Solceller bliver både effektive og billige med gammelt mineral
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Solceller bliver både effektive og billige med gammelt mineral

Da solcelleforskere i 2009 for første gang forsøgte at bruge mineralet perovskit til fremstilling af solceller, var effektiviteten lav. Bare 3,5 procent af solens stråler kunne konverteres til el.

Siden da er det gået stærkt, skriver MIT's Technology Review.

Mineralgruppen perovskit blev opdaget i Uralbjergene i 1839 og navngivet efter den russiske mineralog Lev Perovski. Perovskit har også lagt navn til en gruppe af mineraler med samme struktur.

Et eksempel på, hvordan perovskit-mineral kan se ud i sin naturlige form. Illustration: wikipedia

I dag regner amerikanske forskerne med, at prisen per installeret kW kan komme helt ned på 600 til 1.200 kroner, når perovskit bliver udnyttet til at fremstille solceller. Det skal ses i forhold til en pris i dag, der ligger på cirka 4.700 kroner/kW. Det amerikanske energiministerium regner i dag med, at prisen for solcellestrøm skal ned under 2.800 kroner per installeret kW for at kunne konkurrere med fossile brændsler.

I dag har forskerne nået virkningsgrader på 15 procent med perovskit. De forventer at komme helt op på 20-25 procent.

Perovskit har den kemiske betegnelse CaTiO3. Det kan lægges på en glas- eller metaloverflade i et lag på bare en mikrometer i tykkelse. Laget kan nærmest males på, hvilket gør selve produktionsprocessen billig.

Kritikere peger dog på, at prisen for traditionelle silicium-solceller stadig falder og muligvis også kan komme ned på bare 1.500 kroner for en kW. Desuden kan det tage ti år, før en ny teknologi er skaleret op i produktionskapacitet, så den kan tage kampen op med siliciumceller.

Emner : Solceller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er altid rart med konkret økonomi men de anførte priser ser noget besynderlige ud.

DOE officielle Sunshot mål er at nå 1$ Per installeret Watt for solcelle parker og 2$ Per installeret Watt på tagflader.

Begge mål er tæt ved at være nået.

I områder med høj solindstråling er der allerede nået grid parity for solcelle parker.

600 kroner per installeret kWh ligger 90% under de hidtige mål og er faktisk under prisen på invertere.

Hvornår og hvordan ville være rigtigt rart at få oplysning om.

Den almindelige forventning er at solcelle prisen vil fortsætte det kraftige fald.

  • 0
  • 0

Det står ikke direkte i artiklen fra MIT, men det må formodes, at de priser der oplyses er få de rå solceller, altså uden indpakning og invertere.

  • 1
  • 0

Noget kunne tyde på at vi får masser af energi i fremtiden, bare solen skinner.
Det betyder at vi skal til at tænke en lang række andre processer igennem.
Er det f.eks. vand man skal optimere på, eller energi?

  • 1
  • 2

Så vidt jeg har forstået er det i vintermånederne og nok snart også om natten, at der er mest behov for ekstra EL

  • 2
  • 3

ja vi får nok ikke solceller der virker i mørke
men det får mig til at tænke på en teori om at pyramiderne var belagt med et stof der kunne frembringe
elektricitet. En pyramide vil jo i løbet af en dag stort set have sol på alle flader.

  • 1
  • 4

Altså om natten oplever man ofte de laveste EL priser, primært p.g.a. vindmøllerne der jo laver strøm som vinden blæser. Vindmøllerne har deres begrænsninger, men solcellerne er først lige begyndt. Jeg kan sagtens forestille mig en så voldsom installeret solcelle base at strøm nærmest bliver gratis midt om dagen i sommerperioden.

Det er noget som giver muligheder for Ole Opfinder.
En ting er at man kan lagre energien, men man kan også opfinde produktion og processer hvor man sætter det hele på stand by og bare venter på at prisen falder.

Tag f.eks. tøjvask. Skal man proppe vaskepulveret med enzymer og andet godt for at spare på energien, eller skal man spare på kemikalierene og bruge lidt ekstra energi.

Det er bare være kreativ, for det kan sagtens være i udnyttelse af de varierende energimængder det næste erhvervseventyr ligger.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten