Sol vil udkonkurrere naturgas til fjernvarme
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sol vil udkonkurrere naturgas til fjernvarme

Det samlede areal af solfangere er i år gået fra cirka 230.000 m2 til 312.000 m2, og inden for det næste år vil det vokse til over 580.000 m2. Det bliver en stigning på 85 procent. Og det er hovedsageligt de naturgasfyrede kraftvarmeværker, der investerer i solvarmeanlæg.

»Vi kan se, at solvarmeanlæggene er så gode investeringer, at de værker, der allerede har et anlæg, udvider for at få mere kapacitet,« siger John Tang, afdelingsleder i Dansk Fjernvarme.

»Solvarme er gratis, grøn energi, som er til rådighed, om vi udnytter den eller ej. Ved at bruge energien sparer fjernvarmeværkerne udgifter til brændsler og dermed også udledning af CO2,« siger han.

Men da kraftvarmeværkerne ellers får fjernvarmen fra den overskudsvarme, der opstår ved elproduktionen, vil værkerne ved omlægning til solfangere ikke længere kunne producere strøm.

»Det må være op til politikerne at finde ud af, hvor strømmen så skal komme fra,« siger John Tang.

I dag producerer 40 solvarmeanlæg mere fjernvarme, end hvad 7.500 almindelige huse bruger om året, og sparer atmosfæren for 25.000 ton CO2 årligt. Nu bliver der arbejdet på at optimere anlæggene med lagerkapacitet, så den opfangede sommersol kan gemmes til vinterkulden.

Emner : Solvarme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sælger vandkraftværkerne i norden ikke billig el i sommermånederne, altså i de måneder hvor vandmagasinerne fyldes hurtigere end de tømmes?

Kan det virkelig være nødvendigt at blande politikerne ind i hvor man køber strøm fra?

Hvor mange el/varmeværker ombygges, så de ikke længere kan producere el fra gas? Giver det stadig mening at drive gasmotorer til vinterdrift, eller er det blevet for dyrt?

  • 0
  • 1

Gad nok vide hvor stor en del af det producerede solvarme der ender som tab i fjernvarmenettet. Det er en betydelig del. Sol produceres jo netop når der ikke er noget særligt forbrug i fjernvarmenettet, og kun en meget lille del af den afsatte fjernvarme ved fjernvarmeværket ender som brugbar energi i boligen (Brugsvand).

  • 6
  • 6

Hvis man nu vil lune sig ved solen efter at den er blevet vinterbleg, vil det mest økonomiske ikke være via varmepumper at hente varme fra det solvarmelager vi normalt kalder æ hav?

  • 5
  • 2

»Det må være op til politikerne at finde ud af, hvor strømmen så skal komme fra,« siger John Tang.

Uanset hvad man ellers måtte mene, får ovenstående kommentar det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Eneste løsning på det problem, en politiker kan se, er at beskatte solvarmen, for at dække udgiften til el-produktionen. Eneste resultat er at det hul energisektoren allerede befinder sig i, graves endnu dybere.

  • 7
  • 3

Tabet er nok uafhængigt af hvordan vandet bliver opvarmet, men det er da fint nok at fjernvarmeværkerne kan få økonomi i dette solvarme.
Underligt blot at gasleverandørerne ikke rigtig har klaget, men det er måske fordi det ville give for dårligt image.
Det kniber nok bare at erstatte mere almindelig opvarmning hen over vinteren.

  • 0
  • 4

Tabet er nok uafhængigt af hvordan vandet bliver opvarmet, men det er da fint nok at fjernvarmeværkerne kan få økonomi i dette solvarme.

Johe! Men hvem siger der skal være et tab på 80 % eller mere om sommeren og at det er nødvendigt. Man kunne jo lukke fjernvarmeværket i April og starte det i September. Og El-vandvarmere i boligerne. Det vil jeg da forvente fjernvarmebrugenerne ville være godt tilfreds med. Så de herefter ikke skal betale for alt det varme som bare tabes i jorden.

  • 0
  • 2

Underligt blot at gasleverandørerne ikke rigtig har klaget, men det er måske fordi det ville give for dårligt image.

Det er specifikt indføjet i projektbekendtgørelsen at sol har fortrin..


Det er dog ikke sådan, at man i et projektforslag ikke skal kunne fremvise positiv samfundsøkonomi, bare fordi det er solvarme.

  • 4
  • 0

Johe! Men hvem siger der skal være et tab på 80 % eller mere om sommeren og at det er nødvendigt. Man kunne jo lukke fjernvarmeværket i April og starte det i September. Og El-vandvarmere i boligerne. Det vil jeg da forvente fjernvarmebrugenerne ville være godt tilfreds med. Så de herefter ikke skal betale for alt det varme som bare tabes i jorden.

De 80 % er naturligvis kun forekommende i ganske få ekstreme tilfælde. Hvilket Niels Hansen udmærket er klar over.
Men han hylder nok princippet om : "overdrivelse fremmer forståelsen"

  • 4
  • 0

80% tab om sommeren behøver vel ikke at være overdrevet.
Eksempel: om vinteren sendes 10MW varme ud på et net med 20% tab til 1000 huse, som hver bruger 7,5kW til rumvarme og 0,5kW til varmt vand. Om sommeren er tabet og varmtvandsforbruget omtrent det samme, så varmeværket må sende 2,5MW varme ud, hvoraf de 2MW - eller 80% - går tabt inden de sidste 20% når hjemmenes varmtvandsbeholdere.

  • 2
  • 5

Johe! Men hvem siger der skal være et tab på 80 % eller mere om sommeren og at det er nødvendigt. Man kunne jo lukke fjernvarmeværket i April og starte det i September. Og El-vandvarmere i boligerne. Det vil jeg da forvente fjernvarmebrugenerne ville være godt tilfreds med. Så de herefter ikke skal betale for alt det varme som bare tabes i jorden.

Der er et par ting galt i dit regnestykke Mads.
Nu kan dagens fjernvarmeværker jo ofte måle det reelle tab i form af aflæsninger af den leverede energi til nettet og forbrugernes forbrug.
Men antagelsen om fordeling af rumvarme og brugsvarme er bl.a. meget misvisende. En gennemsnitlig fordeling er nærmere 30 % til brugsvand og nye lavenergihuse ifølge energirammen også tæt på 50%.
Noget andet er at energirammen absolut ikke holder ved lavenergibygninger.

  • 5
  • 0

»Solvarme er gratis, grøn energi.
Tænk lige over at det er gas også, når du altså har brugt penge på at bore og lægge rør. Selv på den længere bane er forskellen ikke så stor, for boringen skal fornyes ligesom solfangeren skal vedligeholdes.
Jeg ved godt at gassen ikke fonyes særlig hurtigt, men den slipper ikke op i den nærmeste fremtid, så der er altså tid nok. Det er faktisk besynderligt at høre politikere være så optagede af eventuelle problemer om 100år.

  • 4
  • 11

Der er et par ting galt i dit regnestykke Mads.

Her det aktuelle forbrug fra fredag (hvor der var meget sol) fra http://www.rfv.dk/ se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Der er næsten et konstant behov på 5 MW og kun i morgentimerne er forbruget højere. HVis tabet for de 4000 fjernvarmebrugere i Ringkøbing skal være 80 % så skal der tabes 4 MW i jorden og optages 1 Mw i boligerne, når der sendes 5 MW ud i byen. Eller 250 w i gennemsnit skal forbruget herefter være i boligerne. Mon ikke også det er meget realistisk!

  • 0
  • 1

@Niels
De 80 % er ikke realistisk andet ved meget dårlige rørsystemer.
Og den virkelige belastning på en ledning er ikke varmeeffekt, men flow, der jo som bekendt er proportionelt med både varmeeffekt og afkøling.
Den gamle fordeling fra "standardhuset" med 18,1 MWh i samlet årsforbrug og heraf 2,3 MWh til brugsvand er altså under kraftig "omfordeling" efterhånden som rumvarmebehovet falder.

  • 5
  • 0

@Jakob

I følge se http://www.dff.dk/Faneblade/HentMaterialer... for 2010 afsatte fjernvarmeværket i RIngkøbing 134.000 Mwh og boligerne aftog 101.000 Mwh eller et tab på 33.000 Mwh.

Dvs. der igennemsnit er tabt 3,76 Mw over de 8760 timer på et år. Så når der på nær morgentimerne sendes 5 Mw ud i fjernvarmenettet i Fredags i Ringkøbing så optages der 1,23 Mw i boligerne eller tabet har været 75,4 %.

  • 2
  • 1

@Niels
Du har bemærket at Ringkøbing har en akkumuleringstank - ikke ?

Som tommelfingerregel kan man regne med, at en person bruger 50 liter 50 - 60°C varmt vand pr. døgn. Herved vil en husstan på 4 personer typisk skulle bruge ca. 12 kWh pr. døgn svarende til 4.000 kWh pr. år til varmt vand. Gennemsnitseffekten til opvarmning af varmt vand vil derfor kun andrage 0,5 - 1 kW.
Det svarer også meget godt til den anden gamle "tommelfingerregel" om at hver person bruger 800 kWh + tillæg for varmetab i cirkulationsledninger.

  • 2
  • 0

@Jakob

Det skal da nok passe. Men i 2010 tabes 33.000 Mwh i fjernvarmenettet i Ringkøbing og det er 3,7 MW i gennemsnit over året og i Fredags var den afsatte effekt 5 mw fra værket lige med undtagelse af morgentimerne.. Se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Så der må være nogle gulvradiatorer, et par radiatorer som ikke er lukket i Byen.

Hvis man i ringkøbing lukkede fjernvarmeværket i April måned og åbnede det igen i September så halverede man tabet i nettet.

  • 1
  • 4

Hvis varmen kommer fra solen, så er tabet irrelevant. Det eneste der tæller er strømmen der går til at pumpe det rundt.

  • 6
  • 0

Simpel forholdsregning vil hurtigt vise at elvandvarmere ikke er billigere end fjernvarme.
El til individuelle vandvarmere koster omkring 2 kr / kWh.
Naturgas til en kedel på et fjv værk koster 0.50 kr /kWh. Og endeligt solvarme til fjernvarme 0.20 kr / kWh.

Regn selv ud hvort stort ledningstabet kan blive før elvandvarmerne kan konkurrere på prisen.

  • 1
  • 1

Simpel forholdsregning vil hurtigt vise at elvandvarmere ikke er billigere end fjernvarme.
El til individuelle vandvarmere koster omkring 2 kr / kWh.
Naturgas til en kedel på et fjv værk koster 0.50 kr /kWh. Og endeligt solvarme til fjernvarme 0.20 kr / kWh.

Regn selv ud hvort stort ledningstabet kan blive før elvandvarmerne kan konkurrere på prisen.

  • 0
  • 0

Regn selv ud hvort stort ledningstabet kan blive før elvandvarmerne kan konkurrere på prisen.

Et ret kompliceret regnestykke hvis du medregner alle tab, også dem efter måleren.

F.eks tabet af 10 liter næsten varmt nok vand til opvask eller bad, som jo går til afløbet hver gang der skal bruges varmt vand, vandet kan naturligvis fyldes på vandkander til haven, men varmen tabes og det er efter måleren, altså et usynligt tab set fra fjernvarmeselskabets side, og et tab du ikke ville have med en el-patron i brugsvandsveksleren.

  • 0
  • 1

Situationen er jo den at de fleste naturgasfyrede kraftvarmeværker jf. varmeforsyningsloven ikke må anvende andre alternativer til naturgassen end solvarme, varmepumper, elpatroner m.m.
Biomasse til ren varmeproduktion er kun forbeholdt udvalgte barmarksværker.
Varmeproduktionsprisen fra store solvarmeanlæg er den laveste set over et helt varmeår, derfor vælger kraftvarmeværkerne at investere i disse anlæg.
For et typisk kraftvarmeværk med f.eks. 1000 forbrugere vil godt og vel hele ledningsnet-tabet på årsbasis kunne dækkes af solvarmeanlæggets varmeproduktion.
Det giver vel mening også selv om det betyder en lavere elproduktion fra kraftvarmeværkerne i sommerhalvåret. Da den varmebundne elproduktion fra disse værker er lavest om sommeren kan jeg ikke se at skaden for samfundet er særlig stor. Og kraftvarmeværkerne smider jo ikke gasmotorerne ud fordi de etablerer solvarmeanlæg. De står typisk parate når behovet for ekstra elproduktion opstår i kortere perioder. Samfundet må så nødvendigvis honorere kraftvarmeværkerne fornuftigt for denne ydelse fremover.

  • 2
  • 0

Simpel forholdsregning vil hurtigt vise at elvandvarmere ikke er billigere end fjernvarme.
El til individuelle vandvarmere koster omkring 2 kr / kWh.
Naturgas til en kedel på et fjv værk koster 0.50 kr /kWh. Og endeligt solvarme til fjernvarme 0.20 kr / kWh.

Regn selv ud hvort stort ledningstabet kan blive før elvandvarmerne kan konkurrere på prisen.

I forlængelse af Jakob Rasmussen's udregning så bruger en familie 4000 Kwh brugsvand pr år.

Hvis fjernvarmenettet nedlukkes i 5.- 6 mdr om året, så er det 2000 Kwh (i sommerhalvåret) der skal komme fra el-vandvarmere! Så koster denne varmemængde med de nuværende nettopriser 1440 kr. ex moms. (0,72 kr/Kwh)..

Hvis et solanlæg skal tabe mellem 60 og 80 % af energien på vej ud til forbrugeren så kan det (meget) langt fra konkurrerer..

  • 1
  • 1

Lavere el-produktion når behovet er lavt, men hvor er så problemet? (ud over den manglende fortjeneste ved afbrænding af gas)

Den manglende el-produktion ved at lukke lidt ned for gasmotorerne i sommer halvåret kan da ikke være et problem, den "gratis varme" kommer jo i de solrige perioder hvor photovolt panelerne vil producere el, dertil er det jo også i sommer halvåret at der normalt er overskud af magasinvand (læs billigere el) til salg fra vores naboer mod nord og øst.

Varmeværkerne skal da producere alt hvad der kan betale sig på vakuum rør panelerne, der er nok ingen risiko for at de afhænder gasmotoren og at vi derfor kommer til at mangle el produktions kapacitet, den skal jo stadig bruges i vinterhalvåret.

  • 2
  • 0

[quote]
Hvis fjernvarmenettet nedlukkes i 5.- 6 mdr om året, så er det 2000 Kwh (i sommerhalvåret) der skal komme fra el-vandvarmere! Så koster denne varmemængde med de nuværende nettopriser 1440 kr. ex moms. (0,72 kr/Kwh)..
[/quote]

Det vil nok blive koldt i et par måneder.
http://www.aalborgforsyning.dk/aalborg-for...
For ud fra en normalfordelng, så er det reelt kun 2 måneder hvor der kan lukkes helt.

  • 2
  • 1

Niels.

Ok hvis vi taler netto driftsomkostninger, så er solvarme nede på 0,5 øre / kWh.

Af hensyn til en seriøs debat, vil jeg foreslå vi holdet os til priser etc som der faktisk afregnes, når vi taler selskabsøkonomi og bruge Energistyrelsens tal for samfundsøkonomi.

  • 1
  • 0

Det vil nok blive koldt i et par måneder.
http://www.aalborgforsyning.dk/aalborg-for...
For ud fra en normalfordelng, så er det reelt kun 2 måneder hvor der kan lukkes helt.

Så kan de vel bare bruge noget strøm. Ved man ikke nede i Odense at strøm kan omsættes til varme.

Og fjernvarmeværkerne de har rig mulighed for at yde strøm af de brændsler som de omsætter. Og brændsler som langt overvejende omsættes til kun at yde varme.

RIngkøbing 14 dage i Februar se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Ringkøbing 14 dage i April se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Uanset om de er koldt eller ej så producerer Ringkøbing fjernvarme overvejende fjernvarmen som kedelproduktion, netop fordi der ikke er nogen som forbruger strøm til netop varme.

Der er ingen tvivl om at det samfundsøkonomisk er langt bedre, at lade en betydelig del af fjernvarmenettet lukke ned i sommerhalvåret og lade boligen overgå til at bruge strøm. Og det netop fordi det er 'bekostelige ressourcer' som overvejende bruges til at forsyne nettet med varme, hvor en betydelige del heraf ender som tab i jorden.. Og ressourcer som netop kunne indsættes til strømproduktion når der er brug for strøm,,

  • 0
  • 2

I Odense og omegn kunne man ikke drømme om at bruge strøm til Varme i 99,9 % af året.
Strømmen er alt for dyr !
For slet ikke at tale om omkostningerne til forstærkning af elnettet, elinstallationer i boliger osv. osv.
Det med samfundsøkonomien vil jeg afstå fra at kommentere, da du jo tidligere har nægtet at anerkende de samfundsøkonomiske betegningsforudsætninger fra Energistyrelsen, som resten af landet regner efter.

  • 3
  • 0

I Odense og omegn kunne man ikke drømme om at bruge strøm til Varme i 99,9 % af året.
Strømmen er alt for dyr !

Humme! Men man kan godt i odense omsætte kul og halm så det kun yder varme fordi byen har behov for fjernvarme og derfor ikke yde den strøm som brændslerne ville kunne yde, fordi der er ikke aftagere til strøm.

Et stort fjernvarmenet som RIngkøbing her tabes med sikkerhed over halvdelen af varmen i de 6 sommermåneder... Det kan et samfund da ikke leve med, når målet er at økonomisere med ressourcerne..

Kapacitet i El-nettet: Det er i praksis ikke noget problem vandvarmeren har en lille tank og varmeproduktionen skal lægges uden for peak.. Og hvis der installeres en luft/luft varmepumpe så vil det ikke være noget problem.

  • 0
  • 3

Her en typisk effektfordeling, forbrug af brugsvand og nettabet i fjernvarmenettet se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

I Ringkøbing var tabet i fjernvarmenettet 25 % i fyringssæsonen 2010/11. Derfor er det jo minimum i 6 mdr. i ringkøbing hvor tabet er over 50 % da der af gode grunde ikke er noget nævneværdig forbrug i fjernvarmenettet i sommerhalvåret men nettabet er mere eller mindre konstant.

OG det er jo lige akkurat den energi som solfangerne producerer.. Eller med andre ord så optages kun en mindre del af den energi som solfangerne de afsætter i boligen, og en betydelig del ender som tab i jorden..

  • 3
  • 2

Hvis man slukker for værket omkring dag 140 og tænder igen dag 260(se Niels Hansens graf) , vil der spares så meget at det mageligt kan betale en smule strøm hvoraf der er nok på denne tid af året.
Det hæmmes af at fjernvarmenet slet ikke kan tåle sådanne op og nedture.
Dødsyge rør og vedvarende affaldsforbrænding

  • 1
  • 3

Se venligst på grafen og sammenlign rørtabet med det samlede i den omtalte periode dag 141 til 261.
Mit forkrommede øjemål siger at opvarmning og rørtab er lige store.
I øjeblikket er strømprisen om natten ca 25 øre per kWh og for at dække forbruget med fjernvarme ,skal der indkøbes 2,5 kWh anlæg og brændsel for mindre end 25 øre midt om natten hvor temperaturen er lavest.
Aint no such thing.

  • 1
  • 1

@Niels

Da kan da ikke passe at fjernvarmenettet ikke kan holde til at lukkes ned og op en gang årligt! Hvis det er tilfældet så er det da noget bras!

Det kunne selvfølgelig være ønskelig at variere temperaturen i fjernvarmenettet efter behovet i boligen. Men det kan det nok ikke holde til, når der er tale om mange variationer!

  • 0
  • 0

Det må du lige eftervise med et eksempel.

@Flemming

Denne effektkurve for et fjernvarmeprojekt fra Hobro se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Det gule areal er tab og det grå areal, som repræsenterer den afsatte energi i boligen, som er lidt mindre end det gule areal.

Eller hvis man antager tabet i fjernvarmenettet er de 4 Mw, så er det i under 4500 timer hvor tabet er mindre end 50 % (af den afsatte effekt) for byen.

Eller i over halvdelen af året er tabet over 50 % af den effekt som tilføres fjernvarmenettet ved fjernvarmeværket, og det vil jo typisk være den effekt et solanlæg varetager.

  • 0
  • 1

I nærværende tråd, der handler om at solvarme udkonkurrer naturgas, er fremkommet forslag om alternativt at lade varmtvandsforsyningen overgå til el i en længere eller kortere periode.
Med de nugældende regler for afgifter etc, er slutresultatet at en forbruger skal betale ca 2 kroner for en kWh el.
Solvarme i stor skala ligger på ca 0,5 øre pr kWh til drift plus ca 20 øre pr kWh i forventning og afskrivning.
Et ledningstabet om sommeren på 50% fra fjernvarmenet er ikke usædvanligt.
Under disse forudsætninger vil Varme fra solvarme koste omkring 0,50 kr pr kWh ved forbrugeren, hvilket er direkte sammenligneligt med de 2 kr som el til vandvarmeren ville koste.
Med andre ord 4 gange så dyrt med el som med central solvarme til varmtvandsproduktion.

  • 1
  • 0

I nærværende tråd, der handler om at solvarme udkonkurrer naturgas, er fremkommet forslag om alternativt at lade varmtvandsforsyningen overgå til el i en længere eller kortere periode.
Med de nugældende regler for afgifter etc, er slutresultatet at en forbruger skal betale ca 2 kroner for en kWh el.
Solvarme i stor skala ligger på ca 0,5 øre pr kWh til drift plus ca 20 øre pr kWh i forventning og afskrivning.
Et ledningstabet om sommeren på 50% fra fjernvarmenet er ikke usædvanligt.
Under disse forudsætninger vil Varme fra solvarme koste omkring 0,50 kr pr kWh ved forbrugeren, hvilket er direkte sammenligneligt med de 2 kr som el til vandvarmeren ville koste.
Med andre ord 4 gange så dyrt med el som med central solvarme til varmtvandsproduktion.

  • 0
  • 0

Der nævnes priser på strøm f.eks 25 øre det meste af sommeren og 200 øre hos forbrugeren.
En gamling har svært ved at se differencen som andet et snylteriforsørgelsesbidrag fra den ottendedel ,der laver noget nyttigt, til resten.
Solfjernvarmevarme kun attraktivt på grund af høje el-afgifter.
Skatteundragelse med andre ord.

  • 1
  • 5

Dette er en kompleks størrelse hvor det er tydeligt at flertallet af debattørerne kun har teoretiske erfaringer (hvis overhovedet nogen).

Et lille eksempel:
Returvand fra forbrugerne skal nedkøles maksimalt for at spare på strømmen til den eller de store cirkulationspumper, men de færreste ved at returvandet skal opvarmes til ca 70 grader inden det kommer i gaskedlerne for at undgå korrosion. Til denne opvarmning kan varmt vand fra solpanelerne anvendes, og med anvendelse af varmepumper kan der endda hentes varme fra solpanelerne om vinteren. Dette kombineret med et stort varmtvandslager (en slags termoflaske - eller et nedgravet stort bassin) øger anvendelsesmulighederne.
Betydningen er blandt andet at der bliver en bedre økonomi i elproduktion med gasmotorerne, og dermed en større el-produktion.

  • 3
  • 0

Hej Ejvind.

Der er en del projekter på vej med denne kombination.

I Toftlund har vi hævet den totale virkningsgrad på motoranlægget fra de tidligere ca. 92% til nu omkring 104%.

Det betyder at næsten al varme kan produceres sammen med el på motoranlægget, hvor det tidligere var delt næsten ligeligt mellem motor og kedel.

Udover varmepumpen til motoranlægget, er installeret solvarme, der dækker det meste af sommerforbruget.

Selv med det optimerede motoranlæg, kan solvarme stadigt levere billigere end varme fra motoranlægget.

Varmepumpen kan også levere afkølet vand til solfangerne i en del driftssituationer og således netop øge udbyttet af solvarmeanlægget.

  • 4
  • 0

{Sommerens solvarme}

Og over halvdelen af alt den producerede varme ender i jorden som tab!

Hvis sandt, er det glimrende! Da de fleste fjernvarmerør ligger under befæstet areal (veje, fortove), er den regnbårne varmebortledning lav. Dermed opvarmes jorden omkring rørene om sommeren, så temperaturforskellen og dermed varmetabet mindskes senere på året. Denne lagereffekt er givetvis lille, men da solens stråler er gratis, kan man ligeså godt få denne værdi med.
Bedre er det selvfølgelig at lagre varmen hos forbrugerne og på værket ; der er brug for at varmeprisen justeres time for time som funktion af udbud og efterspørgsel.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten