Solcelle-importør: Straftold tager os til fange
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Solcelle-importør: Straftold tager os til fange

EU begyndte i sidste uge at registrere alle kinesiske solcelleanlæg, der importeres til Europa, med henblik på at pålægge importen straftold. Det sker, fordi EU vil beskytte europæiske firmaer, men fordi EU's plan er at indføre straftolden med tilbagevirkende kraft, vil tolden også straffe netop europæiske solcellevirksomheder.

Det kan Kim Jessen, teknisk direktør i virksomheden Solia A/S, tale med om. Firmaet importerer solceller fra Kina og afhænder dem til danske forhandlere.

»Det er at holde folk som gidsler,« er hans umiddelbare reaktion oven på udmeldingen fra EU, der har åbnet et økonomisk jordfaldshul for virksomheder som Solia.

Kim Jessen føler sig taget til fange, da tolden vil ramme med tilbagevirkende kraft. I Kim Jessens tilfælde dybt uheldigt, da han har en 15 containere stor ladning af solceller på vej til Europa fra Kina i dette øjeblik. De vil blive registreret, når de kommer i havn, og han skal betale i tilfælde af, at EU endelig vedtager en straftold.

Læs også: EU varsler faretruende straftold på kinesiske solceller

Containerne indholder i alt 3 MW solceller, og hver container har en værdi af cirka en million kroner. Salgskontrakterne er underskrevet, og de første forudbetalinger er allerede faldet.

Det er uvist, hvor stor tolden vil være. I USA er der indført en lignende told, der ligger på omkring 30 procent. På rygtebasis går der forlydender om, at en europæisk told kan snige sig op på hele 50 eller 60 procent. Under alle omstændigheder står Kim Jessen til at skulle tilbagebetale millionbeløb, hvis nogen af de omtalte toldsatser viser sig at blive virkelighed.

Overvejer at sende solcellerne retur

»Jeg er frustreret. Det er anledning til frustration, når der først var en velfungerende solcelleordning. Den blev så lavet om. Så får vi slået hul på bylden igen, men så bliver der igen ændret på vilkårene. Vi kan jo ikke lave en fornuftig forretning på baggrund af det her. Der er ingen, der tør foretage sig noget som helst.«

Solia og de aftagere, virksomheden leverer til, er ellers kommet på fode igen, efter at solcellemarkedet led et ordentligt knæk efter solcelleaftalen sidste år. De har formået at udnytte den markedsfordel, at regeringen og forligspartierne blev enige om at tillade store solcelleanlæg på helt op til 400 kWp.

Efter lovændringen kunne flere se idéen med de store anlæg. Godsejere, landmænd og private med større ejendomme bestiller solceller gennem de firmaer, som Solia sælger sin kinesiske import til. Der er daglige forespørgsler på de store anlæg, og virksomheden sælger i gennemsnit to store anlæg om ugen. Sådan har det i hvert fald været indtil nu..

Efter EU's udmelding er der ifølge Kim Jessen for mange usikkerheder forbundet med at handle med solceller. Importøren revser de europæiske producenter, der har anmodet EU om tolden for at beskytte deres forretninger. Det fører bare til, at det er hans virksomhed, der lukker i stedet for deres, siger han.

Læs også: Minister om straftold på Kina-solceller: »Jeg kan ikke spå«

Men samtidig melder han sig klar til at indrette virksomheden efter markedet. Bliver solceller dyrere i Europa, må han finde en balancegang - det er EU's mulighed for at opkræve betaling med tilbagevirkende kraft, som han harcelerer over.

»Jeg synes, at det er noget svineri! Hvad vil de have, man skal gøre? Fint, at EU har finder ud af, de vil lave en straftold. Men så tag dog og gør det på nogle reelle forhold, som vi kan forholde os til. Du tager heller ikke ned i Bilka og køber et fjernsyn for at få at vide tre måneder efter, at du skal betale 15.000 kroner oveni.«

Faktisk er situationen så grotesk, mener han, at han overvejer at tage alternative metoder i brug for at slippe for at punge ud.

»De paneler, der kommer til Danmark nu, nægter jeg at modtage. Jeg har ikke penge til at løbe risikoen og tage imod dem. Det er billigere for mig at få dem opmagasineret i en toldfri havn et eller andet sted indtil august (hvor EU senest træffer afgørelsen, red.), betale lagerplads, give kunderne pengene tilbage og sende dem hjem til Kina. Jeg vil hellere miste opgaverne, end jeg vil køre min forretning i sænk,« siger Kim Jessen.

Artiklen er blevet rettet, da Kim Jessen tidligere var citeret for, at Solia A/S må dreje nøglen om. Det er en misforståelse mellem kilden og journalisten. Derfor er overskriften ændret, ligesom at et citat er fjernet fra teksten. Ingeniøren beklager fejlen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er svineri at holde firmaer skakmat i sådanne situationer, bare fordi at EU ikke har fået reglerne helt færdige, men samtidig godt vil have så mange penge i kassen som muligt og derfor laver sådanne en ordning med tilbagevirkene kraft.
Dette skaber jo ikke ligefrem vækst i EU.

  • 6
  • 0

Co2 politikernes vægtstang, hvor det skal undgåes at private konkurrerer med det afgiftbelagte forsyningsnet, netop de økonomiske forbundne kar, må ikke forstyrres.
Afgifterne bliver et hul i kasserne hvis vi forbrugere bruger mindre, eller selv bliver leverandører, og vores medborgere skal betale højere skat.
Politikerne elsker at bekæmpe det onde især Co2, men de ønsker aldrig at give slip på indtægterne, og historien får aldrig ende.
Ingen sidespring. Finn Bjerrehave Vig

  • 4
  • 0

Hvis man læser om den amerikanske behandling af sagen, så er tolden der også blevet pålagt med tilbagevirkende kraft. Tolden bliver pålagt som en form for bøde for ikke at have opfyldt det internationale handelsregelsæt - og man kan jo godt give bøder tilbage i tid.

  • 0
  • 0

Hvis man læser om den amerikanske behandling af sagen, så er tolden der også blevet pålagt med tilbagevirkende kraft. Tolden bliver pålagt som en form for bøde for ikke at have opfyldt det internationale handelsregelsæt - og man kan jo godt give bøder tilbage i tid.

Hvis der bliver "opkrævet told bagud": Bliver regning sendt til sælgeren i Kina, eller til køber/importør i EU?

Det må da være træls at købe en vare, og medens den er på vej bliver der pludselig lagt en ekstra afgift på - det synes jeg ikke lyder rimeligt.

Hvis EU derimod melder ud, at alt hvad der bliver "købt fra i dag", kan risikere at få en ekstra afgift, er det op til køber at vurdere om prisen i dag plus en mulig ekstraregning er et køb værd.

  • 1
  • 0

Statsstøtten er ikke ulovlig.
Der står intet i kinas lovgivning, om at det er ulovligt at give statsstøttetil solceller.
Og EU lovgivning gælder ikke i Kina.

Det er EU der er skurken i dette tilfælde.

  • 2
  • 0

EU er netop nu ved at undersøge om der gives statsstøtte som berettiger til at pålægge told. Derfor burde man vente med sanktioner til man ved noget med sikkerhed.
Problemet er at venter Solia på en afgørelse, ja så er der ingen omsætning det næste halve år. Det giver ingen mening.
I øvrigt en stærkt fordrejet artikel. Uanset hvad der sker, så er Solia IKKE på vej til at lukke. Der er noget journalisten har misforstået.

  • 1
  • 0

Priserne på disse paneler fra Kina (150 W) ligger på omkring kr. 600 pr stk.
Så der er vel plads til at betale lidt importtold, med priser man sælger dem til her i landet.
Iøvrigt falder priserne på disse paneler med 1-2 % pr måned for tiden!

  • 0
  • 0

Jo "lidt importtold" er OK. Men vi taler et niveau 50-120%, altså ud fra dit regnestykke min. kr. 900,-.
I øvrigt er jeg ikke utilfreds med tolden, men at jeg ikke ved hvilken pris jeg har varerne til, da det først bliver besluttet til august men med tilbagevirkende kraft.
Hvor har du det med de faldende priser fra? Citerer du bare Martin Lidegaard? For han ved ikke hvad han snakker om, har vi kunnet konstatere.

  • 1
  • 0

Der findes forskellige pris index på nettet hvor både trends, aktuelle priser (indkøb /salg), historiske priser, producent lande etc. ligger, det er faktisk et meget åbent marked hvad prisstruktur angår, så der er ikke så mange hemmeligheder der. Og hvis du regner "lidt" baglæns på de tal der er i ovenstående artikel passer det jo meget godt.

  • 0
  • 0

at man rent moralsk kunne være lige så speget som de andre var røgede ....

Overført i dette til, at når man ikke kan få klar besked om man skal opkræve den nye straftold hos ens kunde, kan man også lade et "skuffeselskab" stå for importen, og så må Skat jo se om de kan hente deres tilgodehavende her .... (hvis der er noget)

  • 0
  • 0

Det er svineri at holde firmaer skakmat i sådanne situationer, bare fordi at EU ikke har fået reglerne helt færdige, men samtidig godt vil have så mange penge i kassen som muligt og derfor laver sådanne en ordning med tilbagevirkene kraft.
Dette skaber jo ikke ligefrem vækst i EU.

Importfirmaet har vel daarligt vaeret i god tro hvis priserne fra Kina konsekvent har vaeret 20-30% lavere end alle andre steder og naar alle nu har talt om dumping og muligheden for straftold i lang tid. Det er lidt som at vaere overrasket over at de PH-lamper, designermoebler og B&O anlaeg de koebte paa bodegaen viser sig at vaere stjaalne.

Det er da glaedeligt at EU griber ind for at beskytte europaeiske arbejdspladser i produktion af solceller. Taenk hvis der var grebet ind i vaerftsindustrien inden Lindoe lukkede.

  • 0
  • 2

Man forsøger at få det til at ligne et sprørgsmål om lokale solcelle producenters interesser. Men er det ikke temmeligt amatøragtigt og meget dårlig eller modstridende politik, at EU ikke udnytter Kinas favorable tilbud og lavpris energiforsyning? Tag dog imod tilbuddet og hamstre solceller i øst og vest så længe Kina ønsker at forsyne. Hele misæren handler tydeligvis kun om en eneste ting, og det er at begrænse alle EU borgeres adgang til gratis eller grøn energi fordi magteliten får vanskelig ved at kontrollere energiforsyningen og de lukrative energiafgifter som magteliten financierer sine ulykker med. Men selvfølgeligt ender det da med at hele balladen bliver tørret af i skuffeselskaber og det er staten da ligeglad med. Som en anden skrev oppe i tråden her, så længe situationen ikke er afklaret kan der ikke sælges kinesiske paneler, aha... så hvorfor mon EU har skabt næsten et helt års usikkerhed på solcellemarkedet.... Det er netop fordi hele øvelsen handler om at begrænse udbredelsen af solceller. De lokale producenters priser sammenholdt med de nye solcelleregler betyder jo at det ikke vil være rentabelt at udnytte solenergi til strøm i Danmark hvis man skal betale den høje lokale pris pr. kw. i etableringsomkostninger. Staten og EU er skurk i dette cirkus, og regeringen taler med to tunger når de hykler om grøn energi, hvordan ser regnestykket ud hvis man regner den tabte energi eller prisforskellen op mod det tab det vil være for lokale producenter. Mon ikke et sådant regnestykke ville falde ud til billige kinesiske panelers fordel? Så det er klart, det ikke er der skoen trykker, det er nok nærmere et spørgsmål om kontrollen med energiforsyningen og afgifterne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten