Hver tredje ansøger står til afslag, når støttemidlerne fra kommunernes 20 MW-pulje til solcelleanlæg skal fordeles ved lodtrækning.
Blot syv timer efter, at puljen åbnede for ansøgninger mandag morgen klokken syv, var den overtegnet, og i dag kunne Energinet.dk gøre endelig status: Der er modtaget 715 ansøgninger på samlet 33,6 MW, skriver epn.dk
Det kan blive en alvorlig økonomisk bet for de ansøgere, der for længst har opstillet anlæg, så der kun var papirarbejdet tilbage, når puljen skulle udmøntes. Ifølge en undersøgelse foretaget af Energiforum Danmark i januar har mindst 21 kommuner allerede eksisterende anlæg, som de håber kan komme under puljen.
Læs også: Kommune tjener solceller hjem på ti år trods rundbarbering af støtte
Silkeborg Kommune har således allerede investeret 25 millioner kroner i 40 anlæg med en samlet effekt på 1,8 MW. Nu er det op til lykkens gudinde, om de penge er givet godt eller dårligt ud. Lars Thygesen, ingeniør med ansvar for energiforbruget i Silkeborg Kommune, vurderer, at økonomien i projekterne forsvinder, hvis de ikke kommer med i puljen.
»Såfremt vi ikke får dispensation under puljen og dermed skal leve op til de her krav om udskillelse i et selvstændigt selskab for hvert anlæg, så kommer det enkelte selskab til at skulle konkurrere på lige fod med andre aktører på elmarkedet. Selv om vi godt må sælge strømmen for nul øre pr. kWh til os selv, skal vi stadig svare afgifter af strømmen,« siger Lars Thygesen:
»Så vi bliver altså ramt alvorligt på økonomien, og dermed går økonomien i vores projekter fuldstændig fløjten.«
Læs også: Kommunal solcellepulje skal afgøres ved lodtrækning
Puljen, der blev vedtaget sidste sommer, giver kommunerne dispensation fra elforsyningsloven, der foreskriver, at et kommunalt solcelleanlæg er at betragte som et selvstændigt forsyningsselskab. Derfor kræves det af kommunerne, at de udskiller hvert anlæg i et selvstændigt selskab med en masse administrativt arbejde til følge.
Mange kommuner ser derfor optagelsen i puljen som den eneste realistiske måde, hvorpå det kan blive rentabelt at opsætte solceller på taget af skoler og idrætshaller.
Læs også: Nu kan der komme solceller på skolernes tage
»I det tilfælde, at vi ikke kommer under puljen, er der to løsninger: enten at udskille dem i selvstændige selskaber eller at slukke for anlæggene og pille dem ned igen. Samfundsøkonomisk ville det jo være en fuldstændig tåbelig løsning,« siger Lars Thygesen.
»Men det kan sagtens være, at det er en lige så stor økonomisk fordel for os bare at pille dem ned, for der kommer jo et voldsomt administrativt bøvl med at udskille dem i selvstændige selskaber. Det ville have nogle uoverskuelige konsekvenser,« påpeger han.
På egen risiko
Den tilfældige måde, som puljen skal afgøres på, er et produkt af en bekendtgørelse udarbejdet af Energistyrelsen. Heri foreskrives det, at den dag puljen overskrides, skal de tilsagnene til puljen findes blandt dagens indkomne ansøgninger ved lodtrækning.
»Da bekendtgørelsen var i høring, havde man oprindeligt lavet en ‘først til mølle’-ordning, og så valgte man at supplere den ordning med en lodtrækning,« siger Jane Glindvad, kontorchef i Energistyrelsen.
Tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev og få nyheder om solceller i din indbakke
Lodtrækning på puljens sidste dag var ment som den mest rimelige måde at finde de sidste ansøgere i blandingen af digitale og papiransøgninger. Men da puljen blev lukket samme dag, som den åbnede, er det altså samtlige kommuner, der ikke kan vide, om de er købt eller solgt.
Kunne man ikke have lavet en mere lige fordeling ud på kommunerne?
»Det har der ikke været lagt op til fra politikernes side. Der har ikke været nogen krav til en fordeling i loven. Modellen for udmøntningen af puljen har været forelagt forligskredsen (af energiforliget, red.), og den har de sagt god for,« siger Jane Glindvad.
Læs også: Kommuner skæres i bloktilskud for solceller
Loven, der ligger til grund for puljen, trådte i kraft den 28. juni sidste år og omfatter udelukkende anlæg, der er opstillet eller planlagt efter denne dato.
»Dem, der har opstillet anlæg efter den dato, har gjort det uden at have denne her dispensation, som egentlig er et lovkrav. Man kan så spørge, om det er retfærdigt, at dem, der har gjort noget, de ikke må, skal kunne komme foran dem, som har ventet, fordi de gerne ville følge reglerne,« siger Jane Glindvad.
Læs alle Ingeniørens artikler om solceller
Hun forklarer, at kommunerne siden lovens ikrafttrædelse har været fuldt ud klar over, at udbuddet var begrænset til 20 MW.
»Kommunerne har vidst, at man skulle have en andel i puljen for at få dispensation. Har man opsat anlæg alligevel på forventet efterbevilling, så har man taget en risiko,« siger hun og fortsætter:
»Spørgsmålet er, om man skal belønnes for at løbe en risiko frem for at vente. Vi vurderede, at en lodtrækning var det mest retfærdige i en situation, hvor der er en begrænsning.«
