Solar Impulse 2 fejrer verdensrekord på Hawaii i dag

Illustration: J. Revillard/Solar Impuse

Piloten i det soldrevne fly Solar Impulse 2, André Borschberg, har brudt verdensrekorden for længste soloflyvning uden optankning. I den ottende etape af deres færd Jorden rundt, mellem den japanske by Nagoya og Hawaii, har han været i luften i mere end 100 timer. Dermed er han forbi 76-timers rekorden sat af Steve Fossett i 2006 om bord på Virgin Atlantic Global Flyer.

Læs også: Se flyet, der skal flyve Jorden rundt på solkraft

Flyet nåede ind i amerikansk luftrum onsdag og kom faretruende tæt på en vejrfront. Piloten blev derfor beordret til at cirkle, indtil skyerne lettede.
Nu har flyet netop passeret Midway med kurs mod Hawaii, hvor den store velkomstceremoni er ved at blive forberedt. Ankomsten er sat til fredag morgen lokal tid. Men tidspunktet er genstand for stor usikkerhed, fordi flyet med sit 72 meters vingefang skal have helt særlige vindforhold for at kunne sætte hjulene sikkert på banen. Sidevinden må højst være på fire knob og den generelle vind højst ti knob. Blæser det for meget, bliver Borschberg nødt til at kredse over Hawaii, indtil de rette forhold er til stede. Borschberg fortæller over radioen til projektets hovedkvarter, at han især glæder sig til at komme ud og strække ben. Der er ikke meget plads i flyet, og han kan lige vende sig om på ryggen og strække benene lidt op mod flyets loft.

Læs også: Se solcelleflys oppustelige hangar

Egentligt var formålet ikke at sætte verdensrekord. Projektet er primært en kommunikationsplatform for en række tekniske og økologiske videnskaber. Teamet leverer derfor en omfattende livedækning af hele projektet på deres meget omfattende website.

Emner : Fly
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvordan holder det balancen på jorden når det står stille, så vidt jeg kunne se havde den kun to hjulpar i forlængelse af hinanden?

  • 0
  • 0

Det er spændende med nye teknologier, men denne synes ikke åbenlys overlegen ift. luftskibe.

Hindenburg fløj +100 timers flyvninger mellem Tyskland og Rio de Janeiro for snart 80år siden. Luftskib og den soldrevne model ovenfor fremstår nogenlunde lige krævende mht. vejrforhold. Hindenburg fløj tilmed med passagerer og ikke een pilot der er skal blive i sæde under hele flyvningen.

Gad vide hvor længe man kan flyve med soldrevne luftskibe - der er plads nok til panelerne :)

  • 4
  • 0

Ja, og så skal man gøre op med Hindenburg/Brint-syndromet, så man kan bygge ydedygtige og lette luftskibe, uden at spilde en kostbar og begrænset ressource som Helium. Det vil nok kræve nogen innovation at gøre dem sikre nok til at de accepteres, men man kunne jo passende starte med robotstyrede lastskibe, så man kan udnytte fordelene, og opbygge en sikkerhedstatestik. :)

  • 4
  • 0

Hvis man ser videoen til ende vil man se at flyet ved landingen bliver støttet af et par folk der indhenter flyet (på cykel!) lige efter touch down og støtter vingerne. De fleste alm. svævefly har kun et hjul og skal støttes i starten. Så snart der er opdrift i vingerne er det ikke noget problem at holde balancen.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten