Solcelle-roulette: Taberne risikerer at skulle pille anlæg ned fra tagene
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Solcelle-roulette: Taberne risikerer at skulle pille anlæg ned fra tagene

Hver tredje ansøger står til afslag, når støttemidlerne fra kommunernes 20 MW-pulje til solcelleanlæg skal fordeles ved lodtrækning.

Blot syv timer efter, at puljen åbnede for ansøgninger mandag morgen klokken syv, var den overtegnet, og i dag kunne Energinet.dk gøre endelig status: Der er modtaget 715 ansøgninger på samlet 33,6 MW, skriver epn.dk

Det kan blive en alvorlig økonomisk bet for de ansøgere, der for længst har opstillet anlæg, så der kun var papirarbejdet tilbage, når puljen skulle udmøntes. Ifølge en undersøgelse foretaget af Energiforum Danmark i januar har mindst 21 kommuner allerede eksisterende anlæg, som de håber kan komme under puljen.

Læs også: Kommune tjener solceller hjem på ti år trods rundbarbering af støtte

Silkeborg Kommune har således allerede investeret 25 millioner kroner i 40 anlæg med en samlet effekt på 1,8 MW. Nu er det op til lykkens gudinde, om de penge er givet godt eller dårligt ud. Lars Thygesen, ingeniør med ansvar for energiforbruget i Silkeborg Kommune, vurderer, at økonomien i projekterne forsvinder, hvis de ikke kommer med i puljen.

»Såfremt vi ikke får dispensation under puljen og dermed skal leve op til de her krav om udskillelse i et selvstændigt selskab for hvert anlæg, så kommer det enkelte selskab til at skulle konkurrere på lige fod med andre aktører på elmarkedet. Selv om vi godt må sælge strømmen for nul øre pr. kWh til os selv, skal vi stadig svare afgifter af strømmen,« siger Lars Thygesen:

»Så vi bliver altså ramt alvorligt på økonomien, og dermed går økonomien i vores projekter fuldstændig fløjten.«

Læs også: Kommunal solcellepulje skal afgøres ved lodtrækning

Puljen, der blev vedtaget sidste sommer, giver kommunerne dispensation fra elforsyningsloven, der foreskriver, at et kommunalt solcelleanlæg er at betragte som et selvstændigt forsyningsselskab. Derfor kræves det af kommunerne, at de udskiller hvert anlæg i et selvstændigt selskab med en masse administrativt arbejde til følge.

Mange kommuner ser derfor optagelsen i puljen som den eneste realistiske måde, hvorpå det kan blive rentabelt at opsætte solceller på taget af skoler og idrætshaller.

Læs også: Nu kan der komme solceller på skolernes tage

»I det tilfælde, at vi ikke kommer under puljen, er der to løsninger: enten at udskille dem i selvstændige selskaber eller at slukke for anlæggene og pille dem ned igen. Samfundsøkonomisk ville det jo være en fuldstændig tåbelig løsning,« siger Lars Thygesen.

»Men det kan sagtens være, at det er en lige så stor økonomisk fordel for os bare at pille dem ned, for der kommer jo et voldsomt administrativt bøvl med at udskille dem i selvstændige selskaber. Det ville have nogle uoverskuelige konsekvenser,« påpeger han.

På egen risiko

Den tilfældige måde, som puljen skal afgøres på, er et produkt af en bekendtgørelse udarbejdet af Energistyrelsen. Heri foreskrives det, at den dag puljen overskrides, skal de tilsagnene til puljen findes blandt dagens indkomne ansøgninger ved lodtrækning.

»Da bekendtgørelsen var i høring, havde man oprindeligt lavet en ‘først til mølle’-ordning, og så valgte man at supplere den ordning med en lodtrækning,« siger Jane Glindvad, kontorchef i Energistyrelsen.

Tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev og få nyheder om solceller i din indbakke

Lodtrækning på puljens sidste dag var ment som den mest rimelige måde at finde de sidste ansøgere i blandingen af digitale og papiransøgninger. Men da puljen blev lukket samme dag, som den åbnede, er det altså samtlige kommuner, der ikke kan vide, om de er købt eller solgt.

Kunne man ikke have lavet en mere lige fordeling ud på kommunerne?

»Det har der ikke været lagt op til fra politikernes side. Der har ikke været nogen krav til en fordeling i loven. Modellen for udmøntningen af puljen har været forelagt forligskredsen (af energiforliget, red.), og den har de sagt god for,« siger Jane Glindvad.

Læs også: Kommuner skæres i bloktilskud for solceller

Loven, der ligger til grund for puljen, trådte i kraft den 28. juni sidste år og omfatter udelukkende anlæg, der er opstillet eller planlagt efter denne dato.

»Dem, der har opstillet anlæg efter den dato, har gjort det uden at have denne her dispensation, som egentlig er et lovkrav. Man kan så spørge, om det er retfærdigt, at dem, der har gjort noget, de ikke må, skal kunne komme foran dem, som har ventet, fordi de gerne ville følge reglerne,« siger Jane Glindvad.

Læs alle Ingeniørens artikler om solceller

Hun forklarer, at kommunerne siden lovens ikrafttrædelse har været fuldt ud klar over, at udbuddet var begrænset til 20 MW.

»Kommunerne har vidst, at man skulle have en andel i puljen for at få dispensation. Har man opsat anlæg alligevel på forventet efterbevilling, så har man taget en risiko,« siger hun og fortsætter:

»Spørgsmålet er, om man skal belønnes for at løbe en risiko frem for at vente. Vi vurderede, at en lodtrækning var det mest retfærdige i en situation, hvor der er en begrænsning.«

Emner : Solceller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så problemet med kommunale elbesparende foranstaltninger er at der vil løbe færre penge fra en statsstøttet kommunekasse retur til en anden kasse i skatteministeriet, og derfor dette ståhej.

  • 12
  • 0

Administrationen lægger et tæt røgslør over alle de forskellige tilskuds- og afgiftsordninger, der omfatter energisektoren.
Jeg har forlængst opgivet, at forstå denne uigennemtrængelige jungle, men den er da et godt beskæftigelsesprojekt til djøfferne...

  • 18
  • 0

vil ingen ende tage. Til stor gene for de investerende og til stor moro for "folket".
Hvad hulen tænker man på, hvis man da overhovedet kan kalde "at tænke". Hold da op en farce,- jeg venter spændt på næste skøre indslag!

  • 11
  • 0

Landets politikere har intentionerne om energirigtige løsninger, og landets borgere har viljen, lysten og pengene til at føre det ud i livet. Herefter kommer de samme politikere og slukker lyset for enden af tunnelen.
EL bilerne bliver heller ikke til noget - takket være de samme politikere.

  • 9
  • 1

Det er rigtig ærgerligt at regeringen og statsadministrationen ikke kan finde bedre løsninger end dette "trække lod" cirkus.

Og der bruges faktisk timer og menneskelige ressourcer på cirkusset. Tid og ressourcer som kommunerne burde bruge på løsninger og omstilling. For at kunne melde anlæg ind til Energinet.dk skulle kommunerne oprette en medarbejde Nem-ID. Dette måtte Energinet.dk, så dispensere fra, da de ikke havde oplyst dette på forhånd.

  • 7
  • 0

Alt andet lige burde det, med den rette selskabstruktur, i längden medföre mindre bövl & ballade for kommunerne at oprette et selskab per anläg. Det betyder blandt andet at et selskab kan gå konkurs uden at kommunen hänger på regningen, man behöver derfor ikke nödvendigvis at kryds-subsidiere de anläg som ikke fik tilskud. Det er, så vidt jeg er orienteret, heller ikke et designkrav at bare fordi man har et selskab og kommunen ejer det, så skal man pakke det med afdankede politikere, lobbyister og bengnavere. Det kan väre skuffeselskaber, M.A.O.

Man kunne endda fölge nogle af modellerne fra den mere farverige del af det private erhvervsliv, f.ex. med et holdingselskab, som kontrollerer en mängde datterselskaber; datterselskaberne kunne f.ex. lease solcellerne af holdingselskabet og betale licens for de administrative systemer fra "moderskibet" så de ikke har noget overskud at betale skat af. Kurt Thorsen må i övrigt snart väre ude igen, hvis kommunerne mangler en konsulent ;-)

  • 2
  • 0

Hvorfor skal staten overhovedet blande sig i, at kommunerne ønsker at opsætte solceller, og selv aftager strømmen.

Er det de mistede afgifter fordi kommunerne så ikke køber strøm på det offentlige marked, der er årsagen?

Matador: "Betal kr 200 for nytteværdi af egen have"

  • 16
  • 2

Måske skulle man afskaffe offentlig støtte til såkaldt alternativ el-produktion, og i stedet pålægge dem der ønske at producere/levere el til nettet, at en bestemt og stigende procentdel af produktionen skal komme fra alternativ el-produktion, og så må prisdannelsen ske på den baggrund.
Det er vel lidt sørgeligt, at solcellecirkuset har udviklet sig til et beskæftigelsesprojekt for fuldtids papirflyttere og mailskubbere, der leger julelege med hinanden?

  • 6
  • 0

Hvad nu hvis nogen opfandt nogle lamper som kunne oplades om dagen og så lyse når det var mørkt. Disse lamper oplades med solceller om dagen og lyser om natten når det er mørkt.
Kommunen installerer disse armaturer off-grid i deres institutioner sammen med nogle solceller.
skal staten nu blande sig i de afgiftskroner som ikke kommer ind fra den el som kommunen ikke længere bruger til lys i deres installationer.
Vi lever i et samfund sovset ind i afgifter. Det må kunne gøres smartere uden at vi bliver ultraliberalister af den grund

  • 4
  • 0

Så vidt jeg ved må alle da gerne sætte solceller op, og aftage strømmen selv (når den bliver produceret). Man kan blot ikke opnå den fordelagtige nettoafregning, hvis man ikke vinder lodtrækningen.

Som jeg ser det, kan man blot dimensionere sit anlæg til at producere under grundlasten, så skulle der ikke være noget til hinder for at opsætte et solcelleanlæg.

Er det rigtigt forstået?

  • 3
  • 0

Pålægge private virksomheder et samfundsansvar? Nej nu må du da lige....

Markedet er jo det ultimativt vise, og al blanding fra det offentlige er jo bare at gøre ting slemme. Hvis markedet vil vedvarende energi, så kommer det jo >_<

Det er jo også konkurrenceforvridende at forlange at danske elproducenter skal have en vedvarende andel, overfor elproducenterne i andre lande altså.... Og forlanger staten noget, skal der jo alligevel følge støttekroner med, ikke?

</sarkasme>

  • 2
  • 2

Hej Jesper,

Solcellelovgivning er, som alle i denne debat nok ved, en ufattelig indviklet affære, men jeg tror måske, jeg kan afklare det, du spørger om:

Du har ret i, at det er sådan, det forholder sig for private solcelleejere. Kommunerne er imidlertid underlagt en paragraf i elforsyningsloven, der forpligter dem til at oprette et selvstændigt selskab pr. anlæg, når de opsætter solceller på kommunale bygninger.

20 MW-puljen er således en begrænset engangspulje, hvorunder der kan gives dispensation fra netop denne paragraf.

Kommer kommunen ikke ind under puljen vil konstruktionen i dit eksempel altså være, at et selvstændigt selskab ejer produktionen, mens kommunen ejer bygningen, hvor strømmen skal aftages. Derfor bliver der tale om, at strømmen skal ‘sælges’ til bygningen, hvortil der skal svares afgifter, som jo er en anselig del af prisen for strøm.

Giver det mening?

Mvh. Martin, Ingeniøren.

  • 8
  • 0

Tak for svaret, så var det ikke helt så enkelt som jeg troede.
Mon så ikke det i den sidtse ende er bedst at kommunerne agerer kommunerne, så kan andre producere og distribuere strøm.

  • 1
  • 0

Hvis politikernes intention er at vi reelt skal være uafhængige af fossile brændsler, hvorfor så ikke udnytte at kommunerne ejer voldsomt store arealer. Alene Aarhus kommune, hvor jeg arbejder, er meget tæt på at overhale Forsvaret som landets største bygningsejer. Og vi har kapital og politisk vilje til at investere i vedvarende energi - men selvfølgelig vil vi ikke være til grin for egne midler for at fylde statskassen.

  • 7
  • 1

Hvis politikernes intention er at vi reelt skal være uafhængige af fossile brændsler, hvorfor så ikke udnytte at kommunerne ejer voldsomt store arealer. Alene Aarhus kommune, hvor jeg arbejder, er meget tæt på at overhale Forsvaret som landets største bygningsejer. Og vi har kapital og politisk vilje til at investere i vedvarende energi - men selvfølgelig vil vi ikke være til grin for egne midler for at fylde statskassen.

I har for meget kapital i kommunerne? (alt for mange kommuner opkræver for høje skatter - specielt de røde kommuner Århus og København)
Sker der en sikkerhedsvurdering når offentlige bygninger plastres til i solceller? (brandvæsnet må vel stadig ikke slukke en brand i en bygning hvis der er solceller i den?)
Solceller er vel også stadig den mindst økonomiske model for "grøn" strøm?
Er alle de bygninger virkelig nødvendige for kommunens kernedrift?
Jeg føler mig hver dag til grin for de skatte penge jeg betaler til kommune og stat....

  • 1
  • 4

Nej, vi har ikke for meget kapital, men en politisk vilje til at udnytte de muligheder, vi har, til at gøre et lille smule ved klima og forsynings-udfordringerne.
Ja, vi har selvfølgelig styr på brand, arkitektur, statik osv. inden vi sætter solceller op.
Muligvis, men det er noget, vi kan gøre inde i byerne - der er det jo ikke så oplagt med vand eller vindkraft, vel :-).
Majoriteten af bygninerne er vigtige for kommunens kernedrift, f.eks. udgør skoler og daginstitutioner den største enkelt-gruppe af denne kommunes bygningsmasse. Det betyder selvfølgelig ikke at vi ikke har plads til at optimere (mere end vi allerede gør), men man skal ikke forvente store reduktioner her.

Jeg beklager selvfølgelig at du føler dig til grin for skattekronerne, og det er sandsynligvis en ringe trøst at vi er en meget stor mængde ansatte, der gør alt hvad vi kan for at minimere omkostningerne til den offentlige drift...

  • 5
  • 0

Karen Margrethe.

Jeg forstår godt kommunens incitement til at investere I solceller.
Det giver overskud. For kommunen.

Imidlertid er en overodnet vurdering af om der er behov for mere elproduktion om sommeren og om det er den billigste måde - samfundsøkonomisk - at skaffe denne el på, helt fraværende.

Alle større energiprojekter skal vurderes samfundsøkonomisk og kun de projekter, der udviser en positiv samfundsøkonomi, kan vente at blive godkendt.

Solceller har næppe en positiv samfundsøkonomi, hvilket helt overordnet betyder at vi alle bliver mere fattige, jo flere solceller, der installeres.

Men som nævnt så kan en kommune jo ikke se det, når et projekt blot vurderes selskabsøkonomisk. og er heller ikke bundet af andet. (dog bortset som I denne artikel - et særskilt selskab til at drive disse anlæg.)

Ovenstående er desværre noget vi ofte oplever, når noget bliver politisk interessant og kan bruges til at vise politisk handlekraft.

  • 1
  • 0

Citat
Solceller har næppe en positiv samfundsøkonomi, hvilket helt overordnet betyder at vi alle bliver mere fattige, jo flere solceller, der installeres.

Muligt vil bliver fattigere men da beholdning af olie ikke stiger
og derer masser af sol er vi stadig nødt til at bruge for eks
solceller
Lars Andersen
http://solcelletips.dk/

  • 2
  • 1

Lars.

Valget er ikke mellem solceller og olie, men mellem solceller og andet der frembringer el, uden forbrug af brændsler.
(Vind, som et langt billigere alternativ, der ovenikøbet passer betydeligt bedre på elmarkedet)

Din henvisning understreger, hvad jeg også skrev ovenover, at det er rentabelt for den enkelte.
Det EnergiMidt og de fleste andre glemmer at anføre, er den elendige samfundsøkonomi.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten