OPDATERET: Danske solcelle-ejere skal efter al sandsynlighed hoste op med 500-1.500 kroner om året til det lokale netselskab fra næste år. Pengene skal dække solcelleejernes ’slid’ på og adgang til elnettet samt ekstra udgifter til administration.
Ekstrabetalingen er en konsekvens af nye afregningsprincipper for solcelle-anlæg, som elselskabernes brancheforening, Dansk Energi efter flere års tilløb nu har fået udformet og anmeldt til Energitilsynet. Afregningsprincipperne er netop er sendt i høring.
Læs også: Solcelleejere får ekstraregning på 1.000 kroner fra elselskaberne
»Vi har beregnet, at ekstraregningen alt i alt vil svinge mellem 500 og 1.500 kroner for en solcelleejer. Beløbet varierer efter, hvilket netselskab der er tale om, og hvor meget solcellestrøm forbrugeren kan forbruge i den samme time og således nedbringe forbrug fra nettet,« forklarer chefkonsulent fra Dansk Energi Torben Møller Petersen.
Gamle solcelle-ejere rammes
Det er først og fremmest solcelleejere, der er på den gamle ordning, kaldet årsnettoafregning, der vil få en ekstra regning.
Hvad angår anlægsejere, der har købt et solcelleanlæg efter 20. november 2012, så modregnes egenproduktion og forbrug for disse anlæg i forvejen på timebasis. Her vil opgørelsen af netto-elkøbet fra nettet automatisk være større og dermed vil solcelle-ejerne automatisk betale mere i nettarif.
Om dette princip er gennemført i praksis ude hos de enkelte netselskaber, har Dansk Energi endnu ikke noget overblik over. Derfor kan man ikke sige noget generelt om ekstraregningens størrelse for denne type kunder, fordi den vil være forskellig fra netselskab til netselskab.
De nye afregningsregler afløser en situation, hvor ejere af solcelleanlæg ikke betalte for at have nettet til rådighed og kun betalte nettarif for deres netto-elforbrug på årsbasis. En praksis, som Dansk Energi havde anbefalet tilbage i 2011 for at fremme de decentrale grønne teknologier.
Elkunder skal deles om betaling
Ifølge Torben Møller Petersen fandt man efterfølgende, at det ikke var retfærdigt, at ikke-solcelleejerne skulle betale for de udgifter, som det betydelige antal solcelleejere efterhånden er årsag til i elnettet:
»Derfor har vi arbejdet med at finde en model for netselskabernes afregning af solcellekunder, så de forskellige kundegrupper deler udgifterne ligeligt,« forklarer han.
Læs også: Elselskaber beroliger: Vi pønser ikke på stor ekstraregning for solceller
Betalingen består helt konkret af et fast, årligt rådighedsbeløb på 65 kroner for anlæg op til 50 kW, betaling af nettarif på al den strøm, som solcelleejeren trækker, og endelig ekstra betaling til administration af solcelle-ejere, som både skal have behandlet produktions- og forbrugsdata.
Modellen er anmeldt til Energitilsynet, hvor principperne er ’taget til efterretning’, hvilket vil sige, at tilsynet har tjekket, at den er i overensstemmelse med loven.
Frem til i torsdag den 21. maj er modellen i høring, hvorefter den forventes ’godkendt’ af Energitilsynet på deres næste møde.
Herefter skal de enkelte netselskaber efterfølgende hver for sig søge om konkret godkendelse af deres tariffer og abonnementsbetaling. Selskaberne skal herefter varsle kunderne om en prisstigning - mindst 3 måneder før prisen sættes op.
Afregningsprincipperne blev i første gang fremlagt og taget til efterretning af energitilsynet i 2014. Da Dansk Energi efterfølgende forenklede reglerne omkring afregning af rådighedsbeløbet, skal principperne nu atter i høring og behandles af Energitilsynet.
Læs også: Nu er det afgjort: Solcelleejere mister rabat
Artiklen er opdateret med en præcisering af, hvilke solcelle-ejere, der vil rammes af ekstraregningen.
