Solbrønde tester 40 år gammel idé til energilagring
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Solbrønde tester 40 år gammel idé til energilagring

Opfindelsen har været 40 år undervejs, men nu ser der ud til at ske noget: I fredags blev den sidste af tre solbrønde sat i drift ved døgninstitutionen Børne- og Familiehjemmet Bakkevej i Hornsyld syd for Horsens. De skal sammen med en solfanger og en varmepumpe forsyne institutionen med varme både sommer og vinter.

Ideen med solbrønden er udtænkt tilbage i 1973 af maskiningeniør Niels Kristian Knudsen. Han havde læst en artikel om nedfrosne mammutter i den sibiriske tundra og tænkte, at hvis kulden kunne holde nede i jorden, så måtte det jo også gælde for varmen.

Solbrønden er en kombination af en solfanger og et jordvarmelager. Om sommeren sendes varmen fra solfangerne ned i rør i jorden, der varmes op. Når det bliver koldt, kan en varmepumpe hente energien op af jorden, så den kan bruges til boligopvarmning.

Den sidste af tre nye solbrønde inspiceres af stifterne af Sunwell, fra venstre Carsten Due, indehaver af IC Electric A/S, Per Christensen, energiansvarlig hos IC Electric, Michael Thomsen, energitekniker i Hedensted VVS Service A/S, og Jens Palmelund, indehaver af Hedensted VVS Service. Illustration: sunwell

I dag er Niels Kristian Knudsen 86 år og har givet det oprindelige patent (som dog er udløbet) videre til en gruppe af lokale industrifolk og håndværkere i Hedensted-området, som har oprettet virksomheden Sunwell.

Carsten Due er direktør for firmaet. Noget af det første, han gjorde, var at tage kontakt til Via University College i Horsens og Insero Energy, en konsulent- og rådgivningsvirksomhed, der har fokus på udnyttelsen af vedvarende energi i Horsens-området.

»Derefter talte vi med Horsens Kommune, som havde en institution i Hornsyld, hvor der skulle installeres et helt nyt varmesystem. De var interesserede i at prøve vores solbrønd,« fortæller Gert Due.

COP-værdi over 6

Det interessante tekniske tal i en konstruktion som en solbrønd kaldes COP. Det er et udtryk for, hvor mange gange mere varme man får ud af anlægget sammenlignet med, hvis man havde 'brændt' den brugte el af i en elradiator. Carsten Due håber, at driften vil vise, at en beregnet COP på over 6 ikke er urealistisk.

Insiro Energy har leveret måleudstyr til brønden, så det er muligt på fem-minutters-basis at aflæse data som jordtemperatur, varmeflow og elforbrug.

»Vi synes, at Sunwell ser meget interessant ud, men det er vigtigt, at investeringsomkostningerne kommer så langt ned, at den kan konkurrere med traditionelle jordvarmeanlæg. Nu skal projektet bruges på at blive klogere på en række forhold. Så må vi se, om vi kan få udviklet en model, som svarer til forbruget i et paracelhus,« siger direktør Steen Kramer, Insero Energy.

Det lyder jo meget spændende. Men hvordan adskiller dette system sig fra et almindeligt jordvarme-anlæg? Eller sagt på en anden måde, er et almindeligt jordvarme-anlæg (forsynet med solceller) ikke tilstrækkeligt? Gratis varme kan jo ikke blive billigere ....

  • 5
  • 0

Problemet med almindelig jordvarme er at effekten bliver dårligere under en rigtig kold vinter hvor der trækkes meget varme ud af jorden, så det kan blive svært at varme huset ordentligt op hvis det ikke er meget godt isoleret i forvejen. Hvis solbrønden dimensioneres rigtigt vil man kunne undgå dette problem, og samtidig vil COP være forbedret sammenlignet med traditionel jordvarme.

  • 3
  • 0

Hvis COP er højre for dette anlæg end et traditionelt anlæg så er det billigere i drift hvis den samme mængde varme trækkes ud af systemerne

Men når det er sagt så kan jeg heller ikke se forskellen på dette system og et traditionelt anlæg med solfanger og vertikale slanger. Eneste der ville være anderledes er hvis "slangerne" i dette system opbevarer varmen og ikke sender det ud i jorden.

  • 1
  • 0

Asger: det er rigtig men man kan jo ligeså godt sende overskudsvarmen fra solfangeren ned i et almindelig jordvarme system. Dermed øger du også COPen

  • 1
  • 0

En af de ting der gør energibrøndene interessante er at du kan etablere et varmelager der er billigt, men ikke specielt effektivt, da der selvfølgelig vil vandre varme ud i den omgivende jord. Det er et mere effektivt lager end normale vandrette rør hvis dine rør danner en en rumlig figur, f.eks et juletræ som her.
Samt at du ikke skal grave hele græsplænen op (hvis du altså overhovedet har en).

Til gengæld skal du så bruge kræfter på at pumpe varmt vand der ned hele sommeren.

  • 0
  • 0

Gratis varme kan jo ikke blive billigere ....


Der er som sådan ikke noget der hedder gratis varme/energi når man har et formål med det, ud over prisen på selve varmekilden er der også prisen på det udstyr til at udnytte denne varme/energi, så det hjælper ikke meget at solenergi er gratis hvis modtageren er så meget dyrere end anden energi.

  • 0
  • 0

Vildt spændende. Jeg har ikke selv nogen erfaring eller ekspertise med jordvarme, så jeg stiller lige det spørgsmål jeg selv har gumlet på i årevis:

Hvis man forestiller sig en "kraftig" strøm af grundvandet, bliver den varme man pumper ned i jorden i sommerperioden så ikke ledt væk med strømmen i et vist omfang?

Er det måske det der er forskellen i forhold til denne solbrønd, hvor det ser ud til at der nedgraves en stor tønde/ et vertikalt rør?

Ville det i så tilfælde kunne betale sig at isolere væggen i dette store rør?

  • 1
  • 0

Kunne man forestille sig, at indlejre køleslanger i asfalterede veje, parkeringspladser og evt. "airstrips", og oplagre den energi man derved kan høste om sommeren i sådanne solbrønde ? Ville det fordyre anlæg af veje, pladser mm. væsentligt ?

  • 1
  • 0

Solbrønden blev opfundet ved olikrisen 1973, men først senere udført i prototype og efterfølgende patenteret i Danmark, USA og Canada. Der er tildelt en "NORDINOVATION 83" som en pris i 1983 i Stokholm. Men det er først nu, så mange år senere, man vil bruge idéen. Fordi der skulle sælges naturgas. Nu kan mange få glæde af idéen såvel til parcelhuse, fjernvarme og solkraftværker i stedet for atomkraftværker. Det vil også give beskæftigelse til mange globalt, samtid med, at vi kan blive fri for atomkraftværkerne.

  • 0
  • 0

Solbrønden blev opfundet ved olikrisen 1973, men først senere udført i prototype og efterfølgende patenteret i Danmark, USA og Canada. Der er tildelt en "NORDINOVATION 83" som en pris i 1983 i Stokholm. Men det er først nu, så mange år senere, man vil bruge idéen. Fordi der skulle sælges naturgas. Nu kan mange få glæde af idéen såvel til parcelhuse, fjernvarme og solkraftværker i stedet for atomkraftværker. Det vil også give beskæftigelse til mange globalt, samtid med, at vi kan blive fri for atomkraftværkerne.

  • 0
  • 0