Solcellebranchen lammet igen: Hvad skal vi nu ansøge om - og hos hvem?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Solcellebranchen lammet igen: Hvad skal vi nu ansøge om - og hos hvem?

»Det allerværste er ikke, at politikerne har afskaffet 60/40-støtteordningen til solceller. Det værste er, at de ikke har gjort sig klart, hvad der så skal stilles i stedet.«

Sådan siger adm. direktør Peter Terman Petersen fra et af de største solcellefirmaer i landet, Gaia Solar, oven på sidste uges uventede afskaffelse af en 17 år gammel støtteordning til solceller.

Læs også: Energiminister vil have øjeblikkeligt stop for støtte til solceller

Ifølge direktøren er branchen lammet, fordi man ikke aner, hvem eller hvordan man fremover skal ansøge for at få lov at opstille et solcelleanlæg med nettoafregning af produktionen.

»I den gamle lov kunne man ikke søge om nettoafregning uden også at søge om 60/40 øre pr. kWh i støtte til den strøm, man sælger. Nu er 60/40-støtten afskaffet, og derfor aner vi ikke, hvordan vi nu skal forholde os rent administrativt. Det er helt grotesk,« påpeger han.

Læs også: 87 MW solceller godkendt inden tilskuds-stop

Store virksomheder interesserede

Peter Terman Petersen forklarer, at de seneste dages debat om solceller, der er faldet i pris, har fået et par af de helt store elforbrugende virksomheder til at kontakte hans virksomhed:

»Vi er blevet kontaktet af store virksomheder, der har fulgt med i debatten og som i dag betaler 63-64 øre pr. kWh for strømmen. De kan jo se en klar fidus i i stedet at betale 50 øre pr. kWh for en del af forbruget,« siger han.

Læs også: Leder: For femte gang – stop nu hovsa-lovgivningen om solceller

Han tilføjer, at det er virksomheder med et samlet elforbrug på måske 50 mio. kWh, som vil placere solcelleanlæg på taget af industribygninger.

Konkret har Peter Terman Petersen skrevet til sagsbehandlingsmyndigheden Energinet.dk og efterlyst klar besked om, hvordan man skal forholde sig i forhold til nye ansøgninger. Hvad man skal ansøge om, på hvilket grundlag, og hvor lang ventetid man kan påregne.

Forventer hurtigere sagsbehandling

Netop lange sagsbehandlingstider har tidligere været et stort problem, da Energinet.dk af hensyn til EU-regler skulle vurdere i hvert enkelt tilfælde, om ansøgeren virkelig havde brug for 60/40-støtten for at få økonomien i anlægget til at hænge sammen.

Læs også: Solcellebranchen: Lange sagsbehandlingstider kvæler branchen

Da støtten nu er afskaffet, forventer chefkonsulent Søren Rise fra elinstallatørernes brancheforening, Tekniq, at sagsbehandlingstiden bør kunne sættes betydeligt ned:

»Solceller er en bygningskomponent, som det ikke bør tage måneder at få lov at sætte op,« siger han.

På Energinet.dk's hjemmeside kan man læse, at hvis man har ansøgt om støtte i forehold til 60/40-reglen og endnu ikke har modtaget besked, skal man ikke regne med at få støtte, men med at ens ansøgning bortfalder.

Ud over godkendelse fra Energinet.dk skal man også have en aftale om levering af strømmen til det lokale netselskab.

Emner : Solceller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Disse firmaer, der starter med statens og evt. EUs tilskudsmanual, skulle omstille sig til at producere noget der kan sælges og helst eksportsælges på en rentabel måde.

Det er en sygdom - nok nærmest sovesyge - at basere sit erhverv på en eller anden tilskudsøkonomi.

Lars :)

  • 14
  • 11

Det er en sygdom - nok nærmest sovesyge - at basere sit erhverv på en eller anden tilskudsøkonomi

Om 'man' er klar over, at tilskuddet tager ende, er opstartstilskud vel ok.
- Hvorimod den (overvejende) til nu førte on/off/måske-politik er dræbende for enhver økonomisk langtidsplanlægning!
Sæt en ramme der rækker mindst 5-6, gerne 8-10+ år ud i fremtiden.
Hvori der findes et minimumsvarsel for f.eks. markedsskabte ændringsbehov.

  • 14
  • 5

at mere end ganske få politikere besidder ret mange faglige kvalifikationer, som er relevante i et moderne højteknologisk samfund.

Ikke mindst fordi deres baggrund og fokus for de flestes vedkommende er politiske organisationer - eller højere uddannelser, der imidlertid aldrig har været anvendt i føromtalte samfund - kort sagt er man ikke rigtig i kontakt med virkeligheden uden for Borgens tykke mure, og de mekanismer, som får folk til at reagere på den ene eller anden måde.

Solcelle-roderiet, er derfor helt naturligt med de foreliggende randbetingelser.

Man vil så gerne fremstå som grøn og CO2 bevidst, men aner ikke, hvad konsekvenserne kan blive, når folk virkelig slår til på et godt tilbud - der i dette tilfælde har udløst projekter virkelig industriel størrelsesorden.

At de gode så mest består i kraftige støtte, er en grundlæggende svaghed, som helt naturligt kalder på spekulation.

Nogle grundige worst-case betragtninger havde uden tvivl ført til begrænsningsforanstaltninger, der havde været sværere at omgå, og her kommer embedsmændene ind i billedet til støtte for overivrige politikere med høje mål og skyklapper.

For nu at udtrykke det diplomatisk, virker det ikke imponerende, når det også kokser efter de 4 foregående forsøg på at få solcelleenergi ind, som et fornuftigt energisupplement - og ikke et oplagt spekulationsobjekt. En lidt mere besindig og videnunderstøttet tilgang til temaet er vist på tide nu.

Spændende, hvad 6. forsøg vil bringe.

  • 18
  • 0

Fordelen ved statsstøtte er, at man får indført teknologierne inden alle andre, som venter på, at teknologierne kan fungere uden statsstøtte. Dermed får man opbygget den knowhow i f.eks. implementering og design, der skal til for skabe og bevare arbejdspladser.

  • 16
  • 2

I skal finde eksportprodukter UDEN tilskud.

Disse firmaer, der starter med statens og evt. EUs tilskudsmanual, skulle omstille sig til at producere noget der kan sælges og helst eksportsælges på en rentabel måde.

Det er en sygdom - nok nærmest sovesyge - at basere sit erhverv på en eller anden tilskudsøkonomi.

Lars :)

Vi plejer at omregne det til arbejdspladser i Danmark og dermed sparet understøttelse og skatteindtægter. Det mest rentable, giver ikke altid flest arbejdspladser i Danmark.

Ny teknologi giver ofte underskud i starten - indtil omsætningen og forskningen har nået et punkt, så det er rentabelt.

  • 5
  • 10

... der skal til for skabe og bevare arbejdspladser

Men det gælder jo netop ikke her med kinesiske og andre asiatiske solceller..

Det er jo tilskudssalg til private og arbejdet er ikke andet end lidt lokalt tag/elektrikerarbejde.

Det eneste rigtigt højteknologiske og det begrænsende er solcellernes virkningsgrad pr krone og så måske en overordnet styring / estimering af solindstrålingen i de nærmeste timer og dage.

Det er i modsætning til vort held med vind ikke noget der styrker holdbare danske arbejdspladser, der kan forventes at indtjene et overskud.

Det er fløjtende ligegyldigt for teknologiudviklingen og prisfaldene på solceller om Danmark køber ingen, få eller flere. Det er store lande Kina, USA ol. der her alene tæller.

Lars :)

PS! Det er det samme med elbiler, hvor der heller ikke er nogen realistisk chance for at bilproduktion kommer vor vej.

  • 9
  • 7

Vi plejer at omregne det til arbejdspladser

Hold mig udenfor ordet 'Vi'. Der er ikke arbejdsløshed indenfor de uddannede, der kan udvikle solcelleteknologien og produktionen komme ikke til Danmark.
De gamle og førtids- og folke-pensionisterne på Lolland kommer sgu ikke i arbejde og de unge er flyttet allerede.

Man skal ikke skabe arbejde, man skal ikke ståe i vejen for driftige virksomheder, der kan vokse og ansætte folk i rigtige job.

Udkanten kan ikke overleve fordi en tømmermester i Nr. Arbejdsløs skal opsætte paneler på 7 eller 17 hustage.

Hvis man mener at store (mark) områder skal dækkes med solceller, så kan staten (energinet.dk) selv stå for projektet . Staten kan også lave et udbud og vælge det med den bedste/laveste pris for strømmen.

Enkelt personer må sgu finde på noget der kan sælges i fri handel.

Lars :)

  • 14
  • 6

Det er det samme med elbiler, hvor der heller ikke er nogen realistisk chance for at bilproduktion kommer vor vej.

Det handler ikke kun om produktion men f.eks. om implementeringen af nye teknologier. Lige fra "den lokale elektriker", som kan udbygge sin forrentning til et større international foretagende, til f.eks. rådgivningsfirmaer indenfor energistyring.

Det er sjældent en fordel at være meget snæversynet, hvis man prøver at være på forkant med udviklingen.

  • 5
  • 2

Det er sjældent en fordel at være meget snæversynet, hvis man prøver at være på forkant med udviklingen.

Dette er ikke snæversynet, men blot en helt og aldeles realistisk vurdering. Danmark kan ikke og skal ikke slå sine folder indenfor bilproduktion.
Biler kommer fra store globale koncerner, der allerede selv er godt igang med el, brint og selvkørende. Her er det mere et spørgsmål om fremtiden hedder en 'Google sedan' eller de fortsat vil hedde Folkevogn og Ford.

Rådgivningsfirmaer er allerede globale. De nye opstår oftest omkring helt nye teknologisk områder som spin-off fra et (teknisk)universitet eller fra et eksisterende firma.

El-/brint-biler er jo ret normale biler, der er udstyret med et batteri med (halv) høj kapacitet. Det er her der mangler en faktor omkring 5 i kapacitet pr kilo og kapacitet pr krone og noget på levetiden før disse biler sparker røv på markedet.
Der er mindre ny bilteknologi som sådan i dem.

Lad os roligt afvente at andre udvikler og bruge vore penge på fx (grund-)forskning og områder, hvor der er mulighed for et dansk speciale.

Den lille elektriker må nok hellere købe en lottokupon, hvis han ikke kan finde på anden måde at griske den på end snablen direkte i statskassen.

Lars :)

  • 7
  • 5

Som jeg læser artiklen handler den om at man har afskaffet dele af det system hvor man søger om overhovedet at få lov til at opsætte solceller og bruge strømmen selv. Det er ikke fordi de vil have direkte økonomisk støtte, solcellerne er i stand til at producere strømmen billigere end den kan købes fra nettet.

Har i bare læst overskriften? :-)

Mvh Nis

  • 3
  • 7

Ser frem mod til ministeriet næste udspil.

Måske skulle de kigge på vores nabolande. 60/40 ordningen er ikke meget større end den støtte der gives i Tyskland nu.
på markeder i Mexico, Chile, Saudi Arabien, Dubai og Qatar, er man nede i priser under 0,30 øre pr kWh i salg til distributions nettet.

England har rundet 10.000 Mw kapacitet.
Tyskland har over 30.000 Mw kapacitet., men den har også været kostelig.

Vi har kun cirka 800 Mw kapacitet.

Hvad med at give 50 øre i 20 år, og en pulje på 200 mw i 2016.

I 2017 kan der tilbydes 45 øre i 20 år og en pulje på 400 Mw.

2018 - 40 øre i 20 år og 600 Mw i puljen.
2019 - 35 øre i 20 år og 800 Mw i puljen.
2020 - 30 øre i 20 år og 1000 Mw i puljen.

Så ville der være muligvis være opsat 3000 mw mere solcelle kapacitet, som vil være væsentligt billigere end havmøller, og dække en 20 % af Danmarks samlede energiforbrug.

DONG tjener mange penge på havvind.
Måske er støtten for høj til havmøller.

  • 1
  • 5

afbrændingen af fossile brændstoffer er der en masse fordele ved solenergi, som burde gøres op i penge, men ikke det gør man ikke.

Klimaforandringerne - betaler kul og olie industrien for de skader der bliver os alle påført? Hvis ikke så er det et skjult statstilskud.

Hvad med de 10.000 vis af mennesker bare i Danmark, som får kroniske luftvejssygdomme pga. forureninger fra disse - bliver de betalt? Hvis ikke er det skjult statsstøtte. Og hvordan udregner man lige prisen for ødelagte liv og død?

Desuden er det vigtigt at lave udfasningen af fossile brændstoffer FØR produktionen klasker sammen. Som Fatih Birol sagde meget rigtigt: Its important we leave fossil fuels - before fossil fuels leave us.

Men som mange andre ting er det VIRKELIGT svært for folk at handle med rettidig omhu - især, hvis det koster en lille smule ekstra lige her og nu - uanset gavn på sigt.

Sørgelig måde at styre et land på - endsige en klode.

  • 4
  • 6

Nede omkring ækvator er solindstrålingen ca. dobbelt så stor som i Danmark. Desuden er der sol væsentligt flere dage om året. Det gør at de kan få 2 - 3 gange så meget strøm ud af en solcelle som vi kan her oppe mod Nord. Det gør at det (formodentligt) kan løbe rundt med en pris på 20 - 30 øre/kWh der nede.

Den store svaghed ved solceller er at de her i landet kun producerer strøm i ca. 10% af tiden. Hvor skal vi så få strømmen fra de resterende 90% af tiden? Hvis vi skal have nogen til at "lagre" strømmen, hvad tager de så for det? I øjeblikket kan vi udnytte vandkraft i Norge og Sverige. Hvis vi fremover kun kan det i begrænset omfang så er der brug for andre backupkilder, d.v.s. klassiske kraftværker. Det skal 'stå parat' til at levere strøm når solen ikke skinder / det ikke blæser. Det skal der betales for. Og det betyder at vores kraftværker stadigvæk skal køre.

Når der kun produceres strøm i 10% af tiden, så strømmen til gengæld være 10 gange større for at opnå den samme energi samlet set. Dette vil medføre store omkostninger til vores el-net, tykkere kabler. Hvem skal betale det? Sol kan i begrænset omfang være en del af vores elforsyning, men kun i begrænset omfang.

  • 3
  • 5

Det er naturligvis fuldstændig absurd at subventionere end energiform, der for det første aldrig er til rådighed, når solen ikke skinner, og for det andet i 2015 ydede i gennemsnit 11 MW i januar, 123 MW i juni og 9 MW i december.

Vindkraften er mere jævn. Til gengæld er den komplet uforudsigelig svingende mellem en ydelse på 1 MW og 4450 MW med et middeltal på 1612 MW i 2015.

Man har sat markedsmekanismerne ud af kraft og garanteret både pris og afsætning. Ren sovjetøkonomi. Den slags kan naturligvis kun ende galt.

I gamle dage havde vi koncessionerede selskaber, der ud over at have monopol på at levere også havde pligt til at levere strøm svarende til efterspørgslen, og takket være den omstændighed, at de var ejede af forbrugerne, var de verdensmestre i effektivitet.

Hvis man endelig vil have vind og solenergi, kunne man da i det mindste forpligte ejerne af vindmøller og solceller til selv at sørge for at tegne de kontrakter, der kunne garantere leveringsdygtighed.

Man kunne så drøfte en subventionering, der kunne består i en kuldioxidafgift på fossile brændstoffer -også de fossiler brændstoffer, der anvendes ved fremskaffelse af biobrændsel.

PS. Importeret biomasse udgjorde i 2014 1726 MW, hvor vindkraft + vandkraft + geotermi kun udgjorde 1495 MW.
Det har lange udsigter med den grønne omstilling.

  • 1
  • 7
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten