Solceller dækker op til 14 procent af Danmarks elforbrug i sommervejret

De danske solcelleanlæg har sat nye produktionsrekorder og leverede i de første 20 dage af juli 3,5 procent af det samlede elforbrug. Ved middagstid er det ofte over 10 procent.

Danmark har bagt under solen denne sommer, og det har resulteret i, at de danske solceller har produceret energi som aldrig før.

Når det går allerbedst, leverer solcelleanlæggene el til næsten 14 procent af det samlede danske forbrug, og det toppede således 19. juli mellem klokken 14 og 15 med 13,7 procent.

Ifølge et timeinddelt udtræk fra Energinets database over de første 20 dage i juli dækkede solcellerne mere end 10 procent af det samlede danske strømforbrug i sammenlagt 27 timer. De 20 dage er de nyeste tal, som Energinet.dk kan levere.

Regner man gennemsnittet ud for de 20 dage, viser det sig, at solcellerne har dækket 3,5 procent af det samlede danske elforbrug i hele perioden.

Energinet.dk kan ikke fortælle, hvilke typer af elproduktion Danmarks solceller fortrænger. Derfor er det heller ikke muligt at udregne en præcis CO2-besparelse.

Men hvis man tager udgangspunkt i, hvor meget CO2 en gennemsnitlig kilowatttime udleder, 471 gram, så har solcellerne skånet miljøet for 26.860 ton CO2 i perioden fra 1. til 20. juli.

Læs også: Nye tal: Støtten til grøn el eksploderer frem mod 2020

Allerede før den solbeskinnede juli blev der dog sat ny rekord i produktion fra de danske solceller.

»30. maj nåede vi en rekordhøj produktion fra solceller på 485 MW omkring kl. 13.15 dansk sommertid,« skriver miljøkoordinator Christian Friberg Nielsen fra Energinet.dk i en mail til Ingeniøren.

Det kan måske umiddelbart undre, at det er i foråret og ikke de solrige sommermåneder, at solcellerne slår rekord. Men ifølge Ivan Katic, der er seniorkonsulent ved Teknologisk Institut, er der en ganske naturlig forklaring på det – nemlig de høje temperaturer.

»Det er en konsekvens af de materialer, man bruger til at producere solceller. Når de bliver varme, falder spændingen. En anden faktor kan måske være, at når solen står lavere på himlen, kan det passe bedre til den måde, som mange danske solcelleanlæg er placeret på,« siger han og giver sit bud på de bedste omstændigheder at producere solenergi under:

»Jo koldere, des bedre.«

En tysk analyse viste tidligere på året, at 1,6 millioner danske hustage egner sig til placering af solceller.

Læs også: Ny kortlægning: 1,6 millioner danske hustage egner sig til solceller

Ifølge Energinet.dk er der knap 89.000 solcelleanlæg med en samlet kapacitet på 575 MW i Danmark.

Kommentarer (36)

vist allerede, men de er for dyre, i forhold til den ekstra effektivitet, de giver.

måske det ændrer sig.

  • 5
  • 0

Måske kunne man fremstille en hybrid solfanger / solceller der kunne holde temperaturen på cellerne nede?

Undtagen når der er pladsbegrænsninger, kan man alternativt sætte flere solceller op. Så prisen per effekt for den afkølede og mere kompakte version skal holde sig under pris per effekt for den traditionelle ikke-afkølede og mere pladskrævende version.

Når det er sagt, så kunne man måske kombinere afkølingen af solceller med det is-reservoir, som man nu ser tilbudt ifbm. nye varmepumpesystemer. Her er den mulige fordel at man ud på foråret har et is-reservoir af størrelsesorden 10 kubikmeter som henover sommeren skal smeltes, inden den næste "fyringssæson" starter.

  • 0
  • 0

Det kunne have være endnu bedre. EU Kommissionen har hindret støtte til 40 MW solceller i Danmark i 2013 og 2014. Regeringen har blokeret kommunale planer for 16,6 MW. Regeringen og elselskaberne mener solceller er for dyre, så de foretrækker flere arbejdsløse og afbrænding af kul.
Vi er mange, som gerne ville opstille fællesejede anlæg til optimal udnyttelse, men manglende afregningsregler, en helt utilstrækkelig kvote og stramme restriktioner for deltagelse i solcellelaug står i vejen.
og der er systemer på markedet til køling af solceller: her er et eksempel https://www.facebook.com/pages/Vestjylllan...

  • 8
  • 2

Her er lidt data fra mit anlæg:

Maj 216 sol h, 1,00 MWh, 11,7 C (snit)
Juni 269 sol h, 1,15 MWh, 14,9 C (snit)
Juli 270 sol h, 1,05 MWh, 19,5 C (snit)

Her ses det tydeligt at mere sol ved en højtemperatur ikke giver mere strøm end mindre sol ved en lavere temperatur. Dette betyder at hvis juni have haft en gennemsnits temperatur som maj med det samme antal solskinstimer, så skulle min produktion have været ca. 7% højre i juni. Dertil skal man så også kompensere for solhøjden, døgn fordelingen af solskinstimer vs. solhøjde etc. Det giver ikke den store gevinst som kan retfærdiggøre energi forbruget til køling og en investering i et kølesystem. Derimod kan ekstra paneler betale sig så man får et større udbytte forår og efterår.

Hvis vi nu også antager at jeg faktisk kølede mine solceller, så vil det bare ske det at min gennemsnits produktion over 1 time kommer over 6kW, her kræver loven (fra Lidegaards tid) så, at jeg brænder energien af som varme til fuglene, da jeg ikke må ligge energien ud på elnettet. Altså vil hele gevinsten ved en køling gå til spilde pga. vores tåbelige lovgivning.

Så ved at temperaturen stiger, så kommer min produktion til at passe med lovens max. produktion i gennemsnit over 1 time - så takke være denne termiske effekt, så slipper jeg for at min inverter skal svede effekt ud. Hvilket også vil reducere dens levetid.

  • 4
  • 1

Jeg tror også at der i juli har været mere fugtighed i luften. Himlen er ikke lige på blå som i maj, hvilken kunne reducere den indstrålede effekt fra solen. Jeg har også undreret mig hvorfor effekten trods fuld sol ikke er lige så høj som i maj. Mit anlæg har svært ved at nå makseffekt her i juli mens den gjorde det i juni og maj. Ellers ligner Niels data fra anlægget det samme som mine,som er.
Maj 1,03 MWh
Juni 1,05 MWh
Juli 1,07 MWh
Jeg har en hældning på kun 10gr,på cellerne.

  • 1
  • 0

"slipper jeg for at min inverter skal svede effekt ud. Hvilket også vil reducere dens levetid."


Nu ved jeg ikke hvilken inverter du har, men SVJV fungerer overbelastningsbeskyttelse normalt ved at spændingen hæves, så solcellerne ikke længere ligger på MPP og dermed producerer mindre end deres max. Dermed skal inverteren ikke "svede varmen ud", hvilket vist også hurtigt kunne starte en god brand fra udstråling af et par tusind watt fra en relativt lille overflade uden ventilation.

  • 5
  • 0

Vi er mange, som gerne ville opstille fællesejede anlæg til optimal udnyttelse, men manglende afregningsregler, en helt utilstrækkelig kvote og stramme restriktioner for deltagelse i solcellelaug står i vejen.

Med andre ord: for lidt subsidier. Vi andre skal frem med muldvarpen, så du kan få billig strøm og lege at du redder verden.

Regeringen og elselskaberne mener solceller er for dyre, så de foretrækker flere arbejdsløse og afbrænding af kul.

Ja, arbejdsløsheden er let at få has på, hvis man bare tænker grønt nok og har ubegrænset adgang til andre folks penge. Med trædemøller kunne man nemt skaffe et par millioner arbejdspladser, og det er bare til at forsyne København. Perspektiverne er svimlende.

  • 11
  • 6

Fra emd.dk ses det at solceller faktisk passer rigtig godt til variationen i det daglige elforbrug. De leverer deres maksimale effekt på samme tid som forbruget også er størst. Formodentlig kunne op til 1000MW passes ind uden de store problemer, hvortil den gamle nettomåleordning passede udmærket og oven i købet var enkel og ubureaukratisk.
Måske de skulle have indført et ekstra bidrag til at vedligeholde ledningsnettet, men i stedet blev det desværre kompliceret og uoverskueligt med timeafregning.
At det blev en god forretning for solcelleejerne skyldes jo ene og alene de enorme afgifter på strøm, som dog også kommer almindelige forbrugere tilgode hvis de kan spare på forbruget.

  • 10
  • 2

Hvor meget af det lys som rammer solpanelet og som ikke bliver omdannet til elektricitet, bliver omdannet til varme?

Det kan vel næppe betragtes som en klima venlig energi kilde hvis de øger opvarmningen altså øger det lys vi samlet absoberer og ikke reflekterer.

  • 1
  • 11

Det er meget godt med solcelle produktion af el. Det er i hvert fald godt for staten, som ikke vil afregne den strøm, som vi producerer. Siden juli måned 2013 har jeg produceret for mere end 10 000 kr. og ikke modtaget en eneste øre som betaling for min investering.
Hvad ville der mon ske, hvis jeg undlod at betale skat og afregne moms?

  • 5
  • 3

Når ikke andre vil skrive det, så gør jeg det.
At solcellerne leverede knap 14% af strømmen mellem kl. 14 og 15 på en god dag er - teknisk set - interessant, men desværre ikke til at råbe Hurrah over!
Strømmen er nemlig meget lidt værd - samfundsmæssigt set.
Strømmen kommer på få timer midt på dagen, ca. 1/3 af årets dage. Altså ca. 10 - 12 % af tiden.
Om natten, morgen og aften og i gråvejr giver de meget lidt eller slet ingenting.
Desuden er strømmen dyr og kan kun betale sig for ejeren, fordi han slipper for en masse afgifter, som vi andre så skal betale.
Til Svend F: Du er også lidt for positiv! - Faktisk er der hver dag et dyk i elforbruget mellem kl. 14 og 17.
Et dyk på omtrent samme størrelse som bidraget fra solcellerne! Og lørdag + søndag leverer solcellerne strøm i solskin, selv om elforbruget er meget mindre end på hverdage.
Men "fysisk set" er solceller blevet særdeles stabile, men har desværre kun en virkningsgrad på ca. 15%.
Så Rolf har ret i, at mørke solpaneler faktisk omdanner størstedelen af sollyset til varme, der ikke udnyttes! - Så det ville gavne klimaet mere, hvis ejeren malede sit tag hvidt - i stedet for at opsætte solceller.

  • 6
  • 5

Er det nu helt rigtigt ?

Det er nødvendigvis sådan at et sparet gram CO2 er sparet. Med andre ord, hver sol-produceret kWh sparer en kraftværksproduceret kWh.
At "systemet" så reguleres gennem en børs med priser som endog kan blive negative, er bare en systemmæssig detalje.

MEN alligevel kunne emnet godt fortjene et studie.
Hvis tallene skulle være helt objektive, så skulle "det hele" regnes med:

  • hvad har det kostet både i kroner men også i energi (og frigivet CO2 mv. at opføre, vedligeholde, og til sidst skrotte kraftværket med infrastruktur
  • hvad koster brændslet, hvis kul fra minen opførelse, medens kullet brydes, når det transporteres til kraftværket, og når asken bortskaffes

  • set i forhold til en tilsvarende regnestykke for solcellerne (produktion, installation, infrastruktur, skrotning)

Jeg er ikke specielt "grøn", men som teknisk interesseret var sådanne vugge-til-grav regnestykker vel ganske interessante.

Og det kan da godt vise sig, solceller ikke er den bedste løsning nu, men måske når udbredelse er vokset, så er det en god løsning.

  • 7
  • 0

Det kan man teknisk set godt - men det er ulovligt.

Nogle gange må man ryste på hovedet af vores politikerer, først siger de at vi skal spare på energien, det skal være grønt etc. - og at der derfor skal flere afgifter til - også tvinger de os til at fyre for fuglene. Tja...

Gad vide om vi også får en lov det siger at alt vindmøllestrøm produceret ved over 10 m/s skal brændes af i en stor effektmodstand?

  • 5
  • 1

Preben Rose skriver bl.a.: "Ligesom man heller ikke beskattes af et forbrug, som man selv producerer - det ville også være både urimeligt og ulovligt".
Øh, så bliver jeg behandlet ulovligt! Jeg har både solceller og vindmøller, og benytter virksomhedsordningen. - Og jeg skal betale skat af 60 øre/kWh for hele produktionen fra vindmøllerne. Selv om jeg bruger mere strøm end sol og vind leverer. - Men faktisk undrede jeg mig også. Logikken er vist, at når alle udgifter er fradragsberettigede, så skal hele produktionen beskattes.
Jan. Er enig med dig i, at alt skal medregnes. Det kaldes "livscyklusanalyse". - Men jeg vil korrigere lidt: Selvfølgelig spares CO2, når vindmøllen leverer strøm. Men den nødvendige backup, som nu er især gas og kul, kører med dårligere virkningsgrad, når den skal køre start-stop-start-stop....og kun kan levere halvdelen af tiden. Så det giver betydeligt mere CO2 end ved stabil drift. Det skal også modregnes!!!
- Det er svært at være menneske! (;-)

  • 3
  • 0

Preben Rose skriver bl.a.: "Ligesom man heller ikke beskattes af et forbrug, som man selv producerer - det ville også være både urimeligt og ulovligt".

Næh, det skriver jeg ikke, hvis du vil citere mig brug da venligst citatfunktionen og ikke noget du selv opfinder.

Jeg citerer mig selv:

Næh Hans Henrik, man modtager ikke nogen form for betaling for privat produktion til eget brug - det ville være både urimeligt og ulovligt.

Bemærk ordene: "privat produktion til eget brug" - hvis du bruger virksomhedsordningen er det ikke privat, og du skal selvfølgelig beskattes - alt andet ville både være urimeligt og ulovligt ;o)

Fra samme indlæg citerer jeg mig selv igen:

Nåh nej nu er det lovligt! :o(

Fordi man efter nettomålingens ophør, netop indførte beskatning af "privat produktion til eget brug", hvilket er urimeligt; men nu altså lovligt!

Så du læser indlæg som fanden læser bibel, Holger!

  • 1
  • 1

Fejle! - Preben Rose: Du opfordres til (gerne sammen med fanden!) at læse dine to næste linjer! - Jeg havde citeret dig ved at kopiere, og det gør jeg gerne igen:
Du skrev: "Ligesom man heller ikke beskattes af et forbrug, som man selv producerer - det ville også være både urimeligt og ulovligt."
Nå, - alt forladt, - vi er jo normalt på god talefod!
PS. Jeg bruger både nettomålerordningen (DONG) og virksomhedsordningen (SKAT), og jeg beskattes af 60 øre/kWh fra begge dele. - Eller har jeg snydt mig selv?
Konklusion: Også dine tre sidste linjer skal revideres, Preben!

  • 2
  • 0

Du har ret Holger, det skriver jeg faktisk efter i den foregående sætning at have præciseret privat.

Når man citerer brudstykker kan man få indlæg til at sige hvad som helst - i realiteten kan man citere ord for ord og selv sammensætte den mening man ønsker andre skal fremsætte.

Det ændrer altså ikke ved, at du læser indlæg som fanden læser bibel.

Brug alligevel venligst citationsfunktionen, så vi slipper for denne type diskusion.

Og undlad venligst at bruge fulde navn, fordi man ikke kan forvente, at folk der laver en googlesøgning læser hele debatten(/dialogen), hvorfor man nemt får et forkert indtryk, som det du her giver udtryk for Holger.

  • 1
  • 4

PS. Jeg bruger både nettomålerordningen (DONG) og virksomhedsordningen (SKAT), og jeg beskattes af 60 øre/kWh fra begge dele. - Eller har jeg snydt mig selv?
Konklusion: Også dine tre sidste linjer skal revideres, Preben!


P.S. Det forstår jeg ikke, hvilke tre sidste linjer skal revideres - læser (og forstår) du alt linie for linie?

Med de sidste tre linier, mener du da de sidste tre linier i mit seneste indlæg før dit, eller det oprindelige indlæg, der var et svar til Hans Henrik.

Hvis jeg tager de sidste tre linier før dit seneste indlæg kommer jeg til at klippe midt i en sætning.

Hvis jeg tager de sidste tre linier i svaret til Hans Henrik klipper jeg midt i en sætning, og der er en blank linie. Selv hvis jeg ser bort fra den blanke linie klippes, der midt i en sætning.

Hvis du bruger citatfunktionen, når du ønsker at påpege noget, jeg skal tage stilling til, bliver det hele meget lettere, Holger!

P.S.S

Citatfunktionen: Man makerer det ønskede, og trykker på svar (under indlægget hvorfra citatet hentes)

Herefter dukker citatet op i en svarrubrik, hvis du allerede har en svarrubrik åben, dukker citatet op i samme.

Det er faktisk meget nemmere end selv at begynde at sætte quotes etc..

  • 0
  • 3

Preben: Ikke forstået!
Jeg brugte - og bruger altid - "citationstegn" omkring ordrette citater, og jeg skriver altid hvem, jeg citerer (navn eller initialer). Det kan vist aldrig misforstås.
- Altså bortset fra din misforståelse.
Og er læseren i tvivl, kan hun jo gå tilbage og læse det i rette sammenhæng.
- Men jeg vil gerne prøve din metode! - Jeg prøver her:
** *** ****

Ligesom man heller ikke beskattes af et forbrug, som man selv producerer - det ville også være både urimeligt og ulovligt.


og

Så du læser indlæg som fanden læser bibel, Holger!


Min mening: Det er grimt og kluntet, og ikke mere oplysende.

  • 1
  • 0

Jeg brugte - og bruger altid - "citationstegn" omkring ordrette citater, og jeg skriver altid hvem, jeg citerer (navn eller initialer). Det kan vist aldrig misforstås.

Det kan du selvfølgelig have ret i Holger, hvis man ser det isoleret.
Men for det første bliver debatterne ofte meget lange, med mange indlæg, for det andet hvis alle opfinder sin egen måde at citere på, bliver det let forvirrende. Ligesom muligheden for fejl er til stede.

Lad os nu tage det indlæg du svarede på, ved at klippe (mere end) én bid ud:

Ligesom man heller ikke beskattes af et forbrug, som man selv producerer - det ville også være både urimeligt og ulovligt.

Nåh nej nu er det lovligt! :o(

Idet du unlader at citere sidste linie, vælger du så at svare således, :

Øh, så bliver jeg behandlet ulovligt! Jeg har både solceller og vindmøller, og benytter virksomhedsordningen. - Og jeg skal betale skat af 60 øre/kWh for hele produktionen fra vindmøllerne.

Du klipper altså i denne sammenhæng mindst én meget vigtig del af meningen af mit (slagfærdige?) indlæg ud.

Hvad er din egentlige baggrund for at fejlcitere meningen i mit indlæg?

Håber spørgsmålet er tilstrækkeligt klart?

Jeg venter stadig på at få at vide hvad det er for nogle linier du refererer til her:

Konklusion: Også dine tre sidste linjer skal revideres, Preben!

P.S.
Glæder mig, at det lader til, at du finder citatfunktionen acceptabel!

  • 0
  • 3

Når du insisterer på at tærske videre i dette sidespring, så var det følgende tre linjer, du burde revidere:
Citater: "Fordi man efter nettomålingens ophør, netop indførte beskatning af "privat produktion til eget brug", hvilket er urimeligt; men nu altså lovligt!"
og videre:
"Så du læser indlæg som fanden læser bibel, Holger!" Citater slut.
1. Jeg bliver beskattet af hele produktionen, selv om nettomålerordningen ikke var ophørt, da jeg gik på nettet.
og
2. Jeg har ikke læst en eneste sætning forkert, mens du benægtede mit korrekte citat. Og jeg aner ikke, hvordan fanden læser, og hvordan han/hun citerer. Måske ved du det?
Kommentar slut.

  • 1
  • 0

  1. Jamen du bruger virksomhedsordningen, så selvfølgelig beskattes du af din produktion, uanset hvem der aftager den.
    Du producerer ikke til eget forbrug, men producerer åbenbart ikke mere, end du selv kan aftage fra din virksomhed.

  2. Det er fint at du ikke har læst en eneste sætning forkert, så ved vi også at du har været i ond tro, ved blot at referere en del af mit indlæg.

Du har med vilje fremstillet mit indlæg som fejlagtigt, hvad det ikke er.

Og jeg aner ikke, hvordan fanden læser, og hvordan han/hun citerer. Måske ved du det?

Det lader til at din sproglige begrebsverden er begrænset; hvilket tildels undskylder dine besynderlige svar på mine indlæg; men jeg skal da gerne hjælpe:

Kniber det med at læse en tekst efter dens hensigt, læser man den, som fanden læser Bibelen.

Kilde:http://sproget.dk/raad-og-regler/artikler-...

  • 0
  • 3

Preben: Du får ret! - Bortset fra, at jeg nu har kontaktet fanden selv, og han har aldrig læst bibelen.

  • 1
  • 0

Hvis kamphanerne er gået til ro,kan andre diskutere alvorlige sager.
Hvordan ,vi fordeler tilskud og privilegier, er ikke helt så væsentligt som hvor meget fossilt den megainvestering ,som solceller i Danmark er ,har sparet..
Altså hvor ville strømmen være blevet købt ,hvis ikke vi havde haft dem.
Næppe et fra et kulkondensværk ,som ellers er energistyrelsens normale bud,når der skal hyppes varme kartofler.

  • 2
  • 4

Næppe et fra et kulkondensværk ,som ellers er energistyrelsens normale bud,når der skal hyppes varme kartofler.

Det er til dels rigtig.
Men som ved samfundsøkonomiske analyser for emissioner så kan man vel bruge 4 modeller
Gennemsnitsbetragtning
Kortsigtet marginalbetragtning
Langsigtet marginalbetragtning
CO2 kvote betragtning.

Hvoraf den kortsigtede marginalbetragtning vel er den oftest anvendte og så fører til "kulkondens"

  • 2
  • 1