Solcelleanlæg leverer næsten lige så billig strøm som havmølleparker

6. marts 2015 kl. 05:0343
Billig produktion i Kina har gjort prisen på solcelle­anlæg så lav, at de stort set er konkurrencedygtige med havmølleparker. Politikerne bør revurdere Danmarks solcelle-ambitioner, mener IEA-rådgiver.
Artiklen er ældre end 30 dage

Solcelleanlæg er inden for de seneste fire-fem år faldet så kraftigt i pris, at prisen på solcellestrøm i dag kan matche prisen på strøm fra havmølleparker.

Det kraftige prisfald dokumenteres af flere internationale rapporter, ligesom spritnye erfaringer fra et VE-udbud i Storbritannien afslørede priser på solcellestrøm på helt ned til 51 øre pr. kWh.

Under hjemlige forhold garanterer en erfaren leverandør, Gaia Solar, nu en solcelle-elpris på 40 øre pr. kWh fra et større anlæg. Omregnet til et samfundsøkonomisk perspektiv giver det stort set lige så billig strøm som den, vi får fra den nye havmøllepark Horns Rev 3, viser beregninger fra Ea Energianalyse.

Rådgiver Peter Ahm har fulgt solcelleudviklingen i mange år – bl.a. for Det Internationale Energiagentur (IEA). Han mener, at de seneste års prisfald med al ønskelig tydelighed viser, at solcelleteknologien ikke mere er en dyr sag:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det bør være startskud til, at politikerne begynder at tage solcelle­teknologien alvorligt, og at de nu sætter nogle langsigtede måltal for teknologien – i stedet for hele tiden at prøve at spænde ben for den,« siger Peter Ahm.

Billige celler fra Kina

Når solcellerne er kommet ned i pris, skyldes det primært et prispres fra billige kinesiske solceller, som har tvunget de europæiske producenter til at effektivisere i stor stil – fra fremstilling af panelerne og invertere til montage og tilslutning. Samtidig har billiggørelsen givet større efterspørgsel globalt og dermed større salg med dertilhørende stordriftsfordele i produktion og salg.

Ifølge solenergikonsulent på Teknologisk Institut Ivan Katic er kinesiske solceller ikke mere altid lig med noget skrammel:

»Der findes mange seriøse kinesiske producenter, der lever op til kvalitetskravene – og som til stadighed bliver ved med at presse producenterne i resten af verden,« siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Energisystem-analytiker Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse finder det utrolig positivt, at der nu kommer en ny VE-teknologi på banen, som prismæssigt kan konkurrere med havmøllerne, der hidtil har været eneste reelle alternativ til vindmøller på land:

»Nu er priskonkurrencen skarpere, hvilket vil tvinge havmøllerne endnu mere ned i pris. Og næste gang, man vil udbyde en havmøllepark, kunne man overveje at gøre en del af effekten teknologineutral, så solceller, landmøller og havmøller kunne konkurrere på lige fod,« siger han.

Ambitionerne skal op

Professor i energisystemer Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet mener ligeledes, at den lave pris på solcelle-el bør give anledning til, at vi øger vores solcelle­ambitioner i Danmark af hensyn til hele energisystemet:

»Vi har hele tiden advokeret for en jævn udbygning med solceller frem mod 2050, men den blev reelt stoppet i forbindelse med den nye solcellelovgivning. Med de nye priser virker det både fornuftigt og muligt at komme i gang med at nå et mål om 5.000 MW solcelle-kapacitet i 2050 – sådan som vi tidligere har beregnet det i CEESA-rapporten,« siger Brian Vad Mathiesen.

Han tilføjer, at det svarer til en årlig udbygning med 200 MW, hvilket vil kunne skabe et fornuftigt, stabilt og langsigtet marked.

Socialdemokraternes klima- og energiordfører, Jens Joel, siger, at politikerne er opmærksomme på de store prisfald, og derfor har de bestilt nye opdaterede priser på solcelle-el hos Energistyrelsen.

»Jeg er helt overbevist om, at solceller kommer til at spille en langt større rolle – men først efter 2020, da vi jo har en energiaftale, der dækker frem til 2020,« siger han.

43 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
43
14. marts 2015 kl. 22:32

"Michael Eriksen ..Faktisk slap vi med 1 mio fordi leverandøren gik konkurs inden endelig accept og tilbageholdt slutrate"

Mon konkursfirmaets kurator er enig med jer i den besparelse. Enhver forfalden rate skal betales - konkurs eller ej. Der er leverandører der i god tro har ydet en kredit til konkursfirmaet for at I kunne få jeres anlæg.

42
7. marts 2015 kl. 14:43

Ja, mon ikke der kan laves solceller som tag - er der for resten ikke nogen, der prøver at putte solceller ind i termoruder -så de også virker som solafskærmning? Fordelen ved at integrere cellerne i taget er at de bliver finansieret af kreditforeningslån. Et hus med celler til eget forbrug (netto) vil kun være marginalt dyrere. Og hvorfor ikke lovkrav? Ingen gør over merprisen for at bygge hus, hvor kravet er stråtag.

Mht. udseende: Kunne man ikke starte med at kræve, at hele taget udfyldes med celler - gerne "tomme" - ved skotrender og kviste?

41
7. marts 2015 kl. 11:34

Dejligt, at høre! En stor fordel ved solceller er jo, at strømmen kan forbruges der hvor den dannes, så transport og hermed nettab nedsættes

Anne Grethe. I bedste fald reduceres tabet i det overordnede net. De lokale net vil sikkert have nogenlunde samme tab da der her vil ske en del overføring fra en bygning til en anden. Alternativt at anlæggene skal være meget små, så der intet leveres til nettet. Tabet er meget større i de lokale end i de overdnede net.

40
7. marts 2015 kl. 09:39

Dejligt, at høre! En stor fordel ved solceller er jo, at strømmen kan forbruges der hvor den dannes, så transport og hermed nettab nedsættes. Der burde opsættes solceller på huse, der anvender meget strøm også i dagtimerne om sommeren. Det kunne være daginstitutioner, plejehjem og hospitaler. Og så glæder jeg mig da til, at der bliver udviklet et tag, der kan virke som solceller.

39
6. marts 2015 kl. 19:48

Chris og Holger. Hvis vi skal tage endnu en dårlig nyhed eller faktum frem, så sad jeg og kiggede læringskurver for PV. Den viser et prisfald på ca 20% hver gang mængden af PV fordobles. For nuclrar går det den gale vej. Jo flere anlæg vi bygger desto DYRERE bliver de. Altså en negativ læringskurve. Nu forstår jeg godt KK lobbyen har så travlt. Jo længere tid vi venter jo dyrere bliver det med KK.

38
6. marts 2015 kl. 19:20

Alt dette bevirker, at prisen for strøm fra solceller og vindmøller slet ikke er det vigtigste. Hvis de leverede stabil el, måtte prisen gerne være 2-3-4 gange højere end fossil energi, så skal vi blot demokratisk vedtage, at det gerne må være dyrt. Jeg stemmer for!

Super indlæg, Holger!

Den gode nyhed er, at det er teknisk muligt at etablere energilagring, som er det, der skal til for at sikre forsyningen, når det ikke blæser eller solen ikke skinner.

Både termisk energilagring og brint kan sandsynligvis etableres til en pris på under 1 kr/kWh, termisk sandsynligvis ned til omkring 60 øre/kWh. Hvis vi skal lagre 25% af strømmen, giver det 15-25 øre oveni.

Vindkraft kostede i 2014 i gennemsnit 61 øre/kWh. Når det ikke blæste, var spotprisen 38.5 øre/kWh. Med termisk regenerering af 50% overskudsproduktion, svarende til returnering af 25 % af vindproduktione, skal vi lægge 15-20 øre/kWh oveni. Måske 80 øre/kWh i alt, dvs. godt det dobbelte af spotprisen uden vind. Ville i dag ved 100% vindkraft koste samfundet 10 mia. kr. om året i forhold til ren spotpris.

Den lige så gode nyhed er, at prisen på vedvarende energi jo rask er på vej ned, så de 10 mia. kr. om året vil falde med tiden og forhåbentlig på et tidspunkt helt forsvinde. Og solcellerne demonstrerer, hvad det hele drejer sig om - det er ikke tekniske gennembrud, som har givet deres prisreduktion, men et træk fra markedet, benhård konkurrence og industrialisering.

Den knap så gode nyhed er, at lagring nok ikke bliver udviklet industrielt, før der kommer en forretningsmodel, hvor det kan betale sig.

Og den rigtig dårlige nyhed, som desværre ikke er nogen nyhed, er, at flyvehøjden i din tænkning ikke er indenfor rækkevidde af betydelige kredse indenfor politik, ej heller for denne verdens CEPOS'er.

