussion af, om det giver mening, at Radius nu omlægger deres takster, så de indkræver det samme som før, men på andre tidspunkter.

  • 1
  • 3

HVIS skriver du.

Ja, hvis forbruget stiger.

Hvis forbruger ikke stiger, og den nuværende fordeling hen over døgnet og året fastholdes, får Radius jo ikke flere indtægter ud af de nye takster, og gennemsnitsforbrugeren kan være ligeglad.

Ja, så er der nogen, der bruger mere end gennemsnitsforbrugeren i højtarifperioden. Synd for dem. Det kan kun lade sig gøre, hvis der også er nogle andre, der bruger mindre end gennemsnitsforbrugeren i højtarifperioden. Godt for dem. Det kan Ekstra Bladet da sikkert nok lave nogle tårevædede historier om, hvor de omhyggeligt har udvalgt de rette ofre.

  • 2
  • 3

Hvis forbruger ikke stiger, og den nuværende fordeling hen over døgnet og året fastholdes, får Radius jo ikke flere indtægter ud af de nye takster, og gennemsnitsforbrugeren kan være ligeglad.

HVIKLEN gennemsnitsforbruger ?

Radius har ingen som helst ide om hvem denne er

Der var først i 2017 de så småt begyndte at skifte til smartmålere de har indtil nu kun nået at skifte ca 1/3 del af deres samlede målere.

Citat: "Alle elkunder i Danmark skal have fjernaflæste elmålere inden udgangen af 2020, og derfor er vi nu godt i gang med at udskifte 1 million elmålere i vores forsyningsområde i Københavnsområdet, i Nordsjælland og dele af Midtsjælland. Primo 2018 har vi skiftet godt 300.000 elmålere." Kilde Radius.

Fortæl venligst mig og andre hvordan de kan kende gennemsnitsforbrugerens timebaserede elforbrug når der ikke er opsat måle udstyr til indsamling af data!

  • 1
  • 2

HVIKLEN gennemsnitsforbruger ?

Radius har ingen som helst ide om hvem denne er

De har jo et samlet salg til denne kundegruppe. Dette salg kan opgøres. Det er jeg ikke i tvivl om, at de har gjort.

Jeg har heller ikke set nogen kvalificerede forsøg på at sandsynliggøre, at Radius tager fejl. Jeg har derimod set masser af følelsesladede indlæg om, at det er synd for børnefamilierne, og at jeg ikke forstår den virkelige verden, og hvad folk ellers lige kan rive ud af ærmet.

  • 2
  • 2

De har jo et samlet salg til denne kundegruppe. Dette salg kan opgøres. Det er jeg ikke i tvivl om, at de har gjort.

De har et samlet salg der er opgjort på årsbasis!! Hvad mener du selv dette kan benyttes til ift timeafregning?

Dertil kommer at de har indført modellen INDEN de opsatte smart målere

Dermed vil de aldrig nogensinde være i stand til at dokumentere hvem gennemsnitsforbrugeren var før kogespidstariffen blev sat i værk.

  • 2
  • 2

Casper i disse tider med fokusen på FB så er vi nogle der ikke er derinde :-) så kan derfor ikke se din gruppe og hvad det er i arbejder med.

Som med det meste så vil prisen på tagintegreret solceller også falde i pris over de kommende år. Men man får i min optik ikke meget komplet tagintegreret solceller for 250kr Per m2. Alene kabler og inverter koster i det nabolag. Så er der celler, monterings skinner, internetgateway, inddækning, leverings udgifter hvilke heller ikke er små osv. Så er der en avance + en avance til dem der sælger det videre og en moms. Og så er man deroppe i det nabolag.

De fleste andre selskaber inkl andre danske ligger med priser omkring 2000kr Per m2. Men ja vi vil naturligvis se prisen falde over de kommende år. Men en pris under 1000kr Per m2 for et komplet system ala Ennogie produceret og solgt af en virksomhed, ser jeg ikke muligt de kommende år for private huse.

Men god vind med jeres projekt. Markedet bliver så stort at der bliver plads til mange :-)

  • 3
  • 0

De har et samlet salg der er opgjort på årsbasis!!

