Solceller leverer strøm til andelsforeningen

Septemberhimlens skiftevis dybblå baggrund og hvide skyer spejler sig i solcellernes siliciumoverflade. Det er sidst på eftermiddagen på taget af en femetagers ejendom på Østerbro i København, og skyggerne har efterhånden erobret en trekantet luns af det nederste venstre hjørne af solcellernes paneler.

»Du finder ikke nogen kvadratmeter på det her tag, som er bedre egnet til solceller end her. Der er minimal skygge, og skygge betyder forringet effektivitet,« konstaterer Kristian Sylvester-Hvid.

Han er ophavsmanden til ideen om, at AB Manøgade 14/Vejrøgade 7-9 på Østerbro i København skulle være en klimavenlig andelsforening med fælles solcelleanlæg på taget - og siden har han været ildsjælen bag at få projektet realiseret.

»Hvis ikke vi havde haft et sydvendt areal, havde jeg ikke gjort det. Det ville jeg slet ikke kunne stå inde for i forhold til min andelsforening,« siger han, mens vi står på en terrasse på fjerde sal og kigger op på det skrånende tagareal, der med en hældning på 45 grader, et stort ubrudt areal og en retning næsten stik syd nærmest tigger om at blive beklædt med solceller.

Dækker foreningens elforbrug

I dag har anlægget, der er dimensioneret til at holde sig inden for nettomålerordningens 6 kW, kørt i et års tid og leverer mellem 5.000 og 6.000 kWh, som er med til at dække ejendommens fællesudgifter.

Men undervejs har Kristian Sylvester-Hvid også fået bekræftet, at der er en verden til forskel på at klaske et solcelleanlæg op på et villatag og på at installere det på en 100 år gammel etageejendom. De erfaringer, iblandet et stænk branchekritik, vil han gerne dele ud af.

Betaler sig kun ved tagrenovering

Lad os starte med begyndelsen. Det vil sige i 2008, hvor foreningen beslutter, at hele ejendommen, herunder taget, skal gennem en gennemgående renovering.

Efter længere tids tålmodig bearbejdning lykkes det Kristian Sylvester-Hvid, der er ph.d. i kemi og til dagligt arbejder på Teknologisk Institut, at få grønt lys på en generalforsamling - dog kun med spinkelt flertal - til det grønne projekt, han har drømt om at realisere i flere år: et tagintegreret, bagsideventileret anlæg, der er smukt og samtidig så tilpas simpelt, at det vil være økonomisk fordelagtigt for en andelsforening og som vil kunne fungere som modelprojekt for andre foreninger.

»Skal man renovere taget, er det dér - og kun dér - det kan betale sig at lave solceller i en etageejendom. Primært fordi stilladset dermed er gratis,« siger Kristian Sylvester-Hvid.

Endvidere betoner han flere gange, at skal et solcelleanlæg i en etageejendom være en succes, kræver det et sydvendt, ubrudt tagareal og ingen store skorstene i nabobygningerne, som kaster skygger på anlægget. Endelig må man i en etageejendom påregne merudgifter til at omlægge eksempelvis køkkenskorstene og ventilationskanaler.

Afgrundsdybe huller

Kristian Sylvester-Hvid nævner flere gange vigtigheden af at have en ildsjæl i foreningen, der kan få et sådant projekt realiseret. Uden en ildsjæl til at lægge gratis arbejdstimer i det, øges tilbagebetalingstiden alt andet lige.

Men, understreger han, det burde i grunden primært være i forhold til at sælge ideen til bestyrelsen og beboerne. Det var således ikke en del af planen, at Kristian Sylvester-Hvid pludselig fandt sig selv siddende oppe på taget sammen med blikkenslageren for at hjælpe til med inddækningerne.

Dér opdagede Kristian Sylvester-Hvid med egne ord de 'afgrundsdybe huller' mellem de forskellige fag-entrepriser som blikkenslager-, tømrer- og solcelleentreprisen. Og det kan ikke være meningen, påpeger han.

»Det jeg gerne vil skubbe til er, at der skal ske et eller andet. Branchen skal blive bedre til at løse det her. Blikkenslageren skal vide, hvad det vil sige at lave inddækninger til et tagintegreret solcelleanlæg, og solcellefolkene skal kende deres plads og ikke bare komme og lukke det hele af. Så det brugte jeg lang tid på. Jeg har siddet deroppe på taget i flere dage, og det er jo ikke meningen. Ildsjælen skal ikke selv bygge anlægget,« siger Kristian Sylvester-Hvid.

I sidste ende handler det om at få fagentrepriserne til at mødes via solid byggestyring og erfaring, mener han.

  1. januar 2013 træder der ifølge Dansk Solcelleforening en lov i kraft, der vil stille kvalitetskrav til installatører af VE-anlæg, herunder solceller.

Loven, der blev vedtaget før sommerferien, vil blandt andet påbyde installatørerne at blive certificerede, ligesom eksempelvis håndværkere skal gennemgå et kursus, før de må opstille VE-anlæg.

Fakta om anlægget

Anlæg: 33 stk. 190 Wp m-Si-paneler fordelt på tre strenge a 11 paneler. I alt 40 m2 med en forventet årlig ydelse på mellem 5.000 og 6.000 kWh.

Ejendommens forbrug: 5.000-6.000 kWh om året.

Pris: 162.000 kr. inkl. inddækninger samt ændring af udluftning og to faldstammer.

Forventet tilbagebetalingstid: 12-13 år.

Min. levetid: 30 år.