37
6. marts 2015 kl. 19:10

@Chris Bagge

Et sådant batterialger er for lille.

Det er nu ikke nødvendigt at al strøm skal komme fra batterierne, men hvis en del kommer fra batterierne bliver strømnettets forbrugsspids reduceret. Hvis der sættes forventning om at batterier skal kunne hele forbruget, bliver det så dyrt at vi slet ikke kommer i gang, derfor tror jeg at der til at begynde skal satses på lager svarende til 1-2 t produktion fra solcellerne.

Hvis batteriet er på 48 V

Mange elbiler har 400 V batterier (feks. Renault Zoe), så et husstandsbatteri kan vel bygges tilsvarende.

Med hensyn til hvor meget strøm et batteri kan levere kommer an på type og holdbarhed, men 100A+ er ikke noget problem. Der er LiPo batterier der kan levere 240A ved 14.8 V (= 3.5kW). Mit firma bruger dette batteri til multi-rotor, men normalt holdes strømforbrug under 100 A.

Venlig hilsen Richard Foersom FASE Micro-Copter

36
6. marts 2015 kl. 18:41

Godt indlæg Holger, men .. Det store problem er, hvor får vi så strømmen fra, når det ikke blæser? Der er jævnligt (årligt) perioder på op til 5 døgn i træk hvor der er blikstille. Hvem leverer så strøm? Bruger vi "Det store Norske batteri" ?

35
6. marts 2015 kl. 18:29

reducere forbrugstoppen (kogespidsen) om aften.

Et sådant batterialger er for lille. Hvis du skal fjerne 'kogespidsen' skal du kunne levere al den effekt som din madlavning kræver. Batterier kan ikke lide at levere store spidseffekter og kan heller ikke lide at det bliver kraftigt af- og opladet. Det koster levetid. Batterier kan typisk holde til omkring 1000 op- og afladninger, men det falder hurtigt til det halve, hvis du belaster med store strømme eller aflader batteriet kraftigt(dybt). Hvis du nu bruger det dagligt, vil det svare til en levetid på batteriet på ca. 2- 3 år. Et komfur trækker typisk 2 kW. Her vil du så have brug for en batterikapacitet på mindst 5 kWh. Hvis batteriet er på 48 V (som der bruges på telefoncentraler), så bliver der tale om strømme på omkring 50 A. Den der 'lille' kasse elektronik der så er brug for bliver heller ikke gratis.

33
6. marts 2015 kl. 18:08

Og jeg sidder med en helt anden indgangsvinkel! Hverken solceller eller vindmøller leverer strøm efter behovet. Værst for solceller, der faktisk kun producerer el 10-12% af tiden, og mest om sommeren, hvor elforbruget er mindst. Knap så galt er det for vindkraft, der leverer lidt eller meget 50-70-80% af tiden og for meget 20% af tiden. Det er denne kraftigt varierende ydelse, der er alle VE's helt store problem. Problemet kan reduceres ved hjælp af masser af varmepumper, elpatroner, differentierede eltariffer, Aktive elmålere, og ved at betale visse kunder for at tillade, at strømmen afbrydes, når det ikke blæser. MEN ... vore dygtige politikere forstår ikke, at alle disse ting skal indføres, FØR vi bygger flere vindmøller, og ikke halte langt bagefter, som nu. Alt dette bevirker, at prisen for strøm fra solceller og vindmøller slet ikke er det vigtigste. Hvis de leverede stabil el, måtte prisen gerne være 2-3-4 gange højere end fossil energi, så skal vi blot demokratisk vedtage, at det gerne må være dyrt. Jeg stemmer for!

32
6. marts 2015 kl. 18:07

Den tegning der er vist øverst i artiklen er måske nok korrekt men noget misvisende. Hvad pokker hjælper det med en masse installeret kapacitet, hvis der ikke leveres nogen effekt. På en næsten optimal dag og optimalt tidspunkt i Vestdanmark (16 juli 2014 kl. 12:00) leverer solceller 214 MW mens vindmøller leverer 590 MW. Her leverer solcellerne kun 27% af den samlede vedvarende produktion. De 73% kommer fra vindmøllerne. Dette er samtidigt 'et dårligt tidspunkt' for vindmøllerne. Den 1 januar 2015 kl 12:00 leverede møllerne 3141 MW i Vestdanmark. Se "https://www.emd.dk/el/ for data. Det eneste vi kan se ud af tegningen øverst på siden er hvor lidt vi kan udnytte den installerede kapacitet fra solceller.

30
6. marts 2015 kl. 17:46

godt spredte PV anlæg ikke kræver specielle netudbygninger.

Jo det gør de, men målestokken er bare så lille at vi ikke ser effekten endnu. PV anlæg har en del ulemper. De producerer kun i en meget lille brøkdel af tiden, og de har en masse hurtige variationer i deres produktion (når der går en sky for solen), en variation der er så hurtig at det er svært for centrale anlæg at kompensere. For at håndtere det kræves der buffer anlæg, d.v.s batterier og tilhørende konvertere. Det er ikke billigt. Det er muligt at selve solcellerne kan levere strøm billigt, men når de kun kan det i en meget lille del af tiden, er de ikke så meget værd. Hvor skal vi få vores strøm fra resten af tiden. Hvem skal betale for de anlæg der skal levere denne strøm?

29
6. marts 2015 kl. 17:39

Realistisk set vil solfangere koblet på et varmelager

At koble solceller til et varmelager er ikke den optimale løsning. Den har en virkningsgrad på måske 20 %. Hvis man i stedet for bruger en almindelig termisk solfanger (væskebaseret) så er virkningsgraden godt på den anden side 80%, altså mindst 4 gange bedre, og termiske solfangere er væsentligt billigere pr. kvadratmeter. Det kræver dog i begge tilfælde et passende stort 'varmelager'.

28
6. marts 2015 kl. 13:45

Lige så snart solceller kommer under ca. 80 øre/kWh

Michael. Du skrev ovenstående, hvilket kunne lede til den tokning at det var lige om hjørnet. Jeg gør blot gældende at det vist har lange udsigter,før erhvervsvirksomheder har PV til 80 øre/kWh. (Med de for dem vanlige afskrvningstider)

Med en dagspis for et markopstillet anlæg på omkring kr. 12,- /kWh/år I investering, vil det give en pris på over 250 øre/kWh. (ved 5 års afskrivning)

Med andre ord skal pris / ydeleses forholdet reducers til under 1 / 3 af dagens niveau, før virksomheder kan ventes at investere I større stil I PV.

27
6. marts 2015 kl. 13:07

Et solcelleanlæg til dagspris, drevet, forrentet og afskrevet over 5 år, giver en langt højere pris end de anførte 80 øre/kWh, som jeg er enig I er et vigtigt skæringspunkt.

Ja??? Det er jo netop derfor vi ikke ser industrikunder der smider det ene solcelleanlæg op på taget efter det andet... Men den dag det sker, der risikerer vi at hele elsystemet kollapser...

De 40 øre/kWh som Gaia Solar garanterer på meget store anlæg, må derfor være under nogle forudsætninger der ikke gør det rentabelt for industrikunder... Men reelt kan det vel være en forretning for landmænd (eller andre investorer) som (vist nok) er sikret 60 øre/kWh, uanset anlægsstørrelsen...

25
6. marts 2015 kl. 12:47

Ja og nej.
De 80 øre/kWh er jo hægtet op på en meget lang afskrivningstid.
Industrivirksomheder er ikke kendt for at acceptere mere end 5 års afskrivning på sådanne tiltag, hvilket unægteligt giver en anden pris end de 80 øre/kWh.

I beregningen mener jeg alt inkl. også renteudgifter, afskrivning m.m. i den periode som industrikunden (eller den private kunde) vil accepterer... Derfor snakker jeg ikke om anlægspris, men udelukkende pris pr kWh...

24
6. marts 2015 kl. 12:42

I disse sammenligninger savner jeg nettilslutningen, som i Danmark åbenbart afholdes af Energinet. En havmøllepark er ikke billig at tilslutte, hvorimod godt spredte PV anlæg ikke kræver specielle netudbygninger. Disse ekstraomkostninger ved havvind overses ofte i debatten.

22
6. marts 2015 kl. 12:37

For private kunder skal prisen under ca. 100-130 øre/kWh. Det er nok lidt mere besværligt at nå med en overskuelig tilbagebetalingstid da anlæggene er det mindre...

Vi er en lille andelsboligforening på 2200 etagekvadratmeter ( 20 husstande). Ejendommen har en værdi på godt 42 mio kr. Ejendommen ligger perfekt orienteret med tagflader mod syd. Vi satte solceller op for 1,3 mio kr, altså 3% af ejendomsværdien. Faktisk slap vi med 1 mio fordi leverandøren gik konkurs inden endelig accept og tilbageholdt slutrate. Vi nåede med hiv og sving at komme med på den oprindelige nettoordning.

I januar fik jeg min første elregning for 4300 kWh over 18 mnd: Kr 40,- (fyrre!).

Over de seneste 14 mnd (vi har skæve perioder)har vi sparet miljøet for 48 ton CO2.

21
6. marts 2015 kl. 12:31

Hvis solcelle-anlæg bliver billige nok til at kunne kombineres med 1-2 timer batteri-kapacitet så kan dagsproduktionen bruges til at reducere forbrugstoppen (kogespidsen) om aften. Selv et meget mindre batteri vil også kunne reducere produktions-ændringer når skyer passerer over solanlægget.

Næste gang folketinget ser på støtteregler for solcelle-anlæg var det nok en ide at favorisere anlæg der indeholder en vis batteri-kapacitet.

20
6. marts 2015 kl. 12:16

Som ejer af et husstandsanlæg på 4500 W (med 20 grader taghældning og sydvendte) må jeg anføre: At produktionen i de mørke måneder er meget lille. Laveste månedsgennemsnit for en dag er 0,5 kWh, mens højeste er 22 kWh (hhv. januar og juni). Ligger der sne på solcellerne er produktionen 0 uanset at solen skinner fra en skyfri himmel, men det reelle tab er lille, da den korte daglængde og solens lave højde giver en meget lille produktion - også når solcellerne er helt udækkede. At produktionen hele året er stærkt svingende - ikke kun fra dag til dag, men fra minut til minut. En sky for solen og produktionen går næsten i stå. At leverancerne til nettet svinger endnu mere, da de også afhænger af husstandens egetforbrug. At tænde en elkedel betyder typisk, at man går fra at være leverandør til at være aftager i de minutter kedlen er tændt. Over tid kan udligning formentlig ske via lagringsmedier, men som situationen er i dag er det nødvendigt at have en meget hurtig back-up funktion til udligning af den stærkt svingende produktion, som jo også er aktuel for de store anlæg.

Realistisk set vil solfangere koblet på et varmelager formentlig give en større samfundsmæssig værdi, da de reelt kan give mulighed for at slukke for olie eller gasfyr i 7 - 8 måneder af året og på den måde med stor sandsynlighed kan spare mere fossilt brændsel end solcellerne.

Vindmøllerne producerer naturligvis også med udsving - som vinden nu blæser til - men dog hele året og altså også, når behovet er størst. Deres produktion svinger ikke så pludseligt som solcellernes og de er derfor nemmere at stabilisere end solcellerne. Og må følgelig også have en større værdi i elnettet.

19
6. marts 2015 kl. 12:13

Michael

Gode pointer og reelt en anledning til at tage den fiscale diskussion op igen. Vi skyder os som samfund i foden, underbenet og knæet ved at beskatte strøm så voldsomt.

Vi skal hurtigst muligt have et askefrit samfund og vi skal udfase de centrale værker. Derfor skal vi ikke levere subsidier til de centrale kraftværker i form af eneret til at levere til fjernvarme, tvangstilslutning til samme og ødelæggende høje elpriser som holder varmepumper tilbage fra at udkonkurrere fyr baseret på naturgas, olie, korn, halm og lignende. Bortset at vi forurener grænseløst, så koster det også dyrt både privatøkonomisk og samfundsøkonomisk.

18
6. marts 2015 kl. 11:56

Lige så snart solceller kommer under ca. 80 øre/kWh, monteret og tilsluttet, så bliver det interessant for industrikunder der dels kan låse en stor del af deres elpris fast (uafhængigt af prisen på el i samfundet) i en årrække og dels får en lille ekstra indtjening når solcellerne i weekenden producerer mere end de selv bruger... (Industrikunder betaler omkring 90-100 øre/kWh i Danmark)

For private kunder skal prisen under ca. 100-130 øre/kWh. Det er nok lidt mere besværligt at nå med en overskuelig tilbagebetalingstid da anlæggene er det mindre... (Privatkunder betaler ca. 230 øre/kWh i Danmark, men da det kun er 10-20% af forbruget der direkte bliver dækket og resten sælges til 60+ øre/kWh, kan det ende med en meget lang tilbagebetalingstid på anlægget)

Rådighedsbeløbet på 5-10 øre/kWh man selv producerer ændre ikke meget på dette billede, så i sidste ende kan samfundet ikke gøre andet end at sænke afgiften på el, hvis for store dele af befolkningen bliver koblet af nettet... (Hvis man altså fortsat ønsker at drive et fælles el-net)

17
6. marts 2015 kl. 11:20

Anders Petersen

Tilbage i halvfemserne udviklede min daværende arbejdsplads, Kontrapunkt, et virkeligt godt koncept til tagintegrering af solfangere.

