menu close Teknologiens Mediehus
Formand for Danske Solcelleejere Michael Hvitfeldt har for nylig fået målt sine 30 solcellepaneler professionelt og opdagede, at de ydede mindre, end hvad producenten havde lovet ham. Hans paneler er fra 2012, og han tror, at hans sag kun er begyndelsen.
»Det, vi ser, er bare starten. Anlæggene fra 2011-2012 begynder at ældes nu, og så opdager vi effekttab,« siger Michael Hvitfeldt til Ingeniøren.
Solcellerne på hans grund ydede mellem 0,4 og 2,5 pct. mindre end det minimum, han var blevet lovet. Og også andre danske solcelleejere oplever fejl i solceller fra 2012.
»Vi oplever en hel del dårlige paneler, og vi har tre medlemmer med produkter fra Kina, der har hvide plamager,« beretter Michael Hvitfeldt.
I år har Danske Solcelleejere en forening på 100 medlemmer, som indtil videre har haft 20 erstatningssager på grund af problemer med anlæg. En del af sagerne handler om fejlmontering, som i de seneste år har fået flere solcelleejere til at rive sig i håret.
Både fejlmontering og forringet ydelse er fejl, som ejerne bliver mere og mere opmærksomme på, ifølge Michael Hvitfeldt. Og det vil betyde en ting:
»Vi tror, vi vil se flere sager,« erklærer han.
Ivan Katic, seniorkonsulent på Teknologisk Institut, er jævnligt ude for at måle på panelers effektivitet. Indtil videre ser han oftest problemer med utætte solceller og misfarvning, der begge skyldes fejlproduktion. Et problem, ejere bør kunne få erstatning for, og som ikke vil blive et mindre i fremtiden.
»I fremtiden vil der sikkert trænge fugt ind i nogle af de billige paneler. Alle producenterne lover 20-25 år garanti på ydelsen, og det bliver spændende at se, om det kan holdes i praksis,« siger Ivan Katic og tilføjer:
»Jeg tror, at der vil komme flere problemer i fremtiden med solcelleanlægs effektivitet. I 2011-2012 blev langt de fleste solceller sat op, og der vil i reglen gå en del år, før skader på grund af dårlig kvalitet viser sig.«
Og dårlig kvalitet i form af utætte paneler kan blive dyrt, hvis ikke de bliver opdaget i tide.
»Utætte celler betyder ikke så meget til at begynde med, men det kan betyde en gennemtæring af ledninger og at ydelsen falder meget drastisk - i værste fald kan anlægget dø,« uddyber Ivan Katic.
Han kan dog også berolige med, at de fleste af de useriøse producenter er udfaset fra markedet i dag, og problemer med dårlig kvalitet vil derfor primært ses i solcellerne fra 2011-2012.
Energitjenesten skriver til Ingeniøren, at 'langt, langt de flest anlæg kører uden problemer'. Men den udmelding bør ikke være en sovepude. For der er ikke et reelt overblik over problemerne, forklarer Michael Hvitfeldt:
»Vi ved ikke, hvor mange paneler, der mangler at leve op til, hvad producenterne har lovet. Vi ved, at nogle ikke gør. Men det kan også være, at der har været mindre lys det år. Og hvis ikke man får det fysisk testet, er der ingen mulighed for at sige noget,« begynder Michael Hvitfeldt og tilføjer:
»Ingen har ikke kendskab til, hvor godt danske solceller virker.«
Selvom det kan lede til flere erstatningssager, ser de danske leverandører gerne, at solcelleejere i højere grad tester deres paneler professionelt, ifølge formand for Dansk Solcelleforening Flemming Kristensen.
»Vi står som garant for kunden, og det er derfor også i vores interessere, at produktet lever op til det lovede. Des bedre et overblik, vi får over fejl, des stærkere står vi sammen med kunden over for producenten,« siger han.
Flemming Kristensen bedste råd til købere, der gerne vil undgå erstatningssager, er at tjekke, om solcellerne lever op til internationale standarder, om montøren har erfaring og certificering, og vurdere, hvorvidt man tror på, at firmaet stadig vil være aktivt om 20 år.
Det måtte vel komme. Ikke nok med, at vi sender statsstøtte efter en teknologi, som endnu ikke er fuldt udviklet og kun via statsstøtten overhovedet kan sælges. Nu viser det sig så, at der er købt for billigt ind fra kinesiske leverandører. Lærer vi da aldrig af erfaringerne?
Det er sådan et "ulven kommer" hyl...der er reelt meget, meget få som har noget at klage over!
Vent nu med at komme med alle dommedags profetierne, til vi reelt har mere end 10 sager i dette land! Det her handler mest om at nogle vil sælge disse test af paneler - spild af penge for langt de fleste, kig og kontrollerer ydelsen så ofte som muligt -'og kontrollerer med sammenlignelige anlæg i nærheden! Det er uden omkostninger for dig...
Nogle få har, måske... og hvad er ikke fuldt udviklet?
Den statsstøtte du taler om, hvor er den? Jeg har ikke modtaget 1 kr. Man, betalte selv hele sit anlæg. Det der så er blevet udlagt som statsstøtte er de CO2 afgifter, som man teoretisk set skulle have betalt for den energi, som man så aldrig kommer til at købe... da man producerer selv.
Jeg kan kun sige at mit anlæg har kørt 100% OK, og produktionen ligger over det der blev lovet.
Det er vel ikke mere anderledes end når man køber en bil, så er det nok også nogen der holder bedre over årende end andre, imens andre er noget noget skrammel - eller der synd med i spillet (VW). Men, det havde man vel nok en ide om, hvis man undersøgte sagen inden man købte.
Skal vi ikke snart lukke den gamle traver? Er vi efterhånden ikke kommet over børnehavestadiet med "jeg får ikke statsstøtte!" Og "Det er skam en god forretning at producere for 1.000 kr el på et anlæg til 100.000, helt uden støtte!"-fis?
Når nu det ser ud til at være en rigtig god ting for vores samfund at supplere vores vindstrøm med nogle solceller, så er det da ved at være på tide at støtte dem der er villige til at investere i solceller.
Vi havde i mange år en netto måler ordning, der var en fordel for alle naturligt involverede parter.
ingen administration
ingen afgift på det strøm man selv havde produceret
EL leverandør fik i gennemsnit flyttet strøm leverancer til tidspunkter hvor det var billigere.
I dag for vi som bonus for at gøre vores samfund grønnere lov til at betale skat for den strøm vi laver, og derefter afgift af strøm vi bruger uden for solskinstimerne, og så skal vi samtidig have af vide at vi bliver støttet.
Da der blev lavet en lov om at man kunne få 1.30kr/KWh solstrøm, tænkte jeg at det var da alle tiders pensionsordning, så jeg lånte 400KKr til at købe 50KWp solceller. De 9 ton solceller ankom, og skulle stå på et 1000m² stort fundament, og påsætningen vile jeg selv stå for i sommerferien. Men men men sådan skulle det ikke gå, da solcellerne stod klar på paller, var der lige et folketing der fra den ene dag til den anden ændrede reglerne så solceller der ikke var på et tag kun kunne sælge strøm til 60øre/KWh, og det ændrede afbetalingstiden fra 9år til 20år, og det blev derved en så dårlig investering at jeg ikke gad bruge et par måneder på at sætte det op.
Så nu har jeg solceller nok til et helt livs forbrug :-)
Jeg synes vi skal lade gebyr og leverance af el være et procenttillæg til strømprisen, så det kommer til at kunne betale sig at bruge strøm på tidspunkter hvor det er billigt.
@Søren Jespersen
Jeg laver ikke strøm til 1000 kr...!
Jeg undgår at købe 6500 kWh/år til ca. 2,25 kr i mindst 20 år (elselskabets garantiperiode), det giver ca. 300.000 kr. (Uden pris fremskrivninger, ca. 7% pr. år m.m - så beløbet er endda meget højre). Siger vi at anlægget har kostet 100.000 kr. - Så har jeg sparet/tjent mindst 200.000 kr på 20 år, som jeg ikke engang skal betale skat af. (Jeg sælger ikke min strøm spot pris, jeg bruger den selv).
Siden har man så med tilbagevirkende kraft ændret i købskontrakten (ikke en gang den værste brugtvognsforhandler kan dette), så nu skal jeg aflevere en del af fortjenesten - men, det er stadig en god forretningen for mig og for klimaet. Så nu er det faktisk mig der giver støtte til Staten!
Den afgift du tidligere betalte til staten for din el, betaler du ikke længere. Det er betegnet indirekte tilskud. (en sparet udgift er det samme som en indtægt)
Du har I stedet sendt dine penge ud af landet, til en fabrikant I Kina.
Med andre ord, så skal jeg betale tilsvarende mere I skatter og afgifter, som du sparer I samme, hvilket jeg faktisk ikke finder rimeligt.
Nej, det er nok noget af dét, danskere har sværest ved. Især at erkende at have fejlinvesteret.
Jeg blev rådet til at købe tyske paneler; de var 20% dyrere end de billigste, men de var også 30% tykkere.
Kvalitet og pris følges nu én gang ad.
det skal jeg også fordi folk holder op med at ryge.... Det er f..... urimeligt... ;-)
Hvis man skifter smøgerne ud med en anden livsstil, der kræver det samme af sundhedssystemet, men blot overlader regningen til andre, synes du så det er rimeligt?
Vil man slippe for at betale for elnettet, så er det da bare at kappe netforbindelsen.
Hvorfor skal andre elforbrugere dog stille elnettet gratis til rådighed for dig, året rundt, bare fordi du har installeret i en forsyningskilde, der kun kan forsyne om sommeren?
Det nøjagtig det sammen, som hvis du spare på energien, ved sætte LED-pærer op, skruer ned for varmen, isolerer dit hus, kører økonomikørsel i din bil etc. - i alle de tilfælde får du så "tilskud", fordi du teoretisk set skulle have brugt mere energi, og derigennem skulle have betale mere i afgifter.
Det er jo det glade vanvid!
Og det viser bare at koblingen imellem finansiering af velfærd og "grønne" afgifter er lige så meget vanvid. Man kan jo bare kalde det skat i stedet, det betaler jeg gerne - men, betale afgifter for nået jeg ikke gør, der sætte jeg grænsen.
Så der er ingen tilskud... basta!
Jeg er f*ndme også træt af at betale så meget i skatter og afgifter fordi du overholder fartgrænserne.
Træd nu for helvedet på den speeder !
(jo det er fandme det samme)
SÅ LÆNGE at solcelleejerne bruger deres strøm selv har jeg intet problem med at de sætter dem op. Men hvorfor skal staten dog sende dem penge for strøm der ikke er 1/4 værd?
Du har ret. I 2015 var spotprisen cirka 25 øre - højt sat. Så du laver strøm for 1600 kroner. Beklager at jeg undervurderede.
Hvis du selv bruger alt strømmen har jeg intet problem med det, men hvis du vil sælge den til os andre, så kan jeg ikke se hvorfor det skal være på andre vilkår end så mange andre producenter?
Gennemsnitsprisen for strøm, sendt ud på nettet fra danske solcelleanlæg, har næppe været over 12 øre/kWh i 2015.
Både eksemplet med rygning og hastighed har jo den effekt at staten SPARER udgifter andre steder.
Mindre rygning giver reducerede sundhedsomkostninger. .
Reduceret hastighed det samme.
Hvor sparer staten penge på solceller ??
De penge vi sparer ved ikke at ryge. Bliver de også sendt til Kina ?
Selvfølgeligt er det et indirekte tilskud, helt på linje med solcellerne.
I min privatøkonomiske vurdering af, om det kan betale sig for mig at skifte til LED, efterisolere etc. indgår jo den pris, som jeg skal betale. INKL: afgifter og det hele.
For at komme udover denne kobling af afgifter mv., så handler det jo om at vi vurderer projekterne på dets økonomi uden afgifter, men inkl. de eksterne omkostninger til miljø etc.
Det vil derfor være et naturligt krav at alle ordninger, der kan påvirke vores valg af løsninger, lå en samfundsøkonomisk vurdering bag.
Det være sig særordninger for solceller, krav i Bygningsreglementet. Tilskud til en lavere energiklasse fra Landsbyggefonden etc. Og det være sig kommuners krav om lavenergibyggeri.
Projekter til varmeforsyning. (fjernvarme) skal alle vurderes samfundsøkonomisk. Her er det det projekt, der kan præstere den bedste samfundsøkonomi, der kan gives tilladelse til.
Se: http://www.ens.dk/info/tal-kort/fremskrivn...
Jovist, men man har indført en afgift/bøde på mange ting i et adfærdsregulerende øjemed og efterfølgende budgetteret med pengene i det almindelige budget. Problemer opstår så når folk stopper med at køre for stærkt, stopper med at ryge osv, skruer ned for strømforbruget osv og der så mangler penge i kassen.
Indfra højre kommer forsyningssikkerhedsafgifter og andre besynderlige påfund - but I digress, det er en diskussion der har været fremme mange mange.
Jeg forsøgte blot at pointere det åndsvage i at kalde det et tilskud når man på lovlig vis kan undgå at betale afgifter.
Gad vide om de samme mennesker også tordnede mod politikerne da de sagde at det koster staten penge at holde elbiler afgiftsfri?!?!
Det bør man da heller ikke. Problemet er jo at man historisk har valgt at opkræve basis afgiften (for adgang til nettet og betaling for 'beredskabet') sammen med forbrugs omkostningen og betalt i forhold til forbruget.
Løsningen er jo at ændre den model, således at man betaler afgift for adgang til net og beredskab som eet fast beløb - f.eks. baseret på den maksimale kapacitet man kan trække. Herefter betaler man så resten 'variabelt' ud fra det reelle forbrug.
Så kan man jo lade det være op til den enkelte forbruger om man helst vil købe et Tesla batteri eller være koblet på nettet (altså til at 'udglatte' sine solceller og husstandsmølle).
...enkelt!
I de vilde vest-dage da solcellerne blomstrede frem på de danske parcelhustage var mange af panelerne med flotte betryggende garantier fra producenten.
I dag er producenten gået konkurs eller har skiftet navn et par gange, og er et firma i fjernøsten som ikke svarer på mails eller anden henvendelse, hvis varesortiment kun findes på alibaba.
solcelleinstallatøren er gået konkurs. Det indtraf ca. et halvt år efter den bratte opbremsning efter afskaffelse af nettomålerordningen. Installatøreren havde svært ved at holde liv i sine folk når de pludselig måtte geare så kraftigt ned.
Hvis ikke installatøren er konkurs, så kan du være sikker på at han er det når hans kunder kommer med sagsanlæg pg.a. utætte paneler og hvad har vi.
Så jeg tror ikke vi kommer til at se en masse sagsanlæg. Det er også forbandet svært at finde ud af om éns solceller underpræsterer når hvert år svinger så meget. De fleste anlæg vil overpræstere i starten for så at flade ud og hen mod slutningen underpræstere. Inverterne kan også degradere over tid. Det er alt sammen forventeligt.
Det er helt i orden at udnytte de regler, som nu engang findes.
Jeg angriber regelsættet.
Og så angriber jeg de mange bortforklaringer om at det ikke koster staten penge.
De ca 600 MW solceller under den gamle nettoordning reducerer afgiftsprovenuet med ca 0,5 mia. Kroner om året.
De ca 600 MW solceller under den gamle nettoordning reducerer afgiftsprovenuet med ca 0,5 mia. Kroner om året....
De 0,5 mia er en skattelettelse som øger det private forbrug og dermed sikrer danske arbejdspladser. Og gerne i en grad der skaber større samlet provenu. Det er jo logisk. Ikke?
Men det er ikke det samme som at kalde det et tilskud...Der er masser af ting som reducerer provenuet (fordi alt skal tænkes som indtægt til staten først, derefter til borgeren?), fx højtlønnede der afspadserer overarbejde fordi de ikke vil betale stopskat af en evt udbetaling, er der så også her tale om tilskud eller hva?
Var det bare sådant.
Men vi startede jo med t købe anlæg for omkring 10 Mia., hvoraf langt den største beløb er gået til køb I udlandet.
De 0,5 mia. er på den måde jo blot lidt afbetaling på den investering.