Solcellestrøm skal være en bedre forretning
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Solcellestrøm skal være en bedre forretning

Kunne det ikke blive en bedre forretning at have sit eget solcelleanlæg? Det er 28 fynske husstande sammen med solcelleleverandøren BlueSolar, Energi Fyn og Energinet.dk i gang med at efterprøve. For hvad nu, hvis man som solstrømsproducent blev afregnet på timebasis i stedet for på årsbasis, som det sker i dag? Så kunne man få flere penge for sin strøm ved middagstid, når priserne på solbørsen er høje, og betale mindre, når man henter strøm inde fra nettet om aftenen, når priserne er faldet igen.

»Hvis vi afregner time for time, kan det give en prisværdi for solcelleproducenten. Man bliver så at sige sin egen elhandler,« fortæller administrerende direktør for BlueSolar Jørn Bue Madsen, hvis virksomhed er projektleder på pilotprojektet.

Han tilføjer, at det til syvende og sidst handler om at finde ud af, om solcelleanlæg kan gøres til en endnu bedre investering for private kunder. Kan de det, kunne det måske være værd at gentænke nettoafregningssystemet, hvor der i dag afregnes på årsbasis - uden priskobling.

Solcelleanlæg som dette er installeret hos 28 tilfældige familier for at gøre solcelleleverandører og energiselskaber klogere på, om der er en gevinst i at ændre nettoafregningssystemet for solstrøm. (Foto: BlueSolar)

»Hvis der er noget at komme efter, er ideen, at man kan få kortere tilbagebetalingstid på sine investeringer. Det vil øge økonomien i solceller, uden at der skal investeres ekstra penge i det,« siger han.

Handler på elbørsen

Ejer man som husejer i dag et solcelleanlæg på op til 6 kW, er man med i den såkaldte nettoafdragsordning, ligesom eksempelvis ejere af små vindmøller er det. Man producerer primært til egen brug, og overskudsstrømmen ryger ud på elnettet til en pris på mellem 40 og 60 øre pr. kWh.

Som det er i dag, afregner man én gang årligt med sit energiselskab. Går man i plus på strømkontoen, får man en check. Går man i minus, får man en regning. Dog er det ikke nogen overskudsforretning at være nettoeksportør af solcellestrøm til elnettet.

Det er med Jørn Bue Madsens ord et 'skidesmart system'. Men samtidig lægger han også op til, at det kunne gøres endnu smartere. For ved at afregne på årsbasis kan man som privat producent af solcellestrøm ikke drage nytte af de varierende priser på elbørsen. Det ville man måske derimod kunne, hvis afregningen foregik på timebasis.

Gevinst for nogle, men ikke alle

Først skal det afklares, om det overhovedet kan blive en god forretning, og det er her, de 28 familier kommer ind i billedet. Hver især har de fået installeret et solcelleanlæg op til 6 kW, der afspejler husstandens forbrug, og gennem de seneste to år er der ført logbog over deres produktion og forbrug af solcellestrøm.

Derigennem håber BlueSolar og Energi Fyn at blive klogere på, hvilke typer husstande der ville drage nytte af en ændret nettoafregningsordning.

De foreløbige resultater tyder på, at der er gevinster for nogle husstande, men ikke alle. Mere kan Jørn Bue Madsen ikke sige nu, for den endelige afrapportering finder først sted med udgangen af marts, hvor projektet lukker og slukker.

Kommentarer (29)

Det ville da være "skidenemt" at finde ud af om ens egen husstands forbrug ville have gavn af at blive afregnet på timebasis.
De elmålere der er sat op idag når der er taleom netto afregning,kan alle blive afmålt hvert kvarter.det kunne ikke være svært at føre en logfil. og så regne ud hvad der kunne have været sparet, eller måske endda større udgift.

Det kunne være lækkert hvis man kunne få en udskrift af sit forbrug på kvarter basis fra sin el-pusher. Så kunne man selv lave den sammenlignig.

Om et par måneder har jeg selv et 3KWP anlæg oppe og hænge, så det kunne være interesandt at vide om der kunne være en ekstra gevinst at hente.

Især når jeg vasker tøj om natten, opvask, tørretumbler ect om natten også.

  • 0
  • 0

Det kunne være lækkert hvis man kunne få en udskrift af sit forbrug på kvarter basis fra sin el-pusher.

Eller endnu smartere hvis energinet.dk, der kører databasen, sendte en email med "iflg dine data for sidste 3 måneder kan du spare op til kr. XXX.XX ved at skifte til en af flg. el-leverandører"

  • 0
  • 0

En sådan ordning er kun fair, både overfor producenterne og overfor de øvrige forbrugerne.

Hvis den strøm solcelleejerne leverer er mere værd på markedet, end den strøm de selv forbruger fra nettet, så er det kun rimeligt de får lov at score gevinsten, da de jo leverer det markedet efterspørger.

  • Rimeligheden er selvfølgelig forudsat, at solcelleejerne betaler det samme for at benytte elnettet, både som producent og forbuger, som alle andre producer og forbrugere gør.

(og det vil vist sige, at de faktisk kun betaler for at bruge nettet, for de kWh der løber ind ad måleren udefra.)

  • OG naturligvis at de betaler elafgift af det de forbruger fra nettet, ligesom alle andre elforbrugere.

Derimod kunne man godt indføre en økonomisk kompensation for at installerere en dyrere teknologi, for at kunne konkurrere mod andre energikilder, som ikke betaler for den miljøbelastning de medfører. Om det så svarer rimeligt til fritagelse for at betale elafgift, kunne man jo overveje.

Men det korte af det lange er; at med timeafregning, regner solcelleejeren selv ud - evt. med lidt rådgivning - om det er rentabelt i et givent marked at producere solcellestrøm - for hvis det ikke er, er der meget stor sandsynlighed for at det ikke harmonere med det øvrige energisystem.

Jeg tror faktisk det er renatbelt her og nu, og nogle år endnu.

Men solcelleproducenten skal jo også have for øje, at energisystemet ændrer sig over de 20-30 år hans solceller skal fungere - ja faktisk meget markant allerede over de kommende 8-10 år.

  • Dels fordi flere vil installere solceller, såfremt det er så fordelagtigt

  • Dels fordi der opstilles en stor kapacitet af elkraft, som for at dække vores vinterbehov, automatisk kommer til at presse elprisen i bund med den produktion der følger om sommeren

  • Og dels fordi vores udvekslingskabler til skandinavien udbygges, så der kan importeres langt mere af den billige strøm der produceres af vandkraft og overskydende atomkraft om sommeren.

Fordelen herved, er at installationen af VE-kilder - inklusiv solceller - regulerer sig selv, så vi får et harmonisk og sammenhængende energisystem.

Indførelsen af timeafregning - og afskaffelsen af nettomåleordningen - kan derfor ikke gå for hurtigt!

  • 0
  • 0