Sol-fjernvarme breder sig i Danmark

I juli sidste år dækkede solvarmepaneler i alt 160.000 kvadratmeter dansk jord. Inden udgangen af 2012 vil det tal være fordoblet, skønner Dansk Fjernvarme. Til den tid vil solvarmepanelerne kunne dække varmebehovet i knap 8.000 gennemsnitshusstande.

Læs også: Gennembrud for solvarme i Danmark

»Brugen af solfangere til fjernvarme eksploderer nærmest lige nu,« siger pressechef i Dansk Fjernvarme Torben Øllegaard til Politiken.

Boomet i solvarme skyldes ikke statstilskud hævder , for teknologien nyder ikke godt af nogle af de tilskud, som f.eks. solceller får. Alligevel er prisen faldet så meget, at teknologien breder sig både i Danmark og i udlandet.

Solpaneler leverer typisk 20-30 pct. af fjernvarmeværkernes varme over et år. Men på grund af ny teknologi vil det snart være muligt at gemme varme til om vinteren.

Det er tilfældet i Marstal, hvor der skal etableres en ny kæmpedam med 75 mio. liter vand og en isolering, der er så god, at varmen kan gemmes helt til januar-februar måned. Dermed håber værket at kunne få 50 pct. af fjernvarmen fra solpaneler.

Læs historien på side 6 i Politikens økonomi-sektion i dag.

Emner : Solvarme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det var en stor politisk fejl, at satse så voldsomt i vind, frem for i solenergi direkte. Vind er også en slags solenergi. Det er for øvrigt al energi næsten. Hvis jeg ikke skriver næsten, vil en eller anden belære mig om, ar der også kommer energi andre steder fra. Solpaneler og solceller her den fordel, at de ikke støjer, så de kan sættes tæt på, hvor energien skal bruges. Forskning i, hvordan man kan forbedre effektiviteten i solenergi, og i hvordan man lagre den, synes mere konstruktivt, end at bygge en enorm vindtunnel til test af møller.

  • 0
  • 1

Det der sker nu Hans, er at artiklen bliver overfaldet af eksperter der foretrækker kul,olie og A-kraft. Sådan går det hver gang der bringes artikler om solvarme til fjernvarmeværker, f.eks. i Marstal.

  • 0
  • 0

http://solvarmedata.dk/ se et landkort over en del af de store (største) solvarmeanlæg, samt aktuelle målinger for * Indfaldende sol-energi i W/m² * Optaget energi i W/m² * Total-effekten fra anlægget

Man kan også klikke sig videre til de enkelte anlægs specifikationer.

Men siden kan ofte være lidt sløv at indlæse.

  • 0
  • 0

Uffe.

Din skepsis er altid velkommen, men her er den god nok. Der gives ikke og der er ikke behov for nogen støtte. Hverken fra staten eller andre sagesløse.

Solvarmetil fjernvarme er billigere end naturgas UDEN afgifter. det er billigere end træpiller og det er på niveau med halm og flis.

  • 1
  • 0

Det lyder rigtig godt, det ser også ud til at investeringen forrentes godt da hver kWh har kostet 3kr i investering. Det tilbageværende spørgsmål er om de kan udnytte varmen om sommeren, hvor produktionen er størst og forbruget mindst. Altså om de også kan afsætte anlæggets produktion til kunderne.

  • 0
  • 0

Disse anlæg er normalt tilsluttet naturgafyrede værker, som ikke er så sommer / vinterafhængige. Blandt andet fordi elpriserne er lavere om sommeren.

På affaldsaffaldsanlæggene, hvor der i forvejen er for meget varme om sommeren, skal der selvfølgeligt ikke installeres solvarme.

Anlæg der dækker hele sommerforbruget, kan dække ca. 20% af det årlige forbrug. Med sæsonvarmelagring er grænsen 60 - 65% solvarmedækning. Der er flere anlæg af den type på vej, Også disse kan bygges uden tilskud.

  • 1
  • 0

Et nyeligt planlagt solvarmeanlæg i Veddum ved Hobro koster 12 mio og er på 7500 m^2. Hvis anlægget yder 450 Kwh/M^2/år så yder det samlet 3400 Mwh.

Hvis anlægget skal forrentes med 5 % og afskrives over 20 år, og det koster 100.000 kr til tilsyn lidt vedligehold mm. så er varmeprisen 310 kr/mwh.

Men da det jo er varme som afsættes i sommerhalvåret hvor der ikke er noget varmeforbrug men kun varme til brugsvand så er tabet betydeligt i nettet.