Dansk Eternit erklærede sig interesserede og vi forhandlede en rum tid.

Kernen i konceptet var at vi ville lave en Eternit fordybning til solfangeren, så kassen til solfangeren forsvandt med de mange relaterede problemer. Centralt i konceptet var at vi ville bruge materialer med minimum 35 års levetid. Jeg kalkulerede dengang at hvis 2% af det egnede sydvendte tagareal som Dansk Eternit hvert år skiftede blev forsynet med solfangere, så ville det på et år svare til alt det solfangerareal som der er i Danmark. Tilbagebetalingstiden selv med den tids høje renter og lavere energipriser var virkelig attraktiv.

Det hele blev dog en plet på lagenet, da Dansk Eternit valgte at samarbejde til anden side og faktisk aldrig fik seriøse produkter i markedet.

Solcelle boomet har givet os temmelig mange øjenbæer og en hel del husejere kommer til at sande at kvaliteten af monteringen er tikkende bomber.

Derfor er dit forslag rigtigt godt og et område hvor Dansk Design og kvalitetsbevidsthed kan få skabt et niche marked.

16
6. marts 2015 kl. 11:19

Jeg kan ikke lige forstå at de to teknologier skulle være konkurrenter, de er vel mere et makkerpar?

15
6. marts 2015 kl. 11:01

Det undrer mig, at der endnu ikke er et seriøst udbud af komplette tagløsninger med integrerede solceller? Fremtiden må vel være integrerede solceller i nye tage fremfor eftermontering?

Moderne solceller har jo en forventet levetid (30 år) som heldigvis modsvarer de fleste "kunstige" tages forventede levetid, så ingen grund til ikke at koble de to ting. Og skulle solcellerne efter 30 år alligevel være nået ned på f.eks. 50% ydelse, så er de jo afbetalt og intet problem, så længe taget fortsat er tæt!

14
6. marts 2015 kl. 10:20

Keld Flarup

Nul til at vindmøller er ved at nå deres potentiale. Branchen forventer at kunne sænke fremstillingspriserne med 30-50% og der sker også fortsat skalering. I de sidste fem år er LCOE dalet med 58% og den trend kommer til at fortsætte.

Men enig i at solceller og inverter banker ned. Og også enig i at der skal mere gang i HVDC.

12
6. marts 2015 kl. 10:14

Martin

Der er heldigvis rigtigt meget potentiale i vindteknologi og også til havs. Min forventning er at også havvindmøller når ned omkring 5 øre per kWh som landvind og solceller har kurs imod. Det er et prisfald på ca. 90% i forhold til HR3, men bestemt indenfor rækkevidde, men det kræver både teknisk udvikling og at branchen må give køb på de guldrandede marginaler. Fordelene til havs er bedre vindresourcer og at der ikke nødvendigvis står en landejer med hånden strukket frem samt at der kan håndteres meget store og dermed mere effektive møller.

For landvind i USA vil de fem øre per kWh helt uden en bøjet cent i subsidier nås, hvis du fremskriver de seneste fem års LCOE prisfald 8 år frem.

For solceller i det sydlige USA er 20 årige PPA kontrakter på 4 US cent per kWh nu standard. Jeg kender desværre ikke præcist hvor stor betydning subsidier har for den pris. First Solar forventer at halvere deres panel pris til $0,32 per Watt og samtidigt er der forventning om et materialeteknologisk gennembrud for inverter teknologi, der både vil dykke prisen voldsomt og sikre at invertere tekniske levetid bliver sammenlignelig med solcellers. pt. er prisen for invertere ca. $0,20 per Watt og den forventes at falde til $0,08 i 2020.

For solcelle LCOE gælder det at det blotte fald i solceller og invertere slår mere igennem, da der samtidigt er en kvalitetsudvikling, der får solceller og især invertere til at holde bedre og yde mere, så driftsudgifter reduceres og prisen for opstilling også formindskes.

Derfor vil vi nok se solcelle PPA kontrakter under 2 US cent per kWh omkring 2020.

Solceller er unikke ved at de kan skaleres fra frimærke størrelse til meget store anlæg, og det gør at solceller i topkvalitet kan opsættes behind the meter af almindelige borgere. Derudover producerer solceller energi, der er gennemsnitligt mere værd i USA end vindmølle el, da produktionen jo følger efterspørgsels toppen midt på dagen, hvor folk er på arbejde og der skal aircon kører. Solceller er derudover ideelle til portable produkter og til off grid installationer samtidigt med at solceller også nyder godt af den store udvikling i storage.

Solceller behøver derfor ikke at fange vind på LCOE de fleste steder for at få en god markedsandel. Men for at komme i betragtning til at forsyne Synfuel anlæg og dermed blive den afgørende VE teknologi, der afslutter fossil epoken så skal solcelle el under de 5 øre per kWh, hvad der kræver masser af billig land med ideel insolation tæt på havet. Hvis du medregner spild ved produktion af Synfuel, så skal der halvanden gang Spaniens areal til for at dække det globale behov for energi med Synfuel fra solceller, hvad der svarer til få procent af jordens ørkner.

11
6. marts 2015 kl. 10:00

Kan man bare sammenligne de to produktionsformer direkte?

Hvor mange kvadrat(kilo)meter, skal man bruge for at erstatte en enkelt mølle - og hvad så med en vindpark? Har vi tagflader nok?, er der frie arealer nok ude i det fri? vil vi hellere se på solcelleparker fremfor vindmøller?

Efterhånden oplever vi at de såkaldte "dansk arbejdspladser" ikke er danske mere - både Vestas og Siemens Wind Power har mange udlændinge beskæftiget I Danmark - alene hos Siemens i Brande er der mere end 150 indere i flg. det lokale Brande Bladet. Endvidere er en stor del af de lokalansatte tyskere.

Men en del af servicejobbene til møller bliver vel konverteret til panelvaskere o.l. ,så der vil vi sikkert se en opblomstring af udenlandsk arbejdskraft ,der jo er mere fleksible og villige til at tage lavlønsarbejde.

10
6. marts 2015 kl. 09:57

Allerede i dag er solceller ved at være godt med. Tænk så på at det stadigt er en teknologi der er på babystadiet, hvorimod Vindmøller er ved at nå toppen af deres potentiale. For mig at se er solceller rygraden i en fossilfri energifremtid.

Det eneste som vi mangler er et globalt transmissionsnet baseret på superledere så vi kan fordele produktionen. Alternativt nogle gode batteri systemer.

9
6. marts 2015 kl. 09:36

De 77 øre går i vid udstrækning til danske arbejdspladser, betaling for solcellerne går til Kina. Når der er tale om tilskud fra staten er det yderst relevant at se på hvor meget tilskuddet gavner landet! Europa er faktisk i en overlevelseskamp, selv om det set fra Danmark - som får et positivt skub af at "vi er de mindst ringe", ikke ser så slemt ud. Hvor når har I sidst set en artikel som handler om reel fremgang og ikke om arbejdsplads forringelser!?

8
6. marts 2015 kl. 09:27

Hvis havvind skal have 77øre pr kWh for at køre rundt og sol 40-51øre, og solstrømmen tilmed er mere værd, så er der vist kun beskyttelse af danske arbejdspladser tilbage som argument for havvind.

7
6. marts 2015 kl. 09:15

11% af den samlede investering kan ikke siges at udgøre "størstedelen".

Ok, beklager. Det var en dårlig formulering. Jeg mente selve det at bygge support strukturen, inkl. materiale-omkostninger, er der ikke de helt store perspektiver i at opleve større reduktioner (vi snakker 50%+) - medmindre man finder på noget innovativt.

Jeg mener dog at med et top-down regnestykke medtager man låne-/risiko-omkostninger som også vil falde sammen med selve rå-prisen for at opstille en havvindmølle. Men jeg er selvf. ikke inde i hvor stor en andel de udgør som alm. kontrol ingeniør.

6
6. marts 2015 kl. 09:06

Størstedelen af prisen for havvind ligger i materiale-omkostninger (fundament). Der er ikke udsigt til, at dén front falder markant i pris, medmindre man opfinder et radikalt anderledes design. Solceller til gengæld er der mange interessante muligheder for cost-reduction: skift i materialevalg (plastik-solceller), produktionsmetode (printede solceller), massefremstilling osv.

Martin. Også enig. Der er masser af potentiale, men I sidste ende er læringskurverne ret præcise. Mængderne af PV og havvind er meget forskellige, hvorfor det set ud fra et lærings synspunkt, giver mening at forvente større prisfald på havvind end på PV.

5
6. marts 2015 kl. 09:00

Størstedelen af prisen for havvind ligger i materiale-omkostninger (fundament).

Nej, det er ikke korrekt. Materialeomkostningerne for supportstrukturen er af meget lille betydning i regnskabet.

Man kan lave et lille regnestykke, eksempelvis med en 6 MW vindmølle som eksempel -

På Horns Rev laver en 6 MW vindmølle nok 25 mio.kWh

For at regne på nutidsværdien af energiproduktionen, skal man diskontere den. Det betyder, at den produktion, der ligger langt ude i tid, har mindre værdi end produktionen i første år. Hvis man bruger nogle almindelige antagelser for diskonteringsrente og levetid, kan nutidsværdien af den samlede produktion nok sættes til 12 x årsproduktionen, dvs. 300 mio. kWh.

77 øre pr. kWh x 300 mio. kWh = 230 mio.kr. Disse 230 mio. kr. er nutidsværdien af vindmølle + infrastruktur + installation + drift og vedligeholdelse + projektomkostninger (etablering, udførelse, renter osv) + profit + hvad der ellers måtte komme til.

I runde tal kan vi gætte på, at selve investeringen udgør halvdelen, altså 115 mio.kr. Dette er et kvalificeret gæt på, hvad Vattenfall kan have i etableringsbudgettet. Det rammer næppe mere end 25% ved siden af.

Vi har altså 115 mio.kr. at gøre godt med. Lad os sige, at det skal betale for en 400 tons vindmølle og en 1600 tons supportstruktur, inklusive mølletårnet. 2000 tons i alt. Igen, næppe mere end 25% ved siden af.

Nu om stunder koster stål vel 5-8 kr/kg, alt afhængig af mængder, kvalitet, tykkelser, udskæring hos leverandør, osv. Lad os lidt (meget) konservativt sige, at alt stålet koster 8 kr/kg.

1600 tons stål til supportstruktur koster så 13 mio.kr. Det er 11% af den samlede investering.

11% af den samlede investering kan ikke siges at udgøre "størstedelen".

Det vil naturligvis være fint med nye, innovative fundamentsdesign, men vejen frem til at få prisen ned er industrialisering, ikke besparelser på materialerne. .

4
6. marts 2015 kl. 08:17

For mig at se er det et spørgsmål om ikke havvind har det største potentiale til prisreduktion.

Størstedelen af prisen for havvind ligger i materiale-omkostninger (fundament). Der er ikke udsigt til, at dén front falder markant i pris, medmindre man opfinder et radikalt anderledes design. Solceller til gengæld er der mange interessante muligheder for cost-reduction: skift i materialevalg (plastik-solceller), produktionsmetode (printede solceller), massefremstilling osv.

3
6. marts 2015 kl. 07:58

Anders.

Enig. Det er - eller burde ihvertfald være - en kendt sag at el er en hel del billigere om sommeren. Husker ikke hvem, men det er tidligere femført at vi har et optimum I fordelingen mellem vind og sol på 80% vind og 20% sol.

Vi ved jo også at udvikling af en given teknologi følger en læringskruve, der beskrive et prisfald, hver gang mængden af en teknologi fordobles. Her er solceller langt mere fremskreden en havvind. Havvind har meget at lære endnu. HR3 viste heldigvis vejen I forhold til Anholt, men ligge stadigt I den dyre ende. For mig at se er det et spørgsmål om ikke havvind har det største potentiale til prisreduktion.

2
6. marts 2015 kl. 06:54

Det er det viste ikke så meget om sommer der er mulighed for vandkraft, men mere om foråret uden dog at være helt sikker. Dertil kommer der jo at solceller jo oftere produceret meste strøm hvor vi bruger meget af det .. om dagen i det tidsrum hvor vi er på arbejde

1
6. marts 2015 kl. 06:40

Spørgsmålet er ikke om prisen matcher el fra havmølleparker men om det matcher prisen på sommerproduktionen fra vandkraft.