Bekymring for befolkningens sikkerhed får danske myndigheder til at trække i håndbremsen, når forbrugere på egen hånd skal til at installere små, EU-godkendte solcellepaneler til elnettet.
En forhandler af solcellepaneler har ellers beklaget sig over, at små og simple plug-and-play solceller med tilhørende invertere til elnettet, som er godkendt i EU, må sælges i andre lande direkte til forbrugere, som selv slutter dem til et tilfældigt netstik. Men i Danmark skal forbrugerne hyre en installatør, som skal montere dem i eltavlen. Og denne ekstra omkostning betyder meget for markedet, da solceller i forvejen er relativt dyre i forhold til den årlige ydelse.
Ifølge civilingeniør Ivan Katic fra Teknologisk Institut er der nok ikke noget problem med de helt små anlæg.
»Men hvis forbrugeren kobler flere af dem sammen i en samleskinne, så de yder et par kW, og han samtidig i den anden ende af huset har et stort elforbrug på samme sikringsgruppe, så kan der opstå en situation, hvor der løber en større strøm i ledningerne, end de kan tåle. Sikringen beskytter ikke, fordi en stor del af strømmen løber uden om den. Det er det, Sikkerhedsstyrelsen er mest bekymret for,« forklarer han.
Hvordan løser man det problem i udlandet? Inverterne er jo tilladt både i Holland, Spanien og England.
»Jeg mener, at Holland er det eneste land, som tillader, at man blot putter ledningen med hanstikket i en stikkontakt. Så vidt jeg husker, må de hollandske forbrugere maksimalt sende 600 W ind i elnettet fra solcellerne.«
Vil det sige, at i Holland stoler man på, at forbrugerne følger mærkningen på udstyret og holder sig under 600 W?
»Ja, åbenbart. Og så regner man med, at ledningsnettet har så stor en overkapacitet, at det kan klare de 600 W oven i det, sikringen kan tåle.«
Ivan Katic oplyser, at en måde at løse problemet for lidt større solcelleydelser ville være at skifte sikringerne til en mindre værdi. Det kunne så være en betingelse for at tage solcellesættet i brug.
»Vi har korresponderet med Sikkerhedsstyrelsen et par gange om den mulighed, men de er afvisende,« siger han.
Kontorchef i Sikkerhedsstyrelsens kommunikationsafdeling, Torben Skødt, oplyser, at den slags solcellesystemer ifølge bekendtgørelsen skal monteres bag ved HPFI-relæet af en installatør:
»Det skyldes, at hvis hr. og fru Jensen vil sætte en lampe op, så slukker de HPFI-relæet og tror sig sikre. Men hvis så solcellen sender strøm ind på den ubeskyttede side, så kan de få stød.«
Men det produkt, vi taler om her, er firmaet Mastervolts Soladin 600, som automatisk slukker, hvis den ikke kan føle de 230 Volt fra lysnettet.
»Ok, jeg kender ikke det pågældende produkt, og der er jo også flere andre. Men alle produkter skal beskytte brugerne med en sikring eller andet. Sidste gang en producent henvendte sig med sådan en inverter, bad vi om dokumentation for, at den overholdt en standard. Men det kunne vi ikke få, for der findes ingen standarder på området. Og så kunne vi ikke godkende systemet.«
Så enten skal der være en standard, eller også skal hvert enkelt produkt undersøges og godkendes hver for sig?
»Ja, men vi foretrækker, at der er en standard. Hvis der ikke er det, så skal sikkerheden dokumenteres. Og hvis firmaet ikke selv kan det, skal de have et laboratorium til det, og så kan det jo selvfølgelig godt koste penge.«
Torben Skødt tilføjer, at der ikke er noget i vejen for at bruge et EU-godkendt produkt, blot man får en installatør til at montere det før HPFI-relæet.
Men indtil der kommer en standard, eller produktet bliver særskilt godkendt til at putte i stikkontakten, vil der ikke være noget med plug-and-play solceller for hr. og fru Jensen.
Torben Skødt gør opmærksom på, at Danmarks elnet er lidt specielt. For i Danmark er HPFI-relæet den primære beskyttelse af forbrugerne, mens en jordledning er en sekundær beskyttelse. I det meste af Europa er det omvendt. Han vil ikke udelukke, at det kan gøre en forskel i forbindelse med godkendelser af nogle elprodukter.
I øvrigt undrer han sig over, at plug-and-play overhovedet kan godkendes i nogen EU-lande, for stærkstrømsreglementet gælder i alle lande, og heri står, at solceller altid skal monteres før HPFI-relæet.
Hvis hr. og fru Jensen stadig har lyst til at købe et solcellepanel uden plug-and-play og med tilkald af elinstallatør, så er der også energiselskabets regler at tænke på.
Et solcelleanlæg skal nemlig anmeldes til energiselskabet, påpeger installationstekniker Tom Andersen, Nrgi:
»Det skal installatøren gøre, og det vil han sikkert tage cirka 500 kroner for. Desuden skal målerskabet mærkes med et skilt, som viser, at der er tilsluttet et solcelleanlæg, men det skilt må man selv lave. I øvrigt er de fleste af den slags anlæg konstrueret sådan, at de ikke kan køre i ø-drift, så installatøren får næppe nogen overraskelser herfra.«
Han oplyser endvidere, at de gamle, sorte elmålere godt kan løbe baglæns, men at de nye, digitale målere ikke kan. Sådan en måler skal udskiftes, og det tager Nrgi ikke noget for.
