Den danske stat får efter alt at dømme en erstatningssag på halsen, efter at skiftende ministre flere gange har strammet lovgivningen og lukket for de tilskud til solceller, som håbefulde investorer ellers havde søgt om.
Den investor, som havde langt flest anlæg i støbeskeen, Anders Ztorm, og hans firma Solenergi Danmark, har sat en advokat til at forberede sin sag.
Foreløbig har han fået at vide, at Energiklagenævnet behandler en del af hans sag, selv om loven, som klagen vedrører, er afskaffet.
I første omgang drejer det sig om 1.660 MW solceller, som Anders Ztorm havde søgt om efter en overgangsordning, der i første omgang blev afskaffet 1. juli 2015. Projekter, der var påbegyndt inden den dato, kunne dog få dispensation til at blive gennemført.
Anders Ztorm mener, at statens energiselskab, Energinet.dk, fejlbehandlede hans ansøgning. Det klagede han i første omgang over og fik efter eget udsagn den besked, at han blot kunne søge dispensation på ny.
Det handlede om at få lov til at sælge strømmen til 60 øre pr. kWh de første ti år og til 40 øre pr. kWh de næste ti år.
Anders Ztorm søgte igen, men den nye ansøgning nåede ikke at blive behandlet, inden politikerne afskaffede støtten endegyldigt med en hastelov op til jul.
Fristen for indsendelse udløb 1. januar, men Anders Ztorm havde på ny indsendt sine ansøgninger 1. december, som Energinet.dk havde bedt om.
På det tidspunkt havde han også søgt om støtte til yderligere 3.600 MW solenergi. I alt var der altså tale om ansøgninger på over 5 GW. Der er kun godt 800 MW solceller i Danmark i dag, så der var tale om en ottedobling. Det fik energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) til at smække kassen i med lynets hast.
Men det var også komplet ulovligt, mener Anders Ztorm. Han er særligt fortørnet over, at andre opnåede støtte fra nogle af overgangsordningerne, selv om han søgte om de første 1.660 MW samtidig.
»Det er grumt, skummelt og langt ude, hvad ministeren har gjort,« indleder han en lang svada, som rummer ordet »ulovligt« i hvert fald tre gange. For Anders Ztorm mener, at politikerne har brudt grundloven på mindst to forskellige måder.
»De aner ikke, hvad de har med at gøre.«
Energiklagenævnet har selv været i tvivl om, om nævnet skulle behandle Anders Ztorms klage, fordi loven er afskaffet. Selv om politikerne efter solcelledeveloperens mening har lovgivet med tilbagevirkende kraft, så vil ministeren ikke afskære klageadgangen, fremgår det af en ny orientering til Folketingets energiudvalg.
'Den lovbestemte adgang til at klage over Energinet.dk's afgørelser og i sidste ende adgangen til at få prøvet sagerne ved domstolene er helt grundlæggende retsgarantier, og det har ikke været formålet med lovforslaget, at disse retsgarantier skulle tilsidesættes,' skriver Lars Chr. Lilleholt.
Han tilføjer, at selv om Energiklagenævnet skulle give medhold i, at Energinet.dk har behandlet Anders Ztorms ansøgning forkert - hvad han ikke forventer - så vil investoren stadig ikke få støtte til sine solcelleprojekter.
Det regner sagens hovedperson heller ikke med. Han forventer i stedet at tage klagenævnets afgørelse med i den erstatningssag, han forbereder mod staten.
»Jeg gør, hvad jeg kan, for at holde skindet på næsen. Men vi havde regnet med indtjening fra sidste sommer. Nu skal jeg dække en masse udgifter, jeg har haft til at udvikle projekterne de seneste fem år. Vi har mistet for mange millioner kroner til at sige, at det vil vi ikke gøre noget ved. Derfor er vi nødt til at føre en sag mod staten, selv om kammeradvokaten stiller med ti advokater, hver gang vi stiller med én,« siger han.
Anders Ztorm har blandt andet haft udgifter til at indgå aftaler med lodsejere, hvor solcellerne skulle stå. Han siger selv, at de aftaler, hvor de kommunale lokalplaner også var på plads, tilsammen dækker arealer på 400 hektar.
»Jeg har ikke opgivet energibranchen, men jeg har opgivet Danmark. Når man ikke kan stole på Folketinget og politikerne, er Danmark blevet en bananrepublik at lave projekter i,« siger han.
Anders Ztorm afviser i øvrigt, at solcellerne var blevet dyre at støtte for statskassen. Han påpeger, at de er billigere end havmølleprojekterne, fordi støtten over 20 år typisk kun gælder ca. 16.000 fuldlasttimer. Havvindmøller får støtte til 50.000 fuldlasttimer, som typisk vil produceret inden for en periode på 12 år.
Heller ikke kritikken af, at det danske elnet slet ikke kan klare 5 GW solkraft, bider på ham.
»5 GW solceller vil kun levere 12-15 pct. af Danmarks strøm, og det er under, hvad der er optimalt. Det er lettere at integrere 5 GW solkraft end 2 GW ekstra vindkraft,« siger han.
Er fuldstændig enig i at politikernes håndtering er bananrepublik-agtigt og utroværdigt. Det er da godt at de har lært at vaske hænder derinde. Det er også sørgeligt at de som landet øverste lovgivende magt, igen og igen og igen, viser os at en garanti fra Borgen ikke er det papir værd, den er skrevet på !!
Ole Birk Olesen har hovmodigt påstået, at den globale opvarmning ikke er et problem "PÅ HANS BORD".
Når regeringen flere gange har sat et lovgrundlag ud af kraft, som ansøger havde udformet sine ansøgere med udgangspunkt i, mens deres ansøgning var under behandling af bevilgende myndighed, så har der selvfølgelig været tale om klokke klare lovbrud. For hvor var vi ellers henne.
Denne her sag er lagt på regeringens bord.
Den handler om et af mange eksempler, hvor man ikke tager sin funktion alvorligt. Modsat så mange andre eks., så har vi her at gøre med noget, som regeringen ikke kan skubbe fra sig med en dumsmart bemærkning.
Den ligger på regeringens bord. Det ligger også på vores bord, at regeringen generelt ikke vil have de forpligtende opgaver på sit bord.
Det sagen belyser, er hvor afhængig af støtte nogle iværksættere er. Er der ingen krav til hvor stor en del af omsætningen støtten må udgøre? Det næste er om energistrukturen kan aftage produktionen, og undvære den når det er mørkt. Hvem tjener Danmark bedst? Hvem handler moralsk og samfundsmæssig? Det kan jura ikke afgøre. Taberne bliver samfundet med "brown-out's".
Hvad er der i vejen for at Anders Ztorm kan forsætte sine projekter på markedsvilkår? De er vel ikke kun en god forretning fordi de får støtte, men fordi det i øvrigt stadig er en god idé at udnytte solens enorme energiudfoldelse, selv højt mod nord?
Finn Sørensen:
Er det ikke netop det der er problemet, eller rettere en sølle kapacitetsfaktor på imellem 10-20%(nærmere 10%) på vores breddegrader?
Ja, men det er vel ikke en regerings-opgave at rette op på en i øvrigt dårlig forretning? En støtte-ordning er vel primært for at hjælpe noget i gang, til de kan klare sig selv. Og hvis ikke det umiddelbart kan betale sig at sætte solcellerne op i større antal, så lad vær. Jeg passerede et spansk solkraftværk, hvor en lang række reflektorer sendte varme op i et tårn, med en enorm varmeudvikling, Og det er vel logisk, i et land med masser af sol. Men her må vi finde andre løsninger, som passer bedre til vore forhold.
Hvorfor udbyder regeringen ikke bare 500 MW solenergi hvert år de næste 6 år. Som alle investorer inklusiv Anders Ztorm kan byde på, så vi kan få så billigt solcellestrøm som overhovet muligt, præcis som med havvindmøllerne.
Når nu Anders kan få økonomi i 60/40 ordningen, hvor ender disse priser så ikke henne. Det vil være godt for os alle. På bare 6 år, antaget at der opsættes 500 MW hvert år, så er Danmark i mål i forhold til det optimale mix mellem vindmøller og solceller (80/20, svarer til cirka 4 GW solceller). Hvis vi ser på solcellerne alene, så mangler vi bare flere vindmøller, cirka 8 GW flere vindmøller og Danmark vil i gennemsnit være 100% dækket af vind og sol.
Kom nu tilbage i kampen Danmark!
Nuværende andel af målet: 0,6 af 4 GW solenergi 5 af 13 GW vindenergi.
Så vi nærmer os halvvejs! :-)
Hvordan er det lige med vindmøller? de har været på støtten i årtier og uden støtte havde der ikke stået mere end en håndfuld. Så når nu solceller er komme til så skal de ikke have samme vilkår som vind har haft og stadig har? Moral og dobbelt moralt... Start med at afskaffe alt støtte til vind gældende for alle møller sat op inden for de sidste 6-8år for at lovgive med tilbagevirkende kraft er intet problem når det handler for sol så er vel heller intet problem for vind..
Den gode Ztorm bør finde en sund forretningsmodel, der ikke er 100% afhængig af statsstøtte.
Kunne vi ikke få at vide hvori grundlovsbruddene skulle bestå?
Mvh Peter
Det sagen belyser, er hvor afhængig af støtte nogle iværksættere er.
Nej.
Den rimeligt demokratisk valgte regering fastlægger en energipolitik, der skal: 1) reducere landets afhængighed af fossile brændstoffer og 2) reducere CO2-forureningen, samt 3) promovere dansk know-how indenfor vind- og her særligt solcelle-energi.
Som redskab til at nå sit mål anvender regeringen en støtteordning, i en realistisk forventning om at iværksættere vil tage disse midler og indfri regeringens mål, og dermed realisere den formulerede politik.
Filmen knækker, fordi regeringen 1) ikke nærmere har gennemtænkt støtteordningens formulering, som dermed får overvældende interesse, og 2) som en helt uoverlagt reaktion aflyser støtteordningen med tilbagevirkende kraft - hvilket gør fremtidige iværksættere yderst skeptiske overfor eventuelle kommende tilsagn om støtte til at realisere politiske tiltag.
I Tyskland aftager tilsvarende støtteordninger således at de flader helt ud, efterhånden som der er givet tilsagn om den ønskede mængde vedvarende energi, til det budgetterede støttebeløb.
Med 5GWp vil hans anlæg nok producere i omegnen af 5.000 GWh/år. Det vil sige cirka 3 mia udbetalt pr år i støtte. Eller ca. 50 mia. over 20 år.
Det er da super at vi har en regering der får lukket den slags huller i sidste øjeblik. Tænk hvor stor en skandale det har været at der er forsvundet et par mia. fra SKAT. Den her skandale kunne være blevet 3-4 gange større! Selvfølgelig skal han ikke have sin snabel direkte i statskassen - når det nu viser sig at der var et hul i lovgivningen skal det selvfølgelig lukkes hurtigst muligt.
Den der basere sin forretning på yderst lukrative tilskud, udsætter sig for en betydelig risiko. Nemlig risikoen for tilpasning eller ændringer i tilskuddene.
At tro 5GW ny effekt går ubemærket igennem er i bedste fald naivt. I værste fald torskedumt. Ingen medlidenhed fra min side.
Hvis der er sket lovbrud skal det selvfølgeligt afdækkes. Og konsekvenserne tages.
Den rimeligt demokratisk valgte regering fastlægger en energipolitik, der skal: 1) reducere landets afhængighed af fossile brændstoffer og 2) reducere CO2-forureningen, samt 3) promovere dansk know-how indenfor vind- og her særligt solcelle-energi.
Som redskab til at nå sit mål anvender regeringen en støtteordning, i en realistisk forventning om at iværksættere vil tage disse midler og indfri regeringens mål, og dermed realisere den formulerede politik.
Filmen knækker, fordi regeringen 1) ikke nærmere har gennemtænkt støtteordningens formulering, som dermed får overvældende interesse, og 2) som en helt uoverlagt reaktion aflyser støtteordningen med tilbagevirkende kraft - hvilket gør fremtidige iværksættere yderst skeptiske overfor eventuelle kommende tilsagn om støtte til at realisere politiske tiltag.
I Tyskland aftager tilsvarende støtteordninger således at de flader helt ud, efterhånden som der er givet tilsagn om den ønskede mængde vedvarende energi, til det budgetterede støttebeløb.
"Filmen knækker" - og det gjorde den jo faktuelt. Og når man har lavet en film, der ikke er dimensioneret rigtigt (fordi man har travlt med sjuskearbejde), må man naturligvis reparere.
Der var ikke rigtigt anden mulighed and at se sin dumhed i øjnene - og så rette fejlen. At nogen så en mulighed for at maske statskassen for kæmpebeløb, er så nok en anelse naivt af dem. Når noget lyder for godt til at være sandt er det ofte for godt til at være sandt ;o)
Men selvfølgelig sørgeligt, at vi har så inkompetente regeringer, at den slags sjusk sker - igen og igen, men der er jo en gammel sandhed, der siger: Vi får de politikere, vi stemmer på.
Jeg har f.eks. ingen solceller, fordi jeg simpelthen ikke troede på skiftende regeringers evne / vilje til at stå ved en ordning, som jeg ikke syntes hang sammen på nogen måde. Jeg venter, til solceller kan klare sig i det frie marked.
I øvrigt 100% enig med Søren ovenfor.
mvh Flemming
Hvorfor udbyder regeringen ikke bare 500 MW solenergi hvert år de næste 6 år. Som alle investorer inklusiv Anders Ztorm kan byde på, så vi kan få så billigt solcellestrøm som overhovet muligt, præcis som med havvindmøllerne.
Fordi det vil være en dårlig forretning for samfundet. Vi har ikke brug for 3 GW mere midt på dagen om sommeren og 0 MW mere om natten (og kun en smule om dagen) om vinteren. Vi har allerede næsten 1 GW sol til at hjælpe med noget spidslast - det er rigeligt. Vi skal bruge noget, der kan leve om vinteren...
Jeg venter, til solceller kan klare sig i det frie marked.
Så skal du væbne dig med tålmodighed :o) Eller flytte sydpå...
Samfundets behov er ikke så hulens forskellige fra din husholdning, så en nem måde at se på det er følgende: Forestil dig at dit hus er offgrid, dvs ikke sidder på nettet. Hvad ville du så installere for at få dækket dit energiforbrug? Der skal mange solceller op for at dække dit forbrug om vinteren - det ville bedre kunne svare sig for dig at sætte en vindmølle op evt kombineret med lidt sol og nogle batterier. Lige så snart du skal på nettet for at dine solceller bliver rentable betyder det bare, at du flytter omkostningen til at løse dit problem med vinterforsyning over til nettet (i praksis uden at betale for det i dag), som løser det for dig.
Du kan således ikke sammenligne hvad en enkelt kwh genereret midt på en sommerdag kan indbringe, den pris bør indregne omkostningen til at "gemme hver anden kwh-time til en vinternat". Når (ikke hvis; men når) afregningen af kwh kommer til at afspejle dette forhold, bliver sol meget mindre attraktivt, så selv om solcellerne falder i pris vil afregningsmetoden medføre at det næppe nogensinde bliver rentabelt på vore breddegrader...
Jeg har f.eks. ingen solceller, fordi jeg simpelthen ikke troede på skiftende regeringers evne / vilje til at stå ved en ordning, som jeg ikke syntes hang sammen på nogen måde. Jeg venter, til solceller kan klare sig i det frie marked.
Af samme grund har jeg heller ikke solceller, men til gengæld elbil (som giver mening både privatøkonomisk og samfundsøkonomisk). Nettomålerordningen f.eks. giver ingen samfundsøkonomisk mening i et klima som det danske, og det er reelt usolidarisk at benytte sig af den. Hvis man virkelig tror på at elafgifterne ikke får et ordentligt hug nedad inden for de næste par år, så må man gå off-grid.
At lovgrundlaget bliver ændret for de investeringer man har foretaget, er et vilkår vi altid har været underlagt. Man køber sig en ny bil. Men 3 år efter ændres de årlige afgiftssatser i forhold til hvad de var, da man købte bilen. Man køber sig et hus. Men så ændres ejendomsskatterne. Hvis grunden til ændringen er, at der er uhensigtsmæssige konsekvenser for samfundet, så er det jo ikke sært, at man ændrer lovgivningen. Og hvis tusindevis af privatpersoner har handlet ud fra eksisterende lov, så forsøger man jo også oftest at friholde disse for de værste konsekvenser af lovændringen.
Men at enkelte store firmaer rammes ved ikke som forventet at kunne modtaget massive statstilskud, for noget der er samfundsmæssigt uhensigtsmæssigt, det kan jeg altså ikke se noget etisk problem i.
du flytter omkostningen til at løse dit problem med vinterforsyning over til nettet (i praksis uden at betale for det i dag), som løser det for dig.
Så længe vi ikke har noget bedre til forsyningen en vindstille sommerdag, så er det da fint. Man har relativt sunde beregninger på, hvor meget forsyning det er hensigtsmæssigt at få fra solceller, som man passende kan bruge til at styre tilskuddene efter.
Man har relativt sunde beregninger på, hvor meget forsyning det er hensigtsmæssigt at få fra solceller, som man passende kan bruge til at styre tilskuddene efter.
En af disse parametre er elprisen på markedet, som om sommeren ligger mellem 20 og 30 øre / kWh. Styret af Norsk vandkraft og tysk VE. På solrige dage dykker prisen nu midt på dagen, hvilket mere indikerer 20 end 30 øre/kWh leveret.
Og når man har lavet en film, der ikke er dimensioneret rigtigt (fordi man har travlt med sjuskearbejde), må man naturligvis reparere.
Det må være op til domstolene at afgøre om Anders Ztorm har handlet rigtigt eller forkert.
Men jeg synes det er langt vigtigere at fokusere på at lovgrundlaget for f.eks. energipolitik netop ikke er sjuskearbejde - det er noget alle borgere har krav på, og vil netop forhindre et problem som det der opstod når en nok lidt for driftig iværksætter tager lovgrundlaget bogstaveligt.
På solrige dage dykker prisen nu midt på dagen, hvilket mere indikerer 20 end 30 øre/kWh leveret.
For igen at nævne Tyskland, så har man nu indført en støtteordning til private og virksomheders salg af (egenproduceret) el til opladning af elbiler (ifølge en artikel i Süddeutsche Zeitung for nogle uger siden).
Med elbilers forestående gennembrud samt det forventede, fortsatte prisfald for solceller, så kan der hurtigt opstå et væsentligt større forbrug af el midt på dagen, og det vil ret fint kunne imødegås med solceller.
PS. For solceller har det sydlige Tyskland årligt typisk 1200 fuldlasttimer, dvs. en kapacitetsfaktor på godt 13%.
Så længe vi ikke har noget bedre til forsyningen en vindstille sommerdag, så er det da fint.
Ja tænk hvis der var en enorm kilde til VE der især har store mængder energi tilgængelig om forår/sommeren. Måske i et land der ligger lidt mod nord? Og som gerne vil udveksle med overskudsproduktion fra danske vindmøller om vinteren hvor vandkraften er udfordret.
Ja Danmark styres af inkompetente personer og derfor er lever vi nu i en Bananrepublik. Problemet er også at "VI" intet gør ved. Man burde stå med "tjære og høtyve" ude i regnen, men man har det for godt, incl mig selv. Jeg er svag....
Ja tænk hvis der var en enorm kilde til VE der især har store mængder energi tilgængelig om forår/sommeren. Måske i et land der ligger lidt mod nord?
Allerede i dag udgør Norges samlede el kapacitet under 10 % af det nordlige Europas elforbrug. Begynd så at tilføje elbiler og elvarme.
Tror du virkelig at Danmark bliver ved med at have førsteret til norsk el i al fremtid.
Vi kan ikke bruge norsk vandkraft som den primære kilde til forsynings sikkerhed.
Sagen demonstrerer i al sin enkelhed idiotien i, at staten med nærmest sovjetisk planøkonomi prøver at styre energiproduktion og energiforbrug i Danmark.
Resultatet er blot spekulanternes indtogsmarch i branchen til skade for skatteborgerne, forbrugerne og samfundsøkonomien.
Fossilalderen ophører af sig selv når vi har fundet på noget bedre på almindelige markedsmæssige vilkår, og det sker længe før de fossile energikilder slipper op, på nøjagtigt samme måde som stenalderen ophørte da man fandt på noget bedre, og ikke da flinten slap op.
Det er endnu ikke 30 år siden at sovjetisk planøkonomi viste sin uduelighed, så det er ubegribeligt at danske politikere tror at den slags kan bruges til andet end at skabe kaos.
Tror du virkelig at Danmark bliver ved med at have førsteret til norsk el i al fremtid.
Vi kan ikke bruge norsk vandkraft som den primære kilde til forsynings sikkerhed.
Hvis ellers ikke de involverede politikere i de relevante lande bestikkes til at skævvride el-markedet for meget, så vil markedet løse problemet.
Det er allerede igang, idet Norge er i fuld gang med at anlægge store vindmølleparker, primært seks samlet i Fosen Vind på 1 GW. Al den nye norske vindmølle-el vil frigøre regulerbar kapacitet til eksport, og 10 GW vind-el kan Norge uden videre bruge selv, så den sparede vand-el kan eksporteres. Men nordmændene gør det naturligvis ikke for danskernes skyld, de er jo også igang med at anlægge et transmissionskabel til England, og det forventes at give en norsk nettoeksport til England.
For Danmark vil det være en stor fordel at presse på for at for EU-princippet om varernes fri transport mellem medlemslandene til også at gælde for el-markedet. Det vil hjælpe til at sikre en lavere pris og en højere forsyningssikkerhed.
PS. Spørgsmål (også retoriske) afsluttes med et spørgsmålstegn, ikke med et punktum.
så vil markedet løse problemet.
Hvordan vil marked løse problemet når der ikke er produktioskapacitet nok til at dække behovet? Rolling blackouts? I
Det er allerede igang, idet Norge er i fuld gang med at anlægge store vindmølleparker,
Det hjælper kun på kWh kapaciteten. Men problemet er jo kW. (Eller rettere GW) Så der er Ingen løsning "allerede igang". Ikke i Norge. Og ikke noget som helst andet sted i Europa.
transmissionskabel til England, og det forventes at give en norsk nettoeksport til England.
For Danmark vil det være en stor fordel at presse på for at for EU-princippet om varernes fri transport mellem medlemslandene til også at gælde for el-markedet. Det vil hjælpe til at sikre en lavere pris og en højere forsyningssikkerhed.
Kan Norge og England trynes af EU?
Så længe vi ikke har noget bedre til forsyningen en vindstille sommerdag,
Jo det har vi. Danmark er ikke alene i universet. Den vidstille sommerdag får vi 100% fossilfri strøm fra Svenske / Norske vandkraftværker. Og de leverer også strøm om natten.
varernes fri transport mellem medlemslandene til også at gælde for el-markedet.
Der er EU regler om fri handel, men ikke fri transport. Der er fri handel mellem landene. Se priserne på Nordpool. Men der skal så betale for transporten. Det er forskellen i pris der gør at det kan betale sig at lave kraftledninger.
Men problemet er jo kW. (Eller rettere GW)
Nej, der er masser af kapacitet i Skandinavien. Med de enorme (buffer) lagre med hydroenergi der er i Sverige og Norge kan de sagtens klare at flytte forbruget og dermed spidsbelastningen. Problemet er mere at der f.eks. i Sverige ikke er transmissionskapacitet. Det er de dog ved at gøre noget ved. Investerer i øjeblikket omkring 10 Mia SEK i nye ledninger. Gå gerne ind på www.svk.se og læs mere om det.
Kan Norge og England trynes af EU?
Norge er ikke medlem af EU men af EEA og har deres egen 'pengetank'. De ønsker ikke at miste deres 'skidegode' forretning med at sælge spidslast kapacitet. England er, efter min mening ikke "trynet" ud. De har haft rigtigt mange særregler. Der har være gjort rigtigt meget for at de ikke skulle forlade fællesskabet. Så var der en der troede at han kunne styre en folkeafstemning. Det kunne han ikke. De har haft meget svært ved at tilpasse sig til at de ikke længere er kernen i 'Imperiet'. Der skal strammes ind på en livrem.
Man har relativt sunde beregninger på, hvor meget forsyning det er hensigtsmæssigt at få fra solceller, som man passende kan bruge til at styre tilskuddene efter.
Det er akkurat hvad der er sket, faktisk. Beregningerne viser nemlig at vi max skal have ca 1000 MW sol. Vi er på ca 900 MW nu...
De har haft meget svært ved at tilpasse sig til at de ikke længere er kernen i 'Imperiet'. Der skal strammes ind på en livrem.
Angående imperiet lever det i bedste velgående Volden strømmer ind i England fra kolonierne og pengene den modsatte vej
Nej, der er masser af kapacitet i Skandinavien. Med de enorme (buffer) lagre med hydroenergi der er i Sverige og Norge kan de sagtens klare at flytte forbruget og dermed spidsbelastningen. Problemet er mere at der f.eks. i Sverige ikke er transmissionskapacitet. Det er de dog ved at gøre noget ved. Investerer i øjeblikket omkring 10 Mia SEK i nye ledninger. Gå gerne ind på www.svk.se og læs mere om det.
Problemet er vandturbine kapacitet.Norge har 27 GW og har været på 23 i maxforbrug. Sverrig har 14 og rammer ofte 27
Nej
Det er ikke støttenakomani, at investere langsigtet på udmeldte afregningsordninger fra staten.
Det kaldes i den daglig forretningsverden for lov og orden, på et fornuftigt grundlag.
Når regeringen - og med tilbagevirkende kraft - reducerer indtægtsgrundlaget for boligforeninger og kommuners nettoafregning, er det lovbrud, der burde retsforfølges.
Det er ikke rimeligt at solcellestrøm-afregningen ændres efter etablering og godkendelse fra det halvoffentlige Energinet.dk.
Så længe vi ikke har besluttet vores elmix er det svært at lave en fornuftig politik på solcelleområdet. Det vi ved fra div. faglige analyser er at tallet formentlig ligger mellem 2 og 20 procent. Personligt synes jeg ikke, det er optimalt, at vi skal bruge plads på jorden til solcellepaneler. Her i landet kan vi sagtens finde noget andet at bruge pladsen til. Et forslag til styring af solcellestrøm kunne være:
Støt kun solceller lagt som tag eller som facadebeklædning.
Hvor stor støtten skal være? og hvor langt et åremål skal den gives? (De efterfølgende tal er sådan cirka og skal gennemregnes mere præcist) I dag koster det omkring 1000-1300 kr mere pr. m2 at lægge et solcelletag i stedet for et almindeligt tag. Prisen forventer jeg falder i samme tempo som solceller: 10-15 prcent pr. år. Det betyder at støtten kan udfases over 10-15 år. Dvs. Støt med 1000 kr/m2 i år 1. Støt med 900 i år 2. ... 100 kr i år 10. (Tallene skal justeres 1-2 gange årligt så støtten passer med virkeligheden) Afsæt det samme faste beløb hver år i disse 10-15 år. Så vil man kunne støtte flere og flere m2 efterhånden som årene går. På den måde vil vi tilpas langsomt løbe den type tagbygning og tagudskiftning igang. Når man nu har ikke har betalt mere for taget end ellers, og man får noget strøm oveni: får man ikke noget for strømmen, man ikke selv kan bruge. (Det burde ingen sure miner give og måske knæsætter det afregningsprincippet fremover) Når vi så er nået 10-15 år længere frem, forventer jeg at virkeligheden har sat det energimixsenarie, vi skal have, (og som nok bliver vindsenarieret), så vil vi kunne afgøre, om vi kan nøjes med solceller som klimaskærm på huse, eller vi er nød til at placere paneler andre steder.
Når regeringen - og med tilbagevirkende kraft - reducerer indtægtsgrundlaget for boligforeninger og kommuners nettoafregning, er det lovbrud, der burde retsforfølges.
Da det ikke påvirker afregningen bagud i tid, har ændringerne intet med tilbagevirkende kraft at gøre.
Det vi ved fra div. faglige analyser er at tallet formentlig ligger mellem 2 og 20 procent.
Jep. Og vi er over 20% nu... Hvorfor så fortsætte med at støtte nye anlæg, når det ikke er i samfundets interesse? Vores energimix er fastlagt, energistyrelsen og resten af regeringen(erne) har i årevis arbejdet efter 2030 og 2050 planerne...
Håber egentligt mere på at han vælger at sælge solcellepanelerne til alle og til samme modul pris som i projekterne.
Det vil give et ret kraftigt prisfald på solceller til private.
Det ville alt andet lige også være ret meget pænere at se på, end hans konstante tudefjæs i pressen over han ikke lige kunne score sig en hurtig milliard gevinst ved at stikke snablen i statskassen.
Nej, der er masser af kapacitet i Skandinavien. Med de enorme (buffer) lagre med hydroenergi der er i Sverige og Norge kan de sagtens klare at flytte forbruget og dermed spidsbelastningen.
Chris, hvis du nu havde læst de tidligere indlæg.
Det nordlige Europas effektforbrug ligger over 250 GW. I den sammenhæng er den norske (og svenske) hydro kapacitet ikke "enorme" hverken målt på GW eller GWh. Og dermed kan vi i Danmark ikke bare regne med altid at have alt den kapacitet Vi ønsker til rådighed. For hvis/når de andre lande får det samme problem med elkapacitet, så er der stadig kun de samme 25 GW hydro til rådighed. Og så er det kun dem der betaler mest der får el fra Norge den dag. Det kan vi simpelthen ikke basere vores langsigtet forsynings sikkerheds på.
Der skal bruges andre løsning. Men de eksisterer simpelthen ikke i dag.
@ Claus Jelling: De 20 % er af elforbruget og ikke af det samlede energiforbrug. Så derfor skal vi have flere solceller, hvis skal op på 20 % af det samlede energiforbrug. (Forudsat en gennem-elektrificering af samfundet). Kan det lade sig gøre at producere 20 % af Danmarks energiforbrug ved at bygge tag hvor solcellerne er taget? De sidste 25 år har bruttoenergiforbruget i danmark ligget mellem 750 og 850 Pj. Mit eget hus (som i den her forbindelse er lidt for perfekt til at bruge som udgangspunkt for overvejelsen) har høj rejsning : 2 tagflader af 60 m2 som vender mod øst og vest. Det vil som solcelletag kunne producere ca. 17000 kwt/år. Vi har derfor brug for tage på 2,5 til 2,8 mio parcelhuse med høj rejsning som vender mod øst og vest for at dække 20 % af energiforbruget. Vi har ca. 1.3 mio enfamiliehuse og sommerhuse har i landet. Dertil kommer etagebyggeri, industribyggeri og de syd-vendte facader. Vi kan i hver fald producere 5-10% af det totale energiforbrug ved udelukkende at fokusere på solceller på huse.
Så hvis jeg var energiminister ville jeg i 1. omgang fokusere på at få rejst det nødvendige (en masse) antal vindmøller. Samtidig med ville jeg sørge for at vi om 10-15 år (når prisen på solcelletage falder til prisen på tage i al almindelighed) har en industri der kan levere disse tage. (Vi skal jo under alle omstændigheder have tag på vores huse.) Så vil vi være rigtig godt på vej på energi-produktions-siden.
Hvad forventer manden af regeringen i et land, som skal være førende indenfor IT og hvor der samtidig skal betales en skat på 2.000 kroner for at have en PC med adgang til internettet?
Et idiotstyret land har selvfølgelig regler, som kan ændres på et øjeblik.
Tænk hvor stor en skandale det har været at der er forsvundet et par mia. fra SKAT.
Et par milliarder?
Kan vi få at vide, hvordan du har beregnet det?
Hint: Refunderet dansk udbytteskat, som aldrig er betalt; det koster statskassen 12,3 milliarder kroner, inden der bliver sat prop i hullet.
At lovgrundlaget bliver ændret for de investeringer man har foretaget, er et vilkår vi altid har været underlagt. Man køber sig en ny bil. Men 3 år efter ændres de årlige afgiftssatser i forhold til hvad de var, da man købte bilen.
Hvis registreringsafgiften øges, skal du så også efterbetale?
Hint: Refunderet dansk udbytteskat, som aldrig er betalt; det koster statskassen 12,3 milliarder kroner, inden der bliver sat prop i hullet.
Hint: Læs mandens indlæg igen og stil dig selv dette spørgsmål: Hvad er 50 mia. divideret med 4?
Hint: Læs mandens indlæg igen
Det har jeg så gjort.
Der står stadig "Tænk hvor stor en skandale det har været at der er forsvundet et par mia. fra SKAT." (min fremhævelse).
Det samlede tab pga. Skats svigten er vanskeligt at opgøre, eftersom det er umuligt at vide, hvor stor en del af de mere end 100 .000.000.000 (et hundrede milliarder) kroner i manglende gældsinddrivelse, der under alle omstændigheder ville være tabt, men det samlede tab (og vi er jo ikke nået vejs ende) er med sikkerhed langt større end betalingen for Ztorms solenergi, som er fordelt over 20 (tyve) år - og vi får vel at mærke noget for disse penge.
Hint: Læs artiklen og Søren Jespersens kommentar.
Det har jeg så gjort.
Der står stadig "Tænk hvor stor en skandale det har været at der er forsvundet et par mia. fra SKAT." (min fremhævelse).
Ja, det kan vi alle læse.
Vi andre kan så umiddelbart indse, at udtrykket "et par mia." er en lille retorisk krølle. Manden ved udmærket, at det drejer sig om et større beløb., og han gør ikke noget for at lægge skjul på det virkelige beløb
Hvordan ved jeg så det? Ja, det er jo der, du skulle have gjort brug af mit hint til dig. Men nu skærer jeg den lige ud i pap: Hvis 50 mia. er et tal, der er 3-4 gange større end tabet i skatteskandalen, hvor stort er tabet i skatteskandalen så?
Både de 50 mia. og de 3-4 gange er at læse i det forholdsvis korte indlæg, du svarede på.
De 20 % er af elforbruget og ikke af det samlede energiforbrug.
Nu skrev du jo at det skulle være 2-20% af vores elmix :o) Omvendt var mit indlæg også lidt polemisk da de jo ikke leverer 20%, det kun er den nominelle effekt, så det er vel 1-1 :o)
Anyway. Jeg er kan ikke lige hitte uafhængige kilder der anbefaler mere end 1GW nominelt installeret i DK. Solpaneler er genialt på lavere breddegrader; men her hvor solen kun er 10 grader over horisonten ved middag i december hvor natten varer 17 timer, så er de bare i modfase med vores energibehov. Slet og ret. Når de en dag er nærmest gratis, så skader de ikke; men mens vi er ved at omstille fra fossiler står de faktisk lidt i vejen. Naturligvis ikke for den enkelte ejer; men for samfundet som sådan, idet folk som Ztorm såvel som Hr og Fru Hakkebøf meget hellere skulle investere milliarder i en kraftkilde, der kan levere om vinteren også...
Kan det lade sig gøre at producere 20 % af Danmarks energiforbrug ved at bygge tag hvor solcellerne er taget?
Det kan det godt. Sagtens, faktisk. så længe vi kigger på årsproduktion … Landets energiforbrug er ganske rigtigt små 900 PJ som du skriver; men der er stor forskel på hvor godt energiindholdet i en given kraftkilde kan udnyttes til forskellige formål. El er super. Det kan stort set bruges til alting med meget lille tab.. Og ydermere kan man snyde i forbindelse med visse opgaver og eksempelvis lade være med at omdanne el til varme; men i stedet bruge energien på at flytte varme udefra og ind i et hus. Ydermere forventes vi at spare en hulens masse energi (isolere, elbiler osv). Energistyrelsen mener (lovlig optimistisk i mine øjne) at forbruget derved ryger ned under 500 inden 2050 hvor vi vil være temmelig elektrificerede (fraset hele biomassehalløjet de er så glade for i energiministeriet). Hvis vi således kun skal levere 100 PJ med sol skal vi ikke bruge mere end et 15-20KW anlæg a la det du omtaler, spm så skal sættes op på hvert eneste hus i landet - og det er med dagens paneler. Morgendagens er sikkert langt bedre. Problemet er ikke at lave energi - der sker virkelig noget i løbet af få timer på en sommerdag. Problemet er at få fremstillingstidspunktet til at matche forbrugstidspunktet...
Samtidig med ville jeg sørge for at vi om 10-15 år (når prisen på solcelletage falder til prisen på tage i al almindelighed) har en industri der kan levere disse tage
For tiden er prisforskellen ca 1000 kr/m2. Dertil kommer inverter mv og vel sagtens også batterier og ladekontroller til døgnudjævning. Der går lidt tid før solpaneler plus elgrej nærmer sig tegl, tror jeg... Hvad ville du derefter som energiminister stille op med sæsonudjævning?
For tiden er prisforskellen ca 1000 kr/m2. Dertil kommer inverter mv og vel sagtens også batterier og ladekontroller til døgnudjævning. Der går lidt tid før solpaneler plus elgrej nærmer sig tegl, tror jeg... Hvad ville du derefter som energiminister stille op med sæsonudjævning?
Jeg tror at problemet med sæsonudjævning ville løses af sig selv, hvis man lavede naturlige afgifter og ændrede, så man betalte for der der rent faktisk gav anledning til udgifter. Dvs. stort set ingen afgift på el, og en grundbetaling for hvor mange kW kapacitet man gerne ville have mulighed for at trække, hvis behovet opstår. Uden afgift vil el fra nettet være ganske konkurrencedygtigt på prisen. Især når prisen for transmissionsnet og produktionskapacitet er lagt over på en grundbetaling.
Med sådan en betalingsstruktur, der afspejler de rent faktisk udgifter, så vil de færreste nok have lyst til at fylde solceller på taget. Det vil nemlig ikke kunne betale sig, da de privatøkonomiske konsekvenser pludselig ville afspejle de samfundsøkonomiske konsekvenser.
Og voila, problemet med sæsonudjævning fra solceller løst. Danmark er grundet den geografiske beliggenhed bare ikke et land der er egnet til solceller.
Uden afgift vil el fra nettet være ganske konkurrencedygtigt på prisen. Især når prisen for transmissionsnet og produktionskapacitet er lagt over på en grundbetaling.
En meget trist og asocial løsning. Dyr for pensionister, enlige og folk med lavt forbrug, folk der kun sporadisk har behov for at der invitere familie og venner på middag.
Også dyrt for folk med elbiler med beskedent kørsels behov.
Men en god forretning for folk der i dag har et højt forbrug (altså de mest velstillede)
Med sådan en betalingsstruktur, der afspejler de rent faktisk udgifter, så vil de færreste nok have lyst til at fylde solceller på taget. Det vil nemlig ikke kunne betale sig, da de privatøkonomiske konsekvenser pludselig ville afspejle de samfundsøkonomiske konsekvenser.
Alt afhængig af takseringen på det antal ampere man vælger på forsikringen. Så vil det måske komme til at betale sig for folk at smække en 10KW solcelle/batteriløsning op, og nøjes med 1 fase a 10A fra nettet. 50Kwh i døgnet fra nettet som backup skulle nok klare de flestes døgn behov.
Med andre ord: Vi har en gotisk knude der skal løses, for ikke at tørre regningen af på de laveste indkomstgrupper der i forvejen sidder stramt i det.
Væk med elafgiften og hvis synergi effekter ikke kan dække statens behov for penge, er det jo bare at øge indkomstskatten med ensartet procentsats til alle. (virksomskatten også)
Så vil det måske komme til at betale sig for folk at smække en 10KW solcelle/batteriløsning op, og nøjes med 1 fase a 10A fra nettet. 50Kwh i døgnet fra nettet som backup skulle nok klare de flestes døgn behov.
Den egentlige omkostning for det overordende el-net ved at skulle kunne levere 10 amp via en fase gennem flere dage til at yde backup til en solcelle og batteriløsning er markant større end en alm. 35 amp 3 faset normal installation med et alm. varieret forbrug.
Denne øgede omkostning skal solcelleejeren så være parat til at afholde.
Dyr for pensionister, enlige og folk med lavt forbrug, folk der kun sporadisk har behov for at der invitere familie og venner på middag.
Det eneste der er afgørende er om forbruget er rimeligt stabilt, eller det varierer meget.
Om der forbruges meget eller lidt generelt, er uden betydning, da det er den målte max. der bestemmer det faste bidrag.
En meget trist og asocial løsning. Dyr for pensionister, enlige og folk med lavt forbrug, folk der kun sporadisk har behov for at der invitere familie og venner på middag.
Jeg tror nu ikke en sådan grundbetaling vil være lineær, hvis den skal afspejle omkostningerne. Især ikke hvis der tale om at garantere en minimumbelastning man altid kan trække, men mulighed for at trække over garanteret minimusbelastning hvis der er produktionskapacitet til det.
Iøvrigt mener jeg, at man skal holde socialpolitik og energipolitik adskilt. Man skal ikke bruge energipolitikken til at rette op på, hvad man mener er en fejlagtig socialpolitik.
Også dyrt for folk med elbiler med beskedent kørsels behov.
Hvorfor det? Elbilen vil jo typisk oplades om natten (med blot 2 kW muligvis), hvor man ikke trækker på nettet til andet.
Ja, det kan vi alle læse.
dygtig!
Men nu skærer jeg den lige ud i pap: Hvis 50 mia. er et tal, der er 3-4 gange større end tabet i skatteskandalen, hvor stort er tabet i skatteskandalen så?
Hvis de 50 mia. er 3-4 gange større end tabet i skatteskandalen, så er min rov en vandflyver.
De hypotetiske 50 mia. (kun hvis han kan levere 100%) er fordelt over 20 år, for en god ordens skyld vil jeg oplyse dig om, at det er 2,5 mia. pr. år.
Tabet ved Skats mange skandaler er sandsynligvis ca. 80 mia. kr. nu + hvad der kommer til i perioden indtil igen Skat fungerer fuldt ud (vi mangler f.eks. opretning af problemerne med grundskyldsfastsættelsen og den deraf flydende tilbagebetaling.
Altså måske 2,5 mia. pr. år = totalt 50 mia. kontra 80 mia. nu + måske 20 mia. om 2 år.
Hvilket tal synes du lyder størst?
Iøvrigt mener jeg, at man skal holde socialpolitik og energipolitik adskilt. Man skal ikke bruge energipolitikken til at rette op på, hvad man mener er en fejlagtig socialpolitik.
Eftersom afgifter ikke er øremærket og havner i samme fælleskasse er tingene i forvejen blandet sammen.
Kun den afskaffede PSO var øremærket. Denne øremærkning blev erstattet med en stigning i skattebetalinger, men da os der godt kan undvære ikke skulle betale ekstra, blev en god del af afskaffelsen finansieret ved at tage penge fra de laveste indkomstgrupper.
Hvilket tal synes du lyder størst?
Personligt kan jeg ikke se at det er relevant. Vi (i) snakker om en skrupelløs investor der håbede på at kunne stikke snablen dybt ned i statskassen, ved at bruge nogle dårligt lavede regler på en måde de aldrig var tiltænkt. Ja. Embedsværket har lavet en stor stinkende bunke drøvtygger gødning af et regelset. Igen og igen. Men jeg ser det ikke som en undskyldning. Han høre til i samme klasse af mennesker som Sanjay Shah. Jeg håber de begge lider en krank skæbne.
Personligt kan jeg ikke se at det er relevant.
Vi (i) snakker om en skrupelløs investor
Om du synes, at det er relevant eller ej, er irrelevant. Hvad føler du om 'Bekendtgørelse om frugt- og grøntsagssaft'?
På hvilken måde er man en skrupelløs investor, når man planlægger efter gældende lov?
Anders Ztorm afviser, at solcellerne var blevet for dyre at støtte for statskassen. Han påpeger, at de er billigere end havmølleprojekterne, fordi støtten over 20 år typisk kun gælder ca. 16.000 fuldlasttimer.
Anders Ztorm skal dække de udgifter, hans firma, Solenergi Danmark, har haft til at udvikle projekterne de seneste fem år. Han hævder at have mistet adskillige millioner kroner, idet han blandt andet har haft udgifter til at indgå aftaler med lodsejere, hvor solcellerne skulle stå. Han siger selv, at de aftaler, hvor de kommunale lokalplaner også var på plads, tilsammen dækker arealer på 400 hektar.
Disse omkostninger har han fået på grundlag af en lov, som pludselig blev ophævet.
Det er, hvad sagen drejer sig om.
På hvilken måde er man en skrupelløs investor, når man planlægger efter gældende lov?
Skruppelløs er nok et forkert ord at bruge i den sammenhæng. Han har set en mulighed for at tjene rigtigt mange penge på den dengang gældende lov om solceller. Som andre også har nævnt, er det nok temmeligt naivt at tro, at et indspark på 5 GW ind i et lovsystem, der bestemt ikke var tiltænkt anlæg i den størrelsesorden ville gå ubemærket hen.
Han prøvede, den gik ikke - surt show - kom videre. - Og (som andre også har nævnt) er der begået ulovligheder, skal han naturligvis kompenseres, men skal vi ikke lade domstolene afgøre det?
mvh Flemming
Anders Ztorm afviser, at solcellerne var blevet for dyre at støtte for statskassen.
Så manden som dette nummer vil have gjort stenrig på statsstøtte mener ikke det ville blive for dyrt for statskassen. Ok, så er det jo afklaret.
Han prøvede, den gik ikke - surt show - kom videre. - Og (som andre også har nævnt) er der begået ulovligheder, skal han naturligvis kompenseres, men skal vi ikke lade domstolene afgøre det?
Da det er vores (skatteydernes) penge, må vi nok spørge om alt dette støttecirkus helt skal afskaffes. Derimod kan lettelse af skatter og afgifter hjælpe reelle projekter til at blive konkurrencedygtige.
Han siger selv, at de aftaler, hvor de kommunale lokalplaner også var på plads, tilsammen dækker arealer på 400 hektar.
Kender ikke pagtprisen eller aftalerne, men så længe der ikke er placeret noget kan pagten ophæves grundet fm. Mærkeligt at det skulle koste millioner. Er der søgt grundbetaling for arealet, er det i dyrkning? Ren planteavl skulle give et afkast på 4-5.000 pr. ha plus grundbetaling og ekstra i grønne krav. Betalingsrettighederne er måske solgt og landbrugspligten ophævet?
Anders Ztorm skal dække de udgifter, hans firma, Solenergi Danmark, har haft til at udvikle projekterne de seneste fem år. Han hævder at have mistet adskillige millioner kroner, idet han blandt andet har haft udgifter til at indgå aftaler med lodsejere, hvor solcellerne skulle stå. Han siger selv, at de aftaler, hvor de kommunale lokalplaner også var på plads, tilsammen dækker arealer på 400 hektar.
Disse omkostninger har han fået på grundlag af en lov, som pludselig blev ophævet.
Det er, hvad sagen drejer sig om.
Ja det er præcis hvad sagen drejer sig om. Det var et hul i lovgivningen, og det agtede han at udnytte. Så blev politikerne klar over hullet og skyldte sig at lukke det.
Det er der sgu intet odiøst i. Skulle vi som samfund bare undlade at lukke et hul i lovgivningen, fordi enkelte firmaer har lagt stor energi i at planlægge hvordan de kan hive milliarder ud af statskassen qua dette hul. Hvis man planlægger at tjene kassen på at udnytte et hul i lovgivningen, så må man også leve med den forventlige risiko, at hullet bliver lukket. Ønsker man ikke at tage den risiko, så må man vælge en mere sikker investering. Det er sådan verden fungerer. Business as usual. Stik manden en tudekiks.
Kun den afskaffede PSO var øremærket.
PSO har aldrig været indbetalt til statskassen. Den blev betalt til Energinet.dk.
PSO har aldrig været indbetalt til statskassen. Den blev betalt til Energinet.dk.
Nemlig! Det var en øremærket afgift, der gik uden om den store fælleskasse. Til det specifikke formål at få mere vedvarende energi.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
