Solcellebranchen: Hjælp os med at komme skrammel-solceller til livs

Midt i et buldrende solcellemarked frygter brancheforening og installatørerne at 'skrammel-anlæg' vil ødelægge markedet og dermed bremse udbredelsen af en ellers udmærket teknologi.
Sammen presser de derfor på for at få etableret en form for kvalitetstjek og positiv-liste for solcelleanlæg hurtigst muligt.

»Vi vil ikke have, at enkelte dårlige anlæg skal ødelægge hele solcellemarkedet - som vi oplevede det med varmepumperne, hvor billige, dårlige produkter kom til at ødelægge markedet for de seriøse varmepumpeproducenter,« siger chefkonsulent Søren Rise fra Tekniq og bestyrelsesmedlem i Dansk Solcelleforening.

Foreningen forventer - på baggrund af tal fra Energinet.dk - at der alene i 2012 vil blive installeret over 20.000 solcelleanlæg med en størrelse under 6 kW.

For varmepumper, hvidevarer og små vindmøller til private findes der i dag forskellige former for positivlister og godkendelser, der skal sikre, at der en vis hånd i hanke med kvaliteten. Sådan er det ikke med solceller.

For solceller eksisterer der ingen godkendelsesordning, selvom der er tale om en kompliceret teknologi og en temmelig stor investering, der oven i købet er skattemæssigt begunstiget via den såkaldte virksomhedsordning. Så forbrugerne er reelt på Herrens mark.

»Hverken forbrugere eller elinstallatører har nogen mulighed for at sikre sig, at kvaliteten af solcellemoduler og invertere er i orden, så længe der ikke findes nogen form for godkendelsesordning for solcelleanlæg,« siger Søren Rise.

Positiv-liste, ja tak

Hos Det Økologiske Råd mener civilingeniør Søren Dyck-Madsen, at man skal etablere positiv-lister - som det nu nedlagte Go' Energis lister over varmepumper - hvor producenter/forhandlerne af hele solcelleanlæg skal gøre sig fortjent til at optræde. Hos producenter/forhandlere på listen kan forbrugerne føle sig sikre på at få et godt anlæg.

For eksempel er kvaliteten af invertere samt firmaets byggetekniske erfaringer vigtig, mener Søren Dyck-Madsen:

»Vurderingen af, om et tag overhovedet kan holde til solcellerne, er også en vigtig del af etablering af et solcelleanlæg, og det er et meget overset aspekt,« siger han.

Selvom udtryk som 'Danmark er en skraldespand for solcelle-fabrikanterne' og 'et cowboymarked' florerer blandt kilderne, så er det svært at få konkrete eksempler på problemer med solcelleanlæg.

»Hvis man følger med i debatten på diverse solcellesites, kan man nu godt allerede se, at fejl og dårlige komponenter florerer,« siger Søren Dyck-Madsen.

**Energistyrelsen overvejer **
Solcellebranchen har dog allerede siden først på året været i dialog med Go' Energi, som administrerede andre lignende ordninger om at etablere en kvalitetsplatform for solcelleanlæg.

Teknologisk Institut har udarbejdet et forslag til denne platform, men siden er Go' Energi blevet nedlagt og initiativerne lagt ind under Energistyrelsen.

Her oplyser projektleder Mads Lindevall Kristiansen, at Energistyrelsen er i gang med at analysere aktiviteterne i Go' Energi - herunder en særlig analyse af netop Go' Energis positivlister og mærkeordninger - med henblik på at se, hvordan disse aktiviteter spiller sammen med Energistyrelsens øvrige aktiviteter.

»Før disse analyser er afsluttet til oktober, kan vi ikke sige noget om, hvad der kommer til at ske på solcelleområdet,« siger han.
Han bekræfter dog, at oplægget fra Teknologisk Institut nu ligger i Energistyrelsen.

Solcelle-branchen har så sent som 1. juni selv skrevet til klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) for at sikre sig, at aktiviteterne på solcelleområdet nu også blev videreført i Energistyrelsen.

Ministeren skrev tilbage den 26. juni, at 'vi (vil) i løbet af den kommende tid nærmere vurdere mulighederne for en kvalitetsordning.'

Dokumentation

Brancheforeningen Dansk Solcelleforening

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Størstedelen af solcelleleverandørerne giver 25 års ydelsesgaranti. Så gælder det om at man som kunde blot skal vurdere, hvilket firma også eksistere om 25 år. Yderligere gives produktgaranti på inverter og paneler på 10 år.

Så længe man som kunde er sikret af en ydelsesgaranti og et produktgaranti, behøver man vel ikke en positiv liste.?

  • 0
  • 0

Som en jurist skrev i et forum:

Forsikringen der giver 25 års ydelsesgaranti, er i nogle tilfælde betinget af at den årlige præmie betales af producenten - så hvis producenten ikke betaler sin årlige præmie, så er det ingen forsikring hos 3. part - også har du ingen garanti længere!!!

Jeg har lige opsat 7.6 kW og var markedet rundt - og ja, der findes meget skrammel, og mange gode sælgere.

Dertil monterer nogle efter min mening også på tage, der ikke kan holde til det eller bliver ødelagte - Man kan sige sig selv, hvad der sker, når man skruer en M12 ned igennem en gammel tør lægte...

  • 0
  • 0

husstandsmøllerne man ikke kan købe dem uden den skal være godkendt og godkendelsen koster så meget man helt må opgive finde noget på det frie marked.

  • 0
  • 0

Jeg er enig i a der findes en del forhandlere, som ikke burde sælge deres produkter eller rådgive om dem. Jeg mener dog at vi som selstændige danskere, stadig skal lære og tænke os om, men dermed ikke være sagt at en godkendelses ordning ikke er nogen god idé. Ordningen skal laves sådan at alle ikke godkendt produkter bliver stoppet ved grænsen, for det er for let at mærke om. Der er jo mange, som gerne vil sælge deres syge moster.

  • 0
  • 0

Et reglsæt om installation vil nu også være at ønske. Eksempelvis kan nævnes det nye anneks til skive rådhus som har solceller som facade hele vejen rundt om bygningen, og de er placeret i lodret stilling.Jeg tvivler i hvert fald stærkt på at solcellerne der peger i nordlig retning vil give det helt store afkast :/

  • 0
  • 0

Hvis de ønsker en certificering af en eller anden art, står det dem vel frit for at etablere deres egen. Nu har de endda en brancheforening, så burde det da ligge lige til højerebenet. Hvis ikke det er objektivt nok, kan de hyre et ekstern firma.

  • 0
  • 0

Garantien får man også hurtigt et lidt skvævt forhold til. Vi har længe haft det som minimumskrav med 10 års produkt garanti og 25 års produktions garanti. Da vi påpegede i et udbud at 10 år på inverteren også var ønsket fremover ja så kunne alle leverandører pludseligt give de ønskede garantier, også på solceller som før havde 7 års garanti.

I øvrigt så mangler der en kontol mulighed som er synlig for menig mand. Vi får testet vores anlæg hvert 2. år af en ekstern virksomhed - for hvad hjælper produktionsgarantien hvis man ikke har mulighed for at tjekke det.

  • 0
  • 0

De vil kun have markedet for dem selv med opskruede priser ! Man kan få solcelle paneler med 10 års garanti på panelet og 25 års forsikring på ydelsen for 0.50 Euro per Watt fra mange kInesiske producenter, det er sgu da lige så sikkert som at betale 50% mere fra en Europæisk leverandør som 75% sikkert er gået konkurs om 5 år !! Så det er kun for at få priserene op, det kunne da lige passe at lille Danmark skulle begynde at have specielle test, samt have teknologisk institut indblandet, de kan da kun gøre tingene Meget dyrer !! Alle de paneler som de "siger" er produceret i Europa er sgu da ikke en skid bedrer end dem der strømmer ind fra Kina ! Et panel på 235 Watt, koster 875 Kr. i indkøb, så det er jo ikke vildt dyre ting man snakker om !!! Fordi solceller er sat i metal rammer i Europa, gør dem ikke Europæisk produceret !!!!!!!!!!!

  • 0
  • 0

På trods af at det danske solcellemarked er i stor fremgang er det stadig et meget lille marked ...

En særskilt dansk kvalitetstjek er der kun de danske kunder til at betale...

Dernæst er det svært at dokumentere kvaliteten af et anlæg - det må nødvendigvis inkludere montagen for at have nogen værdi.

Men med hensyn til udstyret er det nemt at kigge mod syd til tyskland. Der har http://www.photon.info/photon_laboratory_e... en testfaciliteter så producenter frivilligt kan få dokumenteret hvad deres solceller reelt kan producere.

Der er firmaer herhjemme der bruger test resultater derfra i deres markedsføring.

  • 0
  • 0

Jeg synes mere det handler om, at det pt. kan udføres af hvem som helst der ikke nødvendigvis har en dyt forstand på noget som helst, her tænker jeg ikke bare elektricitet, men også tagkonstruktioner, vejrlig etc. Det burde være autoriserede firmaer der foretog den samlede installation, ikke kun den sidste til nettet. Det er trods alt vores alle sammens fællesnet og en guldrandet nettomåler ordning vi taler om.

Som også nævnt af Karsten Andersen, kommer de fleste celler fra Østen, selv om de senere er pakket ind i glas og ramme i Tyskland eller Danmark. Ser jeg på mine egen landsbys godt 50 huse, vil mindre end 3 være velegnet til korrekt anbringelse af solceller, her også tagkonstruktioner, kviste og høje træer taget i betragtning. Så jubeltallene med at snart skal alle danskere have solceller på tagene, tror jeg ikke meget på.

Mens solceller måske berører få procent af befolkningen, så synes jeg hellere de kære branchefolk skulle sikre sig en bedre lyskvalitet i al det skrammel der fortsat sælges indenfor både sparepærer og LEDs - det berører os alle. Nogen vil måske mene, at blot det er leveret af en af de store spillere på markedet, så er det OK - langtfra.

  • 0
  • 0

[quote] Et panel på 235 Watt, koster 875 Kr. i indkøb, produceret !!!!!!!!!!!

Hvor kan man købe til den pris?[/quote]

Bemærk lige, at der også er leverandører, der har fået den ide at få panelerne lavet større end standard størrelsen. Så lyder det e.g. som om, at et 250 kWp panel har højtydende kvalitets celler, men i virkelighed svare det kun til e.g. et160kWp panel i standard størrelse! Cellerne kan så være en dårligere kvalitet/sortering til en lavere pris.

  • 0
  • 0

Jo flere Watt per panel jo dyrer !!

Jeg giver de priser jeg kan hente til på lager i Europa ved min. 25 KW: We have modules in stock for promotion as below, I will quote you better price according to the quantity you want. Modules (TUV,10 years warranty, plus tolerance) MODULE TYPE WP Port of Delivery Indicative Price(CIF) Poly 235w 235 Hamburg Eur0. 49 Poly 230w 230 Hamburg Eur0. 48 Poly 240w 240 Hamburg Eur0.50 Mono195w 195 Hamburg Eur0. 56 Mono 250w black 250 Hamburg Eur0. 65 Mono195w 195 CHINA WAREHOUSE Eur0.54 Poly 230w 230 CHINA WAREHOUSE Eur0. 47 Poly 240w 240 CHINA WAREHOUSE Eur0.48

Det er hvad der lige var på lager i denne uge !

Ja ja ja undskyldninger er der nok af ! Når nogle vil til at skrue priserene op med specielle danske test osv. så vil jeg også have lov til at fortælle havd de koster ! Alle kan købe fra mig, jeg ligger 10% oven i !!

  • 0
  • 0

"Jo flere Watt per panel jo dyrer !!" Skulle have været: Jo flereWatt per panel, jo dyrere!

"Alle kan købe fra mig, jeg ligger 10% oven i !!" Skulle have været: Alle kan køb fra mig, jeg lægger 10% oveni!

Det er utroligt så mange, der ikke kan finde ud af forskellen på at lægge og at ligge.

"Hønen lægger et æg i reden og der bliver det ligger det så"

  • 0
  • 0

Håber du får tiden til at gå ! Med 17 år uden for Danmark og 3 sprog brugt hver dag, så går jeg altså ikke lige op i en lille fejl !!

  • 0
  • 0

Jo flereWatt per panel, jo dyrere!

Burde være: "Jo flere watt per panel, jo dyrere"

Alle kan køb fra mig, jeg lægger 10% oveni!

Burde være: "Alle kan købe fra mig, jeg lægger 10% oveni!"

"Hønen lægger et æg i reden og der bliver det ligger det så"

Øøøøh?

Hils i glashuset og tilbage til studiet!

  • 0
  • 0

Lidt for ofte svinger debatterne over på noget helt andet, som nu stavekontrol - Herregud, har I ikke andet at bidrage med. Når det så er sagt, synes jeg ing.dk journalisterne må gribe lidt i egen barm, for ganske ofte er det brugt vendinger og udtryk, som på mig virker som om journalisterne ikke helt har forstået det de skriver om. Nu kan de jo ikke vide alt, men det kan meget nemt forplumre emnet og ende i Populær Mekanik endnu engang.

  • 0
  • 0

Karsten, det er nogle ret gode priser. Jeg vidste man kan få celler helt ned til 0.3$ men har ikke set paneler under 0.8$

Jeg går ud fra det er plus moms? Var det ikke en ide at blive leverandør til Silvan eller den slags. Hvis de kan sælges for 1 euro med moms så tror jeg mange private er med på et eksperiment. F.eks et 100w panel vælter ikke noget budget og tjener sig ind på et par år. Hvor er du henne i landet? og har du en webside? Køber du regelmæssigt ind og sælger mindre partier end 25kW?

  • 0
  • 0

Det kan jo være at Karsten kan arrangere gruppe indkøb e.l. jeg vil nok gerne have den mulighed en dag ...

har du nogle priser på tilsvarende 10 år TÜV testede invertere eller links to il forhandlere ?

Hvad siger du Karsten ?

  • 0
  • 0

Kun for sjov: Ganske ofte er det brugt vendinger og udtryk retter jeg når jeg læser det til: Ganske ofte er "der" brugt vendinger og udtryk. Iøvrigt kører det langt over forventning med vort nye solvarmeanlæg her i Marstal trods massiv kritik i debatten her på ing.dk.

  • 0
  • 0

Jeg håber i kan læse hvad jeg mener, med alle de stavefejl jeg har !! Jeg er baseret herude i Østen, men har afdeling i Danmark. Vedr. disse solpaneler kan jeg sælge dem i mængder og garanti er direkte hos producenten. Invertere, det ved i sikkert mere om end jeg, der er så mange og der dukker nye produkter op hele tiden. Jeg har data på en 3 KW mærket Tress, den koster lidt under 1000 USD. De har alle de godkendelser og afprøvninger (mærkninger der skal til) og er vel lige så gode som alle andrer. De yder 3-5 års garanti.

Det var ment som en provokation at smide engros priserene på her ! Men er der folk der vil købe skal jeg da ikke sige nej, det er det jeg lever af karsten@danamp.com Slå jer sammen 6-10 mand og køb 1-2 extra inverter som reserve, så har man noget at skifte ud med hvis en skal til rep.

  • 0
  • 0

I fortsættelse af Karsten A's indlæg kan det oplyses, at der er en DK-godkendt inverter, der er super effektiv (EU-eff. = 98,2%) og fåes i DK til under 8000,- incl. moms for en 3KW (nominel), hvilket er en del billigere end mange dårligere modeller. Det er en StecaGrid 3000 (fåes også som 3,6 & 4,2 KW) - og den har gode tolerancer og fine specs hele vejen igennem, samt 5+2 års garanti, hvis man registrerer sig på deres web.

  • 0
  • 0

@ Karsten A.

Jeg giver de priser jeg kan hente til på lager i Europa ved min. 25 KW: ............... Alle kan købe fra mig, jeg ligger 10% oven i !!

Det lyder skam ikke uinteressant. Kan 25KW være i en 20' container.?? Og når du har dansk afdeling, kan du vel også give en samlet pris incl. moms leveret i (midtjylland) DK.??

  • 0
  • 0

De ligger på lager i Hamburg ! Så der er alm. lastvogn. Pris, spørg en vognmand, pris M/3 hamborg havn hjem !

  • 0
  • 0

De fylder som : The pallet: size is 1660x1110x995mm, the gross weight is 416kgs. 23pcs each pallet. 28 pallets each container.

For alle detaljer og brochure, cerfiticater osv. karsten@danamp.com

  • 0
  • 0

Dansk Energi har udarbejdet en huskeliste til forbrugere der ønsker at investere i et solcelleanlæg.

http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/20...

Især det med garantier skal man være opmærksom på. En 25 års produktionsgaranti på et panel er nødvendigvis ikke en garanti for at anlægget kan producere i 25 år. Hvis panelet er gået i stykker, er det ikke altid omfattet af produktionsgarantien.

Der er også set eksempler på at en eventuel retssag skal foregå ved en kinesisk domstol. Hvem vil lige gøre det???

  • 0
  • 0

Eller at man skal henvende sig hos en Europæisk kurator !!! Der er et boom i solceller nu, hvad om 5 år ??? Så lukker de Europæiske fabrikanter på stribe (det gør de jo allerede) og så er man lige vidt ! Jeg vil igen pointe ud at det jo ikke er 100.000 Kr. der er på spil fordi 1 panel går i stykker !!! det er under 1000 kr om få år !! Man kan gører det hele så omstændigt at det gør ondt !! Det er lige som om at nogle danske inginiøre skal gøre alt så kompliceret som muligt, og i mange tilfælde for kompliceret så ingenting virker og ingen forstår en skid (f.eks. IC4 osv.) ! Solcelle anlæg er så nemt at have med at gøre som Lego !!! Den sidste ledning over til måler skal bare monteres af en der må !!!

  • 0
  • 0

Man burde nok se meget på hvem der sidder i de foreninger og hvor de ellers sidder som partnere eller medejere. Der var for nyligt en helt vanvittig brødnids artikel (smædekampagne) fra netop en eller anden formand som samtidigt handlede med nogle danskproducerede solceller som åbenbart var for dyre til at kunne konkurrere med feks. kinesiske produkter. Artiklen var tæerkrummende pinlig og det skreg til himlen af brødnid. Og mon ikke det nu er det samme cirkus de har gang i igen. Man vil komplicere markedet for at hæve fortjenesten for de få som orker eller har administration til bureaukratiet. Bare se hvad der skete da energinet fra den en dag til den anden nægtede at godkende allerede indkøbte og installerede invertere. At Tekniq støtter op om helt unødvendigt bureaukrati virker mistænkeligt. Karsten Andersen har en fin pointe i sit indlæg, om 5 år lukker de europæiske fabrikker... javel og mon ikke det er netop der vi skal lede efter ønsket om bureaukrati som kan udelukke de "uønskede" konkurrenter?

Så nej tak, hele denne artikels overskrift er FALSK og baseret på særinteresser og folk med flere kasketter. Hold for alt i verden myndigheder så langt væk fra alternativ energi som muligt, de har sine lange fingre langt nok nede i folks lommer allerede.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten