Solcelle-lovforslag slukker for solceller på lejeboliger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Solcelle-lovforslag slukker for solceller på lejeboliger

Regeringens nye forslag om at droppe timeafregning af strøm fra solcelle-anlæg over 6 kW vil først og fremmest gå ud over lejere i almene og private udlejningsejendomme, mens erhvervsejede, kommunale og private solcelleanlæg stort set ikke får forringet deres nuværende og fremtidige business case.

Netop konsekvensen for solcelleanlæg på lejeboliger er slet ikke beskrevet i lovforslaget, mens det fremgår, at forringelsen for erhvervsejede og kommunale anlæg befinder sig i peanutklassen – meget langt fra de 100 mio. kr. om året, som lovforslaget sigter på at kunne kradse ind i afgifter.

Læs også: 7.000 solcelleanlæg rammes af nyt hovsa-indgreb

Men cheføkonom Frans Clemmesen fra Boligselskabernes Landsforening (BL) er slet ikke i tvivl om, at det er de mange planlagte anlæg i boligforeninger, der skal levere besparelsen, fordi de nu får trukket tæppet væk under deres økonomi:

»Vi er meget, meget skuffede! I 2013 blev det vedtaget ved lov, at lejeres elforbrug kunne indgå i afregningen af solcellestrømmen fra det fælles anlæg. En del af udmøntningen af denne lov førte frem til, at det mange steder var nødvendigt med en slags virtuel afregningsmodel, og for halvandet år siden fik vi et brev fra ministeren om, at det snart ville blive muligt. I stedet har ministeren lukket for den mulighed – stik mod sit løfte,« siger han.

Lyn fra en klar himmel

Frans Clemmesen forklarer, at man siden efteråret 2015 har ventet på, at nogle formaliteter skulle være i orden, før Energinet.dk kunne sagsbehandle ansøgninger om virtuel netto-afregning, og at alt dette var tæt på at være på plads:

Læs også: 935 MW - og så stopper den danske solcellefest

»Men så kom lovforslaget – som et lyn fra en klar himmel. Ja, Boligselskabernes Landsforening er ikke engang høringspart på lovforslaget,« siger han.

Energipolitisk ordfører for Socialdemokraterne Jens Joel kalder det ’dybt problematisk’, hvis lovforslaget reelt ophæver loven om virtuel afregning og dermed forhindrer, at borgere i udlejningsboliger kan etablere solcelleanlæg, mens borgere med solceller i private boliger ikke bliver berørt.

»Der står intet om konsekvenserne for solcelleanlæg på lejeboliger, ligesom forslagets betydning for den virtuelle afregning er underbelyst,« siger han.

Afgiftsanalysen syltet

Jens Joel oplyser, at han har stillet flere spørgsmål omkring dette i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.

»Vi kan ikke stemme for lovforslaget i dets nuværende udformning. Det er en hovsa-løsning, som ikke grundlæggende løser problemet, og som ikke sikrer en stabil og bæredygtig udbygning med solceller. Det dækker bare over, at regeringen har syltet afgifts-tilskudsanalysen og diskussionen om de nødvendige ændringer af energiafgifterne,« siger han.

Læs også: Analysen er klar: Afgifter på energi skal ændres

Jens Joel forklarer, at det hele jo bunder i den rigtig lykkelige situation, at solceller er blevet meget billigere.

Hvor man tidligere kunne dæmpe udviklingen ved at skrue ned for en støtteordning, så er solceller i dag så billige, at de kan betale sig uden tilskudsordninger og puljer:

»Af tilfældige, historiske årsager har man valgt at støtte solceller med afgiftsfritagelse, der betyder, at jo flere solceller, desto større hul i statskassen. Det holder jo slet ikke, og dette grundlæggende problem må vi altså forholde os til,« siger han.

Læs også: Solcelle-lovforslag vil blot øge salget af batterianlæg

100 MW om året

Virksomheden Gaia Solar, der er veteran på på det danske solcellemarked, har også kigget på forslaget og bekræfter, at det ikke vil få den store indvirkning på anlæg på virksomheder eller kommunale bygninger med solceller, at de nu skal straksafregnes:

»Vores beregninger viser, at deres egetforbrug typisk vil gå fra 95 til 92 pct. ved at blive straksafregnet, fordi anlæggene i forvejen er dimensioneret til, at de kan dække virksomhedernes eller institutionernes egetforbrug, der jo ligger i dagtimerne. Derfor tror jeg ikke, forslaget vil gøre den store forskel for fremtidens solcelleudbygning,« siger udviklingsingeniør Jesper Frausig.

Han tilføjer, at Gaia Solar generelt oplever stor interesse for solceller, og at der ligger mange projekter og venter på ro omkring vilkårene:

»Vi skønner, at der vil blive udbygget med cirka 100 MW solceller om året herhjemme de kommende år – uanset de nye regler,« siger han.

Lovforslaget blev fremsat tirsdag.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det tog jo også kun fire år, at få den lavet !

Lars christian lilleholt var selv én af dem, som ofte efterspurgte den, da han var i opposition.

Hvorfor vælger han så, at ignorére dens konklusion ?

Jeg mener statens drift skal finanseres via skatter.

Borgernes adfærd kan evt. reguleres med pisk/afgift eller gulerod/tilskud.

Men dette skal altså beregnes udfra hvad der er bedst for landets borgere som helhed,
og ikke hvad der er bedst for en kolonne i et regneark.

Jeg kan læse mellem linierne, at man nu er begyndt at italesætte mere og mere at
" solcelleejere jo ikke betaler afgift af den strøm de selv producerer", som om det er noget
de da skal være glade for.

Jamen, jeg er skam også glad for, at jeg ikke skal betale moms af den persille jeg selv
dyrker i haven !

Det er et stejlt skråplan vi bevæger os ud på . . .

\Petter

  • 28
  • 2

Kære Petter
Politikerne har begået mange fejl i støtten til grøn energi, men din sammenligning med persille holder ingen steder. Den strømafgift som solcelleejerne skal betale skal dække deres andel af det fælles elnet, som er forudsætningen for, at de kan komme af med overskudsstrøm og få strøm, når solen ikke skinner nok til at dække deres elbehov. Hvis man skal tillade, at solcelleejere skal slippe for afgift skal deres elforsyning være helt afkoblet fra det offentlige elnet, men det er der nok ikke mange solcelleejere, der ønsker.
Alternativt skal betalingen for selve el-infrastrukturen være adskilt fra el-forbruget, men det vil i praksis næppe være gennemførligt uden at de mindst bemidlede herhjemme kommer til at betale relativt mest, hvilket vil være tilfældet, hvis f.eks. alle grundejere skal betale det samme eller hvis betalingen er afhængig af det bebyggede areal på grunden.

  • 4
  • 18

Det fremmer jo at husejere og andre til at investere i batteriløsninger, så de bruger solenergien 100% selv.
Så tjener energi baronerne og SKAT meget mindre.
Da de nu kun sælger en brøkdel strøm til de husejere som har løsningen. :)
Med de afgifter og tariffer, er investeringen i solceller og batteri hurtigt tjent hjem.

  • 5
  • 1

@Steen husk at holde skidt adskildt fra kanel.

Statens afgifter er IKKE det samme som bidraget til at holde el systemet kørende.

Netop derfor holder Petters sammenligning med moms på hjemme dyrket Persille vand.

  • 23
  • 1

Nedenstående citat fra Gaia viser med alt tydelighed at loven er stort set hamrende ligegyldig at indføre.

"Virksomheden Gaia Solar, der er veteran på på det danske solcellemarked, har også kigget på forslaget og bekræfter, at det ikke vil få den store virkning på anlæg på virksomheder eller kommunale bygninger med solceller, at de nu skal straksafregnes:

»Vores beregninger viser, at deres egetforbrug typisk vil gå fra 95 til 92 pct. ved at blive straksafregnet, fordi anlæggene i forvejen er dimensioneret til, at de kan dække virksomhedernes eller institutionernes egetforbrug, der jo ligger i dagtimerne. Derfor tror jeg ikke, forslaget vil gøre den store forskel for fremtidens solcelleudbygning,« siger udviklingsingeniør Jesper Frausig."

Den eneste gevinst bliver til de der sælger det udstyr som skal håndtere opsamling og behandling af voldsomt store mængder data.

  • 5
  • 0

Da jeg var barn i 50'erne, skulle man betale skat af "sparet" privatforbrug, i praksis typisk af den skønnede produktionen i alle de små køkkenhave, der ikke mindst opstod under besættelsen.

Et for beskedent privatforbrug skulle eftervises i detaljer, og blev betragtet som bevidst skatteunddragelse. Et tema til mange ophedede torskegilde-diskussioner den gang, som mine forældre som så mange også oplevede.

Regeringens næste træk kunne nemt blive en genoplivning af dette begreb med begrundelsen, at solcellebrugere er asociale væsner, som prøver at melde sig ud at samfundet, til skade for fællesskabte faciliteter som fx. strømforsyning.

Så skat på privatforbrugt strøm fra solcelleanlæg - og til Helvede med al den snak om sparet CO2.

CO2 er ikke noget man sparer på; det er noget man inddriver skatter og afgifter med !!!

Jeg ville ikke blive forbavset...

  • 18
  • 1

Kollossalt meget varme spildes fordi regeringen ikke kan lave en lov der fritager det komplicerede regnskab for varme under 50 000 kr

Vi plastrer markerne til med solceller - men sætter ikke solceller på de nybyggede tage

Politikere går med hovedet under armen - MEN DET ER SJOVT NOK VÆLGERNES SKYLD

  • 9
  • 1

En boligforening i Frederikshavn sætter også solceller på taget og bliver slet ikke ramt af dette.

De har valgt ikke at lede overskudsstrømmen ud på elnettet, da prisen er for lille til at det betyder noget réelt for økonomien. I stedet sætter de små lamper op i alle lejlighederne og lyser den grønne smiley, så er der gratis strøm. Lyder den røde, sure smiley, skal de betale for strømmen.
På den måde skal de ikke alle have en elmåler, som de betaler elselskabet 1200 kr for om året, hver lejlighed, men blot en elmåler som boligforeningen tjekker internt og der betales kun for den strøm som ikke er gratis.
De slipper for en masse bøvl og bureaukrati på den måde og beboerne er glade.

  • 17
  • 0

Før man går hent i selvsving over muligheden for afgifter på solcellestrøm, så husk lige på at der allerede er afgifter på elproduktion. Også privat.
Kort sagt: I Danmark er elproduktion afgift belagt.
I loven findes der så vises undtaget fra dette. Blandt andet solcelleanlæg.
Det er dog ikke det samme som at det er en menneskeret at solcellestrøm skal være afgiftsfri.

  • 3
  • 5

Hvorfor er der ikke nogen der omtaler det der er skrevet i det link Peter delte i går?
https://www.pv-magazine.com/2017/05/22/dan...
Det kunne nok være det ikke falder i god jord på folks i forvejen beskattede matrikler.
Og hvad så hvis og når folk begynder at lave egen varme, enten med strømmen eller væskepaneler, sidstnævnte er der ingen der taler om.
Jeg har sagt det før....Fanme nej jeg vil ikke betale ekstra afgift når solen
Skinner på min grund, og de skal ikke blande sig i hvad jeg bruger den til.

  • 11
  • 0

Kort sagt: I Danmark er elproduktion afgift belagt.
I loven findes der så vises undtaget fra dette. Blandt andet solcelleanlæg.
Det er dog ikke det samme som at det er en menneskeret at solcellestrøm skal være afgiftsfri.

Korrekt at vi har en lov der siger at al el produktion skal beskattes,
Vi har også en lov der giver undtagelse fra ovenstående, nemlig egen produceret sol+vind.

Så kan vi diskutere om vi, i dette herrens år 2017, betragter beskatning af solens stråler & frisk luft som undertrykkelse af folket, eller om det er en menneske ret at nyde solens stråler og frisk luft.

Det morsomme er at vi har en borgerlig ultra liberal regering, der åbenbart ikke kan lide når folket opfører sig liberalt.

Ligeledes kan jeg se det komiske i at selvsamme regering. Med den ene hånd plæderer for mindre stat og mere borger, mens de med den anden laver lovgivning der går den modsatte vej.

Så tungen lige i munden............... ! LMFAO

  • 5
  • 1

fordi anlæggene i forvejen er dimensioneret til, at de kan dække virksomhedernes eller institutionernes egetforbrug, der jo ligger i dagtimerne

Heri ligger jo forskellen.

Det giver da nogenlunde god mening at samfundet primært skubber på til anlæg, hvor strømmen bruges lokalt - og undlader det for anlæg, der skal mokke hovedparten af sin produktion ud i nettet, da dissse anlæg banalt er af ringere samfundsmæssig gavn - og dermed kan erstattes af bedre investeringer rent energimæssigt.

Formålet med at afgiftfritage var jo at fremme energiomlægning til ca 1GW sol - ikke at tage hensyn til bestemte befolkningsgruppers økonomi.

Hvad folk måtte have at preferencer for økonomisk omfordeling mellem ejere og lejere må ordnes på anden vis - ikke ved at lave ineffektive energiinvesteringer...

  • 3
  • 2

Det giver da nogenlunde god mening at samfundet primært skubber på til anlæg, hvor strømmen bruges lokalt - og undlader det for anlæg, der skal mokke hovedparten af sin produktion ud i nettet, da dissse anlæg banalt er af ringere samfundsmæssig gavn - og dermed kan erstattes af bedre investeringer rent energimæssigt.


Hvilket jo er det der blev opnået med indførsel at time afregning.
Nærværende lov ændring til straksforbrug ændrer stort set intet ift. timeafregningen.

95% eget forbrug kan næppe kaldes at mokke hovedparten af sin produktion ud på nettet ;-)

  • 0
  • 0

Alternativt skal betalingen for selve el-infrastrukturen være adskilt fra el-forbruget

Det er den eneste mulighed fremover. Prisen for solenergi går kun en vej, og det er ned. Når prisen på egenproduceret solenergi på et tidspunkt når under prisen for transmission, så vil solcelle anlægene vælte frem på tagene (med mindre man da vælger at afgiftsbelægge denne egenproduktion).
Skal der herefter fremover være penge til at opretholde et elforsyningsnet, til de dage hvor solen ikke skinner, så må folk der ønsker adgang til elnettet betale det som det koster.

  • 3
  • 0

I forvejen er fleretageboliger negativt favoriseret i og med at der sættes en begrænsning på solcelleanlæggets størrelse, uafhængigt af hvor mange personer/kvm der skal produceres til.

Reglen hedder 6 kW pr. husholdning (elaftager). I etageboliger betyder det i praksis, at det kun er ejendommens fællesforbrug, der begunstiges ved solceller, mens de enkelte hustande ikke vil kunne aftage solenergien - MEDMINDRE man laver separate elinstallation og elmålere i hver hustand for den aftagne solcelleenergi = STOR UDGIFT = urentabelt..

Parcelhusejeren, derimod, kan opsætte 6 kW anlægget og modregne det i HELE sit privatforbrug.

Igen et eksempel på, at Folketinget med dets sammensætning favoriserer særlige segmenter i befolkningen, typisk (parcel)husejere som FT medlemmerne jo typisk selv er.

Skulle man stille etageboliger mere lige i denne sammenhæng så skulle man ikke sætte en max begrænsning på solcelleanlæggets størrelse alene, men i forhold til ejendommens fælles eludgift, henover de fx seneste 5 år før opstilling af solcelleanlægget.

Så ville store ejendomme blive stillet mere lige mindre ejendomme, og de enkelte beboere stilles også mere lige i forhold til husejere. Men helt lige er det ikke.

Det bliver det først, hvis man i stedet tillod at etageejendomme med store tagflader kunne opsætte store solcelleanlæg, og afsætte produceret energi til elnettet, der så kan indgå som indtægt i (l)ejerforeningen. Det vil også være mere effektivt end de mange små anlæg, der nu kun kan sættes op.

Men sådan tænkes der åbenbart ikke i FT.

  • 7
  • 1

@Steen. Du tager fejl. Solcellejerne betaler transmissionsafgift som alle andre. Det er betaling for drift og vedligehold og markedsmæssig forrentning som ågerpris jo hedder nu om dage. Typisk er transmissionsprisen højere end betalingen for den el man leverer ud på nettet.

  • 6
  • 0

MEDMINDRE man laver separate elinstallation og elmålere i hver hustand for den aftagne solcelleenergi = STOR UDGIFT = urentabelt..

Medmindre man lader boligforeningen afregne med elselskabet og så afregner internt bagefter. Som de gør i Frederikshavn. Det hele jeg skriver, er baseret på min viden derfra og derfra ved jeg at det koster en lejeudgift på 1200 kr/år til elselskabet at have en tilmeldt elmåler. Besparelsen ved kun at have én elmåler pr blok eller pr opgang er til at se. Lejlighederne har deres egne målere, som er opsat af boligforeningen og afregningen sker efter at der er taget højde for den "gratis" strøm som solcellerne producerer og som først og fremmest bruges, før hanen åbnes til elnettet.

  • 2
  • 0

Hvis du har, må du gerne linke/henvise til skriftlig dokumentation for en sådan løsning, idet beskeden til mig har været, at det kræver en ekstra måler i hver lejlighed plus en del administrativt bøvl, idet du skriver at man afregner internt bagefter. En sådan løsning er lejeloven næppe skruet sammen til (selv om den lige er blevet revideret i 2015).
Er der et navn på boligforeningen (lejer, andel eller ejer?).
/Søren

  • 0
  • 0

Formålet med lovforslaget er at bremse opsætningen af solcelleanlæg og give lidt flere afgiftskroner i statskassen. Det skal nok virke meget lidt på begge dele.
Der er bare en række negative virkninger: elproduktionen om sommeren vil i højere grad ske på brændselsfyrede kraftværker med dårlig udnyttelse af energien i brændslet. Der er jo ikke brug for al varmen om sommeren til fjernvarme. Vindkraft giver mindst om sommeren og vandkraften i vores nabolande har måske ikke så meget vand. . Samlet resultat: øget forurening.
Solcelleanlæg på boliger og virksomheder etableres oftest af lokale danske firmaer, som så mister arbejde. Nogle nuværende og alle kommende solcelleejere mister indtægt, der kunne bruges lokalt.

  • 5
  • 0

Vindkraft giver mindst om sommeren og vandkraften i vores nabolande har måske ikke så meget vand.

Men for den samme pris som alle disse "manglende" solanlæg kan opføres vindkraft, der giver stort set samme antal kwh om sommeren og også virker om vinteren. Samtidig er der faktisk langt mest ledig kapacitet i vandmagasinerne om sommeren - ikke om vinteren. Derved vil der faktisk spares brændsel. Og skabes danske arbejdspladser i de (overvejende) danskejede vindmølleparker med mange dansk producerede vindmøller (ulig solceller). Regnestykket er ikke så sort-hvidt.

  • 4
  • 1

Samtidig er der faktisk langt mest ledig kapacitet i vandmagasinerne om sommeren - ikke om vinteren

Claus.

Hvis det er den nordiske vandkraft du udtaler dig om, er det direkte forkert.

Laveste indhold er om foråret. Ultimo april, er det normale.

Det største indhold er ultimo September.

At spare på vandet med mere sol ( som leveret langt hvoedparten af sin produktion netop fra april til oktober), vil give et endnu større indhold ultimo September, og vil forøge risiko for overløb, uden elproduktion.

se evt. http://www.nordpoolspot.com/Market-data1/P...

  • 0
  • 0

Hvis det er den nordiske vandkraft du udtaler dig om, er det direkte forkert.
Laveste indhold er om foråret. Ultimo april, er det normale.
Det største indhold er ultimo September.

Jeg mente ikke indhold; men kapacitet. Af kraft, mere præcis :o)

Jeg burde nok have skrevet "mest ledig kapacitet fra" snarere end "mest ledig kapacitet i", det lyder bare som det gale forholdsord når man læser det højt inde i hovedet :o)

Om vinteren er forbruget af el ihøjst og kapaciteten vigende - men vinden er rigelig det meste af tiden. Faktisk hjælper vi jo vores Norske naboer ganske godt med vindstrøm om vinteren, så de kan spare på vandet (eller sågar pumpe lidt vand baglæns).

Om sommeren løber vandet til - og sågar over sidst på sommeren, og der er tiere perioder med vindstille. Det er i denne periode nordmændene gerne vil af med vandkraft. Og vi gerne vil have den.

Min pointre er netop at vind er et godt supplement til vand; medens sol ikke er det.

  • 2
  • 1

Men for den samme pris som alle disse "manglende" solanlæg kan opføres vindkraft, der giver stort set samme antal kwh om sommeren og også virker om vinteren.


jah... Til gengæld kan sol noget vind ikke kan.

Den leverer altid i dagtimerne hvor vores forbrug er størst, både vinter og sommer.
Rolig nu alle vind fanatikere....
Jeg ved godt at solen ikke er så kraftig om vinteren, men det den leverer om vinteren sker altså også i dagtimerne.
Og det solen leverer om vinteren sparer også på de begrænsede ressourcer: Brændsel og Vandkraft.
Ganske ligesom vind gør.

Overfyldte vandressourcer og overløb er ikke kritisk, tvært om for jo længere tid vi har fuldt opladet batteri og jo mere vi hælder ind i det løbende, jo stejlere kan vi aflade det = endnu mindre brændsel.

Der er selv vintersol et godt tilskud.

Da sol+vind gør at "batteriet" oplades hurtigere forår/sommer jo mindre kritiske bliver de såkaldte tørår.

Det er bedre at græde over spildt vand end at løbe tør for samme.

  • 8
  • 0

Uanset næsten hvor billig sol måske bliver vil det altid være i vejen for udbygning med mere vind.

Mener du virkelig det, Flemming? Jeg fornemmer sjældent samme anbefaling fra andre professionelle rådgivere.
Det er klart, at Danmark ville være kommet billigere til sin første GW solceller ved at investere progressivt fra 2010 frem mod 2020 (vi er i gang med det modsatte nu: mange dyre solceller i 2011 og 2012 og nu meget langsom udbygning med billigere solceller). Hvis vi havde udbygget progressivt og dermed ville have haft ca 4-500MW solceller på nuværende tidspunkt, ville vi så have haft bedre investeringsmiljø for vindmøller? Og dermed flere vindmøller i 2020, hvor vi i begge scenarier har ca 1GW solceller?

  • 1
  • 0

ville vi så have haft bedre investeringsmiljø for vindmøller?

Mængden af energiinvesteringer er næppe et nulsumsspil; men for så vidt angår de store anlæg vil der formentlig - alt andet lige - være mindre kapital til vind når noget bliver brugt til sol. Endnu spiller det næppe den store trille; men det ville være smartere om staten blandede sig uden om sol/vind-valget eller fokuserede sit provenutab på tilskud til varmepumper eller andre elektrificeringer eller sågar sænkning af elafgifter nu hvor vindudbygningen har taget fat, da miljøgevinsten nok er større der... Solceller er bare mere sexede og grønne for en politikker.

  • 1
  • 3

Uanset næsten hvor billig sol måske bliver vil det altid være i vejen for udbygning med mere vind.

Mener du virkelig det, Flemming? Jeg fornemmer sjældent samme anbefaling fra andre professionelle rådgivere.

Mads.
Ja. Ubetinget.
Det er såre enkelt.
Vind kan dække en stor del af behovet vinter og sommer.
Sol er uden praktisk betydning om vinteren.
Når vi vil omlægge opvarmning til en større mængde el, bliver forholdet endnu mere til fordel for vind og ikke solceller.
Prøv selv at regne lidt på det.
Du kan hente timeværdier for elnettet på Energinet. Dk.
Hvad andre rådgivere mener ændrer ikke på min tilgang som baserer sig på ovenstående helt enkle forhold.

  • 4
  • 2

Hvad andre rådgivere mener ændrer ikke på min tilgang som baserer sig på ovenstående helt enkle forhold.


Det Flemming mener, er, at vindmøller får en endnu dårligere økonomi, når de skal konkurrere frit med solceller, ligesom at det bliver svært, at forsvare investering i lange og dyre søkabler, internationale kabler for at flytte strømmen rundt i Europa osv., hvis der er konkurrence fra solceller, der leverer strømmen lokalt, uden ekstra omkostninger til kabling og administration af uønsket overproduktion på blæsende dage - og han har jo ret!
Desuden virker solcellerne fantastisk sammen med kraftvarmeværkerne, der kører mest, når solcellerne ikke producerer, stik mod vindmøllerne, der ødelægger kraftvarmeværkernes mulighed for at producere strøm, og dermed økonomien i lokal strømproduktion til fordel for nordskandinavisk vandkraft og kabelproducenterne.

Det er en skam at vindmøller ikke tåler konkurrence; men med den elendige økonomi de præsterer, kan det næppe overraske nogen, som Flemming ganske rigtigt henleder opmærksomheden på.

  • 1
  • 8

For Danmark er der op mod en størrelsesorden til forskel mellem en solcelles dagsproduktion ved sommer- og vinter-solhverv.


Og hvad så?
Hvis vi vil have megen solstrøm om vinteren, så er det at sætte paneler nok op, og hvis det giver masser af overskudstrøm om sommeren, så står der en masse damlagre der kan absorbere enorme mængder energi.

Hvis du har et problem med at der skal være balance i el produktion, så er vindmøller ganske ligeså håbeløse som solceller.

Nogle gange er der strøm nogle gange er der ikke.

  • 2
  • 2

Uanset næsten hvor billig sol måske bliver vil det altid være i vejen for udbygning med mere vind.


Yderst interessant kommentar fra en der lever af at sætte billige solpaneler op.

Sol er uden praktisk betydning om vinteren.


Jeg synes nu at have læst at fjernvarmen nyder et pænt vintertilskud fra netop sol

Når vi vil omlægge opvarmning til en større mængde el, bliver forholdet endnu mere til fordel for vind og ikke solceller.


Men, hvis det er det vi vil, hvorfor opsætter "du" så en masse solpaneler?

Der er absolut ingen forskel på om damlagre & individuelle VVB'ere bliver opvarmet fra solfanger eller fra solceller: Vandet bliver varmt.

Kun prisen adskiller disse to, med varmepumper er forskellen marginal.

  • 0
  • 3

Fordi solvarme er konkurrencedygtig med gas, biomasse, PV og eldrevne varmepumper.

Når sol ikke leverer, så er der masser af behov for det næstbilligste. Det kan være biomasse og det kan være varmepumper, som kører ved lave elpriser. (som vindkraft er medvirkende til)


Solceller er skam også medvirkende til lave el-priser.

Flemming, det jeg opfatter når jeg læser dine indlæg:
Der er af plads til masser af sol, bare den er billig nok!

Det er netop derfor jeg ikke forstår at sol skal lægges for had, ofte fremstillet som direkte ubrugeligt?
Om nogen så viser du og fjernvarmen jo os at solen er ganske brugbar hele året.

  • 2
  • 2

Solceller er skam også medvirkende til lave el-priser.

Strøm fra sol koster minimum 600 kr/mwh til selve solstrømmen og så transport i nettet, hvis altså den skal virke uden afgift og PSO, hvis strømmen skulle ende i et damlageret via en el-patron.

Det overordnede billede det er at fjernvarmens spildproduktion af strøm i vinterhalvåret er står i vejen for møllestrømmen.

Og om sommeren tager damlagre og solfangere varmeproduktionsmuligheder fra varmepumpen, og varmepumpen som om sommeren kan yde relativ høj cop, og som så relativt har det sværere med vinterproduktionen hvor cop alt andet lige vil være ringere når der optages energi i naturen og dermed udhuler solvarmen varmepumpens mulighed om vinteren, pga der er færre afskrivingstimer til varmepumpen, når den ikke kan få 'de lette' sommertimer.

Varmepumpen er selvsagt et gode for møllerne fordi kan kan aftage kraftvarmeværkernes spildproduktion netop når der er varmebehov ved landets fjernvarmeværker og dermed aftager varmepumpen overskudsproduktionen fra varmeproduktionen så møllestrømmen kan gøre gavn i nettet.

  • 1
  • 4

Flemming, det jeg opfatter når jeg læser dine indlæg:
Der er af plads til masser af sol, bare den er billig nok!

Michael.
Så må du prøve en gang til.
Hvis vi skal have dækket en pæn del af vort årlige elforbrug med sol og vind, så passer vind godt, da variationer og behov følges over året.
Dertil er vind langt det mest effektive og billigste om vinteren.
Derfor vind om vinteren.
Vind leverer også om sommeren. Og det overflødiggør sol celler.
At satse stort på begge vil forringe økonomien for begge, da der ikke er behov om sommeren som er stort nok. Heller ikke Norsk vandkraft har plads om sommeren til mere vand.

  • 2
  • 2

Mon politikerne har tænkt over hvor øjeblikkeligt det skal være og hvad det betyder?
Energi måles jo i effekt gange tid, så en vis tid skal i alle fald bruges til at måle energien.
Mener de mon perioder (50 Hz), sekunder eller minutter, og kan målerne overhovedet gøre dette.
Lyder som et hovsaforslag der ikke er rigtig gennemtænkt, men det er jo ikke noget nyt.
I morgen kommer der et endnu bedre.

  • 3
  • 3

Hvis solcellerne ikke kan forsyne boligen med nok strøm suppleres med strøm fra nettet fra sec til sec, og værdien af solcellestrømmen har stor værdi for ejeren fordi den erstatter dyr købestrøm. Hvis solcellerne producere mere en bologen aftager lægges strømmen ud på nettet fra sec til sec, og værdien af dette salg har ingen nævneværdig værdi for brugeren. Og det er der ingen problem i at styre, og dette er en forringelse for solcelleejeren i forhold til nettoafregning inden for en time.

  • 0
  • 2

Så må du prøve en gang til.


Det gør jeg gerne:

Det er inderligt ligegyldigt om Fjernvarmens damlagre bliver varmet op med solfangere eller overskudsstrøm fra solceller:

  • Vandpytten bliver varm.

Så er spørgsmålet bare hvilken af sol teknologierne vi som samfund mener giver os mest for pengene:
Solcelle strøm til 40øre/kwh eller solvarme til 15 øre/kwh

Solcelle strøm kan med en VP lave varme til 15 øre/Kwh
Solcelle strøm kan bruges til rigtigt meget andet end varmt vand, fleksibelt elforbrug, biler, vaskemaskiner, kølehuse mv.

Solfangere kan kun lave varmt vand.

Begge kan fortrænge brændsel:
Solfangere kan kun fortrænge i det lokalt tilknyttede kraftvarme (individuelle hus)
Solceller kan fortrænge fra alle kraftvarme anlæg (og alle individuelle huse)

  • 1
  • 1

Mon politikerne har tænkt over hvor øjeblikkeligt det skal være og hvad det betyder?


Overhovedet ikke bare nuværende timemålinger misser jævnligt at opsamle data.

At øge dataopsamlingshyppigheden med 3600 vil koste VOLDSOMT dyrt i dataopsamlingsudstyr og tilsvarende serversystemer til databehandling.

Dertil vil der komme pæne samfundsudgifter til batterilagre.

Disse udgifter står på absolut ingen måde i forhold til den korte forsinkelse af solcelle udbygning, som loven ligger op til.

  • 0
  • 0

Solcelle strøm kan med en VP lave varme til 15 øre/Kwh

I sommerhalvåret når solen skinner taler vi om varmepumper som virker ved cop 7 afhængig af luft eller vandtemperaturen hvor varmepumpen optager energi.

Varmepumpe opbygget omkring SIemens multistage kompressor se http://www.nhsoft.dk/work/FG26/Jan/Isobuta...

Hvis varmepumpen køler havvand eller fjordvand skal cop korrigeres for 5 Kw pumpestrøm til at pumpe vand gennem fordamperen og hvis varmepumpen køler på luft bruges der 25 Kw pr optaget mw.

  • 1
  • 0