Solcelle-ejere kan se frem til årlig ekstraregning på 500-1.500 kroner

Nye afregningsregler for solcelleejere, som fremover skal betale for adgang og brug af elnettet, er nu på trapperne efter flere års tilløb.

OPDATERET: Danske solcelle-ejere skal efter al sandsynlighed hoste op med 500-1.500 kroner om året til det lokale netselskab fra næste år. Pengene skal dække solcelleejernes ’slid’ på og adgang til elnettet samt ekstra udgifter til administration.

Ekstrabetalingen er en konsekvens af nye afregningsprincipper for solcelle-anlæg, som elselskabernes brancheforening, Dansk Energi efter flere års tilløb nu har fået udformet og anmeldt til Energitilsynet. Afregningsprincipperne er netop er sendt i høring.

Læs også: Solcelleejere får ekstraregning på 1.000 kroner fra elselskaberne

»Vi har beregnet, at ekstraregningen alt i alt vil svinge mellem 500 og 1.500 kroner for en solcelleejer. Beløbet varierer efter, hvilket netselskab der er tale om, og hvor meget solcellestrøm forbrugeren kan forbruge i den samme time og således nedbringe forbrug fra nettet,« forklarer chefkonsulent fra Dansk Energi Torben Møller Petersen.

Gamle solcelle-ejere rammes

Det er først og fremmest solcelleejere, der er på den gamle ordning, kaldet årsnettoafregning, der vil få en ekstra regning.

Hvad angår anlægsejere, der har købt et solcelleanlæg efter 20. november 2012, så modregnes egenproduktion og forbrug for disse anlæg i forvejen på timebasis. Her vil opgørelsen af netto-elkøbet fra nettet automatisk være større og dermed vil solcelle-ejerne automatisk betale mere i nettarif.

Om dette princip er gennemført i praksis ude hos de enkelte netselskaber, har Dansk Energi endnu ikke noget overblik over. Derfor kan man ikke sige noget generelt om ekstraregningens størrelse for denne type kunder, fordi den vil være forskellig fra netselskab til netselskab.

De nye afregningsregler afløser en situation, hvor ejere af solcelleanlæg ikke betalte for at have nettet til rådighed og kun betalte nettarif for deres netto-elforbrug på årsbasis. En praksis, som Dansk Energi havde anbefalet tilbage i 2011 for at fremme de decentrale grønne teknologier.

Elkunder skal deles om betaling

Ifølge Torben Møller Petersen fandt man efterfølgende, at det ikke var retfærdigt, at ikke-solcelleejerne skulle betale for de udgifter, som det betydelige antal solcelleejere efterhånden er årsag til i elnettet:

»Derfor har vi arbejdet med at finde en model for netselskabernes afregning af solcellekunder, så de forskellige kundegrupper deler udgifterne ligeligt,« forklarer han.

Læs også: Elselskaber beroliger: Vi pønser ikke på stor ekstraregning for solceller

Betalingen består helt konkret af et fast, årligt rådighedsbeløb på 65 kroner for anlæg op til 50 kW, betaling af nettarif på al den strøm, som solcelleejeren trækker, og endelig ekstra betaling til administration af solcelle-ejere, som både skal have behandlet produktions- og forbrugsdata.

Modellen er anmeldt til Energitilsynet, hvor principperne er ’taget til efterretning’, hvilket vil sige, at tilsynet har tjekket, at den er i overensstemmelse med loven.

Frem til i torsdag den 21. maj er modellen i høring, hvorefter den forventes ’godkendt’ af Energitilsynet på deres næste møde.

Herefter skal de enkelte netselskaber efterfølgende hver for sig søge om konkret godkendelse af deres tariffer og abonnementsbetaling. Selskaberne skal herefter varsle kunderne om en prisstigning - mindst 3 måneder før prisen sættes op.

Afregningsprincipperne blev i første gang fremlagt og taget til efterretning af energitilsynet i 2014. Da Dansk Energi efterfølgende forenklede reglerne omkring afregning af rådighedsbeløbet, skal principperne nu atter i høring og behandles af Energitilsynet.

Læs også: Nu er det afgjort: Solcelleejere mister rabat

Artiklen er opdateret med en præcisering af, hvilke solcelle-ejere, der vil rammes af ekstraregningen.

Kommentarer (67)

Køb et par gaffeltruck batterier, og gå off grid, er der nok der gør det kan det være at elselskaberne kommer på bedre tanker, for det er jo rent røveri, tak for samarbejdet

  • 18
  • 13

Der skal mange 1000 lapper til at betale for ø-drift. Både på den korte og den lange bane er det billigere at betale for nettet som batteri. Det er agere også UPS for dig hver gang solen ikke skinner, og så billige kan du ikke få en UPS der dækker et helt hus!

Det er desuden en smule snæversynet at hidse sig op over at resten af Danmark ikke bør betale for den ekstra brug på infrastruktur samt omkostninger til administration, som solcelleejere belaster selskaberne med.

/Martin

  • 32
  • 11

Jeg må indrømme at jeg har svært ved at se de store ekstra omkostninger der er ifbm at der leveres el ud på nettet. Alle forbrugere får jo efterhånden fjernaflæste målere, og om der skal aflæses et eller to tal er da på ingen måder omkostningsfuld.
Og argumentet for at man belaster nettet ved at levere så få kw ud på nettet holder jo IKKE en meter.. da overskudsproduktionen jo lige netop "slider" mindre, ved at den selvsamme el jo "løber" direkte ind til naboen (nærmeste forbruger)... Så på den konto burde man jo have penge tilbage for at hjælpe med mindre slid på nettet (pga mindre transportvej for el-producent til forbrugeren).

Hvad mon alle havvindmøllerne skal betale for den selv samme service ... Nå nej .. de får vist nok i hoved og bagdel !!!

  • 20
  • 13

Først agiterer man for solceller. Når de er etableret sættes bidraget eller skatten op.
Det samme skete med de private vindmøller. Se hvor mange der stadig kører.

  • 18
  • 4

Afgiften kommer vel kun på tale hvis man sender overskudsstrøm ud på nettet.

Den del af året hvor man kan klare sig med sine solceller og batterier er man off-grid (ingen ekstra afgift), ellers er man bare almindelig elkunde til den strøm man ikke selv kan producere (ingen ekstra afgift).

  • 7
  • 0

Hvis du har et 6KWp solcelle anlæg, laver du ca. 5.500KWh om året, og ca. 1/3 af det ligger om vinteren. hvis vi antager dit årlige EL forbrug er 4.000KWh, så ligger mindst 2000KWh om vinteren.

Det antages at du skal have et lager til 10 dage:
4000/365*10 = 101KWh

Med Tesla powerwall koster det 10*22.000kr = 220.000kr

Med blybatterier (85Ah 12V marine batteri set i Aldi til 600kr) 100*600kr = 60.000kr.

Jeg er ved at gå off grid i sommerhuset, med 40KWh lager, og jeg kører EL bil.

  • 10
  • 2

Hvad med den gevinst elselskaberne har ved at købe den dyre strøm i dagtimerne og sælge den igen om aftenen når vi kommer hjem og elprisen er lavere?

Og en anden ting - vi betaler vel allerede for at være tilsluttet elnettet - den smule el der sendes ud, kan den slide kobberledningen op? Kan man overhovedet slide en ledning?

Kan man ikke bare kalde det skat - det er meget nemmere.

  • 19
  • 7

Man kan jo ikke ændre sin installation (ny inverter med batteritilslutning) uden at ændre sine stamdata. Dermed skal man over på den timeafregnede ordning, hvis der da ikke laves dispensationsregler.

  • 3
  • 0

Husk dine blybatterier skal stå i et opvarmet rum (15 - 25 grader) for at det ikke skal gå ud over kapaciteten.

  • 7
  • 0

Det antages at du skal have et lager til 10 dage:
4000/365*10 = 101KWh

Mindre kan vel også gøre det.

Hvis der produceres 5000 kWh om året, og vi kun bruger 3/7 med det samme, så tjener vi på salg af el 50004/70,17 kr = 485 kr. Herfra skal trækkes omkostningerne ved at være producent ca 1000 kr. Så vi har et tab på 515 kr.

Det gider vi ikke, så øvelsen består i om det bedst kan betale sig at have batterier, en varmepatron, eller slukke for anlæget når der er eloverløb.

Hvis inverteren allerede kan håndtere et batteri, og et batteri kan flytte 1 kWh pr dag fra dag til aften, så sparer vi 2 kr/dag, mod en investering på 600 kr. Skal vi videre sige at vi kun bruger 50% af batteriets kapacitet for at få en lang levetid, og der kun er sol nok til at lade batteriet 3/4 af alle dage får du en pay-back tid på 800 dage, lidt over 2 år.
Det lyder ok i mine øre.

Resten ryger i en elpatron i fuglebadet.

  • 7
  • 1

Jeg har ikke en pind forstand på strøm og strømnet men vi har solceller på vores tag og jeg synes det lyder som en rigtig god ide at gå delvist off-grid, så mit spørgsmål til jer som har forstand på den slags er: kan man få sin elektriker til at sætte systemet sådan op at man bruger sin egen solcellestrøm, men at denne ikke er forbundet med det 'offentlige' strømnet, så man altså ikke sælger af den, men blot bruger strømnettet i de perioder hvor solcellerne ikke producerer nok. Så ville man vel bare være en 'helt almindelig' strømkunde - eller er der noget som taler imod det? Altså en slags delvis off-grid men uden lagringssystem. Det kan godt være nogen af ovenstående allerede har svaret på spørgsmålet, men sproget var så bare lidt for teknisk for en 'høne' som mig der ikke har den store grundforståelse for hvordan vi overhovedet får lys i lampen :)

  • 3
  • 0

kan man få sin elektriker til at sætte systemet sådan op at man bruger sin egen solcellestrøm, men at denne ikke er forbundet med det 'offentlige' strømnet

Tjoh, det kan man godt - men hvad vil du gøre med al den strøm solcellerne producerer, som du ikke bruger?
Strøm skal produceres og bruges øjeblikkeligt - eller lagres. Overskud går til spilde, underskud begrænser anvendeligheden.

Man kan sikkert finde kurver for strømforbrug, det giver en antydning af hvor meget folks forbrug svinger. Det smarte ved nettet er at forbruget udjævner sig noget når vi er mange nok.

  • 4
  • 0

Men sagen bliver jo en anelse bøvlet for mig som solcelleejer (afhængig af hvilken afregningsform der måtte vælges).

Jeg sender det meste af min produktion ud på nettet, fordi det meste mit forbrug uheldigvis ligger på en anden fase end det der produceres på. Dvs. jeg både importerer og eksporterer en masse strøm.
Så skal jeg nu til at omlægge mit el-net pga. dette?

  • 0
  • 0

Selv ved timeafregning får man en vis brug af nettet som batteri, så jeg ville være skeptisk overfor at kunne bruge 3/7 selv uden at sende strøm ud på nettet.

  • 1
  • 0

Når der allerede er etableret automatisk fjernaflæsning, hvor mange ekstraomkostninger kan der så være ved databehandling af lidt salg?

Den reelle omkostning ved en forbruger må være ved den maksimale belastning som forbrugeren kan tænkes at trække/levere, og så kan der jo ikke være omkostninger ved en hustand med almindelig 3 fase installation leverer op til 6kW til nettet, eftersom den maksimale belastning i så fald stadig er ind i huset, ikke ud.

  • 4
  • 2

Citat ":betaling af nettarif på al den strøm, som solcelleejeren trækker, og endelig ekstra betaling til administration af solcelle-ejere, som både skal have behandlet produktions- og forbrugsdata"
Nu betaler ve net-abonnement og strøm abonnement til vores elselskab. Skal vi så derudover betale en nattarif på den strøm vi henter? Vi har nettoordning, og lægger al strøm på nettet og bruger det senere.

  • 2
  • 2

Ikke at jeg på nogen måder finder dette fornuftigt. Jeg mener dette er endnu en dårlig undskyldning for at kunne betale for vindmøller for andre folks penge - ved at gøre solceller mindre rentable.

MEN - der er nu altså lidt om snakken om "slid". Ikke at kobberet bliver slidt, men det belaster centralkraftværkerne uforholdsmæssigt meget fordi de skal levere blindeffekt til solcelleanlægene - men det er ikke anderledes end vindmøller der heller ikke kan levere watt-løs effekt. Det betyder at kraftværkerne leverer mere reaktiv effekt som "fylder" i kablerne - dermed får kraftværkerne et større transmissionstab end hvis de havde leveret den samme effekt selv - og det betyder også at kraftværkerne skal bruge mere energi for at opfylde nettets reaktive "forbrug".

Med udgangspunkt i forbruget af reaktiv effekt fra kraftværkerne giver det derfor god mening at man skal "straffes" lidt for at levere strøm af "dårlig" kvalitet ind på nettet på bekostning af andre leverandører. Men mit spørgsmål er så - bliver vindmøller også afregnet efter den påvirkning som de har på kraftværkernes cos phi? Jeg kan forestille mig det helt ekstreme tilfælde hvor vindmøllerne leverer hele den watt effekt som nettet efterspørger, hermed bliver kraftværkernes Cos Phi = 0, altså ingen levering af watt. Her vil du så have kraftværker der bliver nødt til at lade generatorer stå og roterer uden at leverer en eneste watt og derfor uden at blive afregnet en øre på trods af at de ikke kan stoppe generatoren uden at nettet vælter. Hvem betaler for den energi som kraftværket fyrer ud af skorstenen for at levere "ingenting" til nettet?

  • 4
  • 4

Først agiterer man for solceller. Når de er etableret sættes bidraget eller skatten op.
Det samme skete med de private vindmøller. Se hvor mange der stadig kører.

Der var vel ingen (ved sine fulde fem) der troede på, at skiftende danske regeringer ville holde en så uholdbar aftale ved lige i de mange mange år, det krævedes for at opnå det store fordele, der (tilsyneladende) var ved at opsætte private solceller - på økonomisk bekostning af dem, der ikke havde muligheden?

mvh Flemming
Som har masser af tagareal - men ikke stoler på skiftende regeringer med SÅ lang horisont ;o)

  • 9
  • 2

Det har du helt ret i, men der kan jo ende med at blive et økonimisk incitament for at lade overskudsenergien gå til spilde hvis jeg forstår det korrekt.

  • 5
  • 0

Det smarte ved nettet er at forbruget udjævner sig noget når vi er mange nok.

Hvilket i praksis betyder at små 6kWpeak anlæg ikke koster energiselskaberne noget, modsat mange andre energibesparende eller grønne tiltag som koster kassen.

De små anlæg har en værdi af at kunne lagre på nettet, og det er langt smartere end det større energitab ved op og afladning samt at det vil generere affald ved udtjente blybatterier, men elselskaberne har fået en database med stamdata og det skal skamløst bruges til at generere penge og indirekte forurening.

  • 3
  • 4

Der var vel ingen (ved sine fulde fem) der troede på, at skiftende danske regeringer ville holde en så uholdbar aftale ved lige i de mange mange år, det krævedes for at opnå det store fordele, der (tilsyneladende) var ved at opsætte private solceller - på økonomisk bekostning af dem, der ikke havde muligheden?

El distrubutions selskaberne har hele tiden KUNNET opkræve betaling for brug af elnettet.
Det undlod de, på bekostning af øvrige elforbrugere.
Det er sådant set bare den skævhed, der nu er rettet op på.

Solcelle-sælgerne har nok ikke været de ivrigste til at gøre opmærksom på det forhold, hvorfor det givet er en stor overraskelse for solcelleejerne.

  • 12
  • 5

Det er vel bare som kreditforeningerne og bidragssatser.

Jeg købte mine solceller af det lokale elselskab, men jeg læste også lovgivningen, så jeg er ikke så overrasket. Jeg læser også altid bankernes "almindelige forretningsbetingelser" som burde hedde "ualmindelige forretningsbetingelser dikteret af banken".

Bemærk at almindelige forbrugere vel nu skal forvente en lavere abonnementsbetaling eller tarif, når der kommer flere indtægter fra os "solcellebaroner". Nej vel?

  • 6
  • 1

Efterhånden som solcelleejerne bliver tilstrækkeligt forfulgt, så vil de købe batterier til at flytte forbruget fra om natten til om dagen. Samtidigt bliver elselskaberne sandsynligvis nødt til at købe batterier til at flytte forbrug fra dagen til om natten efterhånden som kraftværkerne får mindre og mindre at lave natten over.

Jeg fandt min gamle bog med molbohistorier den anden dag. Den er stadig aktuel.

  • 8
  • 5

Som jeg forstår forslaget, skal man betale nettarif for at modtage elektricitet ligesom alle andre, ikke for at levere den. Det vil sige at det stadig giver god mening at sælge elektriciteten.

Den eneste måde man kan undgå nettariffen på er vel ved at undlade at bruge elektricitet fra nettet. Men hvis det eneste man her sparer er nettariffen, f.eks. på grund af en nettomålerordning, så skal det altså være et ekstremt billigt lager for der er kun 18-20 øre/kWh i besparet tarif.

  • 4
  • 1

om jeg forstår forslaget, skal man betale nettarif for at modtage elektricitet ligesom alle andre, ikke for at levere den. Det vil sige at det stadig giver god mening at sælge elektriciteten.


Det gør det så til en noget ringere ide at købe en luft/luft varmepumpe, der kunne dække mit varmebehov forår og efterår, hvor jeg så kunne have udnyttet min opsparede el.
Et regnestykke der kunne spare mig for ca. 3000,- om året. Det kunne lige hænge sammen med køb af en kvalitetsvarmepumpe og en tilbagebetalingstid på 5 år. Hvis besparelsen ender på ca. det halve, så er det ikke besværet værd.
Så må jeg jo vente til gasprisen er steget til 15,- per nm3.

Alternativt skal jeg købe en savsmuldspresse, der kan presse træpiller om sommeren :)
http://ing.dk/artikel/danskerne-erstatter-...

  • 3
  • 0

Hvis vi sætter solceller op, og køber den nødvendige batteri kapacitet til at gå delvis offline, og dropper tilskudsjunglen og anmeldelsen til stamdata registret, og flytter 1.000 egenproducerede kWh fra dag til nat i sommerperioden, så stiger elprisen fra elselskabet ved at de faste ikke forbrugsafhængige afgifter forbliver de samme og dermed skal fordeles over 2.000kWh, i stedet for over det samlede årlige forbrug 3.000kWh.
Derved vil prisen for den strøm der købes udefra stige til tæt på 3kr per kWh, sådan er det jo også for ejeren af den lille lejlighed som måske kun bruger 1.000kWh årligt, lavt forbrug straffes hårdt.

Hvis vi kan gå helt off grid så slipper vi for den høje straf for lavt forbrug, vi kan så kaste alle de penge vi nu bruger til faste afgifter ind i off grid projektet, det er ikke nemt at gå fuldt off grid, for der skal bruges mange penge på store batterier hvis der ikke er en lille vandmølle eller vindmølle til vinterforbruget.

  • 4
  • 1

I de hyperaktive solcelletider med gamle regler ærgrede jeg mig gul og blå og rød over at have et tage, der vendte øst vest og havde skygger fra store træer mod syd. Grunden til ærgrelsen var at opsætning af solceller kunne give overskud på flere hundrede tusinde kroner over de kommende 20 år, hvilket var den beregnede levetid for et anlæg. Med i regnestykket var et tilskud, der lå langt over det almindelige landbaserede vindmøller kunne få - så vidt jeep er orienteret. Derfor til solcelleejere efter de gamle regler: hvis over skuddet bliver beskåret med 10 - 20.000,- det går nok. Tag det roligt.

  • 8
  • 6

Det er ikke tilskud, at du kan producere egen el til eget forbrug. Det kan du også gøre med en motionscykel med generator, men det er tilskud, når du får lov til at bruge nettet som bank - og slipper for at betale afgifter af det el, du får fra nettet. Argumenter som kobberet ligger der i forvejen og det slides vel ikke, holdet bare ikke. Selvfølgelig koster det noget at etablere, vedligeholde og drive nettet - og at have dig som kunde med regnskab og regninger og forsyningspligt. Til gengæld tjener selskabet lidt ved at du i gennemsnit producerer mest el, når det er dyrt og forbruger, når det er billigt.
Men det rører ikke ved, at det er gift for at lokke os over på VE, når alle ordninger lover guld og grønne skove fra starten og fordelene så langsomt, men sikkert trækkes tilbage.
Det kan godt være nogle solcelleejere har store %-vise gevinster. Det er de sidste, der kom med i nettoordningen. Købte man anlæg noget tidligere, er økonomien ikke særlig lukrativ.
NB For vindmøller var der i 80'erne også en nettoordning mht. afgifter - man betalte sin el som ellers, men fik samme pris i afregning for vind-el. - og der var loft over hvor mange andele man kunne købe. Loftet - 6 kWp - garanterer jo, at ikke nogen kan tjene formuer på sol-el, men netop at det bliver decentrale forbruger betalte anlæg.

  • 6
  • 1

så stiger elprisen fra elselskabet ved at de faste ikke forbrugsafhængige afgifter forbliver de samme

Det er jo i princippet forkert.
Elregningen har et abonnement, som bør dækker alle de faste udgifter som elselskabet har.

Den virkelige pris er 1000 + 1,62/kWh, ca.

Folk skal gå helt off-grid før abonnentet stiger for de tilbageværende 'griddere', men ja, som udviklingen går, med billigere solceller, og billigere batterier, samt 0-energi huse, thermisk sæson lagring, etc, vil det pludselig gribe om sig.
Hvis det i dag er 20 gange så dyrt at være off grid som on grid, og batteriprisen (det dyreste element) falder i pris med 12% om året og grid prisen samtidig stiger med 3% pr år, så krydser linierne om 20 år.

  • 4
  • 1

Hvis man dividerer antal forbrugte kW op i 1.500 kr., så kan man næsten sige at man betaler fuld pris for hver eneste kW excl. skat og moms. Hvor fair er det?

  • 0
  • 1

Det er jo i princippet forkert.
Elregningen har et abonnement, som bør dækker alle de faste udgifter som elselskabet har.


Ja, det man i gamle dage kaldte målerleje. Det dækker på ingen måde omkostningerne til nettet.

Hverken det lokale eller det overordnede.

Mange her i tråden kunne lære lidt af det svenske afregningssystem. Her betaler man en fast årlig pris iht størrelsen på sin for-sikring - dvs efter hvor meget strøm man ønsker at kunne trække ad gangen, og ikke hvor meget man bruger.

Det er jo det nettet skal dimensioneres efter, og ikke efter hvor mange enheder man trækker i løbet af et år.

Har man en 25A for-sikring, er prisen 6.435 kr/år (svenske), uanset hvor meget energi man bruger henover året.

(Dertil kommer en elafgift på 20 øre/kWh til den svenske stat)

I Danmark er netomkostningerne jo ikke fordelt efter hvor stor en netkapacitet man som forbruger har til rådighed, men efter hvor mange enheder man trækker i løbet af året ... og sidstnævnte giver jo ikke nødvendigvis en retfærdig fordeling af omkostningerne.

Det flere herover kalder at "gå delvis (!!!) off grid", forstår jeg er at spørgsmål om at holde flest mulige kWh på egen matrikel, for på den måde at betale mindst muligt til det fælles net, som ingen herover har en løsning til at kunne undvære om vinteren.

Til de vil jeg bare sige:

Man kan ikke gå delvis off grid! Man er enten on eller off grid!

... og inden i begår (endnu) en fejlinvestering (denne gang i batterier), så overvej lige hvor længe det varer før nettariffen bliver ændret eller justeret i retning af højere fast betaling (som den svenske) vs. lavere variabel betaling (som den danske).

For har I brug for 20-25A fra nettet til andestegen og julelysene, og til at trække fyr, frysere, cirkulationspumper, vaskemaskiner osv. gennem vinteren, så kommer I naturligvis til at betale for jeres del af net-kapaciteten, uanset hvor meget I investerer i batterier o.a., i forsøg på at tørre jeres netomkostninger af på andre forbrugere.

M.a.o.; hvis I vil undgå at betale for nettet, så gå HELT off ... ikke "delvis".

  • 6
  • 3

  • 1
  • 3

Mit årlige forbrug er 55MWh i fjernvarme forbrug (og 3000kr i effekt betaling)
Mit Elforbrug er 15.000KWh per år, og jeg har EL bil

Jeg vil bruge 3,3KWp solceller (ikke med regnet), og et pellefyr/mini-kraftværk der producerer 5KW strøm til normalt forbrug og resten til batterilager (25KWh stort) så jeg kan bruge op til 10KW i en peek periode på op til 5 timer.

Mit mini-kraftværk koster 142.000kr., og kan producerer EL med en effektivitet på 22%, og resten bliver stort set til varme.

træpiller koster 30øre/KWh, og med en effektivitet på 22% har jeg en EL pris på 136øre

15.000KWh x 1,36Kr/KWh = 20.400kr

Det giver samtidig 53MWh overskudsvarme hvilket på nær 2MWh dækker mit årlige varmeforbrug.

De sidste 2MWh varme koster 600kr i træpiller, så samlet er min årlige omkostning 21.000kr.

I dag betaler jeg:
Fjernvarme forbrug: 55MWh x 661kr/MWh = 36.300kr
EL forbrug: 15.000KWh x 2,2Kr/KWh= 33.000kr
Samlet 69.300kr. om året

Besparelsen er altså 69.300kr-21.000kr= 48.300kr.

Så tilbagebetalingstiden for mini-kratværket er 142.000/48.300 = 2,9år

Er der andre der vil være med til at gå off grid?

I sommerhuset er regnestykket noget anderledes og tilbagebetalingstiden bliver der ca. 14år.

  • 2
  • 1

Så vidt jeg kan se er dansk energi bare el selskabernes lobby folk.
Artiklen her siger også de har fået en fin gummi paragraf ind så de kan sætte beløbet op som de lyster.
Skal vi ikke gætte på at om et år eller to, så er det beløb allerede 2-4 gange højere?
Den måde som landet køres på for tiden går jo på at de rige (udenlandske) firmaer skal kunne sutte så mange penge ud af folk og landet som muligt.
Så kan de jo godt prøve at få det til at lyde som om de tænker på alle de andre "stakkels" el forbrugere, men mon ikke nærmere der er nogle chefer der skal sikre deres bonus ordninger?

  • 3
  • 0

Jeg vil bruge 3,3KWp solceller (ikke med regnet), og et pellefyr/mini-kraftværk der producerer 5KW strøm til normalt forbrug og resten til batterilager (25KWh stort) så jeg kan bruge op til 10KW i en peek periode på op til 5 timer.


I de første 14 dage af Maj, ville dine 3,3 kW have produceret 16,4 kWh om dagen, eller lidt mere end hvad en gennemsnitsfamilie uden elbil bruger pr dag.

Hvis din elbil kører bare 20.000 km om året, så skal den bruge ca 10 kWh pr dag i snit, så hvis dit mini-kraftværk ikke skal yde et stort bidrag udenfor fyringssæsonen (dvs med meget ringe udnyttelse af spildvarmen), så rækker 3,3 kWp solceller da langt fra.

Du skriver jo også at dit minimkraftværk skal yde 15.000 kWh/år, så med de 3,3 kWp solceller, er det jo et elforbrug på ca 18.000 kWh/år.

Det er jo et temmelig stort elforbrug, selv med elbil ... i særdeleshed når I tilbringer en del af tiden i sommerhuset (og det indgår jo næppe i samme off grid system).

Dit Minikraftværk skal så stå for hele vinterelforsyningen, som nok rundt regnet udgør 2/3 af årsforbruget, mens dine solceller skal levere den sidste 1/3, sammen med minikraftværket, som på den årstid kører på ca 10-15% kapacitetsudnyttelse ... dvs med stærkt nedsat virkningsgrad!

Så hvis dit mini-kraftværk kan yde 22% elvirkningsgrad (under optimale driftsforhold), så skal du nok regne med 15-18% i snit ... max!

Iflg. denne side: http://www.bolius.dk/pillefyr-18510/ koster træpiller til private pillefyr 1,9-2,5 kr/kg,alt efter kvalitet (energiindhold), så lad os antage at den gode kvalitet repræsenterer 5 kWh/kg, så koster de 45-50 øre/kWh .... ikke 30 øre/kWh, som du antager.

Og iflg. EA Energianalyse, vil træpillerne i øvrigt stige med ca 15% over de næste 10-15 år, pga stigende efterspørgsel.

http://www.ea-energianalyse.dk/reports/106...

Med en gennemsnits el-virkningsgrad på 18%, skal du altså bruge for ca 40.000 kr træpiller, for at generere de 15.000 kWh strøm.

Det er ca 2,7 kr/kWh el! ... alene for brændslet!

Dertil skal du forrente og afdrage en investering på vel rundt regnet 142.000 [mini-kraftværk] + 60.000 [batteri] + 60.000 [solceller] = ca 260.000 kr inkl. installation, samt afholde vedligeholdsomkostninger på vel mindst 6-8.000 kr/år, for alle tre anlæg.

Det er kapacitetsomkostninger på ca 17.000 kr for hele elforbruget på de 18.000 kWh.

40.000 kr [brændsel] + 17.000 [kapacitetsomk.] = 57.000 kr/kWh.

Du sparer så en varmeregning på (normalt) ca 20.000 kr/år, så din elregning kan du opgøre til ca 37.000 kr/år / 18.000 kWh = 2,05 øre/kWh.

Iflg. elpristavlen, kan du købe strøm fra 1,92 øre/kWh, når forbruget er 18.000 kWh .... inkl. nettarif, PSO, statsafgifter og det hele!

I sidstnævnte er der basis for en ret omfattende afgiftsnedsættelse, som faktisk er nødvendig, for at store dele af landets energiforbrug kan elektrificeres. Hvis det sker, går dit regnskab jo helt bananas!

Men uanset; udover at du har ydet et generøst bidrag til samfundet, uden det koster dig ekstra, så er forskellen ved at købe strømmen fra det offentlige elnet, at der følger noget nær verdens højeste forsyningssikkerhed med.

Det kan jo være at du hellere vil smide pengene ud af skorstenen, som spildvarme, end at yde det omtalte bidrag til samfundet, selvom din økonomi bliver uændret (og dit liv nemmere), og det er jo dit valg.

Jeg er blot lidt nysgerrig efter hvorledes du værdisætter 'forsyningssikkerhed'. Er det noget du finder værdi i, eller ofrer du den gerne på off grid entusiasmens alter?

For der skal da vist en solid portion entusiasme til, for at gide at rode med alt det skrammel, bare for at være off grid, når der tydeligvis ikke er penge at spare på det ... men sådan er der jo nogen der har det.

Personligt foretrækker jeg at betale de skide 15 øre/kWh i nettarif, og vide at der er strøm i kontakten i 99,9..% af tiden. ;-)

  • 8
  • 3

Jeg forstår det ikke.
Når Dansk Energi på side 2 skriver:
"Omkostninger til at drive og vedligeholde elnettet er i vid udstrækning faste og påvirkes stort set ikke af, om et egenproducerende anlæg producerer strøm eller ej. Det er behovet for kapacitet, der er afgørende. Derfor ændrer et egenproducerende anlæg i praksis ikke omkostningerne til distribution af strøm."

Så kan jeg ikke forstå at de jfr. Elforsyningsloven kan opkræve nettarif pr. kWh som leveres hos kunderne.

Alt andet lige burde elregningen bestå af følgende dele:
1) Opkrævning af fast abonnement, der dækker faste udgifter hos netselskaberne.
2) Opkrævning af fast ampere afgift, der dækker faste udgifter for at drive elnettet.
3) Opkrævning af xx * kWh pris, der dækker de variable omkostninger for fremstilling og køb af xx kWh.
4) Opkrævning af statslige afgifter af pkt. 3) leverede kWh.

-Eivind

  • 2
  • 0

Ejvind.
Så vil solcelleejere jo også skulle betale det samme, nemligt den faste ampere afgift som alle andre.
Og den påvirkes jo ikke af egenproduktionen da der er max elforbrug i et hus på tidspunkter hvor det er mørkt og solcellerne intet yder.
Fint forslag set med ikke-solcelle ejerens briller.

  • 2
  • 0

Flemming,
Jeg er solcelle ejer og jeg betaler allerede ampere afgift til NOE (Jyskenergi) på 195,9 kr/kvt (inc moms).
Dansk Energi har nogle antagelser i deres forslag: Egetforbrug af strøm er 10%. Der skal betales nettarif på 15,6 øre/kWh for indgående energifra nettet og der skal betales 65 kr/år for de 10% egetforbrug man har.

Hvis jeg laver (og bruger) 5000 kWh på et år, så ser regnestykket således ud:
Ampere afgift (4 * 195,9) = 783,6 kr
Nettarif af indgående strøm (5000 * 0,9 * 0,156) * 1,25 = 877,5 kr
Nettarif af egetforbrug (65 * 1,25) = 81,25 kr
Total = 1742 kr. (inc. moms).

Dvs. at det koser i omegnen af 1750 kr at holde netter kørende. Jeg mener, at denne udgift alene burde ligger på ampere afgiften. Nettet er udlagt efter den maksimale effekt jeg kan trække og ikke efter den energi som jeg har modtaget. Alle forbrugere burde betale i forhold til deres maksimale effekt mulighed og nettarifen burde fjernes fra kWh prisen.

-Eivind

  • 2
  • 0

Man kan jo ikke ændre sin installation (ny inverter med batteritilslutning) uden at ændre sine stamdata. Dermed skal man over på den timeafregnede ordning, hvis der da ikke laves dispensationsregler.


Det er rigtigt, som Martin skriver, at det er bad business at skifte inverter og ryge fra gammel til ny timebaseret ordning. Det er dog ikke alle batterisystemer, der bygger på at battery management skal være indbygget i inverteren. SMA bygger f.eks. på en separat boks til batteriet. Jeg mener, at TeslaEnergy lægger op til samme koncept. Jeg har for eksempel en SMA 6000-TL20 inverter, som kan suppleres med en SMA Sunny Island 6.0H til at styre batteripakken. Den kommunikerer med den bestående SMA inverter og aflæser husets elmåler for på den måde at optimere batteriernes anvendelse til peak shaving og forhøjet egenanvendelse af solcellestrømmen.

  • 2
  • 0

Hvis jeg forstår det rigtigt så kan jeg i værste fald se frem til en yderligere straf-afgift på 1500dkr, som jeg skal lægge til en eksisterende årlig straf-afgift på 1400dkr - altså knap 3000dkr. Før solcellerne lød min strømregning på 8500dkr +/-.

Udgifterne ved et solcelleanlæg er stadig de forventelige 15-20K når inverteren skal skiftes. Det er i cirkatal 4000dkr om året + 115K for solcelle-investeringen. På 20 år er det samlede ca. beløb 190.000dkr = ca 9500dkr om året.

Så det har altså kostet mig 1000dkr om året at få et beskæmmende anlæg på taget? Og de penge jeg har tabt går direkte uden om den fælles kasse til dulgte private kapitalinteresser - eller hvordan skal jeg forstå det?

Hvis det bliver en realitet med den ekstra afgift, så ryger anlægget ned, samme dag inverteren står af.
Jeg ser mig selv som forholdsvist grøn idealist, men der er altså grænser for, hvor meget jeg vil tages ved næsen.

Note: Min nuværende høje afgift skyldes at jeg producerer ca 6700kwh om året og kun bruger knap 4000kwh - eller jeg tolker det ihvertfald som en straf-afgift.

  • 2
  • 1

Nettet er udlagt efter den maksimale effekt jeg kan trække


Så hvis din installation maksimalt kan og må trække 20 kW, og en forsyningslinie dækker 10000 husstande som din, skal forsyningslinien udlægges til 10000 * 20 kW = 200 MW, fordi hver husstand skal have øremærket 20 kW kapacitet hele vejen gennem systemet?

Det håber jeg ikke. Det ville være rent spild, eftersom det er usandsynligt, at alle trækker fuld effekt samtidigt.

Man udlægger forhåbentlig linien efter den største effekt, som med en eller anden sandsynlighed må forventes trukket samtidigt, plus lidt sikkerhed, plus lidt fremtidssikring. Bliver linien for lille, fordi folk begynder at bruge mere, skal den udbygges. Og dermed er vi pludselig ovre i forbrugsafhængige omkostninger til vedligeholdelse af kapaciteten.

Hvordan man så vil fordele disse "forbrugsafhængige kapacitetsomkostninger", kan man sikkert slås længe om, selv hvis man ikke medtager problematikken med elektricitet, som løber baglæns fra husstandenes solceller ud i elnettet.

I din model skal alle husstande betale det samme, uanset at de ikke har samme forbrug og dermed ikke er lige meget skyld i, at linien skal udbygges, når det samlede forbrug bliver for stort. Det lyder ikke retfærdigt.

I distributionsselskabernes nuværende model er prisen delt ud efter den enkelte husstands forbrug. Så hvis alle husstande har samme forbrugsfordeling hen over døgnet, men ikke har samme forbrug, får man på den måde en fordeling af omkostningerne, som fuldt ud svarer til, hvor meget skyld hver husstand har i, at linien skal udbygges. Det lyder meget mere retfærdigt.

Men det er stadig ikke perfekt, for hvis husstandene har uens forbrugsfordeling hen over døgnet, har to husstande måske ikke samme forbrug i den spidslastsituation, som linien skal dimensioneres efter, selv om de har samme forbrug hen over året. Så den allermest retfærdige betaling til nettet ville være en forbrugsafhængig betaling, som var (meget) højere i spidslastperioder.

  • 1
  • 0

Hvorfor bruger politikere og embedsmænd ikke deres energi på at introducere styresignaler og varialble priser, så vi kan få gang i smart grid? Hverken solceller eller klogt elforbrug lægger øget pres på den eksisterende infrastruktur, og så kunne man slappe lidt af på afgiftssiden.

  • 3
  • 1

Hvis de store Vindmølle parker også skulle betale den samme andel, var det helt fint for mig.
De koster jo bevislig en helt hel del både at tilkoble og have på nettet.
Desuden forstår jeg det sådan at hver enkelt selvskab selv kan bestemme hvor meget de ønsker at kunden skal betale, alt efter hvad de mener de har af udgifter.

Det betyder man kan shoppe til det selvskab som har det billigste afgift. Så det kan ende med at afgiften kan ende nær nul, som med skattebetalingen i Luxembourg og Irland, da det selvskab med den laveste afgift kan tømme marked.

Men det vil helt sikkert betyde døden for mange Luft/Vand og Jordvarme, til fordel for Træpillerfyr.
Hvor man også kan gå over til korn afbrænding hvis der kommer afgifter på træpiller. Det kan allerede betale sig igen, når man kan købe "korn affald" til under 800-900 kr nu. Man skal bare huske at holde skorstens temperatur noget over 100 grader så man ikke får syren fra korn afsat i skorsten og kedel. Det kan nem betales af den højere brændværdi i korn.

  • 0
  • 1

Det har ikke noget med at være smart at gøre, det er en skat/afgift på noget som blev alt for dyr for staten. De glemmer bare at den mistet tiltro til dem, i den anden ende netop vil føre til udskiftning til Træpillefyr i stedet for Jordvarme, da afbetalings tiden der er meget kort. Og der ikke er en tiltro på at staten kan holde en indgået aftale, når løbetiden er over 4 år.

Men husk det er valg nu, skriv til politiker for de Partier som i vil stemme på, og spørg hvad de mener. Hvis i ikke får svar stem på et andet.

  • 1
  • 0

Først agiterer man for solceller. Når de er etableret sættes bidraget eller skatten op.
Det samme skete med de private vindmøller. Se hvor mange der stadig kører.

Hej Knud

Her er grundene til at (fx private) mikro/mini/husstands-vindmøller ikke kører så godt i bred forstand (solceller (uden bevægelige dele) derimod er meget lettere at regne med for husstande):

.23. apr 2009, Minivindmøller dumper test: Værste leverede kun 73 kWh på et år.
Test af 12 minivindmøller gennem et år afslører, at leverandørerne lyver om møllernes ydeevne. Møllen Energy Ball var så elendig, at der skulle bruges 47 til at forsyne en husstand:
http://ing.dk/artikel/minivindmoller-dumpe...

.7. jan 2008, Mini-vindmøller skuffer ejerne i Storbritannien.
De britiske husstandsmøller leverer slet ikke så meget el, som ejerne stilles i sigte, fordi vindhastighederne overvurderes. De værste vindmøller kan end ikke holde liv i en enkelt elpære.
http://ing.dk/artikel/mini-vindmoller-skuf...

.10. mar 2009, Dårligt placerede vindmøller sluger mere strøm end de producerer.
Britisk undersøgelse afslører, at forkert placerede minivindmøller bidrager negativt til energiforbruget, fordi møllens egen elektronik sluger mere strøm, end møllen producerer.
http://ing.dk/artikel/darligt-placerede-vi...

.14. sep 2011, Elendige byvindmøller giver producent retssag på nakken.
Husstandsvindmøller fra firmaet Venco er så dårlige, at de producerer 40 procent mindre end lovet. Det får nu et dansk entreprenørfirma til at lægge sag an.
http://ing.dk/artikel/elendige-byvindmolle...

.10. sep 2009, Producenterne af minivindmøller fylder dig med løgn.
Svensk rapport konkluderer, at der er brug for certificering af hustandsvindmøller, da producenternes påstande om møllernes produktionskapacitet ikke har noget med virkeligheden at gøre.
http://ing.dk/artikel/producenterne-af-min...
Citat: "...
Forbrugerne kan ikke stole på oplysningerne fra leverandørerne af små vindmøller.
Sådan lyder konklusionen af en rapport fra Chalmers Tekniske Højskole i Sverige. Undersøgelser viser eksempelvis, at producenterne af hustandsmøllerne ofte bruger vindhastigheder på omkring 7 m/s, som grundlag for deres påstande om vindmøllens produktion og afbetalingstider.
Men 7 m/s er meget kraftigere vind, end man kan opnå i virkeligheden, når man monterer vindmøllen i 12-15 meters højde.
Man skal op i 100 meters højde før man kan være heldig, at vindhastigheden når 6-7 m/s.
...
Data, der præsenteres fra vindmølleproducenterne, er også umulige at kontrollere, hvis man ikke er ekspert, kritiserer Erika Thorstensson, som oven i købet kan konstatere, at der ikke er nogen steder at hente råd og vejledning ved køb.
...
Erika Thorstensson efterlyser derfor, at markedet bliver gjort mere seriøst og overskueligt, ved at en tredjepart afprøver og certificerer minivindmøllerne, ligesom det sker med de store vindmøller.
»Ellers frygter jeg, at forbrugerne opgiver de små vindmøller, for det er meget svært at finde oplysninger i dag, som ikke er vildledende,« siger hun.
..."

16.06.11 Minimøller i modvind:
http://jyllands-posten.dk/livsstil/bolig/a...
Citat: "...
Men det skulle vise sig, at producentens løfter var de rene luftkasteller. Møllen leverer godt sølle 1.000 kilowattimer om året. Vindmøllen har en normalpris på ca. 110.000 kr., hvilket i Karsten Søgaards tilfælde ville betyde en tilbagebetalingstid på ca. 60 år. Til sammenligning er levetiden for en sådan mølle sandsynligvis meget kortere.
..."

"De danske husstandsmøller står stille"...:
http://ing.dk/artikel/ugens-ekspertsporgsm...

  • 0
  • 0

Hvis de store Vindmølle parker også skulle betale den samme andel, var det helt fint for mig.
De koster jo bevislig en helt hel del både at tilkoble og have på nettet.

Det grundliggende princip er at producenter IKKE betaler til nettet. Det gør derimod forbrugerne.
Det er netop også det der sker for solcelleejerne, at de nu betaler i forhold til deres samlede forbrug af el og ikke som tidligere kun af deres netto elkøb.

  • 1
  • 0

Hej Knud

To positive ing-artikler om mini/mikro/husstands-vindmøller - og en negativ:

.2. okt 2011, Forhandlere tror på boom i salg af husstandsvindmøller.
Cirka 50 nye, små vindmølle-typer er på vej til at blive godkendt til det danske marked. Nye afregnings- og skatteregler gør de små vindmøller til en god forretning, men kommuner agerer som stopklods.
http://ing.dk/artikel/forhandlere-tror-pa-...

.17. mar 2012, Strømmåler i bakgear kickstarter salg af vindmøller til private.
Siden husstandsmølleejerne fik lov til at lade strømmåleren løbe baglæns, er salget eksploderet. I dag snurrer ca. 230 af de små møller, og omkring 300 flere er på vej.
http://ing.dk/artikel/strommaler-i-bakgear...

.19. mar 2012, Hver syvende husstandsmølle fører til klagesag.
Uklare regler og vindmølleskræk betyder, at der er blevet klaget over 69 ud af 500 husstandsmøller.
http://ing.dk/artikel/hver-syvende-husstan...
Citat: "...
Det betyder, at der bliver klaget over omkring hver syvende af de cirka 500 husstandsvindmøller, der foreløbig er blevet opstillet, eller hvor der er søgt landzonetilladelse.
..."

  • 0
  • 0

Nu har vi fået intelligente målere næsten allesammen og der er lavet rapporter så nu er det bare politikerne vi venter på.
Vi solcelleejere burde sende en afgift til elselskaberne for at levere energi når forbruget er størst.

  • 1
  • 1

Solaredge har fuldt ud integreret regulering styret af en optimeringsboks per solcellepanel (DC/ DC konverter styret over DC forsyningsledningerne) - det giver vist ca. 10 % udbytte - højere hvis der er delvis skygge på paneler i hver DC-kreds, eller deres energiproduktion varierer, hvilket må forventes at variere mere i løbet af solcellernes levetid.

Styringen sikrer desuden at inverteren forsynes med de samme 580V DC, hvor dens virkningsgrad er bedst - uanset panelskygge fra blade, fugleklatter eller alger - reguleret individuelt for hvert enkelt panel. Produktionen per panel kan desuden moniteres momentant, time, dag, uge, måned samt årsbasis på internettet.

http://www.solaredge.com/groups/products/p...

En op til 70% større elproduktion med Black Magic boksene - kræver vist en særdeles uheldig placering af solcellerne.. Men er ikke umuligt.

Energikonsulenten

  • 2
  • 0