Solceller giver boligforening underskud på 1,8 mio kr. med ny aftale
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Solceller giver boligforening underskud på 1,8 mio kr. med ny aftale

Den ny solcelleaftale skulle ellers have givet bedre vilkår for store solcelleanlæg i fællesbebyggelser, lød det for nogle dage siden fra klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), men virkeligheden er en ganske anden for den almene boligforening Øbro 95 i København.

Med den nye politiske aftale om afregning af strømmen fra solceller har beboerne ikke længere udsigt til at tjene 1,3 millioner kroner over 20 år på et fælles 115 kw anlæg. I stedet ender de med et underskud på 1,8 millioner kroner, viser deres egne beregning.

Foreningen har ellers arbejdet hårdt for at få installeret anlægget og har været gennem mange instanser for at skaffe de rette tilladelser hos kommunen, sætte installationen i EU-udbud, søgt om økonomiske tilskud og andre formsager, der i modsætning til parcelhusejere skal klares for at kunne få anlægget godkendt.

Ejendommens projekt bliver endda fremhævet af Københavns Kommune, som i forbindelse med deres prestigeprojekt om energirenovering, udråber det som et eksempel at følge for alle andre etagebyggerier.

Men Øbro 95 må sætte deres ambitiøse anlæg af solceller på standby på grund af lovændringer i forbindelse med solcelleaftalen.

Lovændringen for støtte af solceller lægger nemlig nu op til, at ejendommes beboere ikke længere kan nettoafregne deres privatforbrug gennem ejendommens fælles solcelleanlæg. Det var ellers muligt på den gamle aftale, fremgår det af den tidligere lovtekst.

Men den nye støtteordning kan foreningen udelukkende nettoafregne ejendommens fællesforbrug, som går til vaskeri, belysning og andre fælles energibehov, og altså ikke det forbrug, der foregår inde bag dørene hos de enkelte beboere.

Det gør det ganske enkelt mindre rentabelt, da fællesforbruget typisk foregår i aftentimerne, hvor solen ikke er på himlen.

Beboerformand: Vi føler os taget ved næsen

Ved at samle fælles- og privatforbrug ville ejendommens investering give et positivt afkast, da det totale forbrug ville blive større, ligesom en større del af forbruget på den måde ville foregå i solskinstimerne. Således ville ejendommen spare en større afgift til el over anlæggets tyveårige levetid.

»Vi føler os taget ved næsen. Jeg forstår ikke, hvorfor politikerne favoriserer parcelhusejere og personer, der bor ved siden af hinanden. Det synes som om, man konsekvent vælger at diskriminerer folk, der bor oven på hinanden,« siger Steen Hartvig, beboerformand i Øbro 95.

Foreningens arbejde med at få godkendt anlægget skete sideløbende med, at politikerne forhandlede en aftale om afregning fra solceller på plads. Og planen for ejendommens anlæg var oprindelig, at det kun skulle dække fællesforbruget, der ligger på 70.000 kWh om året. Men da politikerne besluttede, at nettomålerordningen skulle ændres fra års- til timebasering så økonomien i anlægget lige pludselig sort ud, da den oprindelige plan var baseret på, at fællesforbruget skulle nettoafregnes på helårsbasis.

Det betød, at foreningen regnede med kun at kunne dække et forbrug på 17.500 kWh om året.

Derfor tog foreningen kontakt til Energitjenesten, der forklarede, at løsningen på problemet ville være at lade beboerne nettoafregne beboernes privatforbrug oven i ejendommens fællesforbrug. Dermed kunne ejendommen få et større samlet forbrug, og ville igen kunne betale sig, selv om det blev baseret på den nye nettomålerordning.

På den gamle aftale var maksimalkapaciteten for anlæg på private matrikler 6 kW. Men ifølge på Energinet.dk og Energitjenesten gav den gamle lovgivning mulighed for, at almene boligforeninger og andre etageejendomme kunne lægge 6 kW på anlægget per 100 kvadratmeters fælles areal, samt 6 kW per lejlighed, som er tilsluttet ejendommens fællesanlæg.

Med 95 boliger der indvilligede i at indgå i ejendommens fælles anlæg, burde det ikke være noget problem. Skulle man tro.

Lovsjusk

Nu er tiden spolet frem, og den nye solcellelov, som er under færdigbehandling i folketinget, ser ud til endnu en gang at trække tæppet væk under Øbro 95's ambitiøse projekt, der har været undervejs i halvandet år.

'Medlemmerne af en boligforening, herunder en andelsboligforening, kan ikke nettoafregne produktionen fra et VE-anlæg ejet af boligforeningen. Produktionen fra et VE-anlæg ejet af boligforeningen kan udelukkende nettoafregnes i boligforeningens elforbrug til fællesformål. Fællesformål er lys på trappeopgange, elektricitetsforbrug på fællesarealer m.m., 'står der i et notat fra Energistyrelsen.

Formanden Steen Hartvig er harm over udviklingen, som han kalder for 'lovsjusk'. Politikerne har forsøgt at sætte en prop i for husejere, der begyndte at spekulere for meget i solcelleordningen, men den intention kommer alligevel til at ramme foreningens langstrakte projekt.

Oven på aftalen udtalte både klima- og energiministeren, Martin Lidegaard (R), og andre forligets politikere ellers, at aftalen vil give bedre vilkår for fællesbebyggelser, der ønsker solcelleanlæg.

De udtalelser giver Steen Hartvig ikke meget for.

»Når aftalens forligsparter siger, at denne nye ordning skal gøre det mere attraktivt for store fællesanlæg i etagebyggerier, er det grebet ud af luften! Den udmelding har ingen gang på jorden. Når vi ikke kan få lov at inddrage beboernes private elforbrug, vil projektet give så stort et underskud, at der ikke er en chance for at få det vedtaget på det kommende beboermøde,« siger Steen Hartvig.

»Førhen var der ingen lovgivning, der forhindrede os i at inddrage beboernes private forbrug. Nu er der kommet bemærkninger fra Energistyrelsen, der siger, at det ikke bliver tilladt. Jeg savner simpelthen en forklaring på, hvordan det kan være. Jeg tager mig til virkelig til hovedet.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Her er hvor jeg tager mig til hovedet:

Lovændringen for støtte af solceller lægger nemlig nu op til, at ejendommes beboere ikke længere kan nettoafregne deres privatforbrug gennem ejendommens fælles solcelleanlæg. Det var ellers muligt på den gamle aftale, fremgår det af den tidligere lovtekst.

På den gamle aftale var maksimalkapaciteten for anlæg på private matrikler 6 kW. Men ifølge på Energinet.dk og Energitjenesten gav den gamle lovgivning mulighed for, at almene boligforeninger og andre etageejendomme kunne lægge 6 kW på anlægget per 100 kvadratmeters fælles areal, samt 6 kW per lejlighed, som er tilsluttet ejendommens fællesanlæg.

Altså tager mig til hovedet over den gamle lovgivning.

Det vil sige at ud over at andelsvirksomheden kunne dække strømforbruget brugt i sine egne aktiver, så kunne det også lade indskyderne i virksomheden få del i strømproduktionen, og det hele afregnet efter nettomålerordningen? Vi taler her slet slet ikke mere om privatpersoner, der på eget initiativ bruger opsparede midler eller tager lån for at opsætte egne solceller på eget tag.

Hvis det var muligt i “fairhedens” navn, hvorfor skulle en boligforening ikke også skulle kunne lave samme nummer overfor dets lejere (det ville i det mindste være socialt retfærdigt, dagens andelshavere ligger socioøkonomisk langt tættere på boligejere end -lejere)

Hvis det var muligt fordi andelshavere “næsten” er ejere, bare i fællesskab, hvorfor skulle Arla ikke kunne opsætte solceller på deres fællesejede bygninger og lade deres medlemmer bruge strømmen under nettomålerordningen? Brugsen opføre solceller på deres supermarkeder og lade deres medlemmer gøre det samme?

Nettomålerordningen var en alt for god ordning. Det får de ressourcestærke til at lave store krumspring for at komme med, indtil det punkt hvor det nødvendigvis må gøres tilgængeligt for alle, uanset ejerskab af tagryg eller ej. Det var godt at det blev stoppet før det gik fra et omfattende pilotprojekt til en så stor del af elforsyningen, at alt andet skulle designes omkring en af de allerdyreste måder at generere VE på, til stor økonomisk omkostning for alle solcelleejerne/borgere.

På mange måder var nettomålerordningen et tekstbogseksempel på fangernes dilemma i den virkelige verden.

  • 0
  • 0

Denne ide var også for god og blev ændret.
At der er personer i DK som ikke forstår politiske udmelding direkte gengivet i medierne (journalister manglende matematiske evner til at stille spørgsmål) er mig en gåde.

Politikerne vil ikke sige "denne ordning er IKKE gavnlig for det almene Danmark, men kun dem der har penge til at komme med på ordningen. Derfor afskaffes denne".

Det er vel det samme som at sige man kan sagtens få pizza bragt ud, men det koster ca. 5 gange prisen på den pizza du bestiller. Det er op til dig :)

  • 0
  • 0

Solceller er godt i mixet af energi. Det laver strøm om dagen når vindmøllerne står stille og vi skal bruge det. Vindmøller laver mest om natten og i den del af året hvor solceller ikke giver noget.

Når der ikke er solcellestrøm, så kan vi enten importere (skidt for betalingsbalancen), eller fyre op under noget kul (også import). Kul er fint om vinteren, for så kan man bruge spilvarmen til opvarmning, men om sommeren smider man meget af varmen væk.

Man kan så diskutere om solenergi er for dyrt, men det passer fint ind i energiplanlægningen.

  • 0
  • 0

Det må være væsenligt, at så megen af solstrømmen bruges lokalt. Det vil kræve mindst mulige kapacitetsændringer i nettet.

Døgnafregning frem for timeafregning vil være en nem politisk måde at løse dette på - omend ikke dem bedste rent teknisk.

For boligforeninger vil dette betyde, at der i praksis kan midles mellem forbruget i fællesforbruget og det private forbrug.

Det samme vil gøre sig gældende i parcelhuskvartererne, hvor strømen for de arbejdende børnefamilier vil bliver trasporteret til nabohuset med hjemmegående pensionister.

Døgnmidling sikrer langt hen ad vejen lokal distribution.

Hvis alle i et kvarter er hjemmegående eller alle er udearbejdende, så er det grundlæggende dårlig kommuneplanlægning, der også giver sociale problemer.

Og jo det er rimeligt, at der skal betales for overflytning af sommerproduktion til vinterforbrug.
Som det ser ud nu, så kommer dette til at ske på både den nye og den gamle ordning.

  • 0
  • 0

Er der ikke en der kan copy/paste diskussionen fra en af de andre solcelledebatter. Det er ligegyldigt hvilken,...

Jo, det nye er kun, at den gamle ordning ikke bare uholdbar fordi den var ved at blive for populær blandt dem, som den var tiltænkt, men også fordi kravene for at komme med var ved at blive udsat for en erodering.

  • 0
  • 0

Det må være væsenligt, at så megen af solstrømmen bruges lokalt. Det vil kræve mindst mulige kapacitetsændringer i nettet.

Døgnafregning frem for timeafregning vil være en nem politisk måde at løse dette på - omend ikke dem bedste rent teknisk.

Det lokale forbrug er nok det samme uanset solceller og afregningsmåde.
Hvis man på grund af afregningen ville flytte rundt på forbruget, er det kun sådan noget som vask der kunne ske om dagen.

  • 0
  • 0

Jeg har svært ved at forstå hvorfor det hele skal vikles ind i kompliceret regler, hvad man må, hvad man ikke må, hvor mange kw osv.

Hvorfor have et simpelt regnskab der siger man betaler for sit årlige netto forbrug (netstrøm - solcellestrøm)?? Ja, der kommer til at mangle afgifter i kassen, men det er jo netop problemet med omstillingen til VE - afgifterne er sat i værk først og fremmest af hensyn til penge-i-kassen, og ikke for at reducere et forbrug. Det viser jo bare min tese om at klima hensyn er ikke et hensyn til klima, nej det er et klistermærke man sætter på afgifter således at de er nemmere at sluge.

Af hensyn til "lagring af solcellestrøm på nettet" bliver dette vel betalt af at ens netto forbrug er positiv. Man kunne jo indføre et minimumsafgift, så dem der producerer rigtig meget strøm selv også bidrager.

Det er jo hjernedødt. Synes ikke der er mange solskinshistorier med den nye ordning.

  • 0
  • 0

Jeg har svært ved at forstå hvorfor det hele skal vikles ind i kompliceret regler, hvad man må, hvad man ikke må, hvor mange kw osv.

Hvorfor have et simpelt regnskab der siger man betaler for sit årlige netto forbrug (netstrøm - solcellestrøm)?? Ja, der kommer til at mangle afgifter i kassen, men det er jo netop problemet med omstillingen til VE - afgifterne er sat i værk først og fremmest af hensyn til penge-i-kassen, og ikke for at reducere et forbrug. Det viser jo bare min tese om at klima hensyn er ikke et hensyn til klima, nej det er et klistermærke man sætter på afgifter således at de er nemmere at sluge.

Af hensyn til "lagring af solcellestrøm på nettet" kunne dette passende betales af ens overproduktion, med et minimumsbeløb, således at alle bidrager.
Selvfølgelig udregnet per husstand/elmåler

Det er jo hjernedødt. Synes ikke der er mange solskinshistorier med den
nye ordning.

Kunne ikke redigere, så citeret er hvad det var tanken der skulle stå
:-)

  • 0
  • 0

Fordi du så bruger landbrugsjord i stedet for "gratis" tagareal?

Du kan godt nok have hvad der svarer til mange husstandes solcelle paneler på bare én gennemsnitlig jysk mark.
Min personlige holdning er solceller er et glimrende bidrag til vores energimix, men det skal håndteres og udbygges af professionelle elselskaber, ikke at private amatører der samtidig skæmmer vores bygningsmasse. Min grundlæggende holdning er at det er absurd, at man har opsat så mange individuelle anlæg frem for at samle det med de stordriftsfordele det indebærer - men måske er det netop fordi det ikke er rentabelt i forhold til VE-alternativerne. Man samler også - primært - vindmøller i parker drevet af elselskaber.

  • 0
  • 0

Fordi, klimaministeren, efter det jeg har set hidtil, ikke har en s.k.i.d. forstand på emnet.
Han holder sig til sine embedmænd, og er de bare halvt så "kloge" som nogle af dem der boltrer sig her og i andre tråde om solceller, så er det ikke så sært at det går skævt.

Men, når det er en boligforening der taber 1.8 Millioner, så er der plads i avisen.

  • 0
  • 0

jeg undrer mig over, at I ikke har forsøgt at forholde klimaministeren til kritikken? Det virker ikke særlig konstruktivt bare at lade formanden rase uimodsagt ud

Det er da udemærket. Alene baseret på hans egne oplysninger kan man se at deres muligheder på den gamle ordning var samfundsmæssigt uholdbar. Artiklen nævner endda at de ikke har sat solcellerne op, så det projekterede tab i overskriften kun er teoretisk.

  • 0
  • 0

Fordi, klimaministeren, efter det jeg har set hidtil, ikke har en s.k.i.d. forstand på emnet.
Han holder sig til sine embedmænd, og er de bare halvt så "kloge" som nogle af dem der boltrer sig her og i andre tråde om solceller, så er det ikke så sært at det går skævt.

Men, når det er en boligforening der taber 1.8 Millioner, så er der plads i avisen.

Du synes ikke at nettoordningsapologisterne er kommet rigeligt til orde de sidste to uger? Og jeg er da “klog nok” til at have bemærket at boligselskabet ikke har lidt det omtalte tab på 1,8 mio, idet de fornuftigt nok ikke har realiseret planerne efter indførelsen af den langt mere fornuftige afregning af solcellestrøm.

  • 0
  • 0

@Andreas Bach Aaen

Og jo det er rimeligt, at der skal betales for overflytning af sommerproduktion til vinterforbrug.

Du mener at solcelle ejeren frit skal kunne flytte sin produktion fra dag til nat, for ellers køber han bare batterier og gør det selv, men du mener ikke at nettet må bruges til at gemme strømmen årstider, hvorfor er det rimeligt?

Det er samme princip om du bruger nettet til at gemme i 12timer, eller 180dage, eller flere år, men rent praktisk er 1år en fuld cyklus, og det giver en administrativ simpel, og let forståelig løsning.

Er hele forklaringen at du ved at solcelle ejeren ikke har alternative løsninger for langtidslagring, og at det er uoverskueligt at kende sit eget og fremtidige familiers forbrugsfordeling, på den måde kan du forhindre energibesparelser hvor strømmen forlader hustanden/boligforeningen, spørgsmålet er altså om målet med at bekæmpe udbredelsen af solceller, er så vigtigt at du vil lukke øjnene for de gode principper.

Der er intet der forhindrer et lovkrav om timeafregning for solcelle ejere, hvis det forstås som en spotpris udligning, dvs salg afregnet til spotpris minus 10% og køb afregnet til spotprisen, og et tilsvarende regnskab for afgifter, der dog ikke kan få effekt for solceller hvor hele produktionen jo ligger i dagtimerne, og positiv saldo ikke kan overføres til andet formål eller udbetales, men så har man forberedt lovgivningen for to eller tre afgift satser som man kører med i store dele af verden, og som nok vil være en væsentlig del af fremtidens smart grid.

  • 0
  • 0

@Anders Jakobsen

[quote]Fordi, klimaministeren, efter det jeg har set hidtil, ikke har en s.k.i.d. forstand på emnet.
Han holder sig til sine embedmænd, og er de bare halvt så "kloge" som nogle af dem der boltrer sig her og i andre tråde om solceller, så er det ikke så sært at det går skævt.

Men, når det er en boligforening der taber 1.8 Millioner, så er der plads i avisen.

Du synes ikke at nettoordningsapologisterne er kommet rigeligt til orde de sidste to uger? Og jeg er da “klog nok” til at have bemærket at boligselskabet ikke har lidt det omtalte tab på 1,8 mio, idet de fornuftigt nok ikke har realiseret planerne efter indførelsen af den langt mere fornuftige afregning af solcellestrøm.[/quote]
Mon ikke du glemmer baggrunden for lovforslaget?
Ideen er jo at hvis man kan dobbeltbeskatte egen strømproduktion, uden at der er flere der dropper fra end den samme kapacitet kan oprettes som store solcelleanlæg, sådan et 115kWp anlæg svarer til 30-40 mindre anlæg, så kommer der alt andet lige flere penge i kassen, så langt kan jeg følge dig.

Men det forudsætter at loven ikke har en adfærdsregulerende effekt, dvs at alle fortsætter og gør hvad de ville have gjort uden lovforslaget/loven, din melding om at foreningen ikke taber noget, når bare de dropper deres planer, giver ikke mening, du kan jo ikke beskatte en aktivitet som er kvalt med et tåbeligt lovforslag, resultatet er i bedste fald at planerne ændres til et lille anlæg med batterier, eller i værste fald at planerne droppes, foreningen og alle de andre foreninger vil ikke fortsætte i samme spor, og lade sig inspirere af den omtalte forening, de vil tilpasse sig, og du har jo allerede givet dit bud på hvordan.

En selvforstærkende effekt, du skal bare beslutte om den skal være negativ eller positiv, dvs med eller uden det tåbelige lovsjusk.

  • 0
  • 0

Ja, der kommer til at mangle afgifter i kassen, men det er jo netop problemet med omstillingen til VE - afgifterne er sat i værk først og fremmest af hensyn til penge-i-kassen, og ikke for at reducere et forbrug. Det viser jo bare min tese om at klima hensyn er ikke et hensyn til klima, nej det er et klistermærke man sætter på afgifter således at de er nemmere at sluge.

Det er altså en fejlslutning. Afgifterne er givet sat i verden for at få penge i kassen, men du kan ikke ud af nedlukningen af en for dyr ordning konkludere at den danske stat ikke vil VE.

Problemet med dit ræsonnement er at en solcelleejer ikke nedsætter sit forbrug væsentligt. Man kan argumentere frem og tilbage med opbevaring af kuldynger, men faktum er at med timeafregning regner folk med at kunne sænke deres forbrug 5-15%. For resten af energien er solcelleejeren fra et samfundssynspunkt elproducent og elforbruger, og bør derfor sidestilles med andre VE-elproducenter og elforbrugere.

Så længe der ikke er en større kasse at investere i VE for, er det det rigtige at gøre. Hvis du mener der skal en større kasse til, skal du nok have fat i de politikere der ved forhandlingerne ikke mente PSO-kassen kunne gøres større.

  • 0
  • 0

En selvforstærkende effekt, du skal bare beslutte om den skal være negativ eller positiv, dvs med eller uden det tåbelige lovsjusk.

Som jeg ser det, sidder regeringen temmelig klemt:

1) man vil gerne sænke CO2-udslippet så meget som muligt
2) man har en vindmølleplan man gerne vil overholde
3) man vil gerne støtte solcelleinitiativerne
4) man vil gerne overholde energiforliget - så der er ikke flere midler til rådighed

Det er jo indlysende at det ikke alt sammen kan lade sig gøre 100%. Derfor er der ikke plads til kritiske spørgsmål.

  • 0
  • 0

Ministeren har argumenteret for at landsbyer nu også kan tilslutte sig 'solcellefesten' med den nye ordning.

Hvordan i alverden har han tænkt sig at det skal kunne lade sig gøre i praksis?

  • Hvem ejer 'fælles' anlæg og hvem registreres mht el-måler?
  • Er det tilladt at eje andele? (ikke iflg SKAT)
  • Hvordan kan et 'fælles' anlæg etableres i en landsby med mange spredte parceller (selvstændige boliger), når man skal overholde kravet om at installationen skal etableres på forbrugsstedet?
  • En mark; vil sandsynligvis ligge et stykke fra forbrugsstedet.
  • Landsbyens tage; vil nok være urealistisk (og ulovligt?) at koble sammen i et netværk?
  • Hvilken type forbrug kan godkendes som privat 'fælles' strøm i en landsby, hvis vi holder offentlig og kommunal belysning ude af billedet?
  • 0
  • 0

Mon ikke du glemmer baggrunden for lovforslaget?
Ideen er jo at hvis man kan dobbeltbeskatte egen strømproduktion,

For n´te gang: Der bliver ikke dobbeltbeskattet nogen strømproduktion. Det er altså svært at tage synspunkter alvorligt, når et så centralt forhold er misforstået af afsenderen.

  • 0
  • 0

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor Øbro95 ikke har været lidt hurtigere ude.
De kunne have sikret sig ved at give bindende aftale om køb af ET ENKELT STYK solpanel inden d. 20. november og stadig være under den gamle ordning med en tilmelding inden d. 20. december....en udgift på under kr. 3.000,-!

Hvis afdelingens solcelleprojekt på et snarligt beboermøde skulle blive nedstemt, ville det ikke have den store betydning - de ville helt automatisk overgå til den nye ordning.

Bliver projektet derimod vedtaget, kan afdelingen helt lovligt UDVIDE deres eksisterende 1-panel anlæg og STADIG være under den gamle ordning.

Derudover vil jeg da give foreningen formand ret i at det er 'diskriminerende' når ikke engang beboernes straksforbrug kan medregnes i den nye nettomålerordning.

Er der egentlig ikke en lov der forbyder diskriminering ift social status/gruppering?
(Ejer/lejer....)

  • 0
  • 0

Boligselskabet har tabt de 1.8 mill ganske som staten de 200+ mill, som startede hele lovgivningsræset som vi har været vidne til den sidste tid.

Og Anders, du har så travlt med at kritisere andre indlæg her i tråden. Hvad ved du egentlig selv om emnet, ærligt?

Alle har ret til en mening, også du.

Du behøver ikke at nedgøre andre der ikke mener det samme som dig.

Det er IKKE klogt.

  • 0
  • 0

[quote]En selvforstærkende effekt, du skal bare beslutte om den skal være negativ eller positiv, dvs med eller uden det tåbelige lovsjusk.

Som jeg ser det, sidder regeringen temmelig klemt:

1) man vil gerne sænke CO2-udslippet så meget som muligt
2) man har en vindmølleplan man gerne vil overholde
3) man vil gerne støtte solcelleinitiativerne
4) man vil gerne overholde energiforliget - så der er ikke flere midler til rådighed

Det er jo indlysende at det ikke alt sammen kan lade sig gøre 100%. Derfor er der ikke plads til kritiske spørgsmål.[/quote]
Jeg er enig i at dilemmaet er de manglende afgifter af den energi der kan spares, men vi skulle måske lige se på beløbstørrelserne, hvor mange potentielt tabte afgifter kan der komme på solceller, hvor mange på vindmøller, og hvor mange på manglende brændstof forbrug til langt på literen biler.

  • 0
  • 0

Du mener at solcelle ejeren frit skal kunne flytte sin produktion fra dag til nat, for ellers køber han bare batterier og gør det selv, men du mener ikke at nettet må bruges til at gemme strømmen årstider, hvorfor er det rimeligt?

Den strøm jeg hjemme producerer i dagtimerne, den forbruger jeg på mit arbejde. I praksis er det nok hjemmegående naboer der bruger strømmen og min arbejdsplads der får fra de konventionelle kraftværker eller vindmøller.

Solstrøm er der dog ikke megen af om vinteren. Så det er klart, at det bør koste at få energien opbevaret i så lang tid. Der er firmaer der har satset på at sælge varmepumpe opvarmende huse suppleret med el-varme - hvor al el kunne produceret af et solcelleanlæg. Det er dybt godnat, da langt det største elforbrug her vil være om vinteren, hvor der ikke produceres ret meget solcellestrøm overhovedet.

Ved døgnafregning, så vil jeg bruge en stor del af strømmen - bare ikke nødvendigvis hjemme.

Ved timeafregning skal min aftensmad helst laves hen over en timeafregning, så denne peak kan fordeles på 2 timer.

Ved minut eller sekundafregning, vil der stadig udveksles strøm med nettet efter helt samme principper.

Som sagt døgnafregning er ikke det mest optimale, men det er nemt at håndtere og forstå. Altså hvor meget strøm har jeg brugt i dag og hvor meget har mine solceller lavet?
rigtig mange solcelleejere holder øje med deres forbug på netop døgnbasis. Rigtig mange er blevet mere bevidste om deres forbrug efter at de også er blevet producenter.
Måling hver sekund, minut eller time, det skal der computere og automatik til for at følge med i - det er ikke helt så håndgribeligt.

  • 0
  • 0

...at du hverken har fulgt debatten eller sat dig ind i sagen!

To store havvindmølleparker, der producerer 3-4 gange så meget grøn strøm for pengene, også når vi skal bruge den om vinteren, har foreløbig måtte udsættes, p.g.a. udgifterne til solceller.

Havde vi fortsat uændret med solcelleordningen, havde det netop understreget at bæredygtighed er ligegyldig!

  • 0
  • 0

Hvilket i almindelighed glemmes af tilhængerne, og det er medvirkende til højere priser for samtlige forbrugere. Det er dermed også medvirkende til at solceller bliver interessante.

Dernæst er jeg enig i at afskrivninger over selvangivelsen er ret vanvittigt for samfundsøkonomien, men køberne overser nok at den dag de sælger huset, så er der ret stor risiko for at skattevæsenet spørger om genvundne afskrivninger. Altså tilbagebetaling i et eller andet omfang af de sprede skattekroner.

Solceller er en acceptabel investering, men der går altså mindst 15 år inden de er betalte, og så har jeg ikke beregnet rentetabet undervejs.

Men solcellekøberne - og energiministeren - har nok stolet blindt på solcellesælgerne. Dette er simpelthen tåbeligt. Ville de stole blindt på alt hvad supermarkedet eller Storcenteret skriver ?

  • 0
  • 0

Vindmøllerme får indirekte tilskud

Hvilket i almindelighed glemmes af tilhængerne, og det er medvirkende til højere priser for samtlige forbrugere.

Vindmøllerne får direkte tilskud via PSO, præcis som solceller også kommer til nu.

Ca halvdelen af PSO-bidraget går til vindmøller, så støtten er til at få øje på for enhver elforbruger.

Det "indirekte tilskud" til vindmøller har jeg derimod svært ved at få øje på. Det kunne må du gerne uddybe?

  • 0
  • 0

Solceller er en acceptabel investering, men der går altså mindst 15 år inden de er betalte,

Jeg er grundlæggende enig, men hvor har du tallet mindst 15år fra?

På den gamle nettomåleordning har solcellerne tjent sig hjem på 10-15år, og på den nye ordning som artiklen handler om tager det fra 25 til uendeligt år, alt efter hvor stor andel af strømmen du kan bruge i samme klokketime, jo Deloitte siger godt nok 21år og Energistyrelsen 10år, men deres setup af forudsætninger er så heller ikke taget fra den virkelige verden.

Strøm der ikke bruges i samme klokketime, tvangs sælges i den nye ordning så de øvrige forbrugere betaler 130øre per kWh i PSO og lidt mere for store anlæg som foreningen her, det er en måde at lave skjult oppustet skat, og når der er brug for belysning i trappeopgange og fællesarealer, så falder der yderligere 160øre i afgifter per kWh, og selv om flere kalder det tilskud, så vil jeg fastholde at det er dobbeltbeskatning.

Vindmøller støttes ved indirekte at lave en stærkere infrastruktur med udlandskabler osv end vi ellers kunne have klaret os med.

Dertil kommer transmissions platform og kabler til knudepunkt fra havmølleparker, og at kystnære parker blot skal levere til kysten så klares resten via transmissionsafgiften, som vi også alle sammen betaler.

Og oven i betaler vi lige det obligatoriske tilskud via PSO.

Det groteske er at når vindmøllerne har en lavere kWh pris end solcellerne, så mener nogen af tilhængerne af vind at den ekstra infrastruktur skal betales ligeligt, jeg mener at vi skal se på det som at vinden afskriver, og solcellerne skal udnytte en lille del af den ledige kapacitet i de måneder hvor der er meget sol og ikke ret meget vind, det mener jeg ud fra at alle forbrugere betaler til festen, og at det rette mix 80/20 vil få priserne til at falde.

Jeg er også meget for vind men jeg har svært ved at se hvad det er der er så svært at forstå, så jeg prøver med en analogi, det er lidt som at være for passagertrafik med toget, hvis passagertrafikken kan afskrive jernbanen så ser jeg ikke det store problem i at godstogene ikke er helt så god en forretning, for når jernbanenettet ligger der bør det da udnyttes om natten, og det bliver under alle omstændigheder en samfunds mæssig god forretning. (passager/gods - nat/dag) (vind/sol - sommer/vinter)

  • 0
  • 0

Citat lånt fra http://energinet.dk/DA/El/Engrosmarked/Tar...

PSO opkræves som en tarif på forbrugernes elregning.
PSO står for Public Service Obligations, dvs. offentlige serviceforpligtigelser.

Det omfatter de omkostninger, som Energinet.dk afholder på samfundets vegne efter de formål, som er specificeret i elloven:
- Tilskud til vedvarende energi (VE), dvs. vindmøller og andre VE-anlæg
- Tilskud til decentral kraftvarmeproduktion
- Forskning og udvikling i miljøvenlig energiproduktion og i effektiv anvendelse af el
- Betaling til Sikkerhedsstyrelsens omkostninger
- Øvrige omkostninger
Tilskud til vedvarende energi udgør langt den største del af PSO-tariffen.

  • 0
  • 0

Hvad er det ?

Det grundlagt for den debat du selv deltager i.

Du ser det som et selvstændigt beløb per kWh du forbruger, og pengene går til at betale for energiprojekter som biogas og bølgeenergi, men de største beløb går til at dække prisforskellen mellem spotprisen og den garantipris som vindmølleparkerne har vundet ved den enkelte havmøllepark, og her kommer det ind at det nu også skal gælde solceller, rent skatteteknisk er det en anden konto, hvor man kan skjule hvad man i virkeligheden har gang i.

PSO betater 130øre når solcellen producerer en kWh, og når solcelle ejeren bruger sin kWh så lægger han 160øre i afgifter til staten, på den måde får staten 290øre for hver kWh der udlånes til nettet, sådan uden at det fremgår direkte nogen steder.

  • 0
  • 0

@Ejvind Andersen Christensen:

Hvad er det ?

Tak! - jeg behøver ikke at vide mere, for at forstå dine indlæg i denne debat.

Må jeg foreslå du sætter dig bare en anelse ind i tingene?

  • gerne inden du forsætter dine følelsesdrevne meninger om hvad "tilhængere" af den ene eller den anden teknologi forstår og ikke forstår, her i debatten!
  • 0
  • 0

følelsesdrevne meninger

Søren
Feel good er den bærende faktor i grøn energi, så pas på med at skræmme for mange væk !

  • 0
  • 0

Vindmøller støttes ved indirekte at lave en stærkere infrastruktur med udlandskabler osv end vi ellers kunne have klaret os med.

Det er jo noget værre sludder, Benny, og det værste er sq at du ved det!

Det evigt tilbagevendende spørgsmål med dine solceller, er hvor du skal få din strøm fra om vinteren - nu da ing.dk's mange opfordringer til at foreslå egne sæsonlagre, har understreget at denne mulighed reelt ikke eksisterer.

Du kan så vælge om du vil have dit vinterforbrug dækket ind med kulkraft. Dertil behøves jo ingen kabler, når bare kapaciteten og kulbunkerne er store nok.

Eller om du vil have vedvarende energi om vinteren, hvoraf størsteparten nødvendigvis må være fluktuerende vindkraft, sparret med vandkraft, såfremt biomasse-bunkerne ikke er store nok.

For at solceller kan opfylde nogen som helst funktion, er de med andre ord ikke bare afhængige af kablerne, men OGSÅ af vindmøllerne - hvor vindmøllerne kun er afhængige af kablerne, men IKKE af solcellerne, for at kunne levere året rundt.

Skal vi så med dit rationale argumentere at "solcellerne modtager indirekte støtte i form af både vindmøller og kabler"?

  • eller skal vi bare droppe den slags tåbelige argumenter!
  • 0
  • 0

[quote]følelsesdrevne meninger

Søren
Feel good er den bærende faktor i grøn energi, så pas på med at skræmme for mange væk ![/quote]
Ikke enig!

Grøn energi er en nødvendighed, og det både kan og skal lade sig gøre, uden det koster en raket.

Det kræver en rationel tilgang til emnet, så derfor ser jeg skam gerne at dem med de følelsesladede eller for egen vindings spekulative tilgange til emnet, fortrækker til andre fora.

Vi har hverken råd til feel good eller til at undvære VE!

  • 0
  • 0

De 15 år er beregnet på de solceller jeg selv fik installeret i september 2012. Jeg har dog hverken tænkt mig at bruge selvangivelse eller håndværkerfradrag til kunstigt at nedbringe omkostningerne (håndværkerfradraget har jeg iøvrigt længst udnyttet til nye energivinduer men så er det jo sikkert også galt at jeg sparer på varmen.

  • 0
  • 0

Det vil sige at alle som sparer på elektriciteten betaler mindre til PSO. Det bliver min svoger ked af at høre idet han har erstatet elektrisk opvarmning med en ganske vist elektrisk drevet varmepumpe, men strømforbruget faldt da ret drastisk.
Og det køleskab som orkanen i 1999 ødelagde på grund af højspændingsledninger der "slog sammen" i den stærke storm bruer da også væsentligt mindre strøm end det gamle og iøvrigt velfungerende køleskab, men jeg bruger mindre strøm. Det samme gælder de nye computere og fladskærme. Og fjernsynet bruger 3 gange mindre strøm. Altså sparer jeg en masse i PSO-bidrag.
Jeg føler mi næsten usolidarisk ved have nedsat mit strømforbrug med 35%.
Hvor kan man indbetale frivilligt ?

  • 0
  • 0

@Søren Lund

[quote] Vindmøller støttes ved indirekte at lave en stærkere infrastruktur med udlandskabler osv end vi ellers kunne have klaret os med.

Det er jo noget værre sludder, Benny, og det værste er sq at du ved det![/quote]
Det er åbenlyse fakta, uden et stærkt net blæser prisen ned, du kan blot studere de perioder hvor der er vedligeholdelses arbejde eller fejl på kablerne fra Jylland til Norge, og sågar det lille kabel til Sverige, for at se effekterne, jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at du ved det er rigtigt, dertil kommer ansvarsfordelingen (hvem betaler ind til knudepunkt) ved leverancer fra havmøller, og hvem betaler fra kablet går på land, det kan ikke bare tilsluttes til den første iskiosk det møder i strandkanten, så jo den stærkere infrastruktur koster, og det er helt i orden for den er nødvendig, og tjener sig sikkert hjem.

Det evigt tilbagevendende spørgsmål med dine solceller, er hvor du skal få din strøm fra om vinteren - nu da ing.dk's mange opfordringer til at foreslå egne sæsonlagre, har understreget at denne mulighed reelt ikke eksisterer.

Og du bliver ved med dine sæson lagre, du ved jo godt at jeg kun taler om at gemme strøm fra dag til nat, ikke sæson lagring, strøm der langtids gemmes på nettet gemmes kun virtuelt, dvs når solen skinner må kraftværket skrue ned, eller der må købes mindre i udlandet, og tilsvarende må produktionen senere øges, nettets lager er virtuelt og opstår ved produktionsforskydning, du kan ikke gå ind i en stor lagerhal med kWh og tælle om de alle sammen ligger der, og det ved du godt.

For at solceller kan opfylde nogen som helst funktion, er de med andre ord ikke bare afhængige af kablerne, men OGSÅ af vindmøllerne - hvor vindmøllerne kun er afhængige af kablerne, men IKKE af solcellerne, for at kunne levere året rundt.

Næ det det er jeg ikke enig i, sol og vind supplerer hinanden, og når vi også supplerer med hydro via udlandskablerne så styrker de 3 hinanden, hvis du kan undvære sol så er det fordi bidraget er så lille, en analogi i en virksomhed kan være, om der er ham der passer maskinerne eller, receptionen, eller reklameafdelingen der kan undværes, svaret er at i det rette mix styrker de hinanden.

Skal vi så med dit rationale argumentere at "solcellerne modtager indirekte støtte i form af både vindmøller og kabler"?

Jo, det kan vi i den sammenhæng godt sige, men jeg synes det er mere rigtigt at sige at solcellerne gratis kan lukrere på den infrastruktur som vi under alle omstændigheder skal betale, men nu er vi helt nede i valg af ord for at finde meget små forskelle i opfattelsen, jeg kan også nøjes med at skrive "enig".

  • 0
  • 0

Jeg føler mi næsten usolidarisk ved have nedsat mit strømforbrug med 35%.
Hvor kan man indbetale frivilligt ?

Ja, du er en dyr dreng, men så længe du ikke også har købt en langt på literen bil, så er det vel gyngerne og karrusellerne, der tabes lidt og der vindes lidt.

  • 0
  • 0

Det er åbenlyse fakta, uden et stærkt net blæser prisen ned, du kan blot studere de perioder hvor der er vedligeholdelses arbejde eller fejl på kablerne...

Det behøver jeg da ikke, for det er jeg slet ikke det mindste tvivl om!

Men kablerne er altså ikke bare til for vindmøllernes skyld!

Jeg er eksempelvis sikker på at de mange norske elproducenter er glade for at få et større marked at afsætte strøm på om sommeren - og alene derfor investerer i de selvsamme kabler.

Deres elpris blæser nemlig også ned, når kablerne er nede mens de har høj vandstand i magasinerne, for ikke at tale om hvad den gør, hvis kablerne er nede mens magasinerne nærmer sig bunden om vinteren.

  • hvilket jo intet har at gøre med vindmøller!

Kablerne er m.a.o. nødvendige for at hele det nordiske elmarked kan fungere, til fordel for MANGE ting - herunder hele forsyningssikkerheden i Skandinavien!

Jeg er sikker på at netop du husker vinteren 2009-2010 i detaljer - og derfor skuffer det mig at netop DU kommer op med den slags påstande, som "vindmøller modtager indirekte støtte i form af kabler"!

Modtager vandkraften så også indirekte støtte i form af kabler?

Og hvad med atomkraften?

  • i så fald er vindkraftens andel i kablerne jo meget lille!

Størsteparten af kablerne er af nævnte årsager installeret længe før vindmøllerne overhovet var et tema i skandinavisk sammenhæng.

Og du bliver ved med dine sæson lagre...

Ja, for der er overhovedet ingen vej udenom - og da slet ikke med solceller! - med mindre vi skal tilbage til kullet.

du ved jo godt at jeg kun taler om at gemme strøm fra dag til nat, ikke sæson lagring, strøm der langtids gemmes på nettet gemmes kun virtuelt, dvs når solen skinner må kraftværket skrue ned...

...så længe vi har kraftværket, ja!

  • og det illustrerer du hermed nydeligt at vi ikke kan undvære, hvis du vil "lagre virtuelt"!

Min (og Lidegaards, og Klimakommissionens og næsten hele folketingets) målsætning er dog at komme af med disse kraftværker - hvilket kan opnås med vindmøller, kabler og lidt biomasse.

Døgnlagring er overhovedet ikke noget problem! Vandkraften er leveringsdygtig af strøm om sommeren - via kablerne - og de er komplet ligeglade med om de skal levere strømmen om dagen eller om natten.

Med eget døgnlager kan du gøre dig uafhængig af nettet, og dermed retfærdiggøre at du ikke vil betale for det - men desværre kun et halvt år ad gangen!

Det eneste det betyder, er at vandkraften kan hjælpe os med at tilpasse enhver form for intermittent elkraft - når bare vi selv producerer rigeligt om vinteren!

Vi mangler m.a.o. ikke hjælp fra solcellerne, og når vi endelig mangler hjælp, så er de ikke til nogen hjælp!

Jeg anskueliggjorde for dig, at solceller er ligeså afhængige som vindmøller, af at strømmen kan komme et sted fra, når de ikke producerer - hvis det overhovedet skal give mening at reservere afsætningen til dem, når solen skinner.

For hvis ikke solcellerne får eksklusiv adgang til afsætning, når de producerer overskud, så er de jo netop ligeså afhængige som vindmøllerne, af at kunne sæsonlagre strøm når de producerer mest - hvilket de jo, som du selv medgiver, bare ikke kan!

Du foreslår i så stedet "virtuel lagring" = kaos, når virtualiteten møder virkeligheden - og i sidste ende overlader os til kulbunkerne!

For hvor mon elprisen "blæser hen" hvis der ikke er alternative forsyningskilder når solen går ned, og det bliver mørkt og koldt?

Af disse forsyningskilder, gav jeg dig valget:

1: Kulkraft, med store kulbunker.

2: Vindmøller, kabler og biomasse.

Med mindre du har bedre forslag; hvad synes du så vi skal vælge???

sol og vind supplerer hinanden

Nej - sol og vind [b]kolliderer[/b] med hinanden! - indenfor solcelle-sæsonen.

Vind leverer 35-40% af sin energi om sommeren, det meste sjovt nok om dagen, samtidig med at solcellerne producerer!

Der er ingen fysik eller tendens der gør at vindmøller øger produktionen, når solen ikke skinner, eller at solen begynder at skinne, når det holder op med at blæse - tvært imod!

Dermed supplerer vindmøller og solceller hinanden præcis ligeså godt som solceller og atomkraft - hvor atomkraften selvfølgelig skulle have adgang til afsætte alt hvad den kan producere, mens vindmøller må nøjes med det marked der bliver til overs, når atomkraften ikke er tilstrækkelig.

Dette misforhold har du jo pudsigt nok aldrig haft svært ved at forstå !?

og når vi også supplerer med hydro via udlandskablerne så styrker de 3 hinanden

Overhovedet ikke - nej!

Vi kan kun benytte vandmagasinerne i den udstrækning vi bidrager om vinteren, og det kan vi fordi vindmøllerne garanterer en vis overproduktion relativt til forbruget om vinteren, og dermed yder den forsyningssikkerhed nordmændene ellers mangler - for ellers ville de jo ikke sælge os strømmen når det er vindstille om vinteren.

Med en produktionskapacitet som er dimensioneret til nettobalance ift vores eget forbrug, vil vi med solcellerne vende overskuddet om vinteren til underskud, og i stedet producere overskud om sommeren, hvor ingen efterspørger denne forsyningssikkerhed.

Alternativt kan vi selvfølgelig installere samme kapacitet af vindmøller, med eller uden solceller, og derudover skabe en helt unødvendig overkapacitet om sommeren, udelukkende bestående af meget dyre solceller.

  • og det er faktisk lige præcis hvad vi er nødt til at gøre, hvis vi vil være kulfri om vinteren!

Så nej! - jeg gentager: vindmøllerne behøver på ingen måde supplement fra solcellerne. De kan fint klare over halvdelen af forsyningen, i samspil med skandinavisk vandkraft og en mindre penetration af biomasse, som kan koncentreres i tørår.

Solcellerne giver ingen fordele for indpasningen af vindmøller, men er kun en pain in the ass for vindmøllerne, fordi de fortrænger dem fra markedet om sommeren.

Solcellerne kan derimod ikke klare sig uden supplement fra vindmøller, med mindre vi foretrækker kulkraft til at dække vinterforbruget.

Af præcis denne årsag, er det hovedløst at lade solcellerne fortrænge afsætningsmulighederne for vindmøller om sommeren, når vi behøver de selvsamme vindmøller om vinteren.

Det vil kun betyde at vi kommer til at sikre vindmølleejerne en økonomisk dækning for hver kWh solcellerne fortrænger, dvs øget støtte til vindmøllerne, oveni den ekstremt høje støtte vi betaler for solcellerne, for at fortrænge vindmøllerne.

Ren molbo!!!

NB: der er mange gentagelser i indlægget. Det understreger bare at det reelt er så enkelt, at du burde forstå det, men tydeligvis helst vil se bort fra de realiteter jeg gentager!

  • 0
  • 0

Det vil sige at alle som sparer på elektriciteten betaler mindre til PSO. Det bliver min svoger ked af at høre idet han har erstatet elektrisk opvarmning med en ganske vist elektrisk drevet varmepumpe, men strømforbruget faldt da ret drastisk.

Fint - dermed behøver han mindre strøm om vinteren, og vi kan ad denne vej spare nogle af de vindmøller, han betaler PSO til.

  • Så her passer pengene!

Du installerer et solcelleanlæg, og påstår ved hjælp af lidt kreativ bogføring, at du er holdt helt op med at bruge strøm - men i stedet for at bruge mindre strøm om vinteren, forlanger du at andre skal betale for de vindmøller du selv behøver - samtidig med at du stolt fortrænger de selvsamme vindmøller fra markedet om sommeren.

Her kunne Energiministeren forståeligt nok ikke få pengene til at passe!

  • 0
  • 0

Vort lokale kraftvarmeværk producerer elektricitet i spidsbelastningsperioder, og kølevandet opvarmer så vor lille by. Om sommeren er der ikke meget brug for varme, og den vil nu blive produceret med solpaneler lige som i nabobyerne.

Vi har mange vindmølleparker, og det blæser meget her i området. Især om natten, så vort varmeværk mener at deres elproduktion og solcellerne supplerer hinanden, og det har vi haft meget kloge mennesker ansat til at regne ud og kontrollere. En skam disse kloge mennesker nok aldrig har hørt Søren Lund uforgribelige meninger, men til gengæld tilpasser de og vi os virkeligheden.

En energiminister der vil have solcelleejerne skal bruge strøm når skolen skinner sammenholdt med en tidligere energiminister der sagde at vi skulle fortrinsvis bruge strøm om natten fordi vindmøllerne der ikke kunne afsætte det hele og vi derfor forærede denne strøm væk til svenskere og nordmænd.

Svenskerne og nordmændene har nok "skruet ned" for vandforbruget ved nattetide for at kunne udnytte denne gratis strøm. Så kunne de jo sælge os strømmen næste dag.

Hvis bare jeg var rigtig klog lige som Søren Lund, så behøvede jeg ikke stole på alle energiministre.

  • 0
  • 0

Vort lokale kraftvarmeværk producerer elektricitet i spidsbelastningsperioder, og kølevandet opvarmer så vor lille by. Om sommeren er der ikke meget brug for varme, og den vil nu blive produceret med solpaneler lige som i nabobyerne.

Som du ved, er langt de fleste af disse kraftvarmeværker nødt til at bruge kul, eller importerede træpiller, som der ikke vil være nok at bruge løs af, hvis vi skal løse vore klimaproblemer.

Den høje pris for solcellerne, skulle jo netop være en vej til at løse klimaproblemerne, ikke sandt?

Heldigvis kan disse kulfyrede kraftværker jo erstattes vha elementerne i energiforliget - og de vil meget snart udgøre så lille en andel, at du ikke har dem at fortrænge om sommeren.

Du vil i stedet kunne fortrænge vandkraft, og en stigende import af solcellestrøm sydfra, samt 1/4 af den strøm vindmøllerne producerer.

Tillykke med det!

Vi bliver ikke en pind grønnere deraf - vi kommer bare til at betale en højere støtte til vindmøllerne, for at du kan få dækket dit vinterforbrug, til gengæld for at du for 130 øre/kWh kan få lov at fortrænge al den billige VE der kommer væltende ind over vore grænser om sommeren.

  • 0
  • 0

Vi har mange vindmølleparker, og det blæser meget her i området. Især om natten...

Du er velkommen til at dokumentere at vindmøller producerer mere om natten end om dagen.

Held og lykke! ;-)

  • 0
  • 0

til gengæld for at du for 130 øre/kWh kan få lov at fortrænge al den billige VE der kommer væltende ind over vore grænser om sommeren.

Undskyld - de ord tager jeg i mig igen!

Da du installerede i september, får du jo nærmere 2 kr/kWh for det. ;-)

  • 0
  • 0

Men om natten er der ikke så mange og store brugere. Derfor ønsker man at vi priuvate brugere fortrinsvis bruger strøm om natten, og det bliver jo ikke anderledes af at solcellerne producerer om dagen

Som jeg også skrev til Benny, så er vandkraften temmeligt ligeglad med om den skal afsætte strøm om dagen eller om natten om sommeren.

Det nordiske elnet er allerede så stærk, at der højest er 10% effekttab fra de norske magasiner, uanset hvor i Danmark du bor.

Det er således også temmelig ligegyldigt hvad dit lokale elkraftværk bruger af brændsel, eller hvor det ligger, så længe det ikke er vandbåren varme du efterspørger.

Det med dag og nat om sommeren, er med andre ord et temmelig ubetydeligt tema, da udfordringen er at få de resurcer vi har - økonomiske, tekniske og naturlige - til at dække det vores stigende behov for strøm om vinteren.

Derfor: overlad trygt dag og nat tilpasningen, såvel som vindkraftens fluktioner, til vandkraften - det kører upåklageligt - og sørg i stedet for rigelig kapacitet til om vinteren, uden at overbelaste de begrænsede resurser af biomasse.

Biomassen skal i fremtiden være til rådighed for transport, og til at supplere vandkraften i tørår, så elmarkedet ikke kollapser.

Så skal jeg forstå din værdiladning af ordet "tilhængere" ifm vindmøller, vil jeg meget hellere høre fra dig hvad du havde tænkt dig skulle forsyne os gennem hele vinteren, end hvad der skal forsyne os på en sommerdag?

  • 0
  • 0

De bruger gasmotorer og kølevandet varmer byen op. Da solcellerne ikke er meget bevendte om vinteren, så producerer vort kraftvarmeværk mest strøm om vinteren og tilfældigvis har byens borgere også mest brug for varme om vinteren.

  • 0
  • 0

De bruger gasmotorer og kølevandet varmer byen op. Da solcellerne ikke er meget bevendte om vinteren, så producerer vort kraftvarmeværk mest strøm om vinteren og tilfældigvis har byens borgere også mest brug for varme om vinteren.

Fint, så har du jo alt hvad du behøver - såfremt du altså ikke kan se et problem i den mængde CO2 gasmotoren udleder.

Og gasmotoren kan fint regulere smidigt efter om dine solceller producerer eller ej.

Spørgsmålet er så kun, hvorfor skal man dog betale så mange penge for din solcellestrøm, hvis CO2-udledningen ikke er noget problem?

  • så kan vi da bare lade gasmotoren levere betydeligt billigere hele året rundt.

Mit spørgsmål til dig er; hvis vi skal af med CO2-udledningen, d.v.s. hvis dine solceller skal give nogen som helst mening: hvad skal så forsyne os om vinteren?

  • 0
  • 0

Venter vi på at biogasanlægget ved kommunegrænsen bliver bygget, så kan igangsætte en speciel biogasmotor til elproduktionen. I øvrigt tilsvarende det man gør i Ribe, men der fyrer man også med flis.

Vi gør alt hvad vi kan for at omsætte teorierne til en brugbar virkelighed og med så lidt ekstra CO2 som overhovedet muligt.

Det kan først endeligt afhjælpes når energilagring bliver bedre.
Om det så bliver som lagring af solskin, af strøm eller som nu blot lagring af varme. I hvert fald fordobler vi lagertankene til det varme kølevand.

  • 0
  • 0

http://ing.dk/artikel/132744-solceller-min...

Det har jeg kommenteret før, og det er jeg ikke alene om.

Vi er allerede på vej mod 50% vindkraft i 2020, og for at blive helt fri af fossiler i 2035, stopper de ikke der.

Når man så kan foreslå et mix bestående af 80/20 vind/sol, uden at tage højde for at det bare med det nuværende forbrug kræver over 4 GW solceller, som vil producere op til peakeffekten midt på dagen om sommeren, hvor forbruget er langt under 3 GW - uden så meget som et forslag til hvor al den overskudsstrøm skal afsættes eller opbevares, og helt uden at tage højde for vandkraftens dominerende rolle i vores elsystem - så må det være tilladt at stille spørgsmål til hvor gennemtænkt deres beregning er.

Både Anders Jakobsen og jeg har tidligere (2009) lavet betydeliget grundigere beregninger, og kom begge frem til at solceller i bedste fald kan harmonere med vindmøller, op til et mix på 90/10 vind/sol.

Op til dette niveau yder solcellerne ikke større fordel, end hvis mixet er 100/0 - men energien kan udnyttes uden at skabe integrationsmæssige problemer.

Over 90/10, begynder vindmøller, solceller og vandkraft at skabe afsætningsproblemer for hinanden, primært fordi vi vender vinteroverskud til vinterunderskud.

Det er også derfor vi ikke kommer til at se tekniske problemer med solcellestrøm foreløbig, men udover de tekniske problemer er der jo det økonomiske; hvorfor skal vi betale 3-4 gange så meget for de 10%, når de ikke giver nogen reel fordel?

Det andet problem er; forskellen mellem sommer- og vinterforbrug kommer til at stige, i takt med at mere varmeforbrug forsynes med el i fremtiden.

Dermed nærmer vi os et punkt hvor selv ikke vindmøllerne kan levere vinteroverskud, så vi får behov for biomasse som fast vintersupplement, og så selv 99/1 = for meget sommerproduktion, som vil vanskeliggøre integration.

Dette har de herrer Andresen og Greiner heller ikke med i deres beregning!

Ej heller har de taget højde for den kommende havmølle-kapacitets højere kapacitetsfaktor, som igen giver mindre plads til solcelleproduktion, i forhold til en tilsvarende kapacitet, bestående af landmøller.

  • 0
  • 0

Mit største kritikpunkt til Andresen og Greiners artikel, er dog at deres såkaldte beregning forekommer at være lavet i al hast, for at kunne lancere den mens debatten stod på om afskaffelsen af nettomålerordningen.

Det kan jeg jo ikke vide, men det tyder alt for meget på det, og det er det eneste der kan undskylde alle manglerne.

  • 0
  • 0

Vi installerer i 2013 solvarmepaneler til vort kraftvarmeværk som supplement til naturgasmotorernes kølevand. For en sikkerheds skyld bevarer vi dog naturgaskedlerne som i givet fald vil kunne levere hele varmeforbruget.
Vi supplerer samtidigt med varmepumpe for at forbedre udnyttelsesgraden på gasforbruget.
Lad mig endeligt slå fast, at hvor vi ved afbrænding af kul, olie eller gas kan forvente en "100%" forsyningssikkerhed, da skal vi med VE have en meget betydelig "overdækning" og så længe der ikke kan skaffes pålidelige og billige lagringsmuligheder også en fortsat mulighed for anvendelse af fossile brændstoffer.

Selv om en smule strøm fra solceller ikke tæller meget, så er der foreløbigt ingen problemer i at "indsluse" denne strøm i det eksisterende elnet, og jeg forventer at når den dag opstår, så vil lagringsmulighederne for elektricitet være eller blive udvidet betydeligt.

Forbedringer er principielt opfundet, men udmøntningen i praksis lader vente på sig og den finansielle krise forsinker nok udviklingen.

Een af mulighederne er omtalt på følgende link:

http://ing.dk/artikel/119866-amerikansk-ge...

  • 0
  • 0

Allerede i 2002 købte vi en langt på literen bil, men kører om vinteren dog kun 23k km/ltr.
Om sommeren - også på autobahn - kører vi 25 km/ltr.
Vi tanker så de første 32 liter i Bayern, derefter i Østrig hvor det er billigere, og så til Italien og tanker igen i Østrig på tilbagevejen samt i den nordlige ende af Bayern. Så, jo den kører langt på en tankfuld på 40 litr

  • 0
  • 0