Min pointe var, at selv om Radius ikke kender tidsfordelingen af forbruget hos den enkelte kunde, så kender de naturligvis tidsfordelingen på den elektricitet, der er løbet gennem deres net, sandsynligvis endda forholdsvis finmasket.

Så kan du argumentere for, at denne opgørelse måske ikke er finmasket nok til at adskille denne kundegruppe fra deres andre kundegrupper på samme gren af nettet. Men eftersom denne kundegruppe ifølge Radius' udtalelser er den sidste af deres kundegrupper, der ikke er på tidsafregning, kommer man nok langt med subtraktion af andre kunders kendte forbrug de steder, hvor de deler net.

Så jeg tror simpelthen ikke på din påstand om, at Radius ikke kender tidsfordelingen for forbruget.

  • 2
  • 2

Fortæl venligst mig og andre hvordan de kan kende gennemsnitsforbrugerens timebaserede elforbrug når der ikke er opsat måle udstyr til indsamling af data!

De har målere i 10 kv transformerne på sekundbasis. De kender antal kunder. Herefter er det simpel division at udregne gennemsnitforbrugerens forbrug.

Måler hos den enkelte er kun nødvendigt hvis man går fra at interessere sig for gennemsnit til individet. For eksempel for at kunne sende regningen.

  • 3
  • 1

@Baldur. Det er en meget lødig forklaring, den giver mening.

Men hvis det nu var så simpelt for Radius som du beskriver. Hvorfor filen har de så ikke lavet en simpel graf der viser gennemsnitsforbrugerens forbrug time for time året rundt ? 8800 linier x,y akse i excell, eksporteret til .JPG

ikke mindst hvordan skal den enkelte forbruger vide om vedkomne sidste år var over eller under gennemsnittet? Og derfor kan tage en informeret og kvalificeret beslutning om hvorvidt forbrugsmønsteret skal ændres eller ej?

Som det er nu, så bliver regningen en: Aha oplevelse.!

  • 1
  • 1

@ Michael M. Jeg får da hver gang jeg får sendt en regning fra Radius en kommentar. om hvordan mit forbrug er i forhold til lignende bygninger. Der er 14 ens huse på min lille vej, og forhold til dem, er mit forbrug kun 65% af gennemsnittet. Jeg får ikke en graf der viser mit gennemsnitlige døgnforbrug i forhold til peakforbruget i samfundet

  • 0
  • 1

Jeg får da hver gang jeg får sendt en regning fra Radius en kommentar. om hvordan mit forbrug er i forhold til lignende bygninger.

Sådan en får jeg også. De viser kun det akkumulerede forbrug over måleperioden.

Det kan ikke bruges til en disse, ift. gennemskuelighed og det timebaserede forbrugsmønster omkring kogespidstariffen.

Jeg ved hvor jeg kan se mit eget elforbrug time for time jeg er Seas-Nve kunde(netselskab Cerius) så det har jeg kunnet de sidste mange år. (8-10 år tror jeg)

Men hvordan er mit timeforbrug ift. en gennemsnitsforbruger? Hvordan kan en Radius kunde se sidste års timeforbrug og sammenholde sit timemæssige forbrugsmønster med gennemsnitsforbrugeren?

Min logik er udfordret, i at kogespidstariffen skulle hastes igennem, før folk fik skiftet deres målere, dette hastværk ligner: Profitmaksimering: Først Gennemskuelighed: "Hvorfor det, bare vi tjener penge"

  • 1
  • 4

Jeg ved blot, at de nye takster som udgangspunkt er indtægs- og omkostningsneutrale for Radius - og dermed også samlet set omkostningsneutrale for den kundegruppe, som nu overgår til de nye tariffer, såfremt de bevarer deres nuværende forbrugsfordeling.

Derfor har jeg svært ved at se det motiv, som du konstant forsøger at skyde Radius i skoene.

Din nedladende retorik kunne få en til at tro at du havde en aktie i sagen.

Der er tale om en regnearksøvelse fra Radius' side, men man kan ikke midle en flæskesteg, og kartofler der er færdigkogte kl. 17 er ret triste hvis middagen serveres kl. 18.30.

For rigtig mange kunder, som ikke har elvarme, ligger hovedforbruget i tidsrummet 17-20, og det kan der ikke møbleres ret meget rundt på, med mindre man foretrækker kold mad i mørke - for disse kunder vil Radius' tiltag kun betyde en forøget regning!

For de kunder som har elvarme kan det måske vise sig at være en gevinst, hvis de udnytter situationen aktivt, og overshooter før 17, for dernæst at slukke ind til 20 - resultatet skal nok blive muntert, hvis folk vitterlig følger opfordringen, for så tænder alle for varmen kl. 20.00, samtidig med opvaskemaskinen og vaskemaskinen starter, plus en eventuel elbil også starter på at oplade.

Pow, og så har vi virkelig en spids der vil noget!

Risikoen for elbilen er nok til at tage at føle på, for med de perverse elpriser der er her i landet kan vi nok få lov til at glæde os over fossilbiler mange år ud i fremtiden.

Og ifølge Michaels tal, så er der kun tale om en stigning på maks. 25% i tidsrummet 17-20, hvilket ikke er signifikant og ikke slet burde være noget problem, især ikke hvis man, som Svend påpeger, tager med i betragtning at husstandenes elforbrug er faldet over de seneste 20-30 år - så jeg vil stadig stille spørgsmålstegn ved om der overhovedet er nogen kogespids af betydning.

Hvis vi retter blikket mod det norske, så er der kun en pris for distribution i f.eks. Oslo området, som ligger på ca. det halve af Radius' gennemsnitspris - nordmændene opererer ikke med en overpris i tidsrummet 17-20, trods det man må formode at nordmændene har en langt større kogespids, da der bruges meget (hurtigt regulerende) almindelig elvarme, gaskomfurer er stort set ikke eksisterende, plus den store mængde elbiler.

Alligevel er transmissionsprisen i Norge ca. den halve af her (og den samlede elpris ca. en fjerdedel!) - bevares de bruger så også ca. fire gange så meget strøm som os, hvilket vil betyde at den samlede transmissionsøkonomi er ca. den dobbelte, men det kommer jo ikke af sig selv at have fire gange så høj kapacitet - og hvis det gjorde, så klinger Radius' argumentation jo bare endnu mere hult.

Der kan godt være en form for ræson i differentierede takster, men at prisen fordobles i en periode hører ingen steder hjemme - man kunne jo i stedet bare generelt have sat prisen op i dagtimerne med f.eks 8-10 øre, og ned om natten med 3-5 øre - og dernæst udvise rettidig omhu og bruge provenuet til at forstærke nettet, så det også passer til fremtidens elsamfund.

Men hvad var der så sket - ja der ville jo have lydt et ramaskrig fra alle virksomhederne (rigtig mange virksomheder i Radius' opland er jo kun tilsluttet 0,4kV distributionsnettet) og meget hurtigt ville diverse arbejdsgiverforeninger have banket Radius på plads, så nu har de fået en lettelse i stedet.

Det havde være et bedre udtryk for rettidig omhu, hvis man først havde lavet erfaringer med indsamling fra de målere der trods alt allerede nu er sat op, og man så havde lavet en vurdering ud fra det - det virker i hvert fald ikke sagligt at fordoble prisen i en periode, så snart de nye målere er kommet på plads, og det er imo direkte at modarbejde en grøn omstilling, hvor efterspørgsel følger produktionsprisen (og miljøbelastningen).

Og muligvis kan Radius tale om "provenuneutralt" og jeg skal gi' dig, men de befinder sig også i det kraftfelt der udstråler fra CoryDong og kumpaner, så man kan absolut have sine betænkeligheder ved om hvorvidt øvelsen er til gavn for kunderne - og sjovt nok, så er der ingen andre transmissionsselskaber i landet som åbenbart har et lige så overbelastet net, at det er nødvendigt for dem at lave et lignende nummer.

  • 3
  • 6

Se fig 5, så er du forhåbentlig ikke længere i tvivl om at der ER en kogespids - af betydning ! https://ens.dk/sites/ens.dk/files/EnergiKl...

Come on, en lille fnidret graf fra en pamflet.

Dels kan man gå ind på energinet.dk (som jeg har gjort) og se landsforbruget time for time over de sidste 14 dage, og der kan man se at der typisk på hverdagene i dagtimerne er der et samlet forbrug på ca 4-5 GW, stigende til ca. 6GW omkring kl. 18, altså en "spids" på ca. 20%.

Og Michaels tal siger ca. op til 25%.

Begge dele er på ingen måde signifikant, og hvis det er nok til at distributionsnettet skulle komme i vanskeligheder, så har vi vist et meget større problem.

Og som sagt, hvis folk ændrer adfærd (primært elvarmebrugerne sætter timer på), og hvis der kommer mange elbiler, så er der stor risiko for at Radius har rettet begge løb mod fødderne og trykket af, for så kommer der virkelig en spids kl. 20.00 som siger spar to til den lille knold vi ser nu.

  • 3
  • 4

Se fig 5, så er du forhåbentlig ikke længere i tvivl om at der ER en kogespids - af betydning !

Der er ingen tvivl om at hr og fru Danmark har en kogespids, ej heller om den er synlig.

Spørgsmålene er: Er den af betydning? Hvor langt er det til den røde streg fra det grå? Hvordan er udviklingen i belastning over tid?

Jeg har møjsommeligt lavet en graf over mit forbrug time for time og på årsbasis er der rimeligt sammenfald med den grå del af fig. 5.

Sommer/vinterforbrugsforskel ved peak belastning omkring 200 watt

Hvis jeg satte en elbil på med 11 KW lader kl 20:00:00, ville mit nye merforbrug, komme meget langt op. Omkring 3 gange så højt som hvis jeg sætte den til at lade med 2,3Kw hen over kogespidsen. Bliver der så også tændt både vaskemaskine og varmpumpe kl 20:00:00, vil det bare blive værre

Og hvis naboerne gør det samme vil der bogstaveligt talt blive helt sort !

Det er ikke kogespidsen der er problemet: Det er de 11 KW fra lade stationen, og det uanset hvilket tidspunkt bilen begynder at lade!

  • 4
  • 1

,,Det er ikke kogespidsen der er problemet: Det er de 11 KW fra lade stationen, og det uanset hvilket tidspunkt bilen begynder at lade!,,

Det hele drejer sig kun om at få styr på afgifter, ladning af el-bilen, skal ske inde på arbejdspladsen i dagtimerne, så har Kirchhoff ikke levet forgæves.

  • 2
  • 2

Svar på:

"Et anlæg der har en kapacitets faktor på 0,01 i December og Januar kan godt dække 100% af energi forbruget. At man så ender med at stå med 1000% overskudsenergi om sommeren er en anden snak."

Nej, det er netop problemet!

Nu reduceres alle problemstillinger, her på debatten, jo altid til "det fungere fint på mit parcelhus", og så snadres der rundt i andedammen. Men det vi skal overveje er, om vi vil drive et moderne industrisamfund, på energikilder vi ikke kan kontrolerer.

Glenn Møller-Holst, disker op med en imponerende liste af "solstråle historier" , som stadig ikke ændre en disse, ved Solcellers afhængighed af vejret og jordens rotation!

Lappeenranta University of Technology. (2018, May 17). Can we get 100 percent of our energy from renewable sources? New article gathers the evidence to address the sceptics. ScienceDaily: Citat: "... Now scientists have hit back with their response to the points raised by Heard and colleagues. The researchers from the Karlsruhe Institute of Technology, the South African Council for Scientific and Industrial Research, Lappeenranta University of Technology, Delft University of Technology and Aalborg University have analysed hundreds of studies from across the scientific literature to answer each of the apparent issues. They demonstrate that there are no roadblocks on the way to a 100% renewable future. ... "Furthermore, these solutions are absolutely affordable, especially given the sinking costs of wind and solar power," says Professor Christian Breyer of Lappeenranta University of Technology, who co-authored the response. ... For maintaining stability there is a series of technical solutions, from rotating grid stabilisers to newer electronics-based solutions. The scientists have collected examples of best practice by grid operators from across the world, from Denmark to Tasmania. Furthermore, these solutions are absolutely affordable, especially given the sinking costs of wind and solar power. ... "There are some persistent myths that 100% renewable systems are not possible," says Professor Brian Vad Mathiesen of Aalborg University, who is a co-author of the response. ..."

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten