Solcellernes skæbne: Når støtte bliver en dræber
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Solcellernes skæbne: Når støtte bliver en dræber

Både branchefolk, rådgivere og forskere er enige: Den nuværende model for støtte til solceller har spillet fallit og kan slet ikke håndtere de omfattende prisfald på teknologien. Resultatet bliver i stedet hovsa- indgreb, der skræmmer investorer og private væk.

Læs også: Fagfolk til politikerne: Sådan skal I fremtidssikre solcellestøtten

Derfor har støttemodellen for solceller både kostet mange virksomheder livet og medført, at udbygningen med en af de billigste former for VE nu stort set er stagneret i Danmark med en solcelle-effekt på omkring 850 MW.

Illustration: MI Grafik

Samtidig tordner resten af verden derudad. I 2016 blev der udbygget med 33 pct. flere solceller i forhold til året før, og kapaciteten er nu oppe på 303,1 GW. Solceller producerer 1,8 pct. af al strøm i verden.

Den danske situation skyldes for det første, at støtten er blevet forringet fire gange ved lov siden 2012 – og yderligere en forringelse er på vej i et nyt lovforslag. For det andet er der hen ad vejen administrativt indført forringelser, som ikke har vakt så stor opmærksomhed.

Men en tredje årsag er, at ændringerne er kommet uventet og har omfattet eksisterende anlæg, hvilket har frataget både private og større investorer tilliden til de gældende vilkår – fordi de hele tiden oplever ændringer.

En fredelig begyndelse

Det hele begynder dog uhyre fredeligt tilbage i 1999, da politikerne beslutter at støtte den dengang meget dyre solcelleteknologi, primært i husstandsanlæg. Støtten gives ved, at ejerne kan modregne anlæggets produk­tion i deres elforbrug på årsbasis og dermed undgå at betale elafgift af egenproduceret strøm.

Fra 2004 bliver ordningen oven i købet gjort lidt mere fordelagtig for at øge mængden af solcelle­anlæg. Den ekstra gulerod udgøres af betaling for eventuelt solgt overskudsstrøm til nettet på 60 øre de første 10 år og 40 øre de næste ti år, og i 2006 blev denne ordning gjort permanent.

I 2010 og igen i 2012 blev solcelle­køb i øvrigt yderligere velsignet med nogle positive afskrivningsregler.

Boomet begynder

Ved indgangen til 2011 findes der omkring 900 anlæg med en samlet kapacitet på omkring 4 MW i Danmark – men så begynder det at gå stærkt.

Priserne begynder at falde – ikke mindst på grund af konkurrence fra kinesiske producenter – og mange private anskaffer sig nu et solcelleanlæg. Det får politikerne til at frygte, at der med mange solcelleanlæg vil komme til at mangle afgifts­kroner i statskassen. I det aktuelle energiforlig fra 2012 har politikerne af samme årsag lovet hinanden, at udbygningen ikke må overskride 800 MW.

Ny begynder fra 2012 et forløb med en række hovsa-lovændringer, som hver gang gør det mindre fordelagtigt at etablere solceller – i takt med, at teknologien falder i pris. Konkret fordi Energinet.dk kan meddele ministeren, at der nu er rigtig mange ansøgninger på vej gennem systemet.

Solcelleanlæg, Gujarat, Indien. Illustration: Citizenmj/Wikicommons

Den første ændring – afskaffelse af årsbaseret nettoafregning til fordel for timebaseret – får stort set markedet for husstandsanlæg til at gå i stå med ét hug og solcelle­firmaer til at gå fallit på stribe. Antallet af beskæftigede i branchen er gået fra 6.000 i 2012 til 600 i dag. Til gengæld vedtages en højere betaling for salg af den overskydende strøm, som husstanden ikke selv kan bruge.

Nogle måneder efter vedtages begrænsninger på støtten til store markanlæg og kort tid efter også for store tagbaserede anlæg. Samtidig vedtager politikerne, at de vil styre mængden af anlæg ved at sætte loft over, hvor mange anlæg der kan få den omtalte betaling for overskydende strøm, som på det tidspunkt vurderes at være vigtigt for udbygningen. Man vedtager også, at tilskuddene pr. kWh skal aftrappes hen over årene. Jo senere du tilslutter dit anlæg, des lavere kWh-pris for den solgte strøm.

I maj 2016 er teknologien blevet så billig, at politikerne nu også sløjfer den sidste direkte tilskudsordning, den såkaldte 60-40-ordning fra 2004, som alle anlæg kan opnå uanset puljer.

Kun afgiftsfordelen tilbage

Nu er der kun afgiftsfordelen tilbage ved den strøm, man selv kan bruge i den samme time – og her i maj foreslår ministeren så, at denne ordning ændres for anlæg over 6 kW. De skal nu bruge strømmen i samme øjeblik, hvis der skal være tale om modregning af eget­forbrug i solcellernes produktion. Lovforslaget fjerner samtidig lejernes mulighed for at modregne deres elforbrug i et solcelleanlæg på udlejningsejendomme.

Sideløbende sker der også ændringer på den administrative front hos Energi­net.dk, hvor processerne bliver mere og mere indviklede, og vente­tiderne stiger i takt med, at man forsøger at få bedre styr på, hvilke anlæg der er i vente.

For eksempel er der seks forskellige afregningsgrupper at vælge imellem, og man skal ansøge om nettomåling, både før man bygger, og når man er færdig. Ventetiderne var 3. maj op til 52 uger for dele af sagsbehandlingen.

Tilbagebetalingstiden steget med tre år

Også vilkårene for de 85.000 solcelleanlæg, som blev etableret før 2012 og er på årsafregning og 60/40-afregning af solgt strøm, er gradvis blevet forringet uden den store opmærksomhed. Forringelser, som ifølge foreningen Danske Solcelleejere betyder, at tilbage­betalingstiden for et husstandsanlæg typisk stiger med i omegnen af tre år.

På opfordring af Energitilsynet skal netselskaberne nu opkræve nettarif – omkring 30 øre – af al den strøm, som en solcelle-ejer køber fra nettet. Før var det kun af elforbrug ud over, hvad anlægget kan producere på årsbasis. Det betyder en ekstra udgift på omkring 1.500 kroner.

Den generelle afskaffelse af PSO-betalingen gør også forretningen dårligere, og så skal solcelle­anlæg fremover sælge al deres strøm og købe den igen – med moms. Det hedder flex­afregning og vil koste solcelleejeren omkring 200-500 kroner om året.

Samlet set sender hele forløbet det signal til investorer og private, at solceller er en risikabel affære at begive sig i kast med i Danmark. Hvilket af mange kilder vurderes som den største barriere for, at udbygning med solceller fremover kan blive en markant del af Danmarks grønne omstilling.

Læg afgiftbyrden over på kul, olie, naturgas og biomasse, kort sagt på alle CO2 producerende energikilder!
Og gør det imorgen, så vil "markedet" jo ordne det hele, sige de liberale, og det er trods alt en bedre styring end det taletløse rod, regeringen disker op med!

  • 24
  • 4

Samtidig tordner resten af verden derudad. I 2016 blev der udbygget med 33 pct. flere solceller i forhold til året før, og kapaciteten er nu oppe på 303,1 GW. Solceller producerer 1,8 pct. af al strøm i verden.

Nej! .... ikke i resten af verden.

På de lavere breddegrader, hvor solceller yder op imod det dobbelte ift vore breddegrader, og hvor elforbruget korrelerer med solindstrålingen, både på døgn- og sæson basis, tordner solcellerne derudaf.

På vore breddegrader, buldrer solcellerne stort set ingen steder i verden!

Ikke et ord i denne lange artikel, adresserer problemet med at solcellerne nærmest intet producerer, i de måneder, hvor vi har mest behov for energi, på vore breddegrader.

Er det for teknisk for et ingeniør-medie, at komme ind på, eller har ing.dk bare ikke forstået problematikken?

Det nærmeste vi kommer solceller, der "buldrer" - eller rettere har "buldret" - er i Tyskland, hvor man gennem en årrække valgte at subsidiere solcellerne heftigt, i håb om at fremme de tyske solcelle-producenter - hvilket som bekendt mislykkedes, da kineserne udnyttede lejligheden til at oversvømme det tyske marked med solceller, med kinesisk statsstøtte i ryggen, hvormed de tyske producenter tabte konkurrencen, og forsvandt.

En del af argumentet var, at i stedet for at investere i kraftigere elforbindelser mellem Nord- og Sydtyskland, så de sydtyske delstater kunne få del i udbyttet fra de mange vindmøller i de nordtyske delstater, inklusiv havvindmøller, så valgte man at kaste pengene efter solceller, som jo kunne installeres lokalt, og levere strøm til de sydtyske elnet.

Resultatet er, at, oveni de enorme subsidier, som de har bundet sig til at betale for deres mange solceller, så er sydtyskerne nødt til at fyre store mængder kul af, og importere strøm til skyhøje priser om vinteren, mens vi, her i Danmark, får penge for bruge importeret tysk vindmøllestrøm, når det blæser i Nordtyskland om vinteren.

Så trods den kinesiske statsstøtte, er resultatet en foreløbig ekstremt dyr tysk energiomstilling, som kun formår at dække en meget lille del af det tyske vinterforbrug.

Når vi ikke er specielt ivrige efter at subsidiere et lignende solcelleboom i Danmark, er det fordi Danmark ligger endnu længere fra ækvator, og derfor en endnu ringere placering for solceller end tyskland - hvilket både Energistyrelsen og Energinet naturligvis for længst har forstået.

Hvilket af mange kilder vurderes som den største barriere for, at udbygning med solceller fremover kan blive en markant del af Danmarks grønne omstilling.

Nej!

Den største barriere er og bliver den ovenfor nævnte sæsonmæssige uoverensstemmelse mellem solcelle-produktion og energiforbrug, her på de høje breddegrader.

Energistyrelsen har udmærkede gennemarbejdede scenerier for hvordan vi når helt i mål med den grønne omstilling. I disse indgår kun få % el fra solceller, som ikke skader eller forhindrer omstillingen, men som heller ikke er nødvendige, eller medvirker til at gøre den samlede omstilling billigere.

Den største barriere for den grønne omstilling, er elafgifter, som er gift for at udnytte overskydende grøn strøm til bl.a. opvarmning og eltransport, som fleksibelt forbrug, når det blæser.

Dette har energiministeren da i det mindste forstået nu, og lægger nu op til en kraftig omlægning af disse afgifter.

Hvilket blot gør det endnu vanskeligere for solceller i Danmark, da de så heller ikke har en fordel i afgiftfritagelsen længere - men for den grønne omstilling, er det aldeles underurdnet, da den på ingen måde afhænger af solceller.

  • 21
  • 7