Solcelleanlæg kan ødelægge dit tag
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Solcelleanlæg kan ødelægge dit tag

En investering i vedvarende energi kan føre til varig skade på din ejendom. Sådan lyder advarslen fra brancheorganisationen Dansk Byggeri (DB). Risikoen består i, at solcelleanlæg rundt om i landet bliver placeret på tage, der ikke er bygget til at modstå den ekstra vægt.

Samtidig bliver de sat op af vvs'ere, elektrikere eller udenlandske håndværkere uden tilstrækkeligt kendskab til tagkonstruktioner.

»Situationen minder om Det Vilde Vesten, hvor der ikke er noget uddannelseskrav til de folk, der monterer solcelleanlæggene, som i værste fald kan få tagspærene til at sætte sig,« fortæller Niels Heidtmann, bestyrelsesmedlem i VE-Byg, en interesseorganisation under DB.

Advarslen kommer på et tidspunkt, hvor solcelleanlæg er populære som aldrig før. For tiden godkendes der omkring 1.000 nye anlæg om måneden, mens der for et par år siden ikke fandtes meget mere end 1.000 anlæg i hele landet.

Meromkostninger for husejeren

Selvom det ikke ender med, at dit solcelleanlæg står i stuen, og du lige pludselig har, hvad der kan kaldes for 'naturlig loftsventilation', kan det være forbundet med store økonomiske omkostninger, hvis taget ikke er konstrueret til at bære den ekstra vægt fra anlægget.

Ifølge DB vejer et gennemsnitligt solcelleanlæg til private omkring 500 kg. Det svarer til en ekstra vægt på taget på omkring 15 kg pr. kvadratmeter.

»Et let tag er i mange nye huse bygget til at bære 25 kg pr. kvadratmeter, og der er ikke meget at give af. Så hvis du sætter 15 kg ekstra på, kan du komme over grænsen for bæreevnen. Når vi er ude og sætte anlæg op, kan vi se, at der seks ud af ti steder er behov for at forstærke taget« forklarer Niels Heidtman, der arbejder for Nordic Energy Group.

Hvis det ender med, at tagspærene sætter sig, eller der sker en nedbøjning af taget, vil det betyde en stor ekstraregning til husets ejer for at få rettet skaden op.

Desuden bliver nogle anlæg sat op med beslag, der bliver skruet ned gennem taget. Det kan føre til problemer med fugt og svamp i tagkonstruktionen.

I forbindelse med udbedring af skaderne kan en husejer ifølge Niels Heidtman risikere, at forsikringsselskabet ikke vil dække udbedringen, hvis monteringen ikke er udført korrekt, eller den ekstra vægt fra anlægget overstiger tagkonstruktionens bæreevne.

Behov for certificeringsordning

For at undgå problemer mener Niels Heidtman og DB, at der er behov for at indføre en certificeringsordning for håndværkere, der monterer solcelleanlæg.

»Det, vi siger, er: 'Lad nu være med at lege med kunderne'. Hvis du skal montere et anlæg, så kræver det, at du ved, hvad du laver. Som det er nu, kan enhver sætte dem op, og det kan have store omkostninger for husejerne,« siger Niels Heidtman.

Energistyrelsen arbejder på at formulere krav til en certificeringsordning for montører af vedvarende energianlæg, herunder solcelleanlæg. Indtil den bliver godkendt, kræver det kun autorisation at slutte solcelleanlægget til husets installation, ikke til at montere anlægget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Øh, hvor meget vejer nogle minimale alu-rammer med plexiglas og nogle chips-tynde solceller ?
Feks i forhold til hvad lidt vintersne gør ??

  • 0
  • 0

Øh, hvor meget vejer nogle minimale alu-rammer med plexiglas og nogle chips-tynde solceller ?
Feks i forhold til hvad lidt vintersne gør ??

Der står i artiklen:

Så hvis du sætter 15 kg ekstra på, kan du komme over grænsen for bæreevnen.

Så mit umiddelbare gæt vil være at det er lige omkring 15 kg/m^2. Jeg ved det dog ikke med sikkerhed. I alle tilfælde vil det i hvert fald nok ikke hjælpe at der kommer solceller OG sne oven på en sådan konstruktion.

  • 0
  • 0
  • også min tanke. 20 cm tøsne på et tag vil veje godt til, og hvis man har solceller så drysser sneen jo forbi dem, da de er glattere end teglsten (formoder jeg).

Nu er danmark jo et uland hvad angår solceller hvis vi sammenligner os med Tyskland for eksempel. Hvad har man af erfaringer derfra?

I øvrigt kan man, hvis man er i tvivl om bæreevnen, strippe det gamle tag væk og så skrue en træplade på under solcellerne. Beklæde den med asfalt og så montere solcellerne derpå.

  • 0
  • 0

Her er et citat fra DMI:

"Sne på bygninger

Gammel sne, der måske har ligget en hel vinter, kan opnå en vægt på omkring 300 gram pr. liter.

Dette betyder, at der ligger ca. 300 kg. sne pr. kvadratmeter, hvis snedybden er én meter.

Er taget på f.eks. 100 kvadratmeter, så betyder det, at den ekstra vægt, som konstruktionen skal bære er omkring 30 tons. Det svarer f.eks. til vægten af en fuldtlastet betonblander fordelt jævnt over hele tagets areal."

Så hvis ens tag kan bære 25 kg pr kvadratmeter må snelaget højst være godt 8 centimeter tykt.
Jeg tror selv nybyggeri er designet til mere end det

  • 0
  • 0

Det behøver ikke at være tøsne. 25cm almindelig sne omregnes normalt til 25mm vand, og det svarer til de 25kg/m2.
Gad vide hvilke tagkonstruktioner Dansk Byggeri egentlig går og laver.

  • 0
  • 0

Jeg tror den kære Niels Heidtmann har siddet lidt for længe ude o Kr. Himmelfartssolen, også er han måske bitter over at det ikke er hans medlemmer som sætter dem op.

Jeg kan desuden ikke finde ud af hvorfor der tales om solceller, de der solvarmeanlæg må da være langt tungere, da de er fyldt med vand. Men det var måske i virkeligheden dem han mente?

  • 0
  • 0

Mit solvarmeanlæg vejer ca 21 kg/m2, i alt ca 300 kg ekstra på taget. Det har kun siddet et år, men indtil nu er der ingen tegn på, at taget har givet sig.

Citat: "Desuden bliver nogle anlæg sat op med beslag, der bliver skruet ned gennem taget. Det kan føre til problemer med fugt og svamp i tagkonstruktionen."
Et dumt spørgsmål: Kan man fastgøre noget til et tag uden at "nå ned" til de underliggende lægter eller spær - limer man det fast - eller ?

http://vvfs.dk/product_info.php?cPath=24&p...

  • 0
  • 0

[quote]Et let tag er i mange nye huse bygget til at bære 25 kg per kvadratmeter

Hvis taget ikke kan tåle der står en 90 kg mand på taget er det på tide at ringe efter den bulldozer Låsby-Svendsen ikke ville bekoste.[/quote]

Er læren ikke bare, at man skal ikke vade rundt oppe på sit tag, hvis der ligger solceller, 1 mtr. tøsne og det blæser 30 m/s? ;-)

  • 0
  • 0

[quote]Desuden bliver nogle anlæg sat op med beslag, der bliver skruet ned gennem taget. Det kan føre til problemer med fugt og svamp i tagkonstruktionen.

Et dumt spørgsmål: Kan man fastgøre noget til et tag uden at "nå ned" til de underliggende lægter eller spær - limer man det fast - eller ?[/quote]
Man kan godt montere solcelleanlæg der har fat under taget, uden at skulle lave huller i tagpladerne, for eksempel med ClickFit tag-kroge:
Installationsvideo: http://youtu.be/MBuHkoOBJDo
http://click-fit.com

Bilka reklamerer for ClikckFit med sætningen "Opgrader til CLICKFIT beslag og gå fra 1 til 20 års garanti."
http://www.bilka.dk/Bolig/Opvarmning/Solce...

  • 0
  • 0

Man skifter altså ikke bare fra eternit til tegl uden at have fået foretaget en beregning om tagkonstruktionen kan bære. Det er jo ikke trykket på een kvadratmeter, men det samlede tryk spærrene yder ud mod muren, træk i hanebånd, osv.

  • 0
  • 0

hvad vejer solceller med sne på.. ?...gir de efter for vind osv.... de skal sættes godt fast..... evt...med en underlægende konstruktion..... og det skal laves af fagfolk..eller folk der ved lidt om byggeri.... ikke et firme der bare rider med på bølgen..og bare skal lave hurtig profit.....

god vind og god sol...... og godt emne..... noget menge ikke tænker over det er...levetiden på solceller....og bortafskaffelse.... så langt er vi ikke nået endnu.... men der er vist tale om bortafskaffelses pladser...rundt omkring i eu....da...det osse skal håndteres korrekt når de en gang har tjent sin tid........

  • 0
  • 0

Når nu vi snakker om noget der er fastmonteret (altså en permanent last). Skal man jo lige huske på tømmerets kedelige egenskab at det bliver træt over tid.
Sneen er jo defineret som værende af kortere varighed og vel kun gældende i brudgrænsetilstanden? Taget skal selvfølgelig også kunne klare Kfiegenlast + sne * 1.5Kfi men deformation over tid kan man ikke se bort fra.
Da langtidsnedbøjningen ganges med en sikkerhedsfaktor på 1.5 er man da nødt til at regne på denne og sikre sig deformationen ikke bliver for stor heller ikke om 10-20 år.
Iøvrigt kan den ekstra last kun på 1 side af taget ændre i stangkrafterne i spærret det er man da også nødt til at regne på? Hvis en smal diagonal ændres fra træk til tryk hvad sker der så? Og hvad med ekstra ruhed ved vindtilfælde?

Iøvrigt synes jeg ikke der er noget galt i at afkræve en bæreevneberegning fra dem der påmontere permanent last på hr og fru danmarks tage som DB kræver. Hvad ved smede, elektrikkere og østeuropæiske håndværkere om deformationer i gitterkonstruktioner uanset hvilken lastkombination vi taler om?

