Solcelleforslag møder hård kritik: Indgreb efter indgreb forvirrer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Solcelleforslag møder hård kritik: Indgreb efter indgreb forvirrer

Illustration: OregonDOT

»Politiske indgreb, der ikke styrker tilliden til de politiske rammevilkår.«

»Dybt uhensigtsmæssigt, at der i tide og utide laves indgreb med tilbagevirkende kraft.«

»De mange indgreb i de senere år har foranlediget en form for 'stop-and-go'-regime i forhold til egenproduktion af VE-el, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.«

Sådan lyder nogle af de mange kritiske kommentarer fra organisationer som Dansk Energi, Dansk Byggeri og Dansk Industri og mange flere i de 20 høringssvar, der kom ud af en blot fire dage lang høringsperiode på regeringens lovforslag om at ændre vilkårene for solcelle-ejere markant for femte gang siden 2012.

Læs også: 7.000 solcelleanlæg rammes af nyt hovsa-indgreb

Lovforslaget, som blev fremsat tirsdag 23. maj, skal bremse en forventet solcelleudbygning.

Ikke ved at sløjfe nogle støtteordninger – for de er allerede væk. Men ved at ændre principperne for modregning af ejerens elforbrug i produktionen fra solcelle-anlægget. Det sker i dag på timebasis, men forslaget er, at det nu skal ske i øjeblikket.

Forslaget skal gælde for eksisterende og nye anlæg over 6 kW.

Læs også: Solcelle-lovforslag slukker for solceller på lejeboliger

Mindre hovsa, tak

I høringssvarene går det også igen, at parterne i stedet for endnu et hovsa-indgreb efterlyser en langsigtet finansieringsløsning for solceller, hvilket vil indbefatte en omlægning af energiafgifterne.

I dag betragtes en produceret og 'selvforbrugt' kWh solcellestrøm som et tab for afgiftssystemet og dermed for staten.

Energiforum Danmark skriver således: 'Vi anerkender, at der er behov for oprydning i de forskellige afgifter på energiområdet, men havde hellere set en sammenhængende og langtidsholdbar løsning end endnu en lappeløsning, der trækker i den forkerte retning.'

Læs også: Københavns Kommune tvinges til at købe egen solcelle-strøm til overpris

Og fra brancheorganisationen Tekniq lyder det: 'Vi anbefaler, at lovforslaget udskydes og afventer et samlet VE-udspil, som sikrer, at elproducerende VE-teknologier får det optimale samspil i det fremtidige danske energisystem.'

Indgreb med tilbagevirkende kraft

Endelig påtaler mange høringssvar, at forslaget får virkning med tilbagevirkende kraft på allerede foretagne investeringer, hvilket de finder kritisabelt:

Læs også: Igen-igen: Nyt hovsa-indgreb mod solceller stemt igennem

'Kritisabelt at der ændres i rammebetingelserne for de anlæg, som allerede er tilsluttet,' anfører Dansk Solcelleforening.

Et kollegium i Albertslund, Danmarks Internationale Kollegium, skriver frustreret, at kollegiet netop har færdiggjort og ibrugtaget et nyt 200 kW solcelleanlæg til en værdi af 4 mio. kr., og at forslaget vil ændre radikalt på investeringens rentabilitet.

Læs også: Solcelle-lovforslag vil blot øge salget af batterianlæg

Energiforum Danmark skriver, at der er tale om en lappeløsning, der ikke bare ændrer betingelserne for fremtidige anlæg, men også ændrer forudsætningerne for allerede eksisterende anlæg.

Forligsstof eller ej

I høringsnotatet afviser Energistyrelsen og Skatteministeriet, at der er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft, da dette kræver, at en lov tillægges virkning på et tidspunkt før lovens offentliggørelse.

Det fremgår også af kommentaren, at man i forbindelse med lovforslaget har undersøgt mulighederne for at undtage de eksisterende anlæg fra loven, men at EU’s statsstøtteregler har begrænset mulighederne for udtagelsen, hvorfor lovforslaget kun undtager de små private anlæg.

Læs også: Så åbner solcelle-ballet igen for private - for en stund

I høringssvaret erkender myndighederne også, at forslaget vil ramme lejere i boligforeninger, men henviser til, at man ikke kunne ændre loven for erhverv uden at ændre det for ejerne af udlejningsboliger.

Læs også: Dansk støtte til nye solceller lammet på ny

Lovforslaget førstebehandles i Folketinget i dag mandag.

Mens de tidligere solcelleindgreb har været omfattet af og behandlet i energiforligskredsen, er dette åbenbart ikke tilfældet med dette forslag, som ikke er vedtaget af forligskredsen.

Debatten ved førstebehandlingen viste, at kun Dansk Folkeparti og regeringen kan stemme for forslaget, mens hele oppositionen er imod.

Artiklen er opdateret med resultatet af førstehandlingen af lovforslaget i Folketinget mandag.

Det nye lovforslag er femte lovindgreb siden 2012, der sigter på at forringe eksisterende og kommende solcelleejeres afregningsvilkår – og dermed bremse udbygningen med solceller. Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Her er et høringssvar.

Talentløst, udueligt lovsjuskeri af værste slags!
Dumt, dårligt og visionsløst malværk.

Smuk detalje med at blande EU ind i problemstillingen, på forfalskede prænmisser.
"Det er EUs skyld! Vi vil gerne men vores hænder er bundne af stygge, fæle EU".

Hvis nogen i Regeringen, energistyrelsen og finansministeriet, læser med:
I er nogen hundehandlere og krejlere uden et strejf af fornuft, eller forstand på energipolitik!

  • 33
  • 0

Men kan godt forstå at du bliver træt af at læse om ting hvor du mener redaktionen er i lobbyisternes hænder.

Lige nu er det Solceller der deler vandene for nogle måneder siden var det individuel opvarmning med biomasse der delte vandene.

I begge tilfælde er det politikernes behov for afgifter og deres meget søgte og opfindsomme argumenter for at malke folket med kop-skatter, det hele drejer sig om.

  • 13
  • 2

> I dag betragtes en produceret og 'selvforbrugt' kWh solcellestrøm som et tab for afgiftssystemet og dermed for staten.
Så bør man på samme måde gribe ind over for sparepærer, AA-køleskabe, langt-på-literen-biler, cykel-konvertitter, ikke-rygere og andre mulvarper under afgiftssystemet...
Som allerede beskrevet her i Ingeniøren, vil det nye indgreb fremme husstandsbatterier, og de har potentialet til at hjælpe kommende og eksisterende solcelleejere med både at højne egetforbruget og opsætte flere solceller, hvorved tabet på elafgift kan forventes at blive højere i stik modsætning til intentionen med indgrebet.

  • 26
  • 0

Nej.
Forslaget har ikke tilbagevirkende kraft.
Det er en ændring der straks træder i kraft og gælder det fremadrettede.
Indsigelse som påstår tilbagevirkende kraft, har på forhånd tabt sin værdi.

Inden i nu alle falder over mig med argumenter om bristede forventninger, så er det jo helt korrekt.
Bare så jeg på forhånd giver udtryk for at det er yderst uheldigt med bristede forventninger.
Især fordi det rammer organisationer mv som ikke til dagligt arbejder med området.

Vi der arbejder med det vil sætte risiko for politiske ændringer meget højt på listen. Især når der ligger elementer af en snabel i den fælles kasse.

  • 3
  • 10

De som kritiserer on-off politikken glemmer at den fuldstændigt lever op til sit formål nemlig at forhindre udbredelse af solceller. Det samme bliver gjort med el-biler da staten heller ikke ønsker en elektrisk transportsektor. Det er effekt og smart men på den for mig at se dumme måde.

  • 11
  • 1

I dag betragtes en produceret og 'selvforbrugt' kWh solcellestrøm som et tab for afgiftssystemet og dermed for staten.

Har nogen tænkt på at (bortset fra afgifter) sparer det Danmark for at sende penge til udlandet for kul, olie og træpiller? (pengene sendt til udlandet for vekselretter og solceller er vundet på nogle måneder. Arbejdsløn bliver i Danmark)

Det er simpelthen ren win-win for husstanden og staten (Danmark) - men ikke for udenlandsk ejede energiselskaber i DK...

Der må der være nogen i finansministeriet og/eller energiministeriet der har regnet lidt på konsekvenserne?

-

Hvis man kunne få sat 10x vindmøller og solceller op, kunne eloverskuddet med tiden anvendes til at lave CO2-neutral syntetisk brændstof fx DME (dieselerstatning), en eller anden kulbrinte (benzinerstatning), ætanol - og og fx udvinde aluminium af bauxit eller anden energikrævende processer (magnesium, udvinding af metaller fra affald...).

Vi kunne risikere at blive selvforsynende med CO2-neutralt brændstof. Syntetisk brændstof er renere og brænder renere se på billedet i artiklen end fossilt brændstof.

  • 7
  • 2

Som alle ordninger der baserer sig på politisk bestemte afregningsformer, så må investorerne kalkulere med at ordningerne kan ændres. Og det er altså ikke tilbagevirkende, selvom økonomien i investeringen baserede sig på gældende regler.
Man kan så undre sig over, at solceller har så voldsom politisk interesse, så reglerne skal ændres hvert halve år. Burde politikerne ikke kunne se mere end et halvt år frem, og lave et system som virker i længere tid uden evindelige justeringer.
I øvrigt savner jeg information om muligheden for overhovedet at lave denne straksafregning. Selv timeafregningen giver problemer, så disse smarte målere er måske slet ikke smarte, men er blot blevet markedsført som sådan.
I princippet skal måleren jo bare gemme data indtil det bliver aflæst. At vise øjebliksforbruget til forbrugeren har jo intet at gøre med tiden mellem leverandørens aflæsninger.
Det virker absurd at måleren ikke kan vise disse informationer, men at man skal ind på en speciel side for at se hvad man har brugt hvornår.
Min gamle gode ferrarimåler fungerer udmærket til at vise forbruget over en vis tid. Kan du gøre noget ved at madlavningen tager en stor effekt? Hvad skal du bruge en øjeblikseffekt til?
Nogle koger kartofler uden låg, men er det målgruppen.

  • 3
  • 0

Hvis man kunne få sat 10x vindmøller og solceller op, kunne eloverskuddet med tiden anvendes til at lave CO2-neutral syntetisk brændstof fx DME (dieselerstatning), en eller anden kulbrinte (benzinerstatning), ætanol - og og fx udvinde aluminium af bauxit eller anden energikrævende processer (magnesium, udvinding af metaller fra affald...).

Hvis man skal lave anlæg til at producere CO2-neutral brændstof eller anlæg til andre energikrævende processer, skal disse anlæg så ikke netop være en form for stop and go anlæg og dermed også voldsomt overdimensioneres?
Anlæggene skal jo "kun" producere når der er overproduktion af elektricitet, til gengæld vil den brugte elektricitet så være stort set gratis! Men kan gratis elektricitet mon opveje de kraftigt forøgede anlægsudgifter og derudover også lønudgifter til personale som en stor del af tiden alene kan lave vedligehold, fordi anlægget ikke producerer når der ikke er elektricitetsoverskud?
Hvis anlægget nærmest kører kontinuerligt, så er der jo ikke længere tale om at det hjælper med at balancere nettet!

Derudover, så har jeg i flere andre tråde læst at det i mange tilfælde kan være ligemeget om der i perioder bliver produceret "ubrugt" strøm. Hvor skal den ubrugte strøm blive af?

Simplificeret eksempel:
Jeg har et hus med solceller og batterier, som er store nok til at jeg hele året kan køre i ø-drift, hvorfor huset ikke er tilsluttet elnettet.
Nogle tidspunkter, specielt om sommeren, er batterierne fuldt opladet og solcellerne producerer langt mere end huset forbruger.
Giver det ikke nogle problemer af forskellig art?
Vil jeg eksempelvis være nødt til at have store fordampningsvandkar til at forbruge elektriciteten når produktionen er for høj, eller lukke ned for nogle af solcellerne?

  • 1
  • 1

Hvis man kunne få sat 10x vindmøller og solceller op,


Og hvem skal så betale for alle de vindmøller?
De koster jo stadig penge at fabrikere, opstille og vedligeholde.
Og hele backbone i elnettet skal udskiftes/opgraderes tilsvarende.
Det koster nok også et par basører. Den investering skal også forrentes.

og fx udvinde aluminium af bauxit


Udover det at vi overhoved ikke har sådanne en industri i Danmark, så er det i hvert fald ikke lige den process man kan kører på varierende elproduktion.
De fleste storskala industriprocesser har brug for stabile forehold i længere tid.
Lige netop denne process har brug for stabile forehold i LANG tid af gangen. Som i uger og måneder!

Derudover så er der, som andre også har nævnt, betydelige omkostninger forbundet med at skulle lave vildt overdimensionerede anlæg der kun kørere i kort tid af gangen.

Og, nej. De kommer ikke til at få strømmen gratis!

Årsagen til at vindmøllerne somme tider gør strøm gratis er at der ikke er et markedet der kan udnytte denne vildt varierende overproduktion. Derfor er overproduktionen værdiløs.
Hvis man skaber en industri baseret på denne overproduktion, så skaber man også et markedet, og så er strømmen ikke længere gratis.
Markedsøkonomi 101.

  • 3
  • 1

I et overreguleret samfund som det danske, reguleres der for reguleringens skyld. Mindre regulering, færre embedsmænd, flere penge til nyttige projekter.

  • 6
  • 0

I øvrigt savner jeg information om muligheden for overhovedet at lave denne straksafregning. Selv timeafregningen giver problemer, så disse smarte målere er måske slet ikke smarte, men er blot blevet markedsført som sådan.


Indsamling af så store mængder data og efterfølgende databehandling kræver enorme IT udgifter.
Jeg tvivler på at nuværende smart målere kan følge med
Jeg er helt sikker på at nuværende dataopsamlingsudstyr fra målerne slet ikke kan klare opgaven.
Når jeg kigger på mine timemålinger er det tydeligt at nuværende system ikke fungerer godt nok.

Omkostningerne til straks afregningtørres af på solcelle ejerne.
Denne regning vil fungere som en "gebyr skrue" som el-selskaberne frit kan skrue på når de vil have flere penge.
Lidt som realkredittens bidragssats.

Det sjove er at regeringen benytter termen "samfundsøkonomi" i samme moment de vælger at indføre masser af omkostninger uden nogen som helst funktionel gevinst, som slet ingen.......!

  • 3
  • 0

At man så hader hvert et ord, man har været nødt til at sige for sit grønne images skyld, udtrykker man senere med afgrænsninger, kvoter og andre finurlige nødløsninger.
Og da de ministerielle kompetancer jo ikke ligefrem stråler som solen, har det hele efterhånden udviklet sig til en rodebutik med speciale i hovsaløsninger.
Nå, men lad os lige glemme eller fortrænge al den sørgelighed, og tage et kig i krystalkuglen.
Så vidt jeg har forstået, skal installatører indberette omfang og sammensætning af de anlæg, de sætter op, herunder batterianlæg til myndighederne.
Det spændende er jo så, hvad det monstro skal bruges til.
Et gæt, der nok ikke er så vildt, kunne være en fremtidig afgiftsbelægning af solcelleareal, batterikapacitet, hvis den vokser for meget i de kommende år, eller måske "Sparet privatforbrug af energi" ud fra et skønnet normalforbrug - det sidste vil også kunne bruges på husstandsvindmøller.
Der er ingen tvivl om, at der udover udgifter til etablering og drift af energiindvindende installationer, yderligere vil snige sig en statslig hånd ned i ejernes lommer - om ikke før, så siden.

  • 8
  • 0

Igen er vi tilbage ved problemet med afgifter, som burde være skatter. Hvis vi ikke havde den enorme elafgift, ville alle disse reguleringer ikke være nødvendige for at sikre statens indkomster. Nøjagtig det samme gælder registreringsafgiften, som gang på gang straffer ny teknologi urimeligt meget (fx. med uholdbare og skiftende særaftaler om elbiler som et resultat).

Nu snakker regeringen om skattelettelser i deres 2025-plan. Hvad med at få lagt alle de uhensigtsmæssige afgifter om til skatter i stedet (både til virksomheder og private)?

Samtidig kunne man så indføre en afgift på afbrænding af fossile brændsler til elproduktion, som betales af producenten nærmere end forbrugeren. Så var vi også ude om at vi betaler elafgift af vindmøllestrøm.

  • 7
  • 0

Mon det er for meget forlangt, at der opsættes kvajekasser i folketinget, hvor politikere skal putte f.eks. 20 % af Deres løn i, hver gang de medvirker til makværk, lovsjuskeri og når den berømte håndvask bruges.
Så kunne overskuddet bruges til at hjælpe alle de visionære firmaer, der gerne vil drive energirigtige og forureningsfrie forretninger, således at de holdes i live og kan medvirke til et bedre samfund.
Blot et forslag til dagsordenen!

  • 1
  • 1

Strategien i folketinget er vel at pålægge borgerne så mange afgifter/skatter på bolig og frisk luft, at vi ikke har råd til at stoppe med at arbejde, førend vi er så udbrændte at vi kan fejes direkte ned i en urne !!

  • 5
  • 1

Jeg har fundet en gammel artikel fra Ingeniøren fra 14 januar 2016.
I den der står følgende :

Hvad angår solcellekapaciteten, forventes den at stige fra dagens 680 MW til 1.750 MW i 2020 og over 3.000 MW i 2025, hvilket i parantes bemærket er samme effekt, som havmøller forventes at stå for i 2025.

I denne artikel står der :
Ifølge prognoser vil solcelle-udbygningen nå 1.350 MW i 2020, hvilket er mere end de politisk aftalte 914 MW.

Dette er da en klar reducering af den oprindelige målsætning.
914 MW i 2020 er da visionsløst.
Det kan godt være at 1750 MW i 2020 er for dyrt, men er det ikke tale om prioritering.
Men kan da håbe at batterier bliver så billige i 2020 at det kan sætte gang i den grønne omstilling.

  • 2
  • 1

914 MW i 2020 er da visionsløst.

Ja! Og hvis du ser efter i samme analyse, så ligger stigningen for elbilernes forbrug på samme ubetydelige stigning indtil 2020. Det er et tegn på at regeringens politik med tvivl, hovsaløsninger og hasteingreb forventes at virke på begge områder.

Det kan godt være at 1750 MW i 2020 er for dyrt

Enig, men de kommer alligevel (1833MW i 2030 iflg analysen), og vi er langt ude over, at det er støttebeløb, der koster i statskassen, men snarere manglende indtægter fra elafgifter.

Men kan da håbe at batterier bliver så billige i 2020 at det kan sætte gang i den grønne omstilling.

Billige batterier vil givetvis accelerere udviklingen to-dimensionelt med flere og større anlæg til yderligere skade for elafgifterne. Hvornår indser regeringen, at det er elafgiften og ikke solcellerne, der er noget galt med?

  • 4
  • 1

Billige batterier vil givetvis accelerere udviklingen to-dimensionelt med flere og større anlæg til yderligere skade for elafgifterne. Hvornår indser regeringen, at det er elafgiften og ikke solcellerne, der er noget galt med?

Ja det er jo et godt spørgsmål.

Kunne også være vi skulle holde produktion for sig og forbrug for sig. (ihvertfald så længe anlægget er tilsluttet nettet)

Altså ikke give tilladelse til egenproduktion. Uanset teknologi.

  • 2
  • 5

Vi har nu knap 1 GW sol-anlæg. Vi bruger 4 GW.

Umiddelbart lyder det derfor rigt på visioner og grønt at øge solcellernes antal.

Men er det faktisk rigtigt. Ville det være klogt at smide pengene efter vind i stedet? Ville det være klogt at smide pengene efter reduktion i elafgifter i stedet? Ville det være klogt at smide pengene efter elektrificeringer i transportsektoren eller boligopvarmningen i stedet?

Det er for nemt at se isoleret på sol. Og for nemt bare at melde "Øv, visionsløst" når politikerne beslutter at skære på støtten til sol. Der er jo gode grunde - ikke bare provenu til statskassen. Backup og udlandsforbindelser skal kunne følge med, fordi solanlæg er variable, eksempelvis. Ratio mellem sol og vind skal opretholdes, forbruget skal stige så vi ikke bare eksporterer ved sol-peaks, effektivitetsforbedringer i horisonten taler for at udsætte investeringer, osv.

Dertil kommer det banale faktum at sol med den nuværende teknologi slet ikke er optimal på vores breddegrader i forhold til vind...

Var man rigtigt visionær droppede man alle produktionstilskud nu og kastede alle pengene efter støtte til elektrificeringer og generel nedsættelse af elafgifter, da vi allerede har god kapacitet (er nettoeksportør).

At bare forlange tilskud til solceller i den nuværende situation opfatter jeg som visionsløst...

  • 1
  • 1

Hvis vi alle dyrkede vore egne gulerødder ville staten såmænd tjene på det.
Hvordan ?
Vi ville købe andre varer istedet. For eks rødvin, der, som du måske ved er pålagt en vis afgift. Og moms.


Hvad mon folk vil gøre med de penge der spares i el-afgifter med solceller?

Jeg vil godt påstå:
"Vi ville købe andre varer istedet. For eks rødvin, der, som du måske ved er pålagt en vis afgift. Og moms." ;-)

Bedste løsning er en markant sænkning af el-afgiften.
Hvilket også vil resultere i:
"Vi ville købe andre varer istedet. For eks rødvin, der, som du måske ved er pålagt en vis afgift. Og moms." ;-)

  • 1
  • 1

Altså ikke give tilladelse til egenproduktion. Uanset teknologi.

Udadtil kan nettet ikke se, om jeg reducerer forbruget med 1kW, eller om jeg producerer og straksforbruger 1kW. Skal elkunder have frihed til selv at bestemme, hvad der bedst kan betale sig, eller skal besparelser så heller længere tillades?

Uanset teknologi.

Ups, der røg solvarmen sørme også. Store solvarmeanlæg er populære ifm fjernvarme, så skal solfangere på taget ledes til stikledningen før husets fjernvarmemåler? Må der ikke sættes solvarme op i områder uden fjernvarme?
Flemming, mener du, at egenproduktion = hjemmedestillation?
Fra i morgen skal elinstallatører registrere batterier på nettet: http://installator.dk/elinstallat%C3%B8rer.... Det kan give god mening, at EnergiNet skal vide, hvad der findes af energi og effekt rundt omkring for bedre at kunne dimensionere nettet og planlægge udvidelser.
Kunne man også forstille sig skat på batterikapacitet? Batterier kan jo bruges til at højne egetforbruget og undrage elafgift.

  • 3
  • 1

Ups, der røg solvarmen sørme også. Store solvarmeanlæg er populære ifm fjernvarme, så skal solfangere på taget ledes til stikledningen før husets fjernvarmemåler? Må der ikke sættes solvarme op i områder uden fjernvarme?
Flemming, mener du, at egenproduktion = hjemmedestillation?

Mads.
Jeg er optaget at vi fremmer de systemer og teknologier, der giver mening for os alle sammen. Også økonomisk mening.
Aktuelt og måske for tyvende gang ser vi indgreb på solcelleområdet som kunne have været undgået hvis vi ikke tillod egenproduktion af el.
På områder med høje afgifter vil egenproduktion i udstrakt grad medføre løsninger som kun er til gavn for ejerne. Og til omkostning for øvrige. ( således er hjemmedestilation i samme kategori som el )
Individuel solvarme eksisterer stort set ikke mere. Til trods for egenproduktion af Varme.
Om den bagatel skal hindres eller ej, gør næppe nogen forskel.

  • 2
  • 4

Jeg er optaget at vi fremmer de systemer og teknologier, der giver mening for os alle sammen.

Jeg betvivler slet ikke dit mål; kun dine midler ;o)

På områder med høje afgifter vil egenproduktion i udstrakt grad medføre løsninger, som kun er til gavn for ejerne.

Men ved at kigge på de høje afgifter, kunne man opnå det samme uden at forbyde løsninger. Danmark er et foregangsland på grøn omstilling, og det vil helt sikkert give global omtale at forbyde egenproduktion med solceller, men næppe være et eksempel til efterfølgelse.

Individuel solvarme eksisterer stort set ikke mere. Til trods for egenproduktion af Varme.

Måske fordi afgiften på varme er lav. Måske kan vi genoplive individuel solvarme ved at beskatte eller forbyde solceller? Men er VE ikke bedst tjent med at klare sig på markedsvilkår? Vi er der ikke helt endnu, men det nærmer sig jvf vigende støtteordninger og DONGs seneste havvindmølletilbud i Holland i 2021 og er helt på linie med ministerens holdning: Væk med støtten til vedvarende energi

  • 3
  • 1

Jeg er optaget at vi fremmer de systemer og teknologier, der giver mening for os alle sammen. Også økonomisk mening.


Eftersom vindsmøllestrøm og varmepumper kan lave billigere varme end solfangere.
Så er ovenstående citat og det "at du" render rundt og opstiller solfangere meget modstridende.

På områder med høje afgifter vil egenproduktion i udstrakt grad medføre løsninger som kun er til gavn for ejerne. Og til omkostning for øvrige.


Løsningen er at sænke disse afgifter således egen produktion ikke er rentabel.

Individuel solvarme eksisterer stort set ikke mere. Til trods for egenproduktion af Varme.
Om den bagatel skal hindres eller ej, gør næppe nogen forskel.


Det skyldes udelukkende den høje pris fra VVS'erens side.
Gad disse sænke deres timeløn og deres ekstreme profit margin på udstyret, så skal du se hvad der sker.

Fagre nye verden anno 2017 skal omfavnes til gavn for folkets skyld.
Ikke for statens og fjernvarmens skyld.

Forbud er noget der tilhører middelalderen !

  • 4
  • 1

Ja det er jo lidt af det samlede regnestykke.
Du mangler varmepumpen finansieret og serviceret. Blandt andet..
Hvor kan du købe vindmøllestrøm til 14,50 ??


Strømmen er fundet på elpris.dk en af de der skriver certificeret vindmølle strøm.

Kan godt se jeg kunne have brugt Krigers Flak som eksempel.
37,2 øre i støtte de første 12 år
Marginal pris de næste 13 år op til de 25 års levetid.

Snit pris over 25 år kan derfor sættes til 25 øre/Kwh

Dermed kommer prisen op på svimlende 17,5 øre/kwh... altså ikke den store forskel.
Der kan finansieres en del op til fjernvarmeprisen+ det løbende tilslutningsbidrag.

  • 2
  • 1

Du mangler varmepumpen finansieret og serviceret. Blandt andet..


Ved 18Mwh
[EDIT, jeg ser over 30 år]

Jordvarme:
150.000 i etablering, 1200 årligt i lovpligtigt eftersyn, 2.000 årlig hensættelse til vedligehold.
Inkl forrentning så kommer jeg frem til 49 øre/kwh
49+17,5=66,5 øre/kwh

Vælges en luft/vand med Scop3 i stedet:
50.000 i etablering, 1200 årligt eftersyn, samme 2000 årlig vedligehold
inkl forrentning kommer jeg frem til 29 øre/Kwh
29+22,5=41,5 øre/Kwh

Kan du fortælle mig hvad billigste fjernvarme koster ab forbruger? (også uden afgifter)


Flemming, jeg spørger igen vedr ovenstående!
Husk at medtage de løbende tilslutningsbidrag samt etableringsomkostningerne.

Men hvis du virkeligt er så skråsikker på at fjernvarme og solvarme er ihhh...så... billigt.
Hvorfor har du så et problem med at sænke el-afgiften således at individuelle solceller udkonkurreres?

  • 1
  • 1

Ved 18Mwh
[EDIT, jeg ser over 30 år]
Jordvarme:
150.000 i etablering, 1200 årligt i lovpligtigt eftersyn, 2.000 årlig hensættelse til vedligehold.
Inkl forrentning så kommer jeg frem til 49 øre/kwh
49+17,5=66,5 øre/kwh
Vælges en luft/vand med Scop3 i stedet:

Michael.

En varmepumpe lever jo ikke i 30 år.
Du kan heller ikke låne til stort set 0%, som privat person til et jordvarmeanlæg.
og endeligt så er SCOP, som du regner med, UDEN varmtvands produktion.

Enten skal du nedsætte virkningsgraden til Årsfaktoren, eller også må du fortælle hvordan du laver varmt vand.

På trods af dette, så kommer du frem til en varmeregning der er på ca. 12.000,-

Du kan finde priser for fjernvarme, INKL: afgifter her:
http://energitilsynet.dk/varme/statistik/p...

For den seneste opgørelse fra december 2016, var der 139 varmeværker, der havde en samlet varmeregning, inkl. fast bidrag etc. etc. etc. på under de 12.000,- som du anfører for et jordvarmeanlæg til samme hus på 18 MWh.

  • 1
  • 2

En varmepumpe lever jo ikke i 30 år.

Hint 2000 årlig hensættelse til service/rep

Du kan heller ikke låne til stort set 0%, som privat person til et jordvarmeanlæg.

Min bank har en fin beregner, jeg tastede 150.000 ind og ud kom det totale beløb der skulle tilbagebetales. Jeg kan naturligvis ikke sige noget om andres kreditværdighed.

og endeligt så er SCOP, som du regner med, UDEN varmtvands produktion.
Enten skal du nedsætte virkningsgraden til Årsfaktoren, eller også må du fortælle hvordan du laver varmt vand.
På trods af dette, så kommer du frem til en varmeregning der er på ca. 12.000,-


Jordvarme Scop 3,63 ved 55 grader, ændrer lidt, men meget.

Fin link med fine prisoversigter..... (godt jeg ikke har fjernvarme)

Men du mangler stadigt at forklare hvorfor du er modstander af afgiftsnedsættelse på strøm?
Altså når du nu insisterer så vedholdende på at fjernvarme er billigere end varmepumper med afgiftsfri strøm.

  • 2
  • 1

Jordvarme Scop 3,63 ved 55 grader, ændrer lidt, men meget.

Michael.
Den er stadigt uden varmt vand.
De 55 grader henviser til st der ved max rumvarmebehov er behov for 55 grader (radiatoranlæg med pænt store radiatorer )
Det er ikke 55 grader kontinuerligt.
SCOP er den virkningsgrad som opnås når der KUN skal leveres rumopvarmning, hvor temperkravet jo følger udetemperaturen. Jo varmere ude jo lavere fremløbstemperatur.

Det er desværre ikke særligt kendt. Eller anerkendt i varmrpumpebranchen at det forholder sig sådant.

  • 1
  • 1

Michael.
Den er stadigt uden varmt vand.
De 55 grader henviser til st der ved max rumvarmebehov er behov for 55 grader (radiatoranlæg med pænt store radiatorer )
Det er ikke 55 grader kontinuerligt.


Tvivler ret meget på at folk holder den varme hane åben kontinuerligt.

Måske en større familie kan mønstre 2 timer dagligt fordelt på flere omgange, hvis de vel og mærket fråser umanerligt meget med vandet.

Du mangler stadigt at svare på det med el-afgiften ?

Jævnfør regeringens seneste udspil om skattelettelser og råderum, så der er ikke fordi staten mangler penge til at kunne lempe pænt meget på el-afgifterne.

  • 2
  • 2

Tvivler ret meget på at folk holder den varme hane åben kontinuerligt.
Måske en større familie kan mønstre 2 timer dagligt fordelt på flere omgange, hvis de vel og mærket fråser umanerligt meget med vandet.

Ovenstående viser med al tydelighed at du ikke er klar over forskellen.
Årsfaktoren indeholder en opdeling af forbruget mellem rumvarme og varmt vand, således resultatet bliver bedst muligt afstemt efter de faktiske forbrug.

Vedr. elafgifter, så giver de nuværende høje afgifter, PSO og forbrugsafhængig transportbidrag, jo ikke nogen særlig aktivitet indenfor solceller.
Med PSO udfaset, overgang fra forbrugsafhængig til max. effekt, som transport bidrag, kommer det helt af sig selv. Uden at staten går glip af el-afgifterne.

Vi kom lidt ud ad et sidespor, så jeg vil stoppe for nu.

  • 2
  • 2

Jordvarme Scop 3,63 ved 55 grader, ændrer lidt, men meget.


@Michael

Denne cop på de 3,63 er der så taget højde for at varmepumpen ved mindre effektbehov til boligen kan gå ned i temperatur som vil øge cop. Eller hvis den årlige gennemsnitstemperatur fra varmepumpen f.eks. er 45 C og kun når det er meget koldt går den op på de 55 C, det vil alt andet lige virke til en bedre cop for hele året.

Hvis f.eks. den gennemsnitlige årlige cop er 4 og når PSO-en er udfaset om få år så er varmeprisen omkring 200 kr/mwh.

  • 1
  • 1

Denne cop på de 3,63 er der så taget højde for at varmepumpen ved mindre effektbehov til boligen kan gå ned i temperatur som vil øge cop. Eller hvis den årlige gennemsnitstemperatur fra varmepumpen f.eks. er 45 C og kun når det er meget koldt går den op på de 55 C, det vil alt andet lige virke til en bedre cop for hele året.


Så dybt læste jeg ikke materialet.
Men, jeg mener at huske databladet sagde Scop 4,65 ved 35c.

Mange VP'er kan lave split og dermed lave 2 temperaturer, hvormed det varme vand kan få sin egen beholder.

Som flemming er inde på, er snakken om VP'er sidespor ift artiklen.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten