menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Bekymring for befolkningens sikkerhed får danske myndigheder til at trække i håndbremsen, når forbrugere på egen hånd skal til at installere små, EU-godkendte solcellepaneler til elnettet.
En forhandler af solcellepaneler har ellers beklaget sig over, at små og simple plug-and-play solceller med tilhørende invertere til elnettet, som er godkendt i EU, må sælges i andre lande direkte til forbrugere, som selv slutter dem til et tilfældigt netstik. Men i Danmark skal forbrugerne hyre en installatør, som skal montere dem i eltavlen. Og denne ekstra omkostning betyder meget for markedet, da solceller i forvejen er relativt dyre i forhold til den årlige ydelse.
Ifølge civilingeniør Ivan Katic fra Teknologisk Institut er der nok ikke noget problem med de helt små anlæg.
»Men hvis forbrugeren kobler flere af dem sammen i en samleskinne, så de yder et par kW, og han samtidig i den anden ende af huset har et stort elforbrug på samme sikringsgruppe, så kan der opstå en situation, hvor der løber en større strøm i ledningerne, end de kan tåle. Sikringen beskytter ikke, fordi en stor del af strømmen løber uden om den. Det er det, Sikkerhedsstyrelsen er mest bekymret for,« forklarer han.
Hvordan løser man det problem i udlandet? Inverterne er jo tilladt både i Holland, Spanien og England.
»Jeg mener, at Holland er det eneste land, som tillader, at man blot putter ledningen med hanstikket i en stikkontakt. Så vidt jeg husker, må de hollandske forbrugere maksimalt sende 600 W ind i elnettet fra solcellerne.«
Vil det sige, at i Holland stoler man på, at forbrugerne følger mærkningen på udstyret og holder sig under 600 W?
»Ja, åbenbart. Og så regner man med, at ledningsnettet har så stor en overkapacitet, at det kan klare de 600 W oven i det, sikringen kan tåle.«
Ivan Katic oplyser, at en måde at løse problemet for lidt større solcelleydelser ville være at skifte sikringerne til en mindre værdi. Det kunne så være en betingelse for at tage solcellesættet i brug.
»Vi har korresponderet med Sikkerhedsstyrelsen et par gange om den mulighed, men de er afvisende,« siger han.
Kontorchef i Sikkerhedsstyrelsens kommunikationsafdeling, Torben Skødt, oplyser, at den slags solcellesystemer ifølge bekendtgørelsen skal monteres bag ved HPFI-relæet af en installatør:
»Det skyldes, at hvis hr. og fru Jensen vil sætte en lampe op, så slukker de HPFI-relæet og tror sig sikre. Men hvis så solcellen sender strøm ind på den ubeskyttede side, så kan de få stød.«
Men det produkt, vi taler om her, er firmaet Mastervolts Soladin 600, som automatisk slukker, hvis den ikke kan føle de 230 Volt fra lysnettet.
»Ok, jeg kender ikke det pågældende produkt, og der er jo også flere andre. Men alle produkter skal beskytte brugerne med en sikring eller andet. Sidste gang en producent henvendte sig med sådan en inverter, bad vi om dokumentation for, at den overholdt en standard. Men det kunne vi ikke få, for der findes ingen standarder på området. Og så kunne vi ikke godkende systemet.«
Så enten skal der være en standard, eller også skal hvert enkelt produkt undersøges og godkendes hver for sig?
»Ja, men vi foretrækker, at der er en standard. Hvis der ikke er det, så skal sikkerheden dokumenteres. Og hvis firmaet ikke selv kan det, skal de have et laboratorium til det, og så kan det jo selvfølgelig godt koste penge.«
Torben Skødt tilføjer, at der ikke er noget i vejen for at bruge et EU-godkendt produkt, blot man får en installatør til at montere det før HPFI-relæet.
Men indtil der kommer en standard, eller produktet bliver særskilt godkendt til at putte i stikkontakten, vil der ikke være noget med plug-and-play solceller for hr. og fru Jensen.
Torben Skødt gør opmærksom på, at Danmarks elnet er lidt specielt. For i Danmark er HPFI-relæet den primære beskyttelse af forbrugerne, mens en jordledning er en sekundær beskyttelse. I det meste af Europa er det omvendt. Han vil ikke udelukke, at det kan gøre en forskel i forbindelse med godkendelser af nogle elprodukter.
I øvrigt undrer han sig over, at plug-and-play overhovedet kan godkendes i nogen EU-lande, for stærkstrømsreglementet gælder i alle lande, og heri står, at solceller altid skal monteres før HPFI-relæet.
Hvis hr. og fru Jensen stadig har lyst til at købe et solcellepanel uden plug-and-play og med tilkald af elinstallatør, så er der også energiselskabets regler at tænke på.
Et solcelleanlæg skal nemlig anmeldes til energiselskabet, påpeger installationstekniker Tom Andersen, Nrgi:
»Det skal installatøren gøre, og det vil han sikkert tage cirka 500 kroner for. Desuden skal målerskabet mærkes med et skilt, som viser, at der er tilsluttet et solcelleanlæg, men det skilt må man selv lave. I øvrigt er de fleste af den slags anlæg konstrueret sådan, at de ikke kan køre i ø-drift, så installatøren får næppe nogen overraskelser herfra.«
Han oplyser endvidere, at de gamle, sorte elmålere godt kan løbe baglæns, men at de nye, digitale målere ikke kan. Sådan en måler skal udskiftes, og det tager Nrgi ikke noget for.
Kan man ikke blot have et HPFI-relæ mellem inverteren og stikkontakten, så er sikkerheden jo OK.
Desuden kræver inverteren at der er strøm i stikkontakten for at kunne afgive strøm, så den har altså en sikkerhed indbygget, som blot skal godkendes, hurtigst muligt.
Jo, men man vil jo også gerne have penge for den strøm man laver, og så er man nødt til at have en gammeldags elmåler der kan løbe baglæns. Og i øvrigt skal denne måler have ophævet spærringen så den KAN løbe baglæns.
Jeg æælsker at stå og kigge på min egen en solskinsdag!!
Vh Arne Birkø
Hvor store er udgifterne idag for at få godkendt en installation - Sådan i runde tal. Selve det at tilslutte en inverter er jo ca det samme arbejde som at få opsat en ny stikkontakt. Men hvad er der af andre omkostninger for at komme med under netto ordningen ?
Det koster et par tusinde kroner til et elektrikerbesøg, det er alt.
For et anlæg på 600W er de ca. en fordyrelse på 10-20%.
Poul-Henning
Siger du at et anlæg på 600Wp kan koste 10.000-20.000kr?
Øh, 600W vekselstrøm fra solceller.
Med en virkningsgrad på (højt) 15% for selve cellerne - og 90% på konverteren, skal man på en klar solskinsdag have mindst 5,5 m2 solceller for at komme op på 600W output.
Mon ikke de koster 20.000 - 30.000 kr ?
Og de leverer ca. 580 kWh/år. - Lidt mere, hvis panelet automatisk drejes mod solen.
Afskrivning og forrentning er vel 10%/år, altså f.eks. 2500 kr/år, hvilket giver en kWh-pris på 4,30 kr/kWh.
Det er derfor tyskerne skal have 3,20 kr/kWh (plus lidt idealisme) for at lokkes til at opsætte solcelle-paneler.
Så egentlig er der slet ikke et problem!
Muligvis kan man vel godt komme til at snyde denne beskyttelse og derved få et rap over nallerne.
Hvis vi nu har en gruppe afbryder i et hus hvor der både er tilsluttet et 600W solpanel, samt en 600W forbruger (Feks. Hårtørre) vil systemet muligvis kunne køre i ødrift hvis gruppeafbryderen afbrydes.
PHK du er jo manden der følger med i solceller dag for dag, hvad er dagsprisen på solceller i øjeblikket, hvor ville du selv købe og hvor meget skal man regne med til invertere osv?
Min virksomhed har et 45 grader tag, med en 130 kvm overflade perfekt rettet mod syd, og jeg er ved at lave en plan for at blive 100% el-neutral i 2010.
600Wp a 2EUR stykket = 1200 EUR ~= 9000 Kr.
Inverter: 25% = 2250 Kr.
Montagemateriel: 20% = 1800 Kr
Ialt ca: 13.000 Kr.
Hertil de nødvendige arbejdstimer.
Poul-Henning
PS: Anlægget kan forventes at producere ca. 480 kWh om året.
Tak for svaret, hvor meget fylder 600 W paneler?
Jeg skal op og producere ca. 8 MWh pr. år
Omkring 240x160cm
Det er mere end du må under "nettomåleordningen", der begrænser anlægsstørrelsen til 6kW.
Det er dog ikke helt klart om det er 6kW(peak) solceller, eller 6kW output på invertersiden, men du når næppe over ca. 5MWh per år under nogen omstændigheder.
Poul-Henning
Hvis man nu er kreativ...og får 2 målere opsat. nr 1 er ens egen og nummer 2 er konens
kan man så have et 1200W anlæg? :-)
Tak for svaret PHK. Men det er nu en virksomhed, derfor gælder 6 kW ordningen ikke alligevel. (Gælder kun private).
Men måske skulle man sigte lidt lavere end 100% dækning, og måske købe det over en periode på nogle år. Solceller er den eneste VE type der er tilladt inde i midtbyen her i Holstebro.
I stedet for at bruge nettet som parkeringsplads har jeg planer om et stort lithium batteri, så vi kan udglatte lidt. Også for at få noget hands-on erfaring med et moderne off-grid anlæg.
Giv dit elselskab et ring, nogle af dem er villige til at give en god pris for "grøn strøm" hvis deres markedsføringsafdeling må blive blandet ind.
Jeg ville nok ikke installere et stort anlæg under nogen omstændigheder, jeg ville sigte efter at ramme en sweet-spot hvor stumperne passer sammen (alu-længder, solceller, invertere) og så lave flere separate anlæg, evt over flere år, for at få en glidende udskiftning om tyve år.
Men alternativt: overvej at købe en hel container fuld af solceller og sælg dem du ikke skal bruge igennem Silvan ?
Poul-Henning
Hvad skal man regne med at prisen så er?
Vi kan jo lave et 'Group Buy' her på ing.dk ;-)
The cost of installing and owning solar panels will fall even faster than expected according to new research.
"Incentive programmes for solar panels in Germany, Italy and Spain have created manufacturing volume that's bringing down costs. Solar panel prices dropped 30% last year alone due to an increase in output and a drop in orders because of the recession."
Læs hele artiklen: http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/...
Vi diskuterer en masse emner med relation til energi her og kommer af og til ind på hvad man selv kan gøre.
Men næsten uanset hvad så findes der her i landet så omfattende restriktioner at det i virkeligheden nok er meget begrænset hvad der kan betale sig fordi man end ikke må lave de simpleste ting selv.
Formelt skal man være autoriseret før man må pille på den anden side af sin kontakt eller vandhane for slet ikke at tale om hvor mange autorisationer der kræves for at installere en varmepumpe.
Det står jo i skærende kontrast til at der vistnok formelt ikke er noget i vejen for at pille ved bremserørene på sin bil!
Så mon ikke mange af disse hindringer kunne erstattes af sund fornuft og en tilstrækkelig teknisk baggrund og mon ikke det faktisk kunne være et skridt på vejen mod bedre energiudnyttelse hvis folk fik lov til mere selv?
Kunne man mon håbe på at det via EU kunne blive lovligt at installere godkendte produkter uden skelen til hvem der måtte have gjort det, hvis blot det er udført forskriftsmæssigt?
Bare det var så vel Jens Arne Hansen.
Mange ting er ikke sværere end enhver kan finde ud af det.......men langtfra alle magter at gøre det ordentligt, hvilket også omfatter dem som har diverse autorisationer til et givet område.
Fordelen ved at de sidstnævnte laver fejl, er at der bliver udbetalt forsikring, når huset er brændt ned.
Tak for oplysningerne, dvs. jeg kan ca. forvente en tilbagebetalingstid på 13 år på det anlæg? Hvis jeg kan få lånt pengene gratis :-)
Husk elektrikeren.
Men ja, 15-16 år for et anlæg hvor man selv gør en indsats er bestemt realistisk for tiden.
Poul-Henning
Jeg har et problem.
Hvor mange kWp PV kan vi installere I Danmark, før vi producerer så meget strøm om sommeren, at det tilsammen med de kilder der skal dække vinterforbruget bliver alt for meget, og elprisen (variabel elpris) derfor falder drastisk når solen skinner ?
Er det regnet med i tilbagebetalingstiden ?
Kan man regne med at afregningsbetingelserne vil være de samme de næste 20 år frem ?
Ikke nok til at det bliver et problem:
Du kan lave ca. 125 kWh/y for hver kvadratmeter solceller du lægger op.
Hvis vi antager at vi har 1 mio egnede tage med 10 m^2 solceller på hver bliver det 1.25 GWh/y og 1.5 GW spids-effekt.
Poul-Henning
Umiddelbart, vil jeg mene, det vil være mere sikkert at tilslutte til en kraftgruppe. På kraft, må folk ikke selv fjumre med ledningerne, der er ikke sat produkter til, der ikke er jordet, og de fleste produkter til kraft, er ikke kritiske med 600W fra eller til. Samtidigt, kan apparatet nemt føle på om måleren leverer strøm, og hvis ikke, så slå fra. Der bliver derfor hellerikke problemer, hvis måleren slukkes, og man tror systemet er uden strøm. Solcellen, kan eventuelt sættes på mellem to faser, hvor strømmen fra 600W er mindre, eller der tillades større energi. Det vil være relativ nemt, at tjekke om der er strøm på, mellem de to faser og jord, og ellers slukke.
Umiddelbart kan jeg ikke se de store ulemper ved ovenstående - bortset fra produkterne skal ændres, til at blive tilsluttet til 380V CEE stik, eller kraft stik. HPFI afbryderen, burde egentligt også fungere, da energien tilføres mellem to faser, og et tab mellem en fase og jord, stadigt får den til at koble ud - og dermed også slukker for den leverede strøm.
De 600W, er meget lidt i kraft sammenhæng. Sikringer springer først, ved ca. den dobbelte af den påtrykkede strøm - dette giver en fejl på ca. ti gange så meget. Det ligger derfor indenfor afvigelsen på sikringerne.
Da den sættes på mellem to faser, er intet uden sikring, mellem fase og jord. Så tilkoblet udstyr, f.eks. i en 220V stik i et komfur, vil altid gå igennem sikringen. Hvis den springer, afbryder inverteren automatisk, da fasen mangler.
Det burde være meget enkelt, hvis inverterne laves til 380V. Med et par relæer, der tjekker strømmen på de brugte faser, og som slår fra hvis strømmen mangler, og dermed både hvis en sikring, eller HPFI afbryder falder ud, så vil det være 100% sikkert.
Har du regnet rigtigt ?
Kan det passe at ét af disse tage, med 10 m2 PV, kun kan producere 1.25 kWh/år ?
Det var ikke meget !
Her i landet, tror jeg det bedre betaler sig med en vindmølle i stikkontakten, hvis det bliver lovligt.
Men findes nogle småmøller på 600W, der kan monteres på taget?
Vindmøller i "stikkontakten" kan helt klart svare sig, hvis man må, men ikke de små til at sætte på hustaget.
De er ganske enkelt for ineffektive, og dermed for dyre, og deres placering er alt for lav og hæmmet af træer og huse.
Hvis man må udnytte samme afregningsordning, så skulle man slå sig sammen i grundejer- eller borgerforeninger, og installere en fuldvoksen vindmølle lidt udenfor byen, og distribuere strømmen frem til de pågældende husstandenes invertere, på "privatsiden" af elmåleren.
Det vil helt sikkert hurtigt give valuta for skillingerne, trods den dyre form for tilslutning, og den halvdårlige placering for møllen. Med en kapacitetsfaktor på bare 15%, vil møllen producere strøm til 45-50 øre/kWh + tilslutning og invertere.
Solceller producerer strøm til ca 150 øre/kWh + inverter, så der er jo 1 kr/kWh til kabler og eldistribution fra møllen.
Måske det ikke er tilladt at gøre sådan, men så må man jo spørge om det er rimeligt når man må med solceller.
Det er jo også fråds, når man tænker på at møllen på en god placering kan producere 50% mere, til en kostpris af kun 30 øre/kWh, og behøver blot at kobles til nettet, - men så får man jo kun den rå elpris på 35-40 øre/kWh elpris, mens forbrugeren skal betale moms, afgift, tilslutning og hele banditten oveni.
Hej Lars.
Det lyder som et rigtig interessant projekt, du har gang i. Vil du være selvforsynende kun fra solceller, eller har du overvejet andre komplementerende energikilder? Prøv evt. at kaste et blik på www.victorenergy.dk, og se lidt om mulighederne.
Hej, kender du noget til en god inverter 500-800W til en fornuftig pris? jeg har købt 3 stk. fra Kina til en pris på knap 1000,- pr. stk og de to af dem er allerede stået af :-( kunne være man kan få noget bedre kvalitet et andet sted.
Mvh. Kim Bisgaard
Jeg har købt to sådanne mastervolt invertere til min lille 1100w mølle og fået elektrikeren til at installere den med HPFI. Desværre viser det sig at energinet ikke har den på deres liste over godkendte invertere. Så 6000(inverter alene) kr fattigere har jeg lært at i dk. kan man ikke slå en prut uden en forhåndsgodkendelse. Skal man have en lille mølle på 1-2 kw skal man enten køre den i et batterisystem, eller også bruge de 10k kr på en godkendt inverter + 2-4000 på en elektriker.- og det selvfølgelig først når den (møllen) har været i nabohøring, fået landzonetilladelse, godkendt til opstilling og endelig godkendt som opstillet!!!!
@ Carl Erik
Jeg forstår godt hvad du mener, men synes faktisk det er for overdrevet. Jeg har en nabo der sælger brugte skraldespande som står og flyder lidt over det hele - og det skal han ikke spørge nogen om lov til. Min anden nabo er landmand med tilhørende larm og lugt. Det skal han heller ikke spørge nogen om lov til. Min mølle er 6 m høj og næsten lydløs, den skulle i nabohøring i 3 mdr.
Bor man i en by giver det mening at forhøre sig ved naboerne. men oprigtigt, jeg synes dk er for overkontrolleret.
Der var en der skrev om sin hjemmelavede vindmølle i australien - og om hvor meget han kunne spare på årsbasis. Det kan slet ikke lade sig gøre i dk, selvom man bor ude på landet. for man må ikke sætte en hjemmelavet vindmølle op. Med andre ord er man begrændset til energiløsninger som staten har hoved og halsret over.
Her er et link til en leverandør af PV System som kan sættes direkt i en stikkontakt.
https://greenakku.de/
https://greenakku.de/PV-Komplettpakete/sel...
De har oplyst følgende godkendelser: VDE-AR-N-4105, VDE 0126-1-1, G83/2, UTE C15-712-1, AS4777, EN50438, EN62109, EN61000
Fine links.
Det er pudsigt at du gerne må købe elektriske apparater der kan bruge op til 2kW og blot sætte dem i en stikkontakt. Men leverer apparatet bare den mindste effekt baglæns er det strengt forbudt.
Egentlig er der ikke nogen videre teknisk forskel i om apparatet bruger effekt eller leverer effekt, men det sidste er åbenbart et stort problem.
Det er intet problem, du skal bare have lov til det og naturligvis bruge godkendt udstyr der ikke chikanerer de andre på nettet...
Jeg synes, det er enormt fedt, at utilkoblede hunstik er spændingsførende, mens utilkoblede hanstik ikke er.
Så længe hanstik kun sidder på strømforbrugere, er den tilstand fundamentalt sikret. Man behøver ikke engang særlige beskyttelsesforanstaltninger på apparaterne.
Hvis nogen finder på at producere apparater, der kører den modsatte vej, så et utilkoblet hanstik i princippet kan blive spændingsførende, er det da så sandelig en teknisk forskel, som er til at føle på. Nu er man pludselig dybt afhængig af nogle særlige beskyttelsesforanstaltninger på apparaterne, hvis man skal sikre sig mod, at en Fejl 40 bliver til et dødsfald. Jeg sætter stor pris på, at myndighederne interesserer sig lidt mere for sådan et apparat.
Det har du ret i, at det kræver særlige foranstaltninger i apparatet så det ikke kan forekomme.
Gad vide hvordan man vil løse det samme problem for elbilers vedkommende, som mange synes skal kunne levere strøm baglæns.
Kræver det så en elektriker hver gang den skal indstilles til at levere til nettet?
Det kan ikke være svært at lave både passive mekaniske og elektroniske sikringer, som sørger for eller sikrer at stikket er afbrudt indtil det sættes i kontakten.
Det er der da forhåbentlig heller ingen, der gør.
Hanstikket kan kun levere strøm, når det er tilsluttet elnettet (230V-5oHz).
Fejl 40 kan altså kun forekomme, hvis det lykkes at få fingrene på et hanstik, der allerede er forbundet til 230V-50Hz - fuldstændig som med alle andre hanstik til netbrug.
HPFI-relæet reagerer uanset om strømleverandøren sidder på den ene eller anden side af relæet.
Ved sikringsbrud eller afbrydelse af HPFI afbrydes paneler samtidigt.
Man kan også sige at forskellen er ens ;o)
Lovgivningsmæssigt burde man være dækket ind, hvis apparatet er CE-mærket, og købt af en forhandler eller producent i Europa.
Måske er det stadig den største forhindring?
Ved mange paneler, bør man overveje, om sikringsstørrelsen matcher ledningsnettet. (eller få en installatør til at foretage overvejelsen).(Fremgår også af indledningen)
Det er rigtig flot at citere den ene halvdel af mit indlæg og så komme med et modargument, som præcis er det, den anden halvdel af mit indlæg handlede om.
Så nu prøver jeg een gang til, kun for dig:
En lampe kan ikke kræve ikke nogle særlige beskyttelsesforanstaltninger for at undgå at sende strøm ud på et utilkoblet hanstik. Det kan et strømproducerende apparat. Derfor er der god grund til, at myndighederne interesserer sig mere for den slags apparater.
Ifølge artiklen har solcelleinverteren en beskyttelsesforanstaltning, så den kun producerer strøm, når den mærker den rette spænding fra det net, den er tilsluttet. Samme princip kan jo bruges på elbiler.
Min pointe var udelukkende, at denne beskyttelsesforanstaltning er en ekstra potentiel fejlkilde, som normale apparater ikke har. Og dermed er der en teknisk forskel mellem elkedler og invertere, selv om du hævdede det modsatte. Det er helt fint med mig, hvis ekstra fejlkilder = ekstra interesse fra myndighederne.
Elektronik går jævnligt i stykker et eller andet sted på et eller andet tidspunkt, og og rent teoretisk kan det ske at det kun er denne beskyttelse der går stykker så den "tror" der er spænding fra nettet.
Jeg tror dog der er større sandsynlighed for at Fumle-Nielsen laver sig en forlængerledning med 2 hanstik, fordi han ikke lige gad køre ned efter et hunstik.
Det kunne selvfølgelig ske, men kan sådanne netinvertere overhovedet køre såkaldt ødrift?
Uden at være sikker tror jeg ikke de kan komme i gang og levere noget som helst uden de 50Hz/230V fra nettet.
Naturligvis kan de det... Det er ikke de 50 Hz, 230 V der får solcellerne til at producerer energi eller vindmøllen til at snurrer rundt, det er solen/vinden... Hvis der er fejl på udstyret, der gør at der er en strømkreds, så kan der løbe energi i kredsen...
Hvis Fumle-Nielsen begynder at markedsføre sit produkt, vil han helt sikkert også påkalde sig myndighedernes interesse. Så jeg ser ikke forskellen.
Jeg har i øvrigt mødt Fumle-Nielsen. Han var en autoriseret elinstallatør, som lige hurtigt skulle hjælpe mine forældre af med et problem, da jeg var barn. Så han trak et midlertidigt kabel bestående af to stykker ledning, da han ikke havde en enkelt ledning, der var lang nok. Stykkerne var samlet ved hjælp af et han- og hunstik, og hanstikket var monteret på den strømførende ledning. Det opdagede vi på den hårde måde, dog uden dødsfald.
Det er måske derfor, jeg har så let ved at indse, at der er forskel på strømførende hanstik og strømførende hunstik.
Fumle-Nielsen sparede i øvrigt ikke en tur i byen. Han skulle jo bruge både hun- og hanstik for at få puslespillet til at gå op. Det skal man som regel. Han monterede dem blot i forkert rækkefølge.
Tak skal du have :o)
Når jeg gør det sådan, er det fordi dit argument ikke giver nogen mening udover den bekymring en udenforstående kan komme med.
Verden er fyldt med apparater, der har sikkerhedsforanstaltninger, som vi stoler på i det daglige.
Der er ingen grund til at antage, at biler begynder at køre af sig selv når motoren er slukket, at vaskemaskinen, plæneklipperen eller motorsaven starter af sig selv eller at kaffemaskinen pludselig laver kaffe på egen hånd.
Ved konstruktion af apparater, skal regler for sikkerhed følges, hvilket betyder, at der skal ske flere uafhængige fejl, hvis der er berøringsfare af strømførende dele af apparatet.
Alle tænkelige uheld afprøves, som fx overspænding ved lynnedslag, statisk elektricitet, kortslutning etc.
Der er rigtigt mange, der dagligt arbejder med regler for apparater og deres sikkerhed - dine bekymringer er ikke reelle.
Tak for det, og i lige måde kunne jeg passende tilføje.