  • 0
  • 0

Mit hus fra 2003 kan med DK spær "kun" oplyst til at bære 0,60 kN/m2. Det passer kun lige til en gibsplade,taglægter, isolering og så betontegl. Så der er ikke rigtigt noget at give af til et solcelle anlæg.

  • 0
  • 0

Tager du så huset med indenfor når det sner?

Det virker da lidt fjollet hvis et hus ikke kan tåle at der ligger lidt sne på taget om vinteren.. :)

  • 0
  • 0

De 25 kg/m2 der snakkes om, er kun for selve tagbelægningen - altså excl. loft og egenvægt fra spær. Som der står er 25 kg/m2 for et let tag - tagpap, decra eller lign. Hvis man ønsker tegl tag skal dette tal sættes op.

Snelast har sin egen "post" i beregningen, og sættes normalt til 1 KN/m2 (100 kg/m2)

Ud over vægten for de forskellige dele af konstruktionen og snelasten, tillægges der også en sikkerhedsfaktor - mener at den er 1,5 for tag. (= +50%)

Tagkonstruktioner er generelt ikke dimensioneret for at der skal ligge 300 kg sne pr m2. Hvis der bliver ved med at falde sne, så skal man faktisk selv sørge for at fjerne noget af sneen fra taget.

  • 0
  • 0

Jeg synes det er skræmmende, at så mange kommentarer herover viser uvidenhed og mangel på metode. Ja, undskyld, men det synes jeg altså.
Lige bortset fra Michael Nielsen.....

Enhver læser med en ingeniørmæssig baggrund burde som udgangspunkt tænke: mon ikke der er et bygningsreglement eller norm for snelast ?

Et simpelt Google-opslag finder straks DS410 og f.eks. En rapport om snekollaps i 2007.
Uden at være bygningsingeniør med speciale i bærende konstruktioner kan enhver udlede: 1) der er forskel på tage før og efter 1977, 2) selv nyere tage kan have problemer med snedriver på læsiden.

Så selvfølgelig kan en tagkonstruktion være / blive belastet til sin beregningsgrænse af solceller / solfanger, men snekaster er betydeligt større.
Men mon ikke der for huse, hvor der erfaringsmæssigt lægger sig snedriver på solsiden, burde betale for en rekalkulation - det burde vel kun lægge 5% til anlægsprisen ?

  • 0
  • 0

Er der ikke en ing. som snart kan finde ud af at lave disse solpaneler som regulær tagbeklædning? Så man slipper for tagsten eller hvad det skal være.
Og kun har solpaneler på taget?

Mvh.

  • 0
  • 0

@Thomas johansen
Nej, drivedannelse (den ene side = læsiden) er det dominerende, undervurderede styrkeproblem. Derfor kolaps i 2007.

Men selvom belastningen var symetrisk, så aflaster det jo ikke taget.

  • 0
  • 0

det er de data for last af taget uden sne som spær fabriken har opgivet til et tag med betontegl. Man mærkeligt at ByggeErrfa eller SBI endnu ikke har noget at byde på mht til last fra solcelleanlæg. SBI har en del om træ og spær.

  • 0
  • 0

Hvem i alverden mener, at solceller kun kan sidde på taget. Mine sidder på facaden i en vinkel på 65 gr, og jeg kan derfor glemme alt om tagbelastninger.

  • 0
  • 0

Hej

Vi tænker på, at få installeret solcelleanlæg. Vi har bølgeeternittag på huset. Der sidder asfaltstykker ved skruerne.

Kan det tænkes at solcelleanlægget kan ødelægget taget ved fugt og svamp,når der sidder disse asfaltstykker ved skruerne. Som det er nu, sidder der en gummidut hen over alle skruerne, det vandtætner, vil jeg tro.

Med hensyn til bæreevnen. Som jeg læser det, har KSO kurserne ikke emnet "bærevne" med. Hvordan kan man så vide om montøren har den rette uddannelse?

  • 0
  • 0

Generelt set beregnes den dimensionerende last på et tag (eller andre konstruktioner) som 1,2 x g + 1,5 x q, hvor q er variabel last - i dette tilfælde altså snelast. Snelastens grundværdi er 0,9 kN/m2 (90 kg/m2) - ifølge en gammel (1998) norm jeg har stående. Det er lang tid siden jeg har beregnet huse i Danmark, så om denne grundværdi har ændret sig, skal jeg ikke kunne sige. g står for egenvægten af taget og denne kan f.eks. regnes som:
Tagsten: 0,50 kN/m2
2 lag afstandslister: 0,05 kN/m2
12 mm OSB og diffusions åben vindspærre: 0,08 kN/m2
Bjælkespær 47x300 cc 600 mm: 0,15 kN/m2
300 mm isolering: 0,06 kN/m2
Gips loft: 0,12 kN/m2
Installationer: 0,15 kN/m2
Ialt: 1,06 kN/m2

Eksemplet er fra et byggeri i Norge hvor snelasten i øvrigt er 3,00 kN/m2 (300 kg/m2). I dette eksempel er der udnyttet loftsrum til beboelse hvorfor jeg har lagt 0,15 kN/m2 på til installationer (det kunne være el, ventilation o.lign.). Hvis loftsrummet ikke var udnyttet til beboelse, ville jeg ikke have lagt de 0,15 kN/m2 på til installationer. I lyset af denne debat - som jo er reel nok, tror jeg at jeg som standard vil lægge 0,15 kN/m2 på til udvendige installationer på taget og så i visse tilfælde 0,15 kN/m2 til indvendige installationer. Det tror jeg at jeg vil gøre for fremtiden. For så er de huse jeg beregner i det mindste fremtidssikret. Men jeg vil dog tro at hvis jeg kontrollerer beregningerne for nogle forskellige byggerier, kan de nok godt tåle at få lagt 0,15 kN/m2 mere egenvægt på i beregningerne. Det ses også af ovenstående at tungt tag (tagsten) vil ligge på ca. halvdelen af den samlede egenvægt af tagkonstruktionene.

Kan man ikke fastgøre anlæggene til taglægterne??

  • 0
  • 0

Er grundlaget for dimensionering af træspær brudlast eller en fastsat maks. nedbøjning?

Begge dele. Man kigger på begge dele og i nogle tilfælde er det nedbøjninger der er dimensionsgivende i andre tilfælde (sjældnere) er det brudlasten.

  • 0
  • 0

@Egon Sørensen

Miljøstyrelsen har et regnestykke mht. vindtryk og andre faktorer:
http://www2.mst.dk/udgiv/publications/2000...

Og uden personlig relation, en kort historie vedr. 'moral':
http://www.co2pro.dk/nyheder/detresmagrise...

  • vil sku nødig bo i dét hus med 'nynedfaldne' celler i stuen, når det stormer allerværst.

Hvor i de 2 nævnte kilder, ser du noget der giver anledning til at billige i modsætning til dyre solceller, blæser oftere ned i stuen?

  • 0
  • 0

Karsten Henneberg - ingen steder?
- jeg pointerer bare at vinden er fuld af energi, og deraf er det tagets/husets svageste konstruktion/punkt der er afgørende for om husejeren/beboeren får uventet 'besøg'.

At montere et kæmpe rig på taget, og så derefter "behændigt" glemme at det (også) ofte blæser kraftigt periodisk - er/kan være dyrt...

  • 0
  • 0

[quote]Generelt set beregnes den dimensionerende last på et tag (eller andre konstruktioner) som 1,2 x g + 1,5 x q, hvor q er variabel last - i dette tilfælde altså snelast.

Nu spørger jeg dumt - jeg er ikke bygningsingeniør og ved ikke en bjælde om statik.

Men hvis jeg læser dit indlæg korrekt får jeg det til:
1,21,06 kN/m2 + 1,50,9 kN/m2 = 2,6 kN/m2
hvilket i runde tal er 260 kg/m2. Se, det lyder jo rimelig fornuftigt i modsætning til de 25 kg/m2.

Nu er dette regneeksempel et "tungt" tag og ikke et let som i hovedartiklen, men 25 kg/m2 lyder helt vanvittigt og som noget man placerer på brændeskuret og hønsehuset.[/quote]

Jo det er rigtigt forstået. I mit eksempel ville den dimensionsgivende belastning for taget som helhed blive ca. 2,6 kN/m2 sådan rundt regnet. Mit indlæg var også lidt en reaktion på at folk tidligere i emnet tilsyneladende ikke er klar over hvor stor en belastning et tag regnes for. I dette eksempel ville 0,15 kN/m2 mere last, svare til ca. en 5,5% forøgelse af lasten. Normalt er bærende (træ)konstruktioner ikke udnyttet til mere end 50-80% af bæreevnen, da det for konstruktioner, der virker som bjælker, næsten altid er nedbøjning der er dimensionsgivende. Og vurdering af nedbøjning er - nå ja - en vurdering, baseret på tommelfinger regler om at den ikke skal overstige f.eks. 1:300 af spændvidden. Men det er en vurdering hvor stor en nedbøjning, der kan accepteres.

  • 0
  • 0

Sne der har ligget i frostvejr med skiftende temperaturer kan komme til at minde om en isblok. Så nærmer vægten sig vist 0,8 kg/l.

  • 0
  • 0

Mange tak for de mange svar, men jeg forstår ikke en meter af det. Vi må vist hellere ha en Ingeniør med på sidelinien, inden vi får monteret et solcelleanlæg. Man kan jo blive helt bekymret.

SUPER GODT at denne artikel var i bladet. Tænk nu hvis.......

  • 0
  • 0

Der er nogle formfaktorer som man ganger på senlasten afhængig af tagets hældning. Fra 0-30 gr. er denne formfaktor 0,8 og for 45 gr vil den være 0,4 og for taghældninger over 60 gr. er den nul. Det er lidt forenklet sagt for der er også andre formfaktorer afhængigt af taget. Men jeg bruger som oftest den største af forfaktorerne og regner snelasten med den formfaktor, jævnt fordelt over hele taget. Dette er ofte på den sikre side - f.eks. er formfakto c2 ved 30 gr. 1,1 og ved 45 gr. 0,55.

Jeg har aldrig medregnet vindlast ved bæreevne beregning af de bærende dele i en tagkonstruktion. Men hvis taghældningen var over 45 gr. kunne man godt overveje det. Men under 45 gr. vil snelasten som regel være større - med mindre huset ligger ude på landet i et fladt landskab, hvor vinden har "frit spil". Her kan vindlasten godt være på 0,7-0,8 kN/m2 for et hus med kip i 8 m's højde.

  • 0
  • 0

Generelt set beregnes den dimensionerende last på et tag (eller andre konstruktioner) som 1,2 x g + 1,5 x q, hvor q er variabel last - i dette tilfælde altså snelast. Snelastens grundværdi er 0,9 kN/m2 (90 kg/m2) - ifølge en gammel (1998) norm jeg har stående. Det er lang tid siden jeg har beregnet huse i Danmark, så om denne grundværdi har ændret sig, skal jeg ikke kunne sige. g står for egenvægten af taget og denne kan f.eks. regnes som:
Tagsten: 0,50 kN/m2
2 lag afstandslister: 0,05 kN/m2
12 mm OSB og diffusions åben vindspærre: 0,08 kN/m2
Bjælkespær 47x300 cc 600 mm: 0,15 kN/m2
300 mm isolering: 0,06 kN/m2
Gips loft: 0,12 kN/m2
Installationer: 0,15 kN/m2
Ialt: 1,06 kN/m2

Det er næsten rigtigt. Under forudsætning af dominerende snelast og normal konsekvensklasse er den regningsmæssige last på taget den maksimale værdi af

p_d = 1.0g + 1.5s + 0.45v eller p_d = 1.2g

hvor s = mu*s_k, mu er en formfaktor for taget (0.8 for fladt tag) og s_k er den kar. terrænværdi på 0.9 kN/m^2 -- v er vindlasten.

Mht. snelasten er den selvfølgelig også afhængig af nedfald, ophobning osv.

  • 0
  • 0
Anders Høg: Er dette efter EuroCode? Jeg er næsten sikker på at EuroCode siger 1,2g + 1,5n (n variabel last). Det er i hvert fald den lastkombination vi som regel bruger til byggerier i Norge, efter EuroCode. Eller også er det bare fordi det er den, der oftest falder ud som værst. Hvad er 0.45v eller p_d = 1.2g???
  • 0
  • 0

Ja det er Eurocode. Jeg skal ikke kunne sige noget om det nationale anneks i Norge, men jeg tvivler stærkt på at de også lægger 20% til egenlasten i en lastkombination med ikke-dominerende egenlast.

Grunden til ovenstående er, at du skal sikre dig, at konstruktionen kan holde til en dominerende variabel last, hvor alle variable laster forøges med 50% plus den reelle egenlast ELLER egenlasten alene plus 20%. Det er en overdimensionering at gange 1.2 på egenlasten samtidig med 1.5 på de variable laster.

De 0.45v er vindlasten, dvs. 1.50.3*v, hvor de 1.5 igen er partialkoefficienten for variable laster, og de 0.3 er kombinationsfaktoren for for vindlast ved dominerende sne. Der ganges kombinationsfaktorer (psi-faktorer) på alle ikke-dominerende variable laster. Dominerende vindlast vil give en snelast på 0 (sneen bliver ikke liggende ved kraftig vind) og er som regel ikke den farligste for alm. saddeltage.

  • 0
  • 0

Ok - vi er rimeligt enige. Når jeg regner last kombinationer f.eks. for last på vægge regner jeg også et par eller tre forskellige for at se hvilken der giver størst last. Men faktisk er der i følge norsk standard fra 2004 en last kombination der hedder 1,35x0,88 på egenvægt + 1,5 på både dominerende og andre variable laster og 1,0 på egenvægt + 1,5 på både dominerende og andre variable laster. Med qsi faktorer også. Mine lastkombinationer som jeg har skrevet dem ind i mit regneark, ser sådan her ud:
Loadcombination A: 1,35xG + 1,5x0,7xS + 1,5x0,5xQ
Loadcombination B: 0,88x1,35xG + 1,5xS + 1,5x0,5xQ
Loadcombination C: 0,9xG + 1,5x0,7xS + 1,5x0,5xQ
Loadcombination D: 0,88x0,9xG + 1,5xS + 1,5x0,5xQ
Det kan jo godt være at det er lidt anderledes i Danmark. I et beregningsprogram jeg har for trækonstruktioner (norsk program) kan jeg se at kombinationen 1,2xg + 1,5xq næsten konsekvenst bruges, hvis ikke altid - og jeg bruger den også selv ofte fordi den er nem og huske og ofte den værste. Om det så er på den sikre side, gør jo ikke noget.

Men ok, det er lidt off-topic. Og vi er jo principielt enige.

  • 0
  • 0

Thorvald og Anders: Og efter jeres ekvilibristiske gennemgang af belastninger m.m.m. :-) : I forhold til alle de indregnede antagelser og sikkerheder, hvor meget betyder det så at fordele lidt solceller på taget?

Hehehehehehe - ja, der gik mere matematik i den end jeg ønskede. Jeg forsøgte at holde det på et simpelt og forenklet niveau - men så blandede Anders sig. hahahahaha..... ;-)

Men - hvis jeg skulle vurdere betydningen af 15 kg/m2 mere last på taget, så er der et par forhold i det:
- Ingeniørteknisk er 0,15 kN/m2 en forholdsvist lille last.
- Nyere tagkonstruktioner og især bjælkespær er i de fleste tilfælde nok ikke noget problem. Især isolerede bjælkespær hvor højden af bjælkerne i nogle tilfælde er bestemt af isoleringstykkelsen mere end af bæreevnen, kan i meget nye huse med meget isolering, gøre at 0,15 kN/m2 mere er uden betydning.
- Ældre tagkonstruktioner og gitterspær konstruktioner bør nok tjekkes i hvert enkelt tilfælde. Når det er gitterspær er det spærfabrikken der beregner dem - og de er ofte ret spinkle, plus at spærfabrikken ikke tager hensyn til sideverts stabilitet, med mindre de bliver bedt om det (og får penge for det). Det er i hvert fald min erfaring med en svensk spærfabrik - og det er i nyere tid. Det var til en industrihal / landbrugshal med 20 m frit spænd og tungt tag. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at sikre tagets bæreevne og sideverts stabilitet - og taget holdt i vintrene med meget sne (bygningen står i Norge). ;-)

Så generelt set ville jeg ikke være så bange for at sætte "lidt solceller" op på tagkonstruktioner jeg selv har beregnet og på nyere huse. Men det er ikke nogen skade til at vurdere de enkelte tilfælde.

  • 0
  • 0

Da jeg er studerende har jeg aldrig anvendt andet end Eurocode -- de gamle DS normer er før min tid. Men jeg mener dog at kunne huske, at partialkoefficienten for variable laster har heddet 1.3 før i tiden i Danmark. Så det har garanteret også været en del anderledes i Norge.
Jeg ser dog ingen grund til konsekvent at overdimensionere konstruktionerne ved at kombinere to lastkombinationer:)

Nå men hele sikkerhedsspørgsmålet er jo bare politik, og skal man konkludere noget på artiklen ud fra denne diskussion -- og især ved at bruge sin sunde fornuft -- må det være, at et tag der kun kan bære 25kg/m^2 er helt forrykt, og der må være gået en faktor 10 tabt et eller andet sted.

Så ja Thorvald, vi er principielt enige:)

  • 0
  • 0
Anders - det er korrekt at før hed lastkombinationen (forenklet) i Danmark 1,0 x egenvægt + 1,3 x variabel last. Og nej, jeg kombinerer ikke to lastkombinationer, når jeg for norske projekter bruger kombinationen 1,2 x egenvægt + 1,5 x variabel last, ifølge norsk standard. (Faktoren 1,2 er egentligt 1,19 = 1,35 x 0,88, men man bruger oftest bare 1,2). I løbet af et år eller to kan det være at jeg kommer til at lave et projekt i Danmark - så finder jeg nok ud af hvad "Dansk" EuroCode siger. :-)

Men ja - de 25 kg/m2 er reelt kun et hønsehus tag - eller selve tagdækningen for let tag.

  • 0
  • 0

Grunden til den manglende integration skal søges i at et integreret anlæg ikke giver de samme muligheder for skattefradrag, idet der så er tale om et tag og ikke en produktionsenhed. Tja, sådan er det med skattevæsnet !

  • 0
  • 0

Jeg fik følgende svar fra en leverandør da jeg spurgte om mit tag kunne holde. Er det noget jeg kan stole på?:

Mit skøn på dit tag (uden at jeg har se det):
Snelast er i forvejen medregnet ind i dine spær som 9 kg/m².

Sneen burde ikke lægge sig på samme måde på de glatte/flade paneler som i de bølgede eternitplader, så teoretisk er der lidt at hente her.

Vind: 7 kg/m².
Hvis vinden trykker på taget, så lægger sneen sig ikke samtidig.

Yderligere er der en sikkerhedskoefficient på 1,5 x tages egenlast. (37,5 kg /m²).

Samlet overdimensionering: (9+7+37,5) 53,5 kg/m².
Nyt: Solceller vejer ca. -10 kg/m².
Overskud efter montering: 43,5 kg/m².

Alt burde være ok.

  • 0
  • 0

Det lyder som noget en studerende (forhåbentligt ikke) kunne finde finde på at svare.

  • Han regner med 25 kg/m2 for taget.
  • Så ganger han det med 1,5 og får 37,5 kg/m2.
  • Men for i øvrigt er sikkerhedsfaktoren på egenvægt 1,2 og ikke 1,5.
  • Nå men så snakker han om hvor meget taget er overdimensioneret ved at sige at overdimensioneringen er snelast, vindlast og egenvægt.............
  • Problemet her er at taget skal dimensioneres for (komplet) egenvægt (med vægt af solcellerne) og snelast i kombination og evt. vindlast, men det bruges sjældent.
  • Solceller til 10 kg/m2 og vi har ellers snakket om 15 kg/m2...

Det lyder for mig som en forfærdeligt gang sludder. Sig mig hvor bor du? Hvis du ikke bor langt fra mig skal jeg gerne kigge på det. Og ellers kan jeg måske vurdere det ud fra billeder af huset og tagkonstruktionen.

  • 0
  • 0

Det lyder som noget en studerende (forhåbentligt ikke) kunne finde finde på at svare.

  • Han regner med 25 kg/m2 for taget.
  • Så ganger han det med 1,5 og får 37,5 kg/m2.
  • Men for i øvrigt er sikkerhedsfaktoren på egenvægt 1,2 og ikke 1,5.
  • Nå men så snakker han om hvor meget taget er overdimensioneret ved at sige at overdimensioneringen er snelast, vindlast og egenvægt.............
  • Problemet her er at taget skal dimensioneres for (komplet) egenvægt (med vægt af solcellerne) og snelast i kombination og evt. vindlast, men det bruges sjældent.
  • Solceller til 10 kg/m2 og vi har ellers snakket om 15 kg/m2...

Det lyder for mig som en forfærdeligt gang sludder. Sig mig hvor bor du? Hvis du ikke bor langt fra mig skal jeg gerne kigge på det. Og ellers kan jeg måske vurdere det ud fra billeder af huset og tagkonstruktionen.

Hej Thorvald. Håber du ser mit svar. Jeg har hentet alle tegninger fra det digitale byggesagsarkiv, som du kan få at se på. Du kan skrive til mig på jacobbruntse@gmail.com.

  • 0
  • 0

Hvor henvender man sig ellers for bare at få en nem beregning på ens spær. Jeg har saksespær fra 1965 med eternit, så sikkert ikke meget at give af. Så der skal jo være nogle der kan fortælle præcis hvordan de skal forstærkes.

  • 0
  • 0

Jeg har købt og fået monteret solceller af et større firma i forvisning om at de måtte have mere kendskab til branchen end de små enkeltmand firmaer der popper op rundt omkring...

Men se billeder her og vurder selv om det er bedre...

www.5771.dk

  • 0
  • 0

Jeg har købt og fået monteret solceller af et større firma i forvisning om at de måtte have mere kendskab til branchen end de små enkeltmand firmaer der popper op rundt omkring...

Men se billeder her og vurder selv om det er bedre...

www.5771.dk

Det havde været pænere hvis taget var blevet udskiftet også, til et nyt og pænere tag - der i farve matcher solcellerne. Selve solcelle montagen ved jeg ikke om der er noget at udsætte på?

  • 0
  • 0

Jeg har købt og fået monteret solceller af et større firma i forvisning om at de måtte have mere kendskab til branchen end de små enkeltmand firmaer der popper op rundt omkring...

Men se billeder her og vurder selv om det er bedre...

www.5771.dk

Det var dog den værste gang klamp jeg har set.

De burde, efter min mening, have anvendt: http://www.gastech.dk/System/Download/Aktu... side 5 til skifer

Jeg tror ikke på, at en pakningsskive udsat for UV-lys også er tæt efter 20 år.

Fejlborede og utætte skifer, tætnes IKKE bare med lidt silicone. Dels tvivler jeg på at man renset tilstrækkelig til at få en ordentlig vedhæftning. Dels at siliconen over tid bliver hårdere med utæthed til følge.

  • 0
  • 0

Tak for dit input.

Der kommer artikel i politikken nu på lørdag om denne og lignede sager. Jeg har startet en sag ved ankenævnet for tekniske installationer. Så må vi se hvad de mener... Men der kan nok gå længe inden den sag slutter...

  • 0
  • 0

Klamphuggere er ikke et nyt fænomen. Du kan også risikere at jordvarme bundfryser din plæne eller indkørsel.
Desværre er det svært at vurdere firmaet før skaden er sket. En vurdering kunne være hvor travlt firmaet har, men den er heller ikke sikker.
I vores daglige handel og vandel er vi blevet vænnet til, at der er en vis basisk kvalitet givet af normer og lignende, men det gælder jo ikke på samme måde for enkeltstående håndværksopgaver.

  • 0
  • 0

....
Der kommer artikel i politikken nu på lørdag om denne og lignede sager. Jeg har startet en sag ved ankenævnet for tekniske installationer. Så må vi se hvad de mener... Men der kan nok gå længe inden den sag slutter...

Hvad er problemet - efter din mening?

  • 0
  • 0

Nej - du har ret. Det er ikke særligt godt lavet. For at sige det pænt. Det kunne næsten ligne en udskiftning af tagkonstruktionen i løbet af et par år. Problemet er vel at JK EL folkene ikke er tømrere. Disse solcelle firmaer burde alliere sig med tømrere til at sætte det op som skal bære solcellerne og når tømrerne har gjort det, kan solcellefirmaet installere solcellerne. Det burde man måske forlange som standard procedure.

  • 0
  • 0

Nej - du har ret. Det er ikke særligt godt lavet. For at sige det pænt. Det kunne næsten ligne en udskiftning af tagkonstruktionen i løbet af et par år. Problemet er vel at JK EL folkene ikke er tømrere. Disse solcelle firmaer burde alliere sig med tømrere til at sætte det op som skal bære solcellerne og når tømrerne har gjort det, kan solcellefirmaet installere solcellerne. Det burde man måske forlange som standard procedure.

nu er det blikkenslagere som laver skiffertage ;)

  • 0
  • 0

[quote]Nej - du har ret. Det er ikke særligt godt lavet. For at sige det pænt. Det kunne næsten ligne en udskiftning af tagkonstruktionen i løbet af et par år. Problemet er vel at JK EL folkene ikke er tømrere. Disse solcelle firmaer burde alliere sig med tømrere til at sætte det op som skal bære solcellerne og når tømrerne har gjort det, kan solcellefirmaet installere solcellerne. Det burde man måske forlange som standard procedure.

nu er det blikkenslagere som laver skiffertage ;)[/quote]

Jo, hvis det er naturskifer. Men det meste af det folk kalder skifer er i virkeligheden eternit.
Og det laver tømrere.

  • 0
  • 0

Det har ikke noget at gøre med om det er blikkenslagere eller pædagoger der laver skifertage. Jeg mener bare at en tømrer har viden om tagkonstruktioner og tage og (burde) derfor vide, hvordan det skal laves for at blive godt og rigtigt.

  • 0
  • 0

[quote]
nu er det blikkenslagere som laver skiffertage ;)

  • Og hvor logisk er det lige? :-) Hvorfor er det ikke tømrere (eller evt. murere) der laver (natur)skifer tage?[/quote]

Logikken var at tage, der skulle kites med tjærekit, havde Rør & Blikkenslagerforbundet overenskomst. Naturskifer blev kitet og tilhørte blikkenslagerne. Men alle skifertage er med undertag nu om dage

I dag, findes der kun meget få Blikkenslagerfirmaer, der er i stand til at arbejde med naturskifer. Det er et naturmateriale, der kan variere meget og der kan være store kassationsprocenter.

  • 0
  • 0

Hej Alle

Som alle andre bekymrede og ansvarlige husejere tænker jeg også på mit tags bæreevne. Jeg får mit solcelle anlæg monteret i løbet af december og er godt nok i syv sind om jeg skal bruge 10.000 kr. på en beregning hos et rådgivende ingeniør firma inden anlægget monteres, de fleste jeg har talt med mener at jeg overreagerer og citat "skyder gråspurve med kanoner" hvis jeg bruger så mange penge på en vurdering af tagets bæreevne, alle mener at 11 kg solcelleanlæg pr. m2 er småting men det vil godt nok være bittert hvis man står midt i en december 99 snestorm og taget bukker under. Mit hus er fra 1975 og taget er bølgeeternit på lægter med 62x120 spær og ca. 96 cm mellem spærerne i en w gitterspær konstruktion - hvis det giver mening. Solcelleanlægget fylder ca. 43 m2 tagflade og vejer ca. 500 kg. Er der andre der har samme tag som måske kan bidrage med erfaringer ? og hvis der er nogen der kender nogen som kender et rådgivende ingeniør firma som laver beregninger til fornuftige priser vil jeg meget gerne have et tip.

  • 0
  • 0
Morten; Du har ret. 11 kg/m2 er ikke småting, hvis taget oprindeligt er beregnet for - lad os sige f.eks. 50 kg/m2 egenvægt. I så fald er plus 11 kg/m2 en ca. 22% forøgelse af belastningen. Det ville jeg ikke kalde småting. Har du tegninger på spærene? (Måske tegninger fra husets oprindelige byggesag). Hvis du har det, kan det være at der står på tegningerne eller det øvrige materiale, hvor meget belastning spærene er regnet for. Så kan du spørge Roust Spær, hvor meget se skal have for at beregne et spær med de aktuelle dimensioner, men med belastninger efter gældende regler plus lasten fra solcelle anlægget. Jeg tvivler på de skal have 10.000,- for en sådan enkelt beregning.
  • 0
  • 0

Jeg har kun lille forstand på solceller, så beklager hvis spørgsmålet lyder dumt...
Men tænker om sneen skal væk fra solcellerne ? Ellers kan de vel ikke lave strøm, hvis sneen ligger og dækker dem til ?
Og i så fald - hvorledes gøres det bedst så solcellernes ikke skades ?
På forhånd tak for svar :)

  • 0
  • 0

Jeg har kun lille forstand på solceller, så beklager hvis spørgsmålet lyder dumt...
Men tænker om sneen skal væk fra solcellerne ? Ellers kan de vel ikke lave strøm, hvis sneen ligger og dækker dem til ?
Og i så fald - hvorledes gøres det bedst så solcellernes ikke skades ?
På forhånd tak for svar :)

Lad sneen ligge.
Der er alt for stor chance for at du beskadiger solcellerne, hvis du begynder at fjerne sne.

  • 0
  • 0
Thorvald- tak for svaret og dit foreslag.

Der står ikke noget i tegningen over huset. Ved du hvordan man forstærker spærerne på et tag som mit ? Måske man bare skulle få det gjort under alle omstændigheder.

Hilsen Morten

  • 0
  • 0
Morten. Det skulle være mærkeligt om ikke der er en snittegning af huset. Men det kan jo godt være at der ikke står noget om de belastninger spærene oprindeligt er regnet for. Men en spærfabrik bør kunne regne spærene og en evt. forstærkning af dem. Jeg tvivler på at det koster 10.000,- - det kan i hvert fald ikke skade at spørge.
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten