Solceller på altanerne

Af Jesper Tornbjerg Solenergi: Seks lejligheder i Kolding skal udnytte passiv solvarme og producere el.

Elproduktion ved hjælp af solceller er stadig en halvdyr fornøjelse, men nogle økonomiske hurdler kan overvindes med integrerede løsninger. Hvis man alligevel skal opføre støjvolde, hvis man alligevel skal sætte nyt tag på huset, eller hvis man
alligevel skal renovere altanerne, så kan solceller være et interessant supplement til de vante løsninger.

Netop solceller integreret i glaslukkede altaner bliver nu forsøgt på seks lejligheder på Norgesvej 22 og 24 i Kolding. Det er boligselskabet AAB, der sammen med facaderenoveringsfirmaet A/S Jens Gilling, Kolding, står bag projektet - det første
af sin art i Danmark. Prøvestationen for Solenergi, Dansk Teknologisk Institut, gennemfører sideløbende et omfattende måleprogram, og Energistyrelsen støtter projektet økonomisk.

PASSIV SOLVARME Baggrunden for forsøget er i første omgang udviklingen af det modulopbyggede Altermo-altansystem, der ifølge direktør Aase Gilling reducerer den bagvedliggende facades varmetab med 60-70 procent efterår, vinter og forår. Altansystemet,
Baggrunden for forsøget er i første omgang udviklingen af det modulopbyggede Altermo-altansystem, der ifølge direktør Aase Gilling reducerer den bagvedliggende facades varmetab med 60-70 procent efterår, vinter og forår. Altansystemet,
der ved hjælp af en glasudbygning udnytter passiv solvarme, er gennem de seneste tre år testet på 48 lejligheder på Tvedvej også i Kolding. Dette projekt blev gennemført i et samarbejde med Cowiconsult, og havde udover solvarmedelen også til formål at
undersøge, hvorvidt en forvitringsproces i betonen på altanen har kunne stoppes.

Om sommeren er der normalt ikke behov for at holde på varmen - men meget solskin -, så ideen med at integrere elproduktion ved hjælp af solceller opstod i forlængelse af det første projekt. Til de seks lejligheder i Norgesgade er valgt solceller fra
Solarex, USA, der giver 20 års driftsgaranti.

  • Kravet har været, at det fortsat skulle være enkelt at bo i lejlighederne, og at systemet er let at vedligeholde, fortæller Aase Gilling, der mener, at man i fremtidens renoveringsopgaver i stadig højere grad må tage hensyn til energiforbruget. Udover
    at skulle holde i 20-30 år, skal de renoverede ejendomme også være sikrede mod de store prisstigninger på energi, der kommer med næsten usvigelig sikkerhed. Med andre ord: Det kan ofte betale sig at investere lidt mere i renoveringssituationen mod
    senere at kunne spare på energien.

Ifølge beregninger fra A/S Jens Gilling vil de seks lejligheder årligt spare ca. 10.000 kWh varme og ca. 1400 kWh el. Varmebesparelsen svarer i gennemsnit til 20 procent af normalforbruget og elproduktionen fra solcellerne til syv procent af
normalforbruget. Havde alle 184 lejemål i bebyggelsen fået Altermo-solantaner, ville energibesparelsen være på knap 350.000 kWh/år. Med el og fjernvarme baseret på kul ville miljøet dermed bl.a. blive sparet for 151.493 kg kuldioxid, 1135 kg
svovldioxid og 17.327 kg aske/slagger.

VIND OG VEJR Ved indvielsen af anlægget nævnte boligminister Flemming Kofod-Svendsen (Kr.F.) flere fordele ved glasindækninger af altaner: Ikke alene beskyttes selve ejendommen bedre mod vind og vejr, men der vindes ofte tillige et ekstra rum samtidig
Ved indvielsen af anlægget nævnte boligminister Flemming Kofod-Svendsen (Kr.F.) flere fordele ved glasindækninger af altaner: Ikke alene beskyttes selve ejendommen bedre mod vind og vejr, men der vindes ofte tillige et ekstra rum samtidig
med, at der opnås energibesparelser - og en mindre varmeregning.

  • Det, der er så utrolig fint ved netop dette forsøgsprojekt, er, at her er man gået endnu et vigtigt skridt videre. Når man nu alligevel skal gennemføre en facaderenovering, hvorfor så ikke forsøge at gøre det så miljørigtigt, så energibesparende, som
    teknologien giver mulighed for? spurgte boligministeren.