'Solcellebaronerne' har søgt om støtte til over 100 MW

Ansøgningerne om at komme med i en overgangsordning, der giver støtte til bl.a. store solcelleanlæg på Jorden, har passeret 100 MW. Det viser seneste notat fra Energinet.dk til energiforligspartierne, der holder vågent øje med udviklingen for solcelleudbygningen.

Af notatet fremgår det, at ansøgninger svarende til 27,6 MW udelukkende producerer strøm med henblik på at levere strøm til nettet. Af den resterende pulje vil ejerne af anlæggene i større eller mindre grad aftage strømmen selv, fremgår det af notatet.

Læs også: Husstandsvindmøller bremset af snøvlende EU-bureaukrati

Energinet.dk oplyser til Ingeniøren, at det endnu er usikkert at sige, hvor mange af de 100 MW der vil blive kvalificeret til overgangsordningen, da ingen af ansøgningerne endnu er behandlede. Det hænger sammen med den manglende EU-godkendelse, der skal falde på plads, før afregningssystemet kan træde i kraft.

Afregningerne for afsat strøm udbetales nemlig til ejerne af anlægget af Energinet.dk, der er statsejet virksomhed, hvorfor EU vurderer, at den nyeste lovgivning om støtte til solceller er statsstøtte. Dette kræver en accept hos EU-Kommissionen. Sagen har været behandlet siden februar 2013.

Læs også: Minister overså hul i solcellelov: Nu får han en næse

Overgangsordningen for solcelleparker eller overdimensionerede solceller var et af sidste års mest betændte politiske spørgsmål herhjemme. Et hul i solcellelovgivningen gjorde det muligt for de såkaldte solcellebaroner, som daværende energiminister Martin Lidegaard (R) betegnede dem, at installere flere solcelleanlæg på bar mark, hvilket var en måde at omgå loftet for den maksimale dimensionering for solcelleanlæg på 400 kWp på.

Ministeren blev tvunget til at gennemføre et hastelovindgreb, da hullet truede med at sprænge rammerne for regeringen og de øvrige partiers energiforlig fra 2012.

Læs også: Borgerlige kræver ekstra hjælp til ’solcellebaroner’

Da hullet i solcelleloven blev lappet, blev regeringen og forligspartierne, der tæller alle partier på nær Liberal Alliance, enige om en overgangsordning, som skal sikre, at de, som havde nået at investere i denne solcellemodel i god tid og tro, fik mulighed for at blive en del af overgangsordningen. Den giver 1,30 kroner per kWh i støtte til at sælge strømmen og sikrer dem mod økonomiske tab.

Energinet.dk underretter løbende energiforligskredsen om ansøgningerne til overgangspuljen, som efter politisk aftale ikke må overskride 150 MW, før aftalen for støtten til solceller skal drøftes igen.

Ifølge Energinet.dk kan det potentielt stadig lade sig gøre at søge puljen, hvis man lever op til en række kvalifikationskrav.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man mener, solceller er godt, er det fuldstaendig ligegyldigt hvem, der faar stoette til dem. At man er bange for at nogle investerer industrielt i dem med statsstoette viser blot, stoetten ikke er for miljoeet, men for at flytte penge rundt i samfundet, og solceller nok ikke er saa gode, som politikerne lader som om.

Maaske det var bedre at fjerne noget af al den regulering og lade markedet vaelge den bedste loesning? Som er olie pt og A-kraft paa sigt (lige nu er en stor del af energien fra kul, som er noget snavs i forhold til at skifte til olie eller gas).

Fun fact: Danmark bryster sig af at faa over 30% af vores energiforbrug fra vind; det er manipulation. Det er i virkeligheden 30% af elektriciteten. Tager man al brugt energi i DK (229.5 TWh/year iflg http://www.eia.gov/countries/country-data....), er vindmoellestroemmen kun ca 3.5% (7.81 TWh/year). Kul er ansvarlig for over 6 gange det, og sol bidrager kun med 0.15% (jeg kunne ikke finde produktionstal, men jeg bruger en udnyttelsesgrad paa 10% som er maalt for hele EU i 2011 sammen med 2012-tallet for 391.7 MW installeret kapacitet).

Laeg ogsaa maerke til, groenne Danmark med - lad os vaere gavmilde - hele 4% af energiforbruget daekket af vedvarende energi, udleder ca 8.4 ton CO2/person/year, eller imponerende 38% mere end industrielle Frankrig, der med A-kraft kun udleder 6.1 ton/person/year.

  • 0
  • 0

Endnu en sag som ikke handler om miljø, men om statskasse penge., hvor miljøet er taberen. For 40 år siden, var der nogle småt begavede mennesker som slingrede rundt og sagde nej til atomkraft. De viste ikke hvad de sagde ja til. De sejrede ad helvede til..

  • 0
  • 0

Endnu en sag som ikke handler om miljø, men om statskasse penge., hvor miljøet er taberen.

Hvad er dit budskab egentligt? Hvis sagen ikke handler om miljø og miljøet er taberen, så handler det vel også om miljø. Det du skriver virker usammenhængende.

For 40 år siden, var der nogle småt begavede mennesker som slingrede rundt og sagde nej til atomkraft. De viste ikke hvad de sagde ja til. De sejrede ad helvede til..

Hvis du ikke selv kan være mere skarp i dine budskaber, så skulle du måske være lidt mere tilbageholdende med at kalde folk for småt begavede. Måske du kunne uddybe din skarpe retorik med en anelse substans?

  • 0
  • 0

Jeg har heller ikke kunnet se problemet i, at nogle investorer i solenergi puljer deres investeringer, og reducerer omkostningerne (væsentligt).

Strømmen fra de solceller er hverken mindre grøn, eller har kostet staten og de øvrige elkunder mere i støtte.

Derimod tjener det måske til at understrege, at støtten til solenergi er blevet for høj. Den er for høj fordi der ikke længere er tale om bagateller, hverken effektmæssigt eller økonomisk, fordi priserne på solceller er faldet dramatisk og ikke mindst fordi støtten var uforholdsmæssigt høj ifht. ander energiformer, inkl. vindenergi.

  • 0
  • 0

Atomkraft slog ikke igennem fordi man ikke kunne svare fornuftigt på hvordan et geografisk lille land skulle håndtere en katastrofe der ville lægge en væsentlig procentdel af landet øde.

Vi venter stadig på svar.

  • 0
  • 0

@ Erik Petersen

en katastrofe der ville lægge en væsentlig procentdel af landet øde.

Svaret er desværre nærmere at vi blev så glade for olien i Nordsøen at vi lod os rive med af nogle selvbestaltede aktivister, der bildte os ind at sådan en katastrofe var en mulighed. I stedet affinder man sig med den virkelige katastrofe, der skyldes de mange drivhusgasser, der uhæmmet hældes ud i atmosfæren. Mit svar er at du skulle prøve at læse på http://wp.me/p1RKWc-7S og se hvorledes skruppelløse aktivister har fyldt os med usandfærdige oplysninger. Hvis du har tid og kræfter så skulle du naturligvis følge nogle af de links, der findes. Jeg venter på dit svar.

  • 0
  • 0

Sandsynligheden er lav, men det er en mulighed, jfr. tidligere katastrofer. Det argument holder ikke.

Ifølge medierne har du ret, men prøv nu at se på http://wp.me/p1RKWc-8 Der har været tre kernenedsmeltninger, der ikke vil være relevant for fremtidig kernekraft i Danmark. Du kan se lidt om hvordan den danske befolkning er blevet ført bag lyset af sensationslystne journalister, der til sidst har gentaget deres opspind så længe at de selv tror på det. Om Greenpeace handler i god tro, skal være usagt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten