Solcelletage kommer på typehuse i nyt dansk samarbejde

Eurodan bygger en anelse mere end 15 huse om året :-) de bygger godt 500.

Det er rigtig spændene med de aktive tage der er på vej ud på markedet herunder den nævnte løsning fra Ennogie. Hvorfor først installere et tegltag for så derefter at bruge 70-100.000kr på at installere solceller ovenpå. Det giver hverken økonomisk eller æstetisk mening. Eurodan har da også fortalt at andelen på 50% der installere solceller er stigende og flere netop efterspørger mere æstetiske løsninger.

Noget andet der er interessant er hvad der sker i bil branchen. Så sent som i tirsdags var VW ude at fortælle de har bestilt batterier for $ 20 mia til levering frem mod 2025. Fra 19 og frem mod 2025 forventer de at lancere en ny elbil i gennemsnit Per mdr.

I dag er der blevet løftet sløret for en ny elbil med 640km range efter den nye og mere præcise måling.

Hvorfor er dette interessant i forhold til et aktivt tag? Fordi når hele taget er en stor solcelle så kan man tanke op derhejemme og køre gratis i perioden marts/sep. Og SÅ begynder tilbagebetalingstiden for alvor at blive interessant.

Så skal man bygge nyt eller renovere sit tag så er det bestemt værd at kigge nærmer på Ennogie, komproment, ZEP Nordic mm flere.

Hvorfor er taget lavet med så lav rejsning, det ligner umiddelbart 15-20 grader?

Hvis det nu havde været 45-60 grader, så ville produktionen især i vinterhalvåret være meget større.

energien for solen er bare så meget lavere om vinteren, så skal man have det højest mulige Kwt ud af det, skal være lavere end 45 grader, da solen jo netop levere mest om sommeren, og mest når den står højt på himlen, jeg kan ikke huske den optimale vinkel, men mener det er 35 grader mod syd naturligvis.

Hvorfor er taget lavet med så lav rejsning, det ligner umiddelbart 15-20 grader?

Ennogie bruger så vidt jeg ved tyndfilmceller - de har lavere effektivitet, men er bedre til at absorbere diffust lys, så vinklen i forhold til solen er ikke helt så vigtig som ved krystalinske solceller. Ligeledes er forskellen på sommer hhv vinter produktion ikke helt så stor som ved krystalinske celler.

ang det med bilen, så er den jo ofte ude på vejene eller holder på arbejdet, når solen levere mest, så man skal have et ret stort husstands batteri, hvis det skal kunne lade Teslaen op når man kommer hjem, og samtidig levere til resten af huset til aftensmaden og natten over.

Det aktive tag kan leveres på alle typer af tage bare vinklen er over 5 grader. Og den største produktion opnås ved at have ensidet taghældning som her så der ikke er en skygge nordside. Men som jeg forstår det tilbyder Eurodan taget til alle deres hustyper. Altså også sadletag.

Og ja et tyndfilmspanel producere ca 9% flere kWh Per installeret kw end et krystallinsk panel. Samtidig med det er mere æstetisk fordi det er helt sort og uden rammer.

Et andet aspekt er også brandrisikoen ved deres system er kraftig reduceret end et krystallinsk system. Fordi deres løsning køre på lav volt med 60v vs op til 1000v på krystallinsk system.

Kasper det er faktisk ikke tilfældet. Hvis du har kørt f.eks 80km på arbejde har du brugt ca 15-20kw. Da du har 15-20kw panel effekt kan du selv kl 1630 stadig producere masser af effekt. Så bilen kan mere eller mindre nå at blive ladt op. Og det den ikke når at blive ladt helt op på hverdagene når så at blive ladt op lørdag formiddag.

Ja okay havde ikke lige tænkt at taget var så stort at det kunne levere så meget på den tid af dagen, men stadig kun i sommer månederne, om vinteren er effekten omkring 0 hvis du sætter din bil til ladning kl 16:30 :)

I det hele taget er jeg rimelig ærgerlig over at politikkerne ødelagde netto måler ordningen på den måde de gjorde, de kunne nemt have lavet mindre ødelæggende ændringer som ville have gjort at en del folk stadig ville installere solceller, uden at samfundet mistede for mange indtægter på strømafgifter..

Det er jo netop fordelen når hele ens tag er en stor solcelle :-) og skrev hvis også fra marts til sep :-)

Pointen er at en investering i et tag er en 30-40 års investering. Allerede nu er det attraktivt med de nye systemer. Og om få år køre vi rundt i elbiler og så vil investeringen være endnu bedre. Så HVIS man skal bygge eller renovere tag så ligger der penge derude og venter

Ja der har været alt for mange hovsaløsninger på solcelleområdet. Netto målerordningen forstår keg dog godt blev lavet om da prisen på systemerne faldt meget drastisk.

Her er lidt tanker op til det kommende nye energiudspil

https://www.energy-supply.dk/article/view/...

Da jeg var på et solcelle kursus for nogle år siden, mener jeg der var noget med at solcellerne ikke måtte installeres som intregreret del i tagkonstruktionen. Men måske loven vedr. Dette er lavet om ?

at solcellerne ikke måtte installeres som intregreret del i tagkonstruktionen

Jens - hvad er en integreret del af tagkonstruktionen?

Som del af det bærende eller i stedet for den yderste nedbørsafvisning?

Det var / er ikke forbudt at integrere solcellerne i tagkonstruktionen, men det forringede de daværende tilskudsmuligheder og så gjorde man det jo selvfølgelig ikke.

Netto målerordningen forstår jeg dog godt blev lavet om da prisen på systemerne faldt meget drastisk.

Solstrømmen var vel lige god uanset prisen på opsætningen. Opsætningen var jo folks egen sag og pengepung.

Hvis det skal fungere optimalt, så skal man have to e-biler, så den ene altid står til opladning i dagtimerne.

Præcis hvor meget afhænger af, hvilket tag der fravælges, men med en kvadratmeterpris på omkring 1500 kroner, ligger den ekstra investering typisk på omkring 150.000 kroner.

Er det ikke dyrere end at få solcellerne oven på det eksisterende/nye tag ? Havde da håbet denne løsning hvor man ville spare en 50-100.000kr. på tagsten der kunne erstattes med solceller kunne resultere i et 6kw. anlæg til blot lidt over tagets oprindelige pris med tagsten.

Selvfølgelig gør nogle det for at det skal se pænere ud, og det er vel så kun dem det er rettet imod ?

Og så kræver det selvfølgelig også kommunen/lokalplanen tillader det. I vores tilfælde har vi betalt 43.000kr. ekstra for tegltag (lokalplans krav), og solceller var ikke nødvendigt for at opnå energikrav, faktisk ville kommunen ikke tillade solceller som en del af taget, dette skulle monteres ovenpå tegltaget.

Claes jeg mener også det er en forkert sammenligning med den mer pris vs tagpap. Tagpap bruges stadig primært på helt flade tage. Og der kan sådan et aktivt tag ikke installeres.

Så hvis man tager dine 43.000 ekstra for at få tagsten på. Og så siger vi Eurodans gennemsnits solcelleanlæg er 3kw (50% af deres huse sælges med solceller) som koster 45.000kr. Så er vi nok tættere på omkring 75.000kr ekstra frem for 150.000kr For det får du så et æstetisk meget flottere tag end solceller klistret ovenpå tegl. Og et helt aktivt tag der kan producere 10-15000kwh vs 2800kwh. Så ser det pludselig ikke så tosset ud.

Man kan endda etablere comfort køling i sommerperioden uden at skulle tænke på en energiregning der løber løbsk

Chr Hansen. Ja hvis man gerne vil have 100% udnyttelse af den producerede strøm. I så fald vil tilbagebetalingstiden også være meget kort :) så mindre kan nu også gøre det.

Personligt tror jeg flere vil vælge også at installere komfortkøling. Hvorfor have en periode hen over sommeren hvor der er plus 25 grader indenfor og det kan være svært at sove. Hvis man har nok gratis strøm til at køle huset ned til en behagelig temperatur

Lysreflektion er en af de store udfordringer ved ideen som slet ikke berøres, og der har været rigeligt af sager, alene med glaserede teglsten. Ved hældning på under 15 grader, da næppe de store problemer, men over...uha, det ville jeg nødig være genbo til. Generes nogle naboer/genboer tilstrækkeligt, skal anlægget pilles ned - basta. Eet er hvad der accepteres i byerne m.h.t reflektioner fra vinduer og glasfacader, lidt anderledes ser det ud i villakvarterer og det åbne land.

På billedet ses en del udluftninger og ovenlysvinduer - hvordan kommer man lige til dem ved reparation? Nu ved jeg godt der findes tagstiger m.v. men med års mellemrum skal solcellerne renses, modulerne kan gå i udu o.s.v.

Grundideen er fin, dog langtfra ny, og jeg ser nogle praktiske udfordringer der ikke er nævnt med et ord. Omend solceller producerer blot der er lys, har ydelsen det nu bedst når de er rettet mod solen:-)

Da jeg var på et solcelle kursus for nogle år siden, mener jeg der var noget med at solcellerne ikke måtte installeres som intregreret del i tagkonstruktionen.

Det er et spørgsmål om at det skal være en selvstændig installation, for at man kan lave skatteafskrivning på det.

Af helt andre grunde orienterede jeg mig forleden om tegltag. Rammeprisen blev opgivet som kr.700/m2 - til sammenligning med artiklens kr.1.500/m2.

Iøvrigt, på den muntre, sarkastiske, side: Er det da ikke "interessant" at noget så banalt som "afskrivningsregler" dikterer om det er fordelagtigt med en integreret eller en separat installation.

P.S.: Ad reflekser fra solpaneler

Hvem kender en app som kan beregne reflektionsretningen ? Solens azimuth og inklination er let at finde (http://www.torbenhermansen.dk/almanak/alma...), hvor der er en fremragende grafik. Men hvem har omregnet dette til retning og deklination for reflektionen ?

Det kunne jeg nok lave et regneark til i Påsken, men hvis det nu er lavet ....

Super interessant at der nu kommer en ny bølge af muligheder med solceller på tagene. Jeg syntes dog ikke Ennogies produkt er meget kønnere end de påklistrede løsninger der er skudt op de sidste mange år. Jeg syntes pt at Teslas solar roof ser mest interessant ud. Men det bliver spændende at følge med. Jeg overvejer selv kraftigt at få lavet et solcelletag når jeg selv skal bygge hus.

ysreflektion er en af de store udfordringer ved ideen som slet ikke berøres, og der har været rigeligt af sager, alene med glaserede teglsten.

Glaserede tegl skinner i alle/mange retninger, og det har givet mange klager. En plan sydvendt tagflade reflekterer opad og er næppe et problem.

Som udgangspunkt hilser jeg jo ideen særdeles velkommen, for lad os da udnytte solen bedst vi kan, og min kommentar er absolut ikke for at tale projektet ned, jeg synes blot der manglede lidt andre praktiske og økonomiske aspekter. Ser man på garantiperioden af nutidens tagbeklædninger kan man blive helt forskrækket, men i praksis holder de da væsentlig længere, og mit eget skiffertag har ligget på huset i over 100 år:-) Lidt værre ser det dog ud med tagpap o.s.v.

Alt for ofte ses regnestykker med solceller der kan afskrives over 10-15 år, og det er da fint, men hvordan har anlægget det om 30-40 år? Ydelsen er nok faldet til tæt på det halve, og konverterne er sikkert stået af forlængst, og de er ikke helt billige. Vi er vante til at ting forfalder, skal serviceres o.s.v. OK, men hvorfor bliver det aldrig nævnt med et ord når det handler om solceller?

Æstetisk ser jeg da også hellere et helt, og her tæt på fladt tag, fremfor div. påklistrede løsninger på dele af taget, ikke mindst når der er kviste og tagvinduer, og jeg formoder da de har tænkt sig rigtig godt om hvad varmen angår, for solceller skal ventileres rigtigt godt, ellers dør de. På billedet ses nogle pænt høje træer uden løv lige bag ved bygningen. Det er da godt de står væk fra taget. Uanset konstruktion og retning, skal solceller modtage en hulens masse lysfotoner for at afgive en passende ydelse - længere er den ikke, men det er så lige en faktor vi må snakke med vejrguderne om.

Så jo- fint projekt, men lad os gerne få det hele med :-)

m.v.h. Praktiske gris.

om 30-40 år? Ydelsen er nok faldet til tæt på det halve, og konverterne er sikkert stået af forlængst, og de er ikke helt billige.

Nej, ja og jo... Nej, der er ikke noget der tyder på, at ydelsen på krystalinske solceller falder til det halve på 30-40 år. Tvært imod. Ja, elektrolytterne i inverternes effektelektronik er ofte en begrænsning for deres levetid. Hvis de ikke ligefrem siger bum og trækker resten af elektronikken med i graven, så kan de skiftes billigt. Nej, invertere er ikke billige, men som al anden elektronik er prisen faldende og ydelsen stigende. Og det gælder særligt effektelektronik, som er inde i en rivende udvikling pga solceller, batterisystemer, elbiler mm. Jeg forventer at skulle bruge mindre end værdien af et års solcelleproduktion om ti år på at skifte min allerede fem år gamle inverter. Nok snarere et halvt års produktion.

Selvom det er tyndt med tekniske informationer på Ennogies website, så har tidligere læst at de benytter tyndfilmsceller.

De er kendetegnet ved lavere effektivitet end krystallinske celler, men det er vel ikke så vigtigt, når man har et helt tag til rådighed.

Og så har tyndfilm andre fordele: - Bedre til at udnytte diffust lys - dvs overskyet vejr, skygger fra træer, skæv solvinkel m.m. - Deraf afledt mere udjævnet elproduktion end krystallinske solceller. - Æstetisk pænere flader da hele cellen har samme farve og lysrefleksion.

Med hensyn til holdbarhed ved jeg ikke, om der er forskelle?

Ud over en bedre teknisk information på Ennogies website så savner jeg også et billigere passivt 'filler modul' i deres sortiment, som ville kunne tillade en harmonisk tagflade, hvor man selv kunne bestemme hvor stor solcelle-andelen skulle være...

Hej

Mit navn er Kristian, og jeg er medstifter og udviklingsansvarlig hos Ennogie.

Vi tager problemstillingen vedr. genskin alvorligt, og har efterhånden en del erfaring på området, så jeg vil gerne byde ind med en kommentar her.

Først vil jeg gerne præcisere sammenligningen med blanke tagsten:

Transparente materialer har teknisk set ikke en glansværdi som lakerede overflader har, og man kan derfor ikke sammenligne direkte med effekten fra blanke tagsten.

Begge dele kan skabe genskin, men overfladerne opfører sig visuelt forskelligt alt efter indstrålingsvinklen.

En anden af udfordringerne for blanke tagsten er, at deres krumme geometri kaster lyset tilbage i mange retninger, hvilket øger risikoen for at blive generet af genskin betydeligt.

Hver top og bund i en blank tagsten på en tagflade kan potentielt reflektere lyset tilbage til samme observationspunkt, så hele tagfladen fremstår oplyst.

Ennogietagets overflade har til sammenligning kun en orientering pr. tagflade, hvilket maksimalt kan skabe en solplet samlet set i observationspunktet. Under visse forhold kan dette være generende, men risikoen for, at man rammes af refleksionen, og tidsrummet hvor dette kan ske, er betydeligt mindre sammenlignet med blanke tagsten.

Vinklen imellem solen og en transparent glasoverflade har stor indflydelse på, hvor meget lys der kastes tilbage. Under langt de fleste forhold er mængden af lys, der reflekteres fra en glasoverflade under 10% af den indstrålede lysmængde. Hvis det forholdte sig meget anderledes, ville vores tag fungere dårligt som solcelle.

Når vinklen bliver fladere, øges intensiteten af refleksionen, hvilket gælder alle glasmaterialer - antirefleksbehandlede eller ej. Ved at tilføje en struktur til en glasoverflade opnår man to ting: 1. refleksionen bliver mindre intens, men spredes til gengæld over et større område. 2. overfladen bliver markant mere modtagelig overfor skidt alger. Med den nuværende glatte overflade sørger vind og vejr for at holde overfladen ren.

Som det korrekt nævnes, så er risikoen for at blive udsat for refleksioner fra tage med lav hældning meget begrænset/ubetydelig. Når hældningen på taget stiger, øges risikoen for, at refleksionen kastes nedad på visse tidspunkter. I tvivlstilfælde anvender vi softwaren SGHAT til at beregne hvor, hvornår og i hvilket omfang, der kan optræde refleksioner fra taget. Dette er os bekendt i øvrigt en service, der meget sjældent tilbydes ved andre tagmaterialer endsige solcelleinstallationer.

Beregningen viser med et minuts opløsning henover året, hvornår der potentielt kan opstå refleksioner. Oftest vil refleksioner, der kan virke generende for omgivelserne, forekomme på tidspunkter, hvor solen står lavt på himlen - vintermånederne samt morgen- og aftentimerne. Det er dog værd at bemærke, at solen på disse tidspunkter, står lige over taget (set fra observationspunktet), hvilket i praksis betyder, at man skal se op imod solen for at kunne se refleksionen fra taget.

Oftest vil refleksioner, der kan virke generende for omgivelserne, forekomme på tidspunkter, hvor solen står lavt på himlen - vintermånederne samt morgen- og aftentimerne. Det er dog værd at bemærke, at solen på disse tidspunkter, står lige over taget (set fra observationspunktet), hvilket i praksis betyder, at man skal se op imod solen for at kunne se refleksionen fra taget.

Her snakker du om refleksioner fra en tagflade, der hælder væk fra solen, ikke? Altså f.eks. en nordvendt tagflade ved middagstid.

Nu, hvor vi er ved det, så vil jeg gerne uddybe lidt i forhold teknikken :) Vores system er nemlig ikke ligesom alle de andres.

En af de væsenligste forskelle vedrører systemets elektriske opbygning.

Vi anvender ikke serieltkoblede paneler, men kobler hver kolonne tag sammen parallelt og anvender micro invertere istedet for centralinvertere. På den måde holdes systemspændingen altid under 60V og effekten under 250W på DC-siden. Dette gør systemet sikkert at montere, servicere og under drift. Vi mener, at dette er vigtigt, da et solcelletag, i modsætning til et traditionelt solcelleanlæg, ligger et niveau længere nede i konstruktionen, hvor DC-kablerne kommer ganske tæt på trækonstruktionen under tagfladen. Det virker ikke til, at majoriteten af BIPV-producenter overhovedet har en holdning til dette. Brugen af micro invertere fjerner risikoen for dannelse af lysbuer, hvis en stikforbindelse skulle fejle, eller hvis et kabel bliver gnavet over at et skadedyr. Derudover bliver en eventuel udskiftning af et panel også ganske simpel, da man kan gøre dette på højlys dag uden overhovedet at afbryde anlægget.

Endvidere giver parallelkoblingen af systemet også en god modstandsdygtighed overfor skygger og snavs på panelerne. Hvis der skygges for et panel på taget, vil det kun være det pågældende panel, der begrænses. De andre trækkes ikke med ned. Ydermere er tyndfilmspanelerne i sig selv også meget tolerante, da deres celler dækker hele panelets bredde, hvilket gør det vanskeligt at dække for en hel celle ad gangen. Hvert panel, der måler 60x120 cm, består endda af tre paralleltkoblede felter, hvilket igen er med til at give god modstandsdygtighed overfor skygger og snavs.

Der er god ventilation på bagsiden af panelerne. Desuden er temperaturtabskoefficienten for vores tyndfilmspaneler væsentligt lavere end man kender fra krystallinske paneler (0,5%/K vs. 0,29%/K).

Vores tag behøver intet kompliceret skinnesystem eller specialbeslag ved montage. Der kan anvendes almindelige undertagskonstruktioner, som håndværkerne er vandt til. Montagen af Ennogietaget minder væsentligt mere om alm. tagmontage end solcellemontage.

I forhold til passive paneler på nordsiden, så anbefaler vi som udgangspunkt altid at gøre hele tagfladen aktiv, da det øger selvforsyningsgraden på den mørke tid af året betragteligt. Taget kan dog fint kombineres med andre tagmaterialer, hvis det ønskes.

Man kan godt færdes på panelerne. De tåler fint vægten, og der kan ikke opstå micro cracking på cellerne som ved krystallinske solcellepaneler pga vægten. Dog skal der bruges et underlag, så man ikke træder små sten ned i glasset. Op til en skorsten anvender vi tilpasningsmoduler med påmonterede trin. Tilpasningsmodulet fremstår visuelt identisk med solcellepanelerne, men kan ikke generere strøm.

Det kan også være øst eller vest ved morgen eller aften, hvor solen kommer ind fra siden på taget.

Det kan også være øst eller vest ved morgen eller aften, hvor solen kommer ind fra siden på taget.

Ja, naturligvis. Der tænkte jeg ikke langt nok. Så kan jeg også bedre få det til at passe med den lave sol.

Lysreflektion er en af de store udfordringer ved ideen som slet ikke berøres, og der har været rigeligt af sager, alene med glaserede teglsten.

Refleksion fra plane solceller er som refleksion fra ovenlysvinduer.

Kun synlig når vinklen mellem beskuer, glas og sol går op i en højere end. Da solen bevæger sig ret hurtigt over himlen vil denne vinkel kun være opfyldt i kort tid.

S-formen på teglsten gør at refleksions vinklen vil være opfyldt næsten hele dagen.

Andreas hvad der er æstetisk flot er naturligvis op til den enkelte at bedømme. Men der findes mange instalationer som den nedenfor viste. Der må man sige at et integreret solcelle tag som Ennogie giver et helt andet mere roligt udtryk. Og jeg ved i hvert fald godt hvad jeg vil fortrække.

https://nordkyst-revision.dk/solceller/

Ingen tvivl om Teslas løsning er super flot. Virkelig flot. Men man betaler også en MEGET høj pris for deres løsning. Udover der går ca 2 år endnu inden de er klar til det danske marked.

Ole. Et tyndfilms panel som i Ennogies løsning taber 0,2-0,4% effektivitet Per år. (Efter det faktisk stiger 1-2% når der første gang kommer sollys på den)

Så efter 30 år vil effekten være på ca 88%. Producenterne stiller selv en garanti på 80% efter 25 år.

Da der bruges microinverter kan disse købes med en 20 års garanti modsat string inverter på 10 år. Så vedeligeholdelse udgifter er minimale på et system som dette.

Det er hærdet glas så klimaskærmen forgår som sådan ikke. Også derfor Tesla er ude at sige infinity på holdbarheden af deres klimaskærm. Jeg tror ikke Ennogie har været så frække endnu :-) Men umiddelbart er der ikke andet end inverter der skal skiftes efter 20-30 år og så det årlige fald på 0,2-0,4%.

Desuden er temperaturtabskoefficienten for vores tyndfilmspaneler væsentligt lavere end man kender fra krystallinske paneler (0,5%/K vs. 0,29%/K).

Hvis man har et helt tag til rådighed er denne egenskab nærmest ligegyldig. Det vigtige er at taget også producerer godt i den kolde periode, og her er krystalinske celler normalt meget bedre.

Generelt er det mit indtryk, at der optimeres for højest udbytte; men for den private bruger er det vigtigere at behovet dækkes i mest mulig tid på grund af forskellen mellem købs- og salgspris på strømmen.