Solcellebatterier er stadig for dyre

I et netop færdiggjort projekt mellem Teknologisk Institut og batterifirmaet Lithium Balance konkluderes det, at det rent teknisk er muligt at få et solcelleanlæg på taget af et enfamiliehus til at fungere i samspil med et batterilager, men at omkostningerne stadig er for store til, at det kan betale sig med de nuværende rammebetingelser.

»Vores beregninger viser, at forskellen mellem den pris, som en solcelleejer kan få for at sende 1 kWh ud på nettet, når der er meget sol, og det, vedkommende skal betale, når solen ikke skinner, skal være omkring 2 kroner,« siger seniorprojektleder Iben Østergaard fra Teknologisk Institut.

I projektet blev der kun afprøvet to systemer, og Iben Østergaard kan ikke udelukke, at effektiviteten og økonomien kan være anderledes i andre produkter på markedet.

Forsøgsopstillingen med batterier til lagring af solcellestrøm hos Teknologisk Institut i Taastrup. I det første forsøg blev et solcelleanlæg på 3,5 kWp koblet til en batteripakke fra Lithium Balance på 5,1 kWh. Inverteren fra SMA er på 4,6 kW. Illustration: Bjørn Godske

Læs også: Små batterianlæg vil tilplastre danske tage med solceller

I beregningen forudsættes det, at prisen på batterisystemet ligger på omkring 5.000 kr./kWh. Heri er der også indlagt udgifter til konverter. Men med udsigt til andre afregningsforhold, længere levetid, flere cyklusser pr. år og billigere batterier forventer Iben Østergaard, at økonomien hurtigt vil kunne hænge sammen - bare ikke på nuværende tidspunkt.

Store tab ved lav last

Det er blandt andet tabene, når batteriet skal op- og aflades, der har overrasket og er medvirkende til, at økonomien i dag ikke er attraktiv, fortæller Iben Østergaard.

»Når anlægget kører med fuld last, ser det fornuftigt ud. Men når effekten er lav, stiger tabene drastisk. Selv når anlægget slet ikke oplader batteriet, tabes der i ét af de afprøvede systemer 100 W, selvom forbruget er nul,« siger hun.

Læs også: Ustabil strøm og høje elafgifter tiltrækker små batterianlæg

Dette er især uhensigtsmæssigt, idet virkningsgraden ved så lav en last er helt nede på 50 pct.

»Dette kan måske afhjælpes rent styringsmæssigt, så systemet slås fra, når der er ringe eller ingen belastning,« siger Iben Østergaard.

Teknologisk Institut har testet på to forskellige typer af invertere til batterianlægget.

Den ene fik - ud over solcelleanlæggets egen konverter - tilført en ekstra inverter/lader til at op- og aflade batteriet.

Den anden blev udstyret med en såkaldt hybridkonverter, som både var i stand at konvertere solcellernes jævnstrøm til vekselstrøm og sende det ud på elnettet samt at op- og aflade batteriet.

Læs også: Salget af batterilagre stiger voldsomt i USA

Målinger viste, at systemet med to konvertere havde de mindste tab. Men det kan ifølge Iben Østergaard skyldes, at det var svært at finde en hybridkonverter, som kunne 'tale' ordentlig med både solcelleanlæg og batteri.

Resultaterne viser også, at de største tab ligger i selve inverteren, mens der ikke tabes meget på batteriet under lagringen.

Beton og vand er billigere

I projektet har Teknologisk Institut sammenlignet batterilagre med brugen af en vandbeholder og et betongulv som energilager. Ikke overraskende faldt betongulvet ud som det klart billigste, men også det mest uanvendelige, da der er mest solcellestrøm om sommeren, hvor der ikke er brug for at gemme energien i form af varme.

»Så det kan godt være, at batterierne er dyrest, men på den anden side er det også den teknologi, der lagrer energi, som kan bruges til alle formål, og som har udsigt til at falde hurtigst i pris,« siger Iben Østergaard.

Læs også: Nyt dansk flowbatteri skal sikre bedre økonomi i solceller

I praksis blev der også testet lagring via en varmepumpe til brugsvand - og heri ligger der udfordringer. Det skyldes, at den afprøvede varmepumpe kørte med ret lav effektfaktor ved de temperaturer, der kræves til brugsvand. Dette er dog et område, hvor Teknologisk Institut ser interessante fremtidsmuligheder.

Prisfald i vente

I projektet er der som nævnt regnet ud fra, at batterisystemerne koster 5.000 kr. pr. kWh lagerkapacitet inkl. moms for forbrugeren, og denne pris forventes at falde yderligere inden for få år - ligesom levetiden vil forbedres.

Samtidig er det forventningen, at der sker en stigning i de danske elpriser, og at afregningspriserne for at levere strøm tilbage til nettet vil falde. Med andre ord vil spændet mellem køb og salg blive større, og prisen på hardware gå ned. Der er altså udsigt til, at husstandsbatterier i forbindelse med solceller vil kunne blive en god forretning.

Alligevel forventer Teknologisk Institut, at der allerede nu er forbrugere, der investerer i batterianlæg:

»Det kan være forbrugere, som har andre dagsordener end at spare penge - som ser selvforsyning med vedvarende energi som en fordel - og som gerne vil være med til at drive udviklingen fremad. Lidt ligesom at danske mølleejere var nødvendige for udviklingen af de første vindmøller,« siger Iben Østergaard, som håber, at Teknologisk Institut kan være med på sidelinjen med målinger på samlede systemer i rigtige husholdninger.

Læs også: Batteri skal hjælpe elnettet i ny københavnsk bydel

Projektet har resulteret i en række gode råd til rådgivere og solcelleejere, der vil lagre el på batterier. Rådene omfatter bl.a.: Køb batteri, inverter og styring fra samme firma; køb hellere inverteren lidt for lille end lidt for stor; og spørg altid til tomgangstab og virkningsgrader ved lav last.

Teknologisk Institut ser udviklings- og fremtidsperspektiver i lagring af el på batterier. Derfor vil de gerne i dialog med flere leverandører af samlede batteri-invertersystemer, så deres viden fra projektet kan bruges i praksis.

Projektet 'Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehuse' er støttet af Elforsk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den pris er mindst det dobbelte af, hvad der betales for batterier til el-biler. Det er ret svært at finde præcis hvad prisen for et batteri er, men efter hvad jeg har kunnet finde ud af, ligger prisen $250-350/kWh og falder med 7-8% om året. Med den høje pris må der være store muligheder for besparelser ved stordrift.

  • 3
  • 0

Den pris er mindst det dobbelte af, hvad der betales for batterier til el-biler.

Det er ikke kun et batteri. Som der står i artiklen, inkluderer prisen en converter: "I beregningen forudsættes det, at prisen på batterisystemet ligger på omkring 5.000 kr./kWh. Heri er der også indlagt udgifter til konverter."

Citat fra artiklen: "Vores beregninger viser, at forskellen mellem den pris, som en solcelleejer kan få for at sende 1 kWh ud på nettet, når der er meget sol, og det, vedkommende skal betale, når solen ikke skinner, skal være omkring 2 kroner."

I undersøgelsens beregningsværktøj forudsætter de ellers kun en forskel på 1,7 kr for at få balance i regnskabet.

Er der i øvrigt nogen, der kender danske priser på Teslas Power Wall? Er den over eller under 5.000 kr/KWh?

  • 1
  • 0

Hvis den nuværende elpris er for lav til at det virkelig kan betale sig, så bliver det ikke lettere her efter årsskiftet hvis regeringen kommer igennem med at de 20-30 øre/kWh der betales i PSO, skal hentes fra personskatten...

Men det er selvfølgelig også et værktøj man kan vælge at bruge, for at fastholde interessen til at investerer i et nationalt elnet... Sænk afgiften på el, stille og roligt, efterhånden som det bliver billigere at oprette private løsninger såsom batteriløsninger i private hjem... Det vil også lægge en dæmper på interessen for private solcelleanlæg hvis elprisen var omkring de 100-150 øre/kWh...

  • 3
  • 1

Sænk afgiften på el, stille og roligt,

Den årlige stigning i transport udgifter vil, stille og roligt modvirke prisfaldet.

I dag balanceres omkring 10-12 års tilbagebetalingstid, og der er en del der køber solceller med den forrentning. Faldende solcellepriser (og batteri) kombineret med konstant stigende transport udgifter sænker tilbage betalingstiden år for år = flere vil installere.

Så vi skal sænke el-afgiften uanset hvad! Ellers bliver den private solcelle forrentning alt for høj og afgifterne kommer helt til at mangle.

Nuværende regering synes så det er PSO delen der skal fjernes i stedet for afgiften. Man skulle jo nødigt rette PSO til som Tyskland gjorde med deres version af samme.

  • 2
  • 1

Med 200L beholder er der ikke meget at hente. Batter ikke meget til lagring af strøm (tidsforskydning af strøm forbrug)

Bevares, det giver nogen lagring........ Men 1000L der hæves med færre grader vil kunne give større lager kapacitet, mindre tab og bedre COP. Den ville også kunne bruges ret aktivt ifm. overskudsstrøm fra vindmøller.

  • 0
  • 0

Flemming, enig! Men da prisfaldet på solceller er større end inflationen, vil forrentningen af disse blive bedre år for år. EDIT: Og en evt, afgifts nedsættelse skal derfor matche solcelle prisfaldet for at undgå forbedring af nuværende 10-12 års rentabilitet.

Yeps.

Og nu er vi så ovre I en tidligere diskussion om det relevante I at montere batterier. Provenutab for staten, Dårlig samfundsøkonomi etc. Men den har vi taget, så den vil jeg ikke gentage.

  • 1
  • 1

Det vil også lægge en dæmper på interessen for private solcelleanlæg hvis elprisen var omkring de 100-150 øre/kWh...

Jeg tror personligt ikke på at solcellestrøm eller andre alternative energiformer bliver billigere end strøm produceret på kulkraftværker. Det kan godt være at der er nogen mellemregninger som får det til at se billigere ud, men når skatteåret er, så har forbrugeren ikke sparet noget.

Det bundløse hul som kaldes statskassen kan bare ikke undvære pengene fra energiafgifterne. Så hvis pengene mangler det ene sted må der være tilsvarende skattestigninger et andet sted.

Se blot på PSO-afgiften.så er den politiske virkelighed på plads. Pengene først - derefter kan vi snakke om grønne tiltag.

  • 1
  • 9

Jeg har lige Googlet priserne: "Updated: Powerwall capacities have changed over time. As of March 2016, there is only one Powerwall size remaining: the 6.4 kWh model, designed for daily use. It is priced at $3,000." Dvs. at de priser der er brugt er næsten dobbelt så høje som antaget. Det virker useriøst at bruge misvisende priser.

  • 1
  • 1

Er der i øvrigt nogen, der kender danske priser på Teslas Power Wall? Er den over eller under 5.000 kr/KWh?

Der findes ikke en officiel pris endnu, men den amerikanske pris er USD 3000 for 6,4 kWh svarende til 4000 kr/kWh inklusiv dansk moms som blev meldt ud for et år siden.

Det ser desværre ikke ud til at de har testet Teslas koncept. Tesla Powerwall virker ved at man bruger den eksisterende solcelleinverter. Powerwall virker kun på jævnstrømsiden, hvor den emulerer solcellepanelerne når solen ikke skinner. Det betyder også at den ikke kan lade op fra elnettet. Til gengæld skulle man spare en del udgifter til ekstra inverter. Powerwall er således et komplet system som ikke har andre installations udgifter end løn til en elektriker, såfremt din eksisterende solcelleinverter er kompatibel med systemet.

  • 1
  • 0

Rene Nielsen

" tror personligt ikke på at solcellestrøm eller andre alternative energiformer bliver billigere end strøm produceret på kulkraftværker. Det kan godt være at der er nogen mellemregninger som får det til at se billigere ud, men når skatteåret er, så har forbrugeren ikke sparet noget."

Tror du så også at månen er lavet af grøn ost ?

Solenergi og især vindenergi er de fleste steder på kloden langt billigere end nogen anden form for ny produktion af elektricitet, så det er altså ikke rigtigt egent til at være en trossag.

  • 4
  • 1

Hvis Henrik Vikelgaard læser med kunne han måske supplere her, da han tidligere arbejdede for Vestas med netop teknologi, der skulle udnytte batterier.

Problemet for batterier er nok at de ikke bare er alt for dyre, men at der modsat den fromme forventning iblandt forskerne heldigvis er markante prisfald i vente indenfor elektricitets produktion, så elektricitet i praksis er ved at være "too cheap to store" eller sagt på en anden måde det er nemmere at over provisionere og fortsætte det glimrende sammenspil med andre vedvarende energiformer som fx vandkraft.

  • 2
  • 2

Jeg tror personligt ikke på at solcellestrøm eller andre alternative energiformer bliver billigere end strøm produceret på kulkraftværker. Det kan godt være at der er nogen mellemregninger som får det til at se billigere ud, men når skatteåret er, så har forbrugeren ikke sparet noget.

Det bundløse hul som kaldes statskassen kan bare ikke undvære pengene fra energiafgifterne. Så hvis pengene mangler det ene sted må der være tilsvarende skattestigninger et andet sted.

Naturligvis skal og kommer pengene ind, men hvis el-afgiften overvejende flyttes til indkomst- eller kapitalskatter, så får opkrævningen en mere fordelingspolitisk spiselig profil. Se: https://www.dongenergy.dk/privat/energitip... - eneste parametre er: hvor mange er der på hustanden og hvilken type bolig er det. Intetsted spørges til indkomst eller formue, det er med andre ord nærmest et næseskat.

Rationalet for el-afgiften er at få os til at have et fornuftigt energiforbrug. Traditionelt har dette betydet at el skulle være dyrt for at undgå energispild og forurening da el blev produceret med kulkraft. Nu har tiderne skiftet og el produceres primært med vindmøller. Det er ikke længere godt at el er dyrt for dels vil det hurtigt kunne provokere en masse små batterianlæg, som i de fleste tilfælde vil være en suboptimering, og dels er el nu i konkurrence med benzin og diesel med lavere afgiftstryk i transportsektoren.

Det var et par gode grunde til at sænke el-afgiften, også selvom det skulle give en marginalt højere trækprocent.

  • 3
  • 0

Fra ejere af vindmøller uden prisgaranti - typisk >10 år lyder klagesangen en gennemsnitlig afregning på 7øre/kWh - Så er der langt op til peak-priserne. Vestas leverer jo primært nye møller der oftest er sikret minimumspriser. Hvis der virkelig er så meget el på markedet at det hedder "too cheap to store" så må vi da se at få flere elbiler og skrue ned for forurenende biobrændsel. Eller er miljø kun noget vi trækker frem til festtaler?

  • 1
  • 0

Jeg tror personligt ikke på at solcellestrøm eller andre alternative energiformer bliver billigere end strøm produceret på kulkraftværker.

Hvorfor vil vi afvikle kul? Fordi det forurener. Derfor kan kul ikke betale sig. Ved at ignorere kulforureningen viser du at du ikke fatter rationalet bag ved en energipolitik baseret på forureningsfrie teknologier. Der er ellers noget selv akrafttilhængerne forstår. Så hvad du personligt tror på bør du nok drøfte med din præst eller andre eksperter udi det spirituelle.

Det bundløse hul som kaldes statskassen

De propagandistiske floskler tager da ingen ende. Alt hvad der blivet indbetalt til statskassen bliver returneret til samfundet (medmindre der bliver stjålet af kassen men det er vist ikke det du har i tankerne). Hvor ellers? Det der burde plage dig er om pengene bliver brugt forstandigt f.eks. investeret i en effektiv skatteadministration, i vuggestuer, børnehaver og skoler der lægger grunden til velfungerende og kreative borgere, i beskyttelse af natur og miljø, i infrastruktur, sundhedsvæsen, uddannelse og forskning. Osv. Alt det den private sektor ikke kan levere eller kun kan levere med hjælp fra den offentlige sektor.

  • 4
  • 0

Desværre så vil en eventuel økonomisk fordel for forbrugerne (og det grønne) i at investere i en oplagningsenhed, af den ene eller anden slags, straks udløse en afgift fra stat eller energi selskab. Vi har set det så mange gange før. Så når fx batterier bliver et (økonomisk) alternativ og tilstrækkelig mange mennesker køber, skal det nok blive stoppet.... Tænk på rapsolie til brug i motorer, på sol - og vind problematikkens genvordigheder de sidste 5-10 år

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten