Solcelleboom skaber ny lovpanik

Sidste uge blev ugen, hvor den fejlslagne lov om støtte til solceller i Danmark nåede ud til den brede offentlighed. Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) modtog en næse for ikke at være opmærksom på et hul i lovgivningen, til trods for at han adskillige gange var blevet orienteret herom.

Ministeren var dog allerede før tildelingen af næsen godt i gang med at lappe hullet, så det skulle blive umuligt at få høj støtte til store solcelleanlæg placeret på bare marker.

Men der skulle ikke gå længe fra ministeren havde modtaget sin næse, før endnu en dårlig sag om solceller kom frem. Nu viser det sig nemlig, at der er rigtig mange solceller på vej op på erhvervstage.

Som udgangspunkt er det udmærket – det var en af de oprindelige intentioner med loven, at erhvervsdrivende skulle motiveres til at få solceller på eksempelvis industribygninger og på den måde få grøn produktion.

Det viser sig dog, at der er så mange solceller til erhvervsdrivende på vej, at Danmarks mål om at have 800 MW solceller i 2020 allerede kan være nået inden for uforholdsmæssig kort tid, alarmerer Energistyrelsen i et notat.

Blandt andet har én enkelt virksomhed lige nu gang i konkrete solcelleprojekter svarende til den udbygning, Danmark budgetterer med i løbet af godt tre år.

‘Energistyrelsen har fået henvendelser, der tyder på, at der i indeværende år kan blive etableret betydeligt flere solceller på taget af bygninger end 34 MW (den budgetterede gennemsnitlige udbygning pr. år frem til 2020, red.) Energistyrelsen har således fået en telefonisk henvendelse fra en projektudvikler med planer i størrelsesordenen 100 MW solceller på taget af et antal industribygninger’, står der i notatet.

På den baggrund har ministeren nu udskudt tredjebehandlingen af den overgangsordning, der skulle lappe det hul, han fik en næse for i første omgang, til den sidste dag inden Folketingets sommerferie, 28. juni.

De politiske partier i energiforliget er derfor også blevet indkaldt til en ny drøftelse omkring solcelle-situationen, oplyser ministeren, der dog ikke har lyst til at fortælle, hvad den nye information i den omstridte ‘solcelle-saga’ får af betydning for politikken på området fremadrettet.

‘Noget ret absurd’

‘Jeg har bedt mine embedsmænd udbore spørgsmålet med henblik på en kommende drøftelse i forligskredsen. Før har jeg ikke noget grundlag at udtale mig på,’ som ministeren skrev i denne uge en mail til Ingeniøren.

»Vi er ude i noget ret absurd. Det er tredje gang inden for et halvt år, at vi skal ændre reglerne. Nu vil jeg kraftigt opfordre ministeren til, at vi får skruet nogle regler sammen, der er langtidsholdbare,« sagde Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, til Ingeniøren oven på den dårlige nyhed.

Både han og Enhedslistens energiordfører, Per Clausen, åbnede i forbindelse med Energistyrelsens notat forsigtigt op for, at der kan blive tale om, at skære i støtten til anden vedvarende energi for at kunne skabe luft i budgettet til flere solceller.

»Vi er nødt til at have solceller med, og de skal have en større plads end i dag. Ellers er der ingen grænser for alle de restriktioner, vi skal indføre,« sagde Per Clausen til Ingeniøren.

Per Clausen, Lars Christian Lilleholt og resten af de energipolitiske forligspartier blev i november enige om solcelleaftalen, som hævede loftet for solcelleanlægs maksimumeffekt fra 6 til 400 kW. Hensigten var bl.a. at give erhvervslivet mulighed for at mætte deres bygningers energibehov med sol.

Da Martin Lidegaard i sidste uge modtog sin næse, omtalte han sin manglende håndtering af smuthullet i solcelleloven som en ‘fejlvurdering’.

Dermed synes det, at ministeren endnu en gang har fejlvurderet. Ikke et hul i loven, men nærmere den interesse og udbygningshastighed af solceller, som Danmark nu står over for som et resultat af den lov, han selv har været med til at lave.