menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Alt er bare større i Kina – og solcelleanlæg er ingen undtagelse. På en støvet slette i Ningxia-regionen i det centrale Kina er verdens største solcelleanlæg under opførelse. Anlægget får en samlet effekt på 2.000 MW – altså fire gange Anholt Havmøllepark – koster knap 16 mia. kroner og kan producere, hvad der svarer til 8 pct. af det danske elforbrug. Og så fylder det 46 kvadratkilometer, eller halvdelen af Ærø.
Netop Kina spiller en vigtig rolle i de voldsomme prisfald, vi har set inden for solcelleteknologien siden 2010, hvor den er gået fra en eksotisk og dyr fornøjelse til en masseproduceret VE-teknologi.
To tredjedele af alle solcellepaneler, der blev solgt i 2015, var fremstillet af kinesiske producenter, og hvert tredje solgte solcellepanel blev samme år installeret i Kina. Dermed overhalede Kina Tyskland som landet med flest solceller overhovedet.
Kineserne har derfor – sammen med lande som Japan og USA – en stor del af æren for, at der sidste år blev etableret næsten lige så meget ny solcellekapacitet som ny vindkapacitet, ifølge den nyeste opgørelse på verdensplan. I alt 50 GW sol og 63 GW vind.
Samtidig bidrog de store mængder ny solcellekapacitet til en helt særlig rekord inden for vedvarende energi i 2015. Det var nemlig det første år, hvor sol-, vind- og vandkraft tilsammen udgjorde over halvdelen af al nyetableret elkapacitet i verden.
Det kan man læse i rapporten ‘World Energy Outlook 2016’, der er en slags flagskib for Det internationale Energiagentur (IEA). Heri konstaterer IEA også, at installationsprisen for solcellepaneler foreløbig er faldet med hele 60 pct. siden 2010. Et prisfald, som er kommet langt hurtigere, end IEA og andre tidligere havde forestillet sig.
IEA’s adm. direktør, Fatih Birol, forklarer den voldsomme udvikling inden for vedvarende energi med, at de nationale støtteordninger har drevet markedet op i en vis størrelse og dermed givet skalafordele og basis for effektiviseringer.
»Støtteordninger i europæiske lande som Tyskland og Danmark har drevet udviklingen fra starten, men så tog Kina over, og nu udgør Kina det suverænt største marked både inden for vind, solceller og vandkraft – med ambitiøse mål for udbygningen fremover på alle tre fronter,« siger han.
Den accelererende udvikling betyder, at IEA har valgt at opskrive de vedvarende energikilders andel af den fremtidige kraftværkskapacitet med 20 pct. på bare ét år. Årsagen er blandt andet Kinas ambitiøse målsætninger for VE-udbygning, og at den amerikanske kongres har forlænget den særlig amerikanske skatterabat, PTC, med fem år – til og med 2019.
Den store efterspørgsel og de stadigt lavere priser på solceller er fortsat ufortrødent ind i 2016. Ikke mindst fordi det nu ikke blot er de rige lande, der opstiller dem, men også udviklingslandene, som desperat har brug for at kunne etablere en form for elforsyning til deres indbyggere.
I 2016 har flere udbud af solcellekapacitet i kraftværksstørrelse i Sydamerika og Mellemøsten trukket overskrifter, fordi vinderbuddet lå i omegnen af 30 øre pr. kWh og i enkelte tilfælde helt ned til 20 øre pr. kWh, hvilket er langt under elmarkedsprisen i for eksempel Danmark.
Priserne er her angivet pr. kWh – kaldet LCOE (Levelized Cost Of Energy) – hvilket er en mere sammenlignelig måde at prissætte en teknologi på frem for pris pr. installeret kW. Et solcelleanlæg (på dansk jord) producerer for eksempel i runde tal 1.000 kWh årligt pr. installeret kW, mens en ny landvindmølle opstillet i Vestdanmark ifølge Energinet.dk typisk producerer 3.100 kWh pr. installeret kW.
Økonomien i solcelleprojekterne påvirkes selvfølgelig også af, hvor i verden solcelleanlæggene opstilles.
I Danmark har vi en solindstråling på mellem 900 og 1.050 kWh pr. kvadratmeter om året, hvor man i Sahara er begunstiget med omkring 2.200 kWh pr. kvadratmeter. Derfor vil man på et tilsvarende solcelleanlæg kunne forvente at producere omkring det dobbelte pr. installeret kW i forhold til Danmark.
De meget lave priser i de nævnte solcellebud skal dog tages med et gran salt, siger en veteran i branchen, adm. direktør i det danske datterselskab af tyske BayWa Solar Energy Systems, Henrik Borreby:
»De prisfald, vi har set hen over sommeren, skyldes en global overkapacitet af solcellepaneler. Den er opstået af en kombination af meget store investeringer i et nyt produktionsapparat og et kinesisk marked, der ikke voksede helt så meget som forventet,« siger han.
For få år siden var lige omvendt, forklarer Henrik Borreby. Da steg priserne, fordi efterspørgslen var større end udbuddet. Han håber, at variationerne vil mindskes, efterhånden som solcellemarkedet bliver mere modent.
Når solcellerne er blevet så billige, skyldes det ikke, at man har fået udviklet nye og mere omkostningseffektive teknologier som for eksempel tyndfilm-solceller eller organiske solceller, som danske forskere arbejder med. Det er stadig de blå og sorte krystallinske silicium-solceller, der dominerer markedet – tyndfilm-solcellerne udgjorde blot 8 pct. af produktionen i 2015.
Derimod skyldes prisfaldene en opskalering af markedet, som har skabt basis for kraftige effektiviseringer og automatiseringer af produktionen og af hele fødekæden fra indvinding af silicium over produktion af wafers (silicium-skiver), der bygges ind i selve solcellen, og til solcellerne til sidst bliver bygget sammen i moduler.
De krystallinske solceller har i dag en gennemsnitlig effektivitet på moderne paneler på 16-17 pct., mens de allerbedste paneler i markedet hævdes at kunne udnytte helt op til 23 pct. af solindstrålingen.
Ifølge Henrik Borreby er fordelen ved silicium-cellerne netop en høj ydelse samt en velkendt og velafprøvet teknologi:
»Sandheden er, at der i dag kun eksisterer ganske få producenter af tyndfilm-solceller – simpelthen fordi prisen er så lav på silicium-modulerne,« siger han.
Det helt store spørgsmål er så, om solcelleteknologien nu er kommet så langt ned i pris, at den er konkurrencedygtig med konventionelle kraftværker, der fyrer med fossile brændsler. Henrik Borreby mener ja, mens Fatih Birol fra IEA er mere forbeholden.
I rapporten fra november har Birol og hans medarbejdere netop set på økonomi og konkurrencedygtighed for de vedvarende energikilder kontra de fossile teknologier. De peger på, at de førnævnte meget lave budpriser fra 2016 ikke giver det fulde billede, fordi projekterne får støtte og dermed er mere sikre for investorerne, der derfor er klar til at acceptere en lavere forrentning af deres investering i solceller.
IEA erkender dog, at der er en klar indikation på, at der er yderligere og kraftige prisreduktioner i vente. Konkret anslår man, at installationsomkostningerne vil falde med yderligere 40 og 70 pct. frem mod 2040.
»I sidste ende er det dog stadig landenes energipolitik og støtteordninger, der sætter tempoet for udviklingen fremadrettet, og som dermed spiller en stor rolle, når vi prøver at fastlægge den fremtidige pris på teknologien,« påpegede Fatih Birol, da han præsenterede rapporten i København i november.
Ifølge IEA er det Indien, der bliver det første, større område med konkurrencedygtig vindkraft og solcellestrøm, fordi omkostningerne her er lave og elprisen høj. Det vil dog først ske i 2020.
Omkring 2030 vil sol og landvind være konkurrencedygtig i Kina, Mexico, Australien, Sydafrika og lande i Sydøstasien og Mellemøsten, mens EU og USA først vil komme med senere.
Først i 2040 vil 40 pct. af den producerede solcellestrøm – og vindmøllestrøm – kunne klare sig uden støtte, vurderer IEA.
At solcellerne for alvor har vundet fodfæste i 2016 viser også det faktum, at branchefolk fra den anden store VE-teknologi, vindkraft, i tiltagende grad begynder at tale om solcellerne som en konkurrerende teknologi. I flere af de udbud, der er afholdt i 2016 rundt om i verden, har solceller og vindmøller kunnet byde ind på den samme kapacitet, og her har solcellerne i en del af tilfældene vundet med den laveste pris.
Hos Vestas ser man på lidt længere sigt afgjort solcelleanlæg som den stærkeste konkurrent blandt teknologierne til elproduktion:
»Men endnu behøver vind- og solenergi ikke at konkurrere face to face på de større markeder, sådan som støttepolitikken er indrettet i dag,« siger Vestas’ pressechef, Michael Zarin.
Han tilføjer, at det er en god ting, at omkostningerne til vind- og solenergi er på vej ned, fordi verden har brug for så meget billig ren energi som muligt. Men også fordi langt hovedparten af elproduktionen stadig sker ved afbrænding af kul og gas. De fossile brændsler vil da også i den nærmeste fremtid være Vestas’ vigtigste konkurrent.
»Det er værd at bemærke, at vindenergi i 2015 tegnede sig for omkring 25 procent af den nyinstallerede kapacitet, mens den kun udgør omkring 4 procent af den totale kraftværkskapacitet, så der er masser af plads til fortsat vækst for vindkraften,« konstaterer Michael Zarin.
Visse steder er energiselskaber og vindmølleproducenter – for eksempel svenske Vattenfall og indiske Suzlon – ligefrem begyndt at etablere solceller mellem vindmøllerne i en vindmøllepark for at få endnu mere energi ud af investeringen i landareal og nettilslutning.
Det er en tendens, som vindkraft-analytiker Steen Broust fra konsulentfirmaet Make mener, at vi vil se mere til:
»Adgang til landområder kan på visse markeder – for eksempel i Indien – blive en afgørende faktor for udbygningen. Så jeg tror, at vi vil se mange af den slags hybridanlæg i fremtiden,« siger han.
Steen Broust mener ikke, at vindmøllebranchen skal se solcellerne som en alvorlig trussel, nærmere som en mulighed, man skal holde øje med:
»Nogle steder bliver det almindeligt med teknologineutrale auktioner, hvor sol og vind vil komme til at konkurrere på pris. Andre steder vil sol og vind stadig have hver deres markeder, hvor de er stærke; det afgøres først og fremmest af vind- og solressourcerne,« siger han.
Steen Broust gør dog opmærksom på, at der er også markeder i for eksempel Afrika med rigtig gode solressourcer, hvor vind alligevel vil være mest konkurrencedygtigt, eftersom den største del af elforbruget sker i hjemmene og dermed om aftenen. Ghana er et eksempel på den slags marked.
De to vedvarende energiteknologier deler dog det vilkår, at deres varierende elproduktion skal kunne aftages og integreres i det eksisterende energisystem. En udfordring, som vokser, i takt med at de vedvarende energikilder udgør en stadigt større andel af det globale energimiks og som også IEA og Fatih Birol efterlyser opmærksomhed omkring.
Et andet stort problem, som IEA peger på, er curtailment, der bedst kan oversættes med indskrænkning af VE-elproduktionen, fordi strømmen ikke kan afsættes.
»Curtailment har potentiale til at blive en showstopper for den vedvarende energi, fordi det kan øge omkostningerne og true forsyningssikkerheden. Når andelen af vedvarende energi når op over 30 procent, skal landene derfor begynde at arbejde med integration af de vedvarende energikilder – for eksempel med energilagring, fleksibelt forbrug og med samarbejde med nabolandene,« siger Fatih Birol.
Henrik Borreby fra BayWa Solar Energy Systems mener derimod, at den rette kombination af sol og vind er afgørende for, at Danmark – eller et hvilket som helst andet land – vil få optimal økonomisk og miljømæssigt gavn af de vedvarende energikilder:
»Energiforsker Gorm B. Andresen fra Aarhus Universitet har tidligere påvist, at den bedste fordeling af vindkraft og solceller i det danske elnet er 80 pct. vind og 20 pct. solstrøm. Derfor bør man i stedet se vind- og solcellestrøm som noget, der supplerer hinanden i stedet for at konkurrere,« påpeger han.
Læs også: Dansk solcellemarked er dybfrosset
Ningxia solar project er planlagt til 2000 MW, Altså har den kinesiske solcellepark en effekt, der er 5 gange større end Anholt Havmøllepark, ikke kun 4 gange større, som påstået i den ellers udmærkede artikel. Man kan måske sige: "mindst 4 gange større". - Godt Nytår! -
Korrekt - målt i installeret effekt, er den præcis 5 gange så stor som Anholt Havvindmøllepark.
Ligeså interessant er det at, hvis Ningxia solar project blev installeret i Danmark, så ville den (som oplyst) producere 1.000 kWh pr kWp pr år, svarende til en kapacitetsfaktor på 10%, mens danske havmøller typisk leverer en kapacitetsfaktor på 50%.
Så en solcellepark, der (ligeledes oplyst) optager 46 km2, eller 4.600 ha dansk landareal, vil altså producere ret præcis samme mængde energi som en 400 MW havmøllepark.
46 km2 svarer nogenlunde til tagfladen af 400.000 parcelhuse, med et grundareal på 115 m2 i snit, eller ca halvdelen af alle danske parcelhuse - nok mere, da solcellerne kan installeres i mere effektive vinkler, og med mindre skygge, på en flad mark.
Med de havmølleparker, der pt er under opførelse, har vi inden længe 2,5 GW havmølleparker i Danmark, som vil komme til at generere ca 30% af Danmarks elforbrug.
For at dække 20% med solceller (som nogen herover foreslår), så skal vi inddrage samtlige parcelhustage og derudover 20.700 km2 ha areal.
For en elproduktion, der stort set kun forsyner os om sommeren!
De fleste husstandsanlæg jeg kender til producerer omkring 6000 kWh om året. Så smider vi dem på 400.000 parcelhuse, så får vi vel noget der ligner 2,4 mw faktisk produktion om året?
Og anvendes samtidig integrerede celler som dem Tesla er ved at lancere? Så er kapitalbindingen tæt på ikke eksisterende, da parcelhusene alligevel skal have et tag. Plus output må formodes at være væsentlig bedre da tagfladen udnyttes optimalt. Hver en kvadratmeter tagflade vil producere.
Ovenstående indeholder regnebøf... jeg skal undlade at kommentere med tømmermænd. Beklager.
NB: forum vil ikke lade mig rette det oprindelige indlæg.
" men også udviklingslandene, som desperat har brug for at kunne etablere en form for elforsyning til deres indbyggere."
Hvis de skal have en brugbar forsyning må der suppleres med lager eller anden (fossil) elproduktion.
Lad os så høre hvad prisen derefter bliver.
Jeg skylder i øvrigt et kip med hatten for en seriøs og sagsligt nuanceret artikel om solceller, som ikke ensidigt prøver at skabe et euforisk billede af solceller med et nærmest uendelig og ustoppeligt potentiale for kostreduktion.
Jeg læste i sommers denne artikel på Bloomberg, som sagde at det store fald i markedsprisen på solceller, har nået smertegrænsen for selv de mest effektive kinesiske solcelle-producenter.
Fordi industrien åbenbart har været alt for påtimistiske med efterspørgslen på solceller, har man fået etableret en gigantisk overkapacitet, som i konkurrencen om at få lov at afsætte, har startet en sand priskrig, hvor mange åbenbart er ville til at levere til under kostpris.
Det fik prisen til at falde med hele 24% ned til 42 cent/Watt i foråret 2016, mens den største kinesiske producent, Trina Solar, har rapporteret at deres kostpris lå på 45 cent.
Den eneste producent i verden, der kan producere til under 42 cent, er First Solar, hvis kostpris ligger på 40 cent/Watt.
Så at nogle parkudviklere sidste år har kunnet udbyde solcelleparker til uhørt lave priser, er altså ikke et resultat af en teknologisk/industriel udvikling, som har gjort solcellerne konkurrencedygtige med vind, men derimod en midlertidig markedssituation, som har bragt markedsprisen ned på et uholdbart niveau.
Skal prisen ned og blive i dette niveau eller lavere, så skal produktionskapaciteten af de CdTe tyndfilmpaneler First Solar laver, nok skaleres voldsomt op (hvilket den næppe bliver, så længe der er overkapacitet på krystallinske celler).
De paneler First Solar pt producerer til 40 cent/Watt, er deres serie 4 paneler, som har en effektivitet på omkring 16%, hvilket er tæt på de mest kosteffektive poly-krystallinske celler.
First Solar har for nyligt annonceret, at de udnytter den aktuelle lave markedspris, til at droppe lanceringen af deres Serie 5 moduler (som var mere effektive end de poly-krystallinske), for i stedet at fremrykke lanceringen af deres Serie 6, som ventes at komme op omkring 19%.
Om de er effektive nok til at kunne profitere - også på bundlinjen - med den nuværende markedspris, må tiden vise, men det virker sandsynligt, og måske bliver de billigere endnu, hvis produktionen skaleres yderligere op.
Med hensyn til krystallinsk silicium, er produktionen allerede oppe i en gigantisk skala, i særdeleshed i Kina, men udviklingen i effektivitet har stået i stampe omkring 16-17% i snart 20 år, og de bliver nu overhalet af tyndfilm, hvis effektivitet i de seneste år har været under stærk udvikling.
https://upload.wikimedia.org/wikipedia/com...
Det ser m.a.o. ud til at fremtiden for solcellerne hedder tyndfilm, nu hvor stort set hele den kinesiske solcelleindustri har satset mere end selerne kunne bære på krystallinsk silicium.
Selvom dit indlæg er skrevet med tømmermænd, vil jeg nu alligevel kommentere dette.
Det er naivt at forestille sig at Tesla vil kunne producere glas-tagsten, med indstøbte solceller, ligeså billigt som teglværkerne kan producere teglsten, og det er endnu mere naivt at tro at man kan montere disse ligeså billigt som traditionelle teglsten, når hver eneste tagsten også skal forbindes med et utal af kabler og stik på undersiden.
Teslas' solcelle-tagsten er derfor designet, så de matcher eksisterende teglsten, således at man kan nøjes med at beklæde en del af taget med solcelle-tagsten.
De er ikke udviklet for at gøre solcellerne billigere, men for at tilbyde et mere diskret solcelleprodukt, som ikke skæmmer huset.
Faktisk har man ligefrem forringet solcellens effektivitet, ved at lægge den bag et stykke farvet/matteret glas, som gør at man kun ser solcellen fra en bestemt vinkel.
Tesla/Solarcity har så vidt jeg er oplyst ikke tænkt sig at stoppe produktion og udvikling af traditionelle solcellepaneler, til fordel for disse tagsten.
Foreløbig har de i de fleste af disse lande, som generelt er fattige, fordi solen indstråler for meget energi, et kæmpe behov for køling, som de kan dække ved at sætte et par billige solcellepaneler til en lavspændings DC-aircondition, uden brug af inverter og uden adgang til offentligt net.
Det er så absolut en brugbar forsyning, og det kræver intet lager, da aircon'en vil køre når behovet er størst - nemlig når solen skinner.
På sigt kan man installere solceller som halvtag, til at give delvis skygge over landarealer, som pt kun yder sparsom vegetation, pga for stor solindstråling. Energien fra solpanelerne kan så bruges til at pumpe vand op fra undergrunden.
Det kræver heller ikke lager.
Solcellestrøm til afsaltning af vand, kræver kun et vandlager.
I hele taget findes der rigtig mange udækkede energibehov i de fattige lande, som umiddelbart kan dækkes af solceller uden ellager.
Desuden er lagring af solcellestrøm intet problem i lande, som har en god fordeling af solenergi mellem sommer og vinter. Disse kan som sagt bruge størstedelen af energien direkte til køling, og resten kan gemmes til natten vha et forholdsvis lille batteri.
Så vidt jeg har forstået, er Tesla's tage opbygget på en helt anden måde. Der er ikke solceller på hele taget. I stedet sætter man solpaneler op på en del af taget, og dækker disse med tagsten lavet af hærdet glas. Resten af taget dækker man med samme slags tagsten. Der er nogen, der har forsøgt sig med et solpanel per tagsten, men der bliver så mange ledninger, der skal trækkes, at det både er dyrt og vanskeligt at få til at virke stabilt pga de mange stik, der alle kan få en dårlig forbindelse.
Jeg tror ikke på ideen med at blande traditionelle tagsten eller skiffer med tagsten af hærdet glas. Det vil aldrig lykkes at skjule, at der er tale om to forskellige materialer.
Der er ca 1,2 millioner parcelhuse og oven i kommer et større antal fritidshuse. Der er også masser af industribygninger, som man kan sætte solpaneler på.
Nej, man sætter ikke først solceller op, og derefter dækker dem med glastagsten. Solcellen er derimod indbygget i hver tagsten.
Tagstene er lavet så de eksempelvis sorte skiferplader eller røde vingeteglsten. Man kan så dække resten af taget med den traditionelle type.
https://www.theguardian.com/environment/20...
Du går ud fra, at folk i udviklingslandene her og nu skal have adgang til lige så meget elektricitet, som vi har. Det er selvfølgelig målet på lang sigt, men her og nu kan meget mindre gøre det. Mange steder handler det i første omgang om at have elektrisk lys og mulighed for at oplade mobiltelefonen. Det kan klares med et lille solpanel og et batteri på et par hundrede Wh.
Hvis forbruget er lille og spredt, så er det svært at få økonomi i distributionsnettet. Det er ikke bare i ulande, det er et problem. I Australien betaler man en masse for distribution af ellen, samtidig med at de har problemer med stabiliteten af nettet. Der skal ikke meget til, før mange australiere vil sige bye bye til forsyningsselskaberne og få deres el fra egne solpaneler og batterier.
Monteret på parcelhustage er solceller reelt så ukonkurrencedygtige, at de kun kan konkurrere i den udstrækning at ejeren både kan modregne prisen for elproduktion, nettilslutning og afgifter.
Det er med andre ord udtryk for en gedigen markedsfejl, hvis disse får overtaget ift f.eks. utility scale solcelleanlæg.
For at rette fejlen, behøver man blot at omlægge elafgiften, og sørge for at el-tilslutningen betales med en fast pris pr kapacitet, i stedet for pr forbrug.
En sådan omlægning bliver alligevel nødvendig for den videre integration af VE.
De høje elafgifter blev i høj udstrækning indført for at tvinge forbrugerne til at bruge fjernvarme og naturgas, i stedet for el, til opvarmning.
Nu lukker de snart Tyra-feltet ned, og dermed 90% af Danmarks egen gasforsyning, hvormed en meget stor del af det danske energiforbrug til opvarmning, kommer til at afhænge af importeret gas fra eksempelvis Rusland, med mindre man lader forbrugerne anvende grøn el til varmepumper på mere lempelige vilkår.
Det bliver den næste pind i ligkisten for den danske elafgift og afregningsmodel - og såmænd nok også for fordelen ved at installere solceller på et parcelhustage.
Industritage, der er så store at man kan installere multi-MW store solcelleanlæg på dem, har vi ikke næppe 50 km2 af Danmark.
Nogle af de største findes ved Danfoss i Nordborg. Her har Danfoss valgt at installere deres
2 MW solcelleanlæg på et stykke frugtbart landbrugsjord ved siden af industrigrunden, så det må jo stadig være billigere at forrente et stykke god landbrugsjord end at installere på taget.
Solcelleparken i Kina er spredt ud over et større område, for at give plads til bevoksning, og for at give skygge i håb om at det vil øge fugtigheden i området, så planter kan gro.
At forsøge at omregne det til danske hustage eller landbrugsareal, er i bedste fald rent sludder.
Resten af Sørens første indlæg er ligeledes ligegyldig ekstemporering.
Der står intet i The Guadians artikel, som kan afklare, hvordan tagene er opbygget rent teknisk, og jeg kan ikke finde nogen beskrivelse af det på nettet. Din ide med at blande Teslas tagsten med traditionelle tagsten tror jeg slet ikke på. Det vil være meget lettere at lave Teslas tage i to versioner, en med og en uden solceller. Tagsten uden solceller men lavet af hærdet glas burde ikke koste mange penge.
Og igen: Det er svært at lave et stabilt produkt, hvor man har en solcelle per tagsten. Der bliver alt for mange ledninger og stik til at det kommer til at virke stabilt, og det vil være noget af en udfordring, hvis montørerne skal lodde forbindelserne, medens de står på taget. Jeg tror ikke på, at Tesla vil kunne fremstille deres produkt til de priser, de snakker om, hvis det er et lille solpanel per tagsten.
Hvis ikke du kan komme med en teknisk beskrivelse af opbygningen, tror jeg vi skal afslutte diskussionen og vente til i sommer, hvor produktet komme på gaden.
I øvrigt er det jo underordnet om solcellen er indstøbt i glasteglstenen, eller om den ligger nedenunder.
Resultatet bliver at solcellen bliver betydeligt mindre effektid, fordi glasset er indfarvet og reflekterer lyset på en måde, så det er svært at se solcellen.
Skal en solcelle være mest muligt effektiv, så skal glasset være så klart som muligt, og helst kun bortreflektere den del af lysspektret som kun genererer varme og ikke el.
Ikke nødvendigvis.
De vil 'vokse op' med solcellestrøm, og være vandt til at bruge energi når solen skinner, i modsætning til os der er vandt til kraftværker der ikke kan slukkes ned.
Til natten skal man kun have et lille batteri til belysning,
Køretøj, laptop og mobil er ladet op. Vaske maskinen har kørt. Vandet er pumpet op. Maden er kogt. Fryseren står med 20 kg frosset saltvand
Med andre ord, de vil få en anden energikultur.
Nej - men hvis du ser videoen, øverst i artiklen, så viser Elon Musk dig hvordan en glasteglsten med indbygget solcelle ser ud. ;o)
En udmærket artikel!
En nyere artikel fra samme kilde, som ikke tager udgangspunkt i hvad First Solars CEO mener:
https://www.bloomberg.com/news/articles/20...
Hvori man bl.a. kan læse:
Siliciumcellerne lader til at følge ganske godt med, hvad fremtiden bringer er mere uklart; men det bliver næppe dyrere solceller.
Elon Musk har faktisk meldt ud at de forventer prisen vil blive den samme som alm. tagsten. De forventer en voldsom optimering af logistik og transport i forhold til traditionelle tagsten. Samt længere levetid.
Jeg ville være varsom med afskrive Elon Musk som naiv. Mange 'eksperter' har udtalt sig negativt om SpaceX og Tesla og er blevet gjort til skamme igen og igen og igen. Hvis manden kan bygge en raket fra scratch og ligeledes lande den igen? Så burde et tag være en smal sag.
Ja, men Musk har ikke sagt, hvilket slags tag, han sammenligner med. Er det naturskiffer eller tegl eller asfalt? Naturskiffer er ca dobbelt så dyrt som de billigste materialer.
https://electrek.co/2016/11/17/tesla-solar...
"Trina, the Chinese manufacturer with the most shipments last year, reported a cost of 45 cents a watt in the second quarter."
Du tror vel ikke det er First Solars CEO der rapporterer Trina's kostpriser?
Jeg kan se på dit link at priskrigen åbenbart fortsætter. Markedsprisen er nu nede på 36 cent, og der er ingen tvivl om at alle i branchen nu gør deres yderste for at nedbringe deres omkostninger.
Trina forventes at kunne komme ned på 40 cent (hvor First Solar allerede var i Q2) og Canadian har rapporteret kostpriser i Q3 på 3 cent lavere end First Solar.
Mon ikke det viser sig at First Solar også har formået at barbere lidt af deres kostpris, nu hvor markedsprisen er faldet yderligere?
Canadian leverer jo flere forskellige typer solceller - herunder monokrystallinske, som næppe er i nærheden af at kunne fremstilles til 37 cent.
Mon ikke det er deres billigste panel, der koster 37 cent, og mon ikke dette vil have svært ved at følge den udvikling i effektivitet First Solar leverer, når de inden længe lancerer Serie 6 med 19% effektivitet og en kostpris på 25 cent/Watt?
Når tyndfilmceller er blevet ligeså effektive (eller mere) som de krystallinske, så står de krystallinske tilbage med et kæmpe handikap i form af den energi der skal bruges til at bearbejde silicium ved 1.400 grader C.
Det ligner for mig en ulige konkurrence.
Trina (og de andre kinesere) har været presset på prisen i længere tid end First Solar og Canadian, da deres kostpris jo lå over markedsprisen allerede i udgangen af Q2, så jeg må formode at de har fået overordentligt svært ved at følge prisen videre ned, på et produkt, der praktisk taget ikke har ændret sig i de sidste 10 år.
Det må vel føre til at mange producenter nu lukker (med mindre den kinesiske regering vælger at dække deres underskud), så udbuddet falder og prisen igen stiger, eller stabiliseres omkring det niveau hvor overkapaciteten faldt bort.
Jeg betragter bestemt ikke Elon Musk som naiv. Det er derimod naivt at læse mere ind i hans udtalelser end han reelt siger.
Det han siger at at han forventer at et tag med disse tagsten kan laves billigere end et tag med traditionelle sten + solcellepaneler.
"Tesla gave little detail on cost, except to say that the cost of the roof would be less than a conventional roof plus solar."
Og som Karsten pointerer, så er det nok et spørgsmål om hvilke tagsten han her refererer til - og så må tiden jo nok vise om han har ret.
Naturskifer er vel 4-5 gange så dyrt som de billigste masonite-plader eller stålteglsten som Dekra o.l., men sikkert omtrent dobbelt så dyrt som de traditionelle røde/gule vingeteglsten.
Hvis det var så meget billigere at fremstille teglsten i hærdet/farvet glas end i tegl, at det kan betale solcelle, ledning samt elektrikerløn, så vil jeg da tro at teglsten i hærdet glas var udbredt længe før solceller var på tale - evt. som konkurrent til glaserede telgsten, som jo er temmelig dyre.
Det skal man trods alt ikke hedde Elon Musk for at regne ud.
Det er nu en misforståelse - økonomien er bedre end i et tilsvarende tag uden solceller, når man tager energiproduktionen med i betragtning.
Dette gælder selvfølgelig kun, hvor der ikke er særlige tiltag til at gøre solceller urentable, som i Danmark.
For at det skal holde, skal man formodentligt sammenligne med et tag med glasserede tegl.
Teslas demonstrationshuse er tydeligvis i en klasse, hvor der lægges mere vægt på det estetiske end på prisen.
Nej! Hvordan kommer du frem til en så besynderlig antagelse?
Sikkert!
Der er så meget udvikling, at det er svært at bevare et fuldstændigt overblik - gigantiske Trina har længe haft finansielle og andre problemer.
Det er svært at forestille sig, at der er plads til solcellefabrikanter, der ikke kører nogenlunde optimalt og med opdateret teknologi.
Fx skærer 1366 med deres teknologi en stor bid af både prisen og energiforbruget ved siliciumwaferfremstilling.
http://1366tech.com/
Om det er nok til at silicium beholder konkurrencedygtigheden vil tiden vise.
Der er ingen grund til, at solcellers Price/performance ikke følger en eksponential udvikling som al anden elektronik de sidste 50 år.
Der er ingen grund til, at myndighederne ikke forfølger et krav om mindre energiforbrug per bolig.
Udover de åbenlyse besparelsestiltag (isolering, tæthed og genvex samt bedre apparater og lyskilder), så er egenproduktion af el en åbenlys mulighed = potentielt krav. Og det handler ikke om penge, det er bare et krav - ligesom 2020-isoleringstykkelserne.
Ifølge artiklen indstrålet i Danmark 1 MWh/m2/år.
Med en effektivitet på 20% (om et par år), så vil 20 m2 solceller producerer 2020%1= 4 MWh/år som er nær gennemsnitsforbruget per husstand. Mon ikke der i gennemsnit kan findes 20m2 tagflade på de fleste huse ?
Måske hos naboen ( man køber kapacitet hos andre ?).
Så skal vi lige løse lagringsproblemet - mon ikke det er muligt hvis vi vil og kræver det af forsyningsselskaberne ? Altså en høj grad af netlagring.
Hvad blev der af de gode eksempler og at gå forrest?
Har du overvejet hvorfor mange af de gamle vejrmøller fik installeret motorer, når nu vinden var så gratis?
Jan.
Ja, der er jo lige den detalje ved solceller.
Det er jo altid interessant at betragte et problem ud fra tesen: Hvis alle gør dette eller hint, hvad er så konsekvensen.
Du lader antyde at hvis nu alle installerede 4 kWh anlæg på deres tag så.?
Et par spørgsmål til dig I den forbindelse:
Hvilken afregning forestiller du dig anvendt. ? Årsnetto?. Timennetto? salg af hele produktionen til spot plus 13 øre / kWh?
Du nævner at lagring skal klares af forsyningen. Hvem forestiller du dig skal betale de omkostninger, som det medfører. ? Alle elforbrugere ? De elforbrugere, som ikke har solceller. ? Staten. ?
Det kommer vist an på definitionen af "betydeligt mindre":
"In a Q&A with reporters after the presentation, Musk said the tiles are comparable to competing high-efficiency solar panels. The current prototypes that Tesla engineers are working with reduce the efficiency of the underlying solar cell by just 2 percent. With further refinement, Musk said he hopes the microscopic louvers responsible for making the tiles appear opaque can be used to actually boost the efficiency of standard photovoltaic cells."
Taget fra https://www.bloomberg.com/news/articles/20...
Der er nok ingen tvivl om at det ikke bliver det billigste tag på markedet, men sådan er det jo med de fleste nye produkter. Hvis man om nogle har brug for at få skiftet sit tag, så forventer jeg at det vil være et ganske interessant produkt at kigge på som en mulig løsning.
@Flemming Ulbjerg
Dine spørgsmål er naturligvis yderst relevante, men det virker som om du udelukkende anlægger en økonomisk indgangsvinkel.
1. Naturligvis skal forbrugerne betale. Muligvis vil Staten blande sig og lave een eller anden form for mellemfinanciering og omfordeling via beskatning, men i sidste instans er det KUN forbrugerne som kan betale - og derfor ender som et spørgsmål om fordelingspolitik.
2. Det er helt naturligt, at forbrugerne optimerer deres betaling. Når staten laver gunstige ordninger i form af afskrivning, fuld betaling for el, osv, så er det da indlysende at (nogle) forbrugere springer med på vognen - frivilligt. Andre tvinges gennem PSO-afgiften til at financiere andre anlæg.
Jeg forestiller mig en fremtid, hvor energi ikke er et frit gode, som alle kan købe efter ønske og behov. Jeg forestiller mig en fremtid med rationering af energi, hvilket kan skyldes krav om reduceret udledning af drivhusgas, geopolitiske forhold (som under energikriserne i 1970'erne, som i Ukraine nu, som under krigen).
Jeg forestiller mig flere muligheder som Staten kan benytte: progressive energiafgifter, energikvoter og rationering, forbud, ......)
En måde at imødegå disse ting på er selvfølgelig at udnytte eksisterende muligheder, herunder solceller på alle tage - da vi i Danmark (i modsætning til e.g. USA ikke har uudnyttet ørken til store solcelleparker - men vi har hav, så måske skal det fyldes med både vindmølle- og solcelleparker ?).
Og betalingen kan KUN komme et sted fra: forbrugerne - som også idag betaler for kraftværker, distributionsledninger, transformatorstationer, og så videre).
Udover de tekniske spørgsmål og løsninger, så er det jo et spørgsmål om fordelingsprincipper og lovgivning. Der er intet til hindring for en lovgivning som kræver 20 m2 solceller på ethvert nyt / renoveret parcelhus fra 2020 (og tilsvarende på erhvervsbyggeri). Samme lovgivning kan fastsætte regler for betaling af el-energi leveret til nettet. F.eks. +10% over købsprisen. Hvorfor skulle en forbruger ellers spare ? Nu tjener han ved at levere til nettet ?
Der er masser af detaljer, og det må afklares gennem modellering for at finde en stabil løsning.
Sammenfatning: Når kendte energiformer bliver en en begrænset ressource, som ikke kan købes for penge, så må der bruges penge på andre energiformer. Måske, sandsynligvis, flere penge, som kun forbrugerne kan betale - hvis de ikke vil leve i kulde og mørke. Stenalderens bål er forbudt !
P.S.: Og hvorfor skal Staten bruge 1 Mia.kr. på et synkende gasfelt ? - hvis afbrænding aligevel vil ophøre om 10 år på grund af miljøforhold ? Hvorfor ikke bygge solceller istedet ?
Nogle gange må man tage sig til hovedet, når man læser Sørens indlæg - jeg kan ikke lade være med at spørge: "Hvad fanden skulle man ellers modregne?"
Prisen på mælk?, agurker?
Med den voksende internationalisering, og den voksende tildens til internationale terrorhandlinger, bør man i videst muligt omfang undgå centraliserede infrastrukturløsninger.
Det er med det samme ord en gedigen sikkerhedsfejl, at satse på store utilityanlæg.
Jo mindre og jo flere anlæg man kan bruge til sin forsyning jo bedre.
I USA er prisen på utility scale sol anlæg $1/W. Prisen på hustandsanlæg er $3/W. Prisforskellen er så stor, at den ikke kan ignoreres.
Jeg har svært ved at se, hvordan et stort solcelleanlæg kan bruges til terror.
Jan.
Sådant troede jeg også tingene ville udvikle sig.
Men det er jo gået stik modsat.
Det betyder IKKE at det vil fortsætte.
Med billig vind. Billig sol og billig biomasse og udveksling med omgivleserne (både el og de øvrige energiformer), så er vi slet ikke på vej I den retning endnu. Om nogensiden.
Men det kræver at vi gøre noget klogt nu og senere. Vælger de løsninger som både kan forsyne os 24/7, og året rundt. Og til lavest mulige omkostning.
PS. Enig I at Tyra må sejle sin egen sø.
Mon ikke der tænkes på at ødelægge anlægget og derved gøre elnettet ustabilt, ikke som et decideret terrorangreb hvor mennesker kommer til skade ved at springe det i luften.
Hvad enten strømmen kommer fra store eller små anlæg, så skal elnettet styres, så der hverken er for meget eller for lidt strøm i den rette fase. Det kan kun gøres fra store anlæg. Hvis man bruger smart grid, kommer man til at have en central styring. Elnettet vil være sorgbart lige meget hvilken af disse løsninger man vælger.
Det må du gerne dokumentere!
I Kina vil man sætte 200 MW solcelleanlæg op på hustage spredt ud over landet - det må så betyde, at det er billigere at sætte anlæg på tagene end på nogle af de enorme områder af solbeskinnet ørken, som man formodentlig kan få ganske gratis, hvis man skal bruge Sørens logik!
https://www.pv-magazine.com/2016/09/26/tme...
Det er meget lettere at sabotere en transformatorstation, end det er at sabotere 10.000 husstande.
I tilfælde af udbrudt krig, kan Danmarks elforsyning, afbrydes på få minutter - det er en utilgivelig fejl, at man gør befolkningen mere og mere afhængig af strøm til alle mulige formål, samtidig med at man centraliserer forsyningen.
Hvilken slags krig tænker du på?
Jeg tvivler på at det giver mening at planlægge med krig som parameter. Hvis vi gør det skal det vel være atomkrig - og så kan det være lige meget.
Lad os satse på at vi ikke får krig - eller rammes af en supervulkan, meteornedfald, supernova, vacuumbombe...
Hvordan vil du sikre fase, spænding, reaktiv strøm, osv., hvis ikke der er en central styring? Jeg tvivler på, at du vil kunne få nettet til at køre uden problemer med selvsving.
Sandt nok, men hvordan vil du få strømmen fra producent til forbruger uden et centralt net? Jo, man kunne tænke sig et net, hvor alle producerede sin egen strøm, men det bliver så dyrt, at den ide kan vi godt glemme.
Jeg tænker på en hvilken som helst krig.
Danske soldater har deltaget i krig adskillige gange, siden anden verdenskrig senest denne:
https://www.information.dk/telegram/2016/0...
Der er ingen grund til at tro, at arabiske nationer fortsat vil finde sig i dansk indblanding uden at foretage modangreb.
Jeg mener heller ikke du har ret i, at man skal planlægge ud fra en total destruktion af Danmark og danskerne.
Der er altid håb om at nogen vil overleve.
Altså inklusive atomkrig. Du vil have vi skal forberede os på at modstå et angreb med atombomber!
Preben - hvis man skal bruge min logik, så kræver det at man har evner til at følge den. Det kniber det tydeligvis gevaldigt med for dig!
Men siden du nu forsøger alligevel, skal jeg prøve at hjælpe dig på vej:
Danfoss i Nordborg råder over 5 af Danmarks største tage - alle med perfekt vinklede sydvendte flader, og som skræddersyet til at montere solceller på. Se evt. på Google Earth.
De kan rumme 1-1,5 MW hver.
Alligevel har Danfoss valgt at købe marken LIGE VED SIDEN AF, for at installere 2 MW.
Jeg kender tilfældigvis projektet godt nok til at vide hvorfor de traf dette valg, men jeg tror faktisk det er logisk for de fleste!
Og hvad i hulen har det så at gøre med at installere 200 MW solceller i tætbefolkede syd-øst-kinesiske områder, frem for at installere dem i en ørken, OVER 1.000 km VÆK, når Kina konstant døjer med at skaffe nok transmission mellem disse områder?
Skal vi ikke bare aftale at du ignorerer mine indlæg, da du alligevel ikke kan forstå logikken?
Karsten - vil man sabotere, sprænger man en grafitbombe i vindretningen til transformerstation eller kraftværk. Har man heldet med sig, lægger man hele nettet ned, og det tager multi lang tid at få op og stå igen uanset hvor meget redundance, der er indbygget
Desværre er en del af dine indlæg så hamrende fyldt med fejl og tåbelige konklusioner, så jeg simpelthen ikke kan lade være med at kommentere - beklager, Søren - hvis du helst ikke vil have mine kommentarer må du hæve kvaliteten af dine indlæg.
Det vil også hjælpe, hvis du undlader at sætte så mange (retoriske) spørgsmålstegn, når du kommenterer mine indlæg, for du risikerer at få svar.
"»Absurde regler« betyder, at det vil koste Københavns kommune 1,2 millioner kroner over ti år at drive tre solcelleanlæg. Kommunen må nemlig ikke selv bruge strømmen"
http://politiken.dk/oekonomi/2050/klima/ar...
Er det en kommunal opgave at producere el. ?
Og derved løbe en økonomisk risiko på skatteydernes vegne. ?
Det virker som om kommunerne bare installerede anlæg på må og få, uden at have fået de korrekte tilsagn til relevant støtte ordning.
Havde det været på plads så kunne staten og dennes krumspring rende og hoppe!
Da kommunerne ville kunne lave et sagsanlæg med krav om fuld økonomisk kompensation.
Det giver ingen mening at offentlige instanser skal flytte penge rundt mellem hinanden 100% offentlig kassetænkning.
Det beskæftiger dog et skræmmende stort antal kolde uproduktive administrative hænder :-(
Priserne er så lave at det ikke giver mening at undlade at bruge dem.
Javist der er masser at hydro i norden, men dette er dog en begrænset ressource (om end ret stor)
Mindre pres på denne vil være en fordel.
Om vi så skal installere solcellerne "nu" eller vente til "i morgen" er den debat vi skal have om solcellerne.
Som priserne er i dag er det ikke helt dumt at sætte dem op.
Måske det er lidt bedre at vente til "i morgen" og lukrere på yderligere prisfald og/eller smartere udgaver af dem.
Jeg kunne godt forestille mig store tagplade moduler og en kran til montage på parcelhuse direkte på almindelige spær. 150-200m2 pr hus.
Dyrere pr m2 end tegl, men kortere montagetid, derefter rigeligt med strøm.
Har vi brug for 30KW på taget?
NEJ!
Men hvis prisen er lav nok så er overproduktion så inderligt ligegyldig, og med 30KW på taget skal der nu ikke ret meget lys til i løbet dagen for at levere strøm nok til et døgns tid.
Hej.
Jeg skal ikke gøre mig specielt klog på vindmøller og solenergi. Jeg går ind for begge dele, men jeg faldt over følgende artikel fra Videnskab.dk fra november 2016.
Ifølge artiklen er der problemer, når vindmøllerne er blevet revet ned igen. Og der skulle være problemer med de store mængder sølv, som man bl.a. bruger indenfor solenergi. Der vil kunne komme mangel på sølv i fremtiden ifølge artiklen.
Linket er : http://videnskab.dk/teknologi-innovation/t...
Siden artiklen har jeg dog læst en artikel på ING, som tydede på, at problemet efter nedrivning ikke behøver være så stort. Og jeg spekulerer på, om man måske kan genbruge meget af sølvet i solpaneler.
Godt nytår.
Kærlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Samme forestilling som det med at transport sker bedst med jernhjul på jernskinner.
Altså store enheder ,som nogen får penge for at holde igang, er til bedste for alle.
Forkert
Bilen er opfundet og er sindsygt meget billigere..
Man kan købe en 1kW Ottomotorgenerator for under en tusse.
Levetiden er nok ikke lang men mængden af kobber,jern og aluminium er den samme som for en RollsRoyce version og det er,når styktallet er stort,det, der bestemmer prisen.
Et naturgassystem med 6 måneders-kaverner,nedgravede rør og et lille kraftvarmeværk i hver famillie,lavet som mit geniale forslag:
http://chevy57.free.fr/FORUM/junkers_two-s...
vil være et umådeligt robustere system,der bruger mindre fossilt koster langt mindre end det vi har nu.
Læs lige artiklen, Michael!
Der er en benhård priskrig på solceller og paneler i øjeblikket pga overkapacitet. Det betyder, at priserne ligger lavt i forhold til, hvad man skulle forvente af den tekniske udvikling. Jeg tror ikke, der kommer prisstigninger, men der skal nok komme en periode med meget små prisfald.
Siden taget interesserer dig, Jens, er her en nyere (opdateret) artikel fra Bloomberg, der faktisk hævder at taget er billigere end et tilsvarende, selv når man ikke regner strømmen med.
Årsager Kort:
Taget er 5 gange lettere, hvorfor der spares meget på transport.
Der går færre "sten" i stykker, fordi de ikke er så skrøbelige.
Tagkonstruktionen skal ikke bære så meget vægt.
https://www.bloomberg.com/news/articles/20...
Man skal nu nok stadig sammenligne med glasserede tegl.
Der er desværre meget lidt om monteringsmetoden - jeg formoder, der er tale om et system af "ledende spær", hvor man knapper de enkelte tagsten på - andre mener at tagstenene omend løse leveres i samlede paneler af en praktisk størrelse, hvilket også er en mulighed.
Det er derfor stadig uklart om en eksisterende tagkonstruktion, overhovedet kan bruges - hvilket fordyrer en opgradering/udskiftning.
Under alle omstændigheder er det svært at forestille sig, at solceller kan tjene sig selv hjem på eksisterende bygninger alene på strømmens pris (uden afgifter); men man kan jo blive overrasket.
På nybyggeri virker det efterhånden nærliggende.