Hvis det antages der tabes 90 % i fjernvarmenettet af den solvarme som sendes ud i nettet og 10 % løber over måleren ude ved brugerne, så ender der 340 Mwh i boligerne.

Herefter er den reelle varmepris i Veddum 3100 kr/mwh og det kan bedre betale sig at lukke fjernvarmeværket ned i sommerhalvåret og installerer el-vandvarmere i boligerne...

  • 0
  • 0

Et nyeligt planlagt solvarmeanlæg i Veddum ved Hobro koster 12 mio og er på 7500 m^2. Hvis anlægget yder 450 Kwh/M^2/år så yder det samlet 3400 Mwh.

Hvis anlægget skal forrentes med 5 % og afskrives over 20 år, og det koster 100.000 kr til tilsyn lidt vedligehold mm. så er varmeprisen 310 kr/mwh.

Men da det jo er varme som afsættes i sommerhalvåret hvor der ikke er noget varmeforbrug men kun varme til brugsvand så er tabet betydeligt i nettet.

Hvis det antages der tabes 90 % i fjernvarmenettet af den solvarme som sendes ud i nettet og 10 % løber over måleren ude ved brugerne, så ender der 340 Mwh i boligerne.

Herefter er den reelle varmepris i Veddum 3100 kr/mwh og det kan bedre betale sig at lukke fjernvarmeværket ned i sommerhalvåret og installerer el-vandvarmere i boligerne...

Igen en masse antagelser ! Har du ikke nogen dokumentation eller referancer eller link´s til at underbygge dem.

  • 0
  • 0

Jakob

Her projektforslaget for solfangere i Veddum se http://www.mariagerfjord.dk/sbsys/dag_ref/...

Som det ses der er ikke nogen redegørelse for tabet i nettet i sommerhalvåret, som da burde fremgå i relation til de samfundsøkonomiske beregninger for at afgøre om en el-vandvarme er bedre end solvarme!

Niels Bortset fra at dine antagelser om nettab efter min erfaring er "helt ude i hampen" så ville det da være interessant at vide om du mener der er forskel på nedtaget om det forsynes fra en naturgasmotor eller et solvarmeanlæg ?

  • 0
  • 0

Bortset fra at dine antagelser om nettab efter min erfaring er "helt ude i hampen" så ville det da være interessant at vide om du mener der er forskel på nedtaget om det forsynes fra en naturgasmotor eller et solvarmeanlæg ?

Man har et tab på 45 % i byen over året! Det er betydelig mindre i vinterhalvåret.. Hvad er det så om sommeren, hvor der ikke er noget varmeforbrug overhovedet, ud over brugsvand?

  • 0
  • 0

Man har et tab på 45 % i byen over året! Det er betydelig mindre i vinterhalvåret.. Hvad er det så om sommeren, hvor der ikke er noget varmeforbrug overhovedet, ud over brugsvand?

Jamen så er det jo totalt logisk at antage at der er 90 % tab om sommeren. (ironi kan forekomme)

  • 0
  • 0

Det var uhyggelig læsning af denne rapport. Det ligner en gentagelse af barmarksværker, blot nu med sol. Værket får gassen til 4kr/m3 og alligevel koster den leverede varme næsten 1000kr/MWh. Hvis jeg var kunde der, ville jeg sige at det ikke kan svare sig at smide flere penge i det projekt og gøre alt for at komme ud af det. Riv fjernvarmerørene op og sælg dem og læg i stedet gasrør ned, det kan kun blive billigere og bedre. Hvis kunderne får gassen til samme pris som værket, så har de 8000kr om året til at betale for det.

  • 0
  • 0

Det var uhyggelig læsning af denne rapport. Det ligner en gentagelse af barmarksværker, blot nu med sol. Værket får gassen til 4kr/m3 og alligevel koster den leverede varme næsten 1000kr/MWh. Hvis jeg var kunde der, ville jeg sige at det ikke kan svare sig at smide flere penge i det projekt og gøre alt for at komme ud af det. Riv fjernvarmerørene op og sælg dem og læg i stedet gasrør ned, det kan kun blive billigere og bedre. Hvis kunderne får gassen til samme pris som værket, så har de 8000kr om året til at betale for det.

Jamen kunderne får ikke gassen til samme pris. Og referanceprisen er angivet i pkt 7 i projektforslaget. Det bliver dyrere end med solvarme

  • 0
  • 0

Når vi snakker vedvarende energi, vil det have betydning, hvor din el kommer fra?

Hans Eriksen

Jo! Sandt nok, men samlet set er fjernvarme overvejende meget miljøbelastende i forhold til alternativerne så lidt fra eller til!

  • 0
  • 0

Jamen kunderne får ikke gassen til samme pris. Og referanceprisen er angivet i pkt 7 i projektforslaget. Det bliver dyrere end med solvarme

Ja Men pt koster 1 m^3 gas 8,2 kr. Det er 700 kr/mwh i en kondenserende kedel og derfor 12.700 kr for 18,1 Mwh varme inkl afgift, distribution og moms. Og man må let kunne 'drive' en gaskedel for 5000 kr årligt inkl afskriv, renter mm.

OG alle tyder på gasprisen falder f.eks. i USA er den styrtdykket pga. skiffergas!

Ergo er det billigere end fjernvarme med sol..

  • 0
  • 0

Ja Men pt koster 1 m^3 gas 8,2 kr. Det er 700 kr/mwh i en kondenserende kedel og derfor 12.700 kr for 18,1 Mwh varme inkl afgift, distribution og moms. Og man må let kunne 'drive' en gaskedel for 5000 kr årligt inkl afskriv, renter mm.

OG alle tyder på gasprisen falder f.eks. i USA er den styrtdykket pga. skiffergas!

Ergo er det billigere end fjernvarme med sol..

Igen antagelser Har du ikke nogen dokumentation eller referancer eller link´s til at underbygge dem.

  • 0
  • 0

Niels

Debatreglerne her tilsiger at den der fremsætter kotroversielle påstande, skal være i stand til at dokumentere disse.

"Kontroversielle påstande kræver stærk dokumentation". (fra debatreglerne)

Du har derfor den opgave !

  • 0
  • 0

Igen antagelser

Se punkt 7 se http://www.mariagerfjord.dk/sbsys/dag_ref/...

hvad vil du kalde det andet end antagelser fra Rambølls side når man påstår at 18,1 Mwh varme fra en varmepumpe koster 22.900 kr...

HEr er en udmærket varmepumpe med en Hitachi kompressor se http://www.vvs-eksperten.dk/index/copmax--... til 28.000 kr.

Et koldt fjernvarmenet som optager spild i røggassen på halmvarmeværket i hadsund som forsyner varmepumperne med lunken vand i Veddum! ¨

Det kan aldrig komme bare i nærheden af de 22.900 kr.

VEd 25 c' varmt vand som køles vil pumpen virke minimum ved en cop på 6 i gennemsnit for byen. Ved en strømpris på 2,2 kr/Kwh koster strømmen til 18 mwh varme herefter 6.600 kr.

  • 0
  • 0

Niels.

Du må så være i stand til at dokumentere at med 45% årligt tab, så er der et tab på 90% om sommeren.

Det kan også frit oversættes til at tåbelige forudsætninger giver tåbelige konklusioner.

  • 0
  • 0

Det kan jo undre at sammenligningen i rapporten går på oliefyr og varmepumper, når nu gassen findes i byen. Det kan jo kun skyldes at kunderne helst ikke skal se, at de er blevet snydt så vandet driver. Desuden viser det sig endda at det med solvarme kun lige går op med oliefyr. Jeg håber kunderne lukker og slukker denne dødssejler.

  • 0
  • 0

Jeg har fulgt denne sag i flere år. Disse stakkels få hundrede mennesker med barmarksværk med tvungen gastilslutning og et ledningsnet med over 40% tab. For at spare anlægsudgifter sparede man på kvaliteten af de 12 km forsyningsrørledninger. En almindelig familie bruger 40.000 kr i varmeudgift om året. Husene i området er usælgelige. Lad dem nu få lov til at fyre med halm og flis, og drop tanken om at svinebinde dem på endnu en dum ingeniørs lysende ide. Skal de have solvarme, så lad dem bruge deres eget tag til formålet. Lad være med at bruge de stakkels borgere som prøveklud endnu en gang.

  • 0
  • 0

Du må så være i stand til at dokumentere at med 45% årligt tab, så er der et tab på 90% om sommeren.

Flemming

Uanset hvor meget effekt byens huse trækker fra fjernvarmenettet så vil effekten som fjernvarmerørene afsætter til jorden stort set være det samme uanset hvor meget vand der løber gennem rørene eller hvor meget effekt byens hus aftager, og kun når temperaturen øges så stiger effekten som afsættes til jorden.

Men da det kun er få grader temperaturen stiger i vinterhalvåret i Veddum så yder fjernvarmenettet stort set den samme effekt til at opvarme jord (tab).

Og da langt den overvejende del af varmemængden til husstande i Veddum afsættes i vinterhalvåret og tabet i byen er 45 % i gennemsnit over året, så må tabet være ekstrem i sommerhalvåret og givet over 90 %...

  • 0
  • 0

Kære Niels Hansen og Svend Ferdinandsen, sekunderet af Vagn Hansen, samt d'herrer modkombattanter Flemming Ulbjerg og Jakob Rasmussen

Det er jo spændende at følge med i jeres meningsudveksling. Førstnævnte hold - Niels, Svend og sekundant Vagn - mener jeg helt klart fører på point, da I rent faktisk leverer saftige argumenter og fremviser adskillige rygende pistoler.

Andenholdet, Flemming og Jakob, tjah, I hænger lidt fast i argumenter som ikke går på facts, men på mistænkeliggørelse af modstanderne, da I mest beder om at dokumentere antagelser osv. uden selv at bidrage med nyt. Mit råd til jer er at forsøge dette.

Flemmings henvisning til debatreglerne om, at den der fremsætter en kontroversiel påstand er den, der har dokumentationsforpligtelsen, er ret farlig at skyde af. Jeg venter på, at en fra det førende hold returnerer den med et udsagn i retning af, at det ikke nødvendigvis er op til Flemming at bestemme hvilken holdning der er kontroversiel - man kunne jo sagtens forestille sig, at det rent faktisk er artiklens indhold der er kontroversielt OG AT dokumentationen bag dens overskrift/konklusion er for dårlig.

For man ser jo desværre tit sådanne sensationsprægede overskrifter her på ing.dk, hvor det senere viser sig, at de alligevel var baseret på noget vrøvl eller et falsum.

Så fortsæt, fortsæt endelig mine herrer, jeg følger med på sidelinjen.

Hilsner fra Thomas P., Emdrup

  • 0
  • 0

Lad dem nu få lov til at fyre med halm og flis, og drop tanken om at svinebinde dem på endnu en dum ingeniørs lysende ide.

Skal de have solvarme, så lad dem bruge deres eget tag til formålet. Lad være med at bruge de stakkels borgere som prøveklud endnu en gang.

Det er jo også medtaget i det seneste energiforlig at biomassevarme bliver tilladt.

Så det vil forhåbentligt hjælpe de få, men hårdt ramte små barmarksværker.

Med hensyn til lokal eller central solvarme, så er forholdet det at det koster ca. 5 gange så meget at producere solvarme lokalt i forhold til store centrale solvarmeanlæg.

  • 0
  • 0

Flemmings henvisning til debatreglerne om, at den der fremsætter en kontroversiel påstand er den, der har dokumentationsforpligtelsen, er ret farlig at skyde af.

Når Niels postulerer at et værk taber over 90% til nettet om sommeren, så er det for mig at se en kontroversiel påstand, som jeg blot beder om dokumentation for.

Og den ser jeg ikke leveret endnu.

  • 0
  • 0

Re Flemming Ulbjerg

Det er jo også medtaget i det seneste energiforlig at biomassevarme bliver tilladt.

Så det vil forhåbentligt hjælpe de få, men hårdt ramte små barmarksværker.

Det tvivler jeg på, for dels har også flis og halm en pris, som vel ikke er væsentligt lavere end 4kr/m3 gas, dels kræver det ombygning af værket til x millioner. Hele øvelsens formål går åbenbart ud på at få bundet kunderne via yderligere investeringer, og så lige en forblivelsespligt. Værket er jo ved at være nedskrevet så kunderne kan forlade det uden store tab, og de bør ikke kaste gode penge efter dårlige. Det ligner en nødlidende bank, som prøver at sælge aktier før det hele ramler. Det ligner bedrageri, men på den anden side er værkets hjemmeside rimeligt reel om sagerne. Hvorfor får kunderne ikke et tilbud om at få trukket gasrør fra værket. Det blev jo i sin tid lavet for netop at bruge gas, og de havde sgu været bedre tjent med den løsning fra starten af. Værket burde laves om til en lokal gasdistributør, med en stor gasmåler på værket i stedet for alle de dyre motorer og kedler. På den måde slipper de for nogle tab overhovedet, sommer eller vinter. Den el som værket så ikke mere laver, den kan vel rigeligt hentes fra nogle vindmøller. Med det tab værket har, er el'en ikke meget bedre end fra rene kondensværker. Jeg er faktisk harm over den manipulation der sker. Bestyrelsen burde have arbejdet fuldt og helt på at få afviklet værket billigst muligt, men i stedet prøver de ved uigennemsigtige manøvrer og lovning på guld og grønne skove at føre plimsolleren videre. Jeg er ikke modstander af fjernvarme, men modstander af at bedrage og lokke folk til elendige investeringer.

  • 0
  • 0

Kære Niels Hansen og Svend Ferdinandsen, sekunderet af Vagn Hansen, samt d'herrer modkombattanter Flemming Ulbjerg og Jakob Rasmussen

Det er jo spændende at følge med i jeres meningsudveksling. Førstnævnte hold - Niels, Svend og sekundant Vagn - mener jeg helt klart fører på point, da I rent faktisk leverer saftige argumenter og fremviser adskillige rygende pistoler.

Andenholdet, Flemming og Jakob, tjah, I hænger lidt fast i argumenter som ikke går på facts, men på mistænkeliggørelse af modstanderne, da I mest beder om at dokumentere antagelser osv. uden selv at bidrage med nyt. Mit råd til jer er at forsøge dette.

Flemmings henvisning til debatreglerne om, at den der fremsætter en kontroversiel påstand er den, der har dokumentationsforpligtelsen, er ret farlig at skyde af. Jeg venter på, at en fra det førende hold returnerer den med et udsagn i retning af, at det ikke nødvendigvis er op til Flemming at bestemme hvilken holdning der er kontroversiel - man kunne jo sagtens forestille sig, at det rent faktisk er artiklens indhold der er kontroversielt OG AT dokumentationen bag dens overskrift/konklusion er for dårlig.

For man ser jo desværre tit sådanne sensationsprægede overskrifter her på ing.dk, hvor det senere viser sig, at de alligevel var baseret på noget vrøvl eller et falsum.

Så fortsæt, fortsæt endelig mine herrer, jeg følger med på sidelinjen.

Hilsner fra Thomas P., Emdrup

Må jeg venligst henvise til mit indlæg 16. maj 2012 kl 18:54. Hvis det ikke er konkret nok, så afventer jeg gerne yderligere forklaring.

  • 0
  • 0

Det var uhyggelig læsning af denne rapport. Det ligner en gentagelse af barmarksværker, blot nu med sol. Værket får gassen til 4kr/m3 og alligevel koster den leverede varme næsten 1000kr/MWh. Hvis jeg var kunde der, ville jeg sige at det ikke kan svare sig at smide flere penge i det projekt og gøre alt for at komme ud af det. Riv fjernvarmerørene op og sælg dem og læg i stedet gasrør ned, det kan kun blive billigere og bedre. Hvis kunderne får gassen til samme pris som værket, så har de 8000kr om året til at betale for det.

Hvorfor kan man ikke bruge allerede nedgravede fjernvarmerør til gas?

  • 0
  • 0

Og den ser jeg ikke leveret endnu.

Flemming

Hvis effekten afsat til jorden i form af nettab er konstant over året og effekten afsæt i sommerhalvåret til boligen er meget minimalt, og det samlede nettab i gennemsnit er 45 % som vi ved det er i Veddum, så skal det samlede nettab i sommerhalvåret ende med at være eksplosivt når altså forbruget er endog meget minimalt til brugsvand. PÅ den baggrund mener jeg stadig at tabet er over 90 % i sommerhalvåret, og ihvertfald når solfangerne yder effekt hvor der selvsagt er sammenfald med at boligerne ikke forburger varme til opvarmning...

  • 0
  • 0

Hvorfor kan man ikke bruge allerede nedgravede fjernvarmerør til gas?

Det kan man da også og hvis ikke så kan det da ikke koste mange basseøre at trække en ledning inden i fjernvarmerøret..

  • 0
  • 0

Her på Ærø er vi skide hamrende stolte af al vores solvarme. Jeg NYDER at kunne ta et godt langt varmt bad, i sikker forvisning om at INGEN mellemøstlig diktator kan købe en eneste granat for profitten. - OG hermed antyder jeg, at der er formidabelt mange faktorer der skal tages i ed, når man vurderer alternativ energi.

At nogen af klogeågerne herinde sammenligner varmt vand med elektricitet antyder et par muligheder: 1. Han/hun er ikke ingeniør, og/eller: 2. Han/hun har ikke hørt efter i fysiktimerne, og/eller: 3. Han/hun tror at termodynamik er, hvis man får røde kinder ved høj musik.

  • 0
  • 0

Vores lokale fusionsdrevne dyppekoger producerer i dette kolde øjeblik 876 kW. Snupper et morgenbad, men i skændes videre ;o)

  • 0
  • 0

Vores lokale fusionsdrevne dyppekoger producerer i dette kolde øjeblik 876 kW

  • til lykke med dét! Hvor mange [b]aftagere[/b] skal de så fordeles på?
  • 0
  • 0

Svært at sige, vi er 550 husstande tilmeldt, deraf et ukendt antal sommerhuse. Når solen svigter suppleres med halm og flis, På grund af det våde efterår måtte vi importer flis (ups), ellers bruger vi normalt lokalt produceret halm. "Ærøskøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 3150 kw., samt et solfangeranlæg på 4.900 m2"

  • 0
  • 0

Re: Aaaahhh Svært at sige, vi er 550 husstande tilmeldt, deraf et ukendt antal sommerhuse. Når solen svigter suppleres med halm og flis, På grund af det våde efterår måtte vi importer flis (ups), ellers bruger vi normalt lokalt produceret halm. "Ærøskøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 3150 kw., samt et solfangeranlæg på 4.900 m2"

Og hvad har det så kostet.. og i forlængelse af fysiktimerne i før fremførte indlæg om varmt vand og elektricitet, hvor meget strøm kunne denne halm yde i et ordentlig kraftværk, hvor denne halm og flis kun sløses bort til varme på Ærø...

  • 0
  • 0

Problemet i Mariager fjord værket (VSV) er, at tabet i ledningsnettet er urimeligt. Det tab ændres ikke uanset hvor mange solfangere, varmepumper og flisfyringer de etablerer. Solfangervarmen tabes i samme forhold som al den anden varme der sendes ud på nettet, og derfor får dette værk en dårligere økonomi i solfangerne også, og alt andet de prøver. Det kan sammenlignes med et bundråddent utæt skib, du prøver at sælge som nyt ved at installere ekstra lænsepumper. Uden det store ledningstab ville det sikkert være fordelagtigt med solfangere, som andre værker har opdaget, men ikke for dette værk. Jeg har medlidenhed med kunderne, og ønsket om forblivelsespligt viser vel også at der er noget galt. Det var jo ikke nødvendigt hvis økonomien var i orden.

  • 0
  • 0

"hvor denne halm og flis kun sløses bort til varme på Ærø... "

Ja hvorfor skulle sån noen bønder som os dog ha varme i husene.

Jeg er ikke helt sikker på at den økologiske rentabilitet øges ved ved at læsse halmen på lastbiler, sejle den til fastøen, og derefter eksportere strømmen tilbage igen til at opvarme huse. Apropos termodynamik...

I øvrigt er vi nettoeksporterende med strøm fra vores 6 vindmøller.

  • 0
  • 0

@Svend

Nu er filosofien fra KOmmunen og Rambøll at hvis der kobles flere kunder på nettet så falder nettabet og fjernvarme er billigere end alternativerne, fordi sol og kraftvarme evt suppleret med en biomassekedel er billigere end varmepumper, gas og oliefyr, altså er billigere end f.eks. varmepumpen..

Det er da givet også rigtigt! Hvis altså 18 Mwh varme fra gasfyr og varmepumpen koster omkring 23.000 kr årligt som rambøll har regnet sig frem til.. Og det kan simpelthen ikke være rigtigt!

Projektet se http://www.mariagerfjord.dk/sbsys/dag_ref/... se punkt 7

Når 1 M^3 gas koster 8,15 kr så koster 18 mwh varme ikke en dag over 12.000 kr. Og hvordan et kondenserende gasfyr til vel 40000 kr det skulle komme til at koste 11.000 kr årligt, det er simpelthen ikke mulig...

Her et kollektiv jordvarmeanlæg se http://www.dyssekilde.dk/jord og en 10 kw varmepumpe se http://www.vvs-eksperten.dk/index/copmax--... til under 30.000 kr. Hvordan det skulle være mulig selv om rørsystem og jordradiator skal afskrive og forrentes hvordan det skulle være mulig at opnå en årlig varmepris på 23.000 kr, det må stå hen i det uvisse

  • 0
  • 0

Svært at sige, vi er 550 husstande tilmeldt, deraf et ukendt antal sommerhuse

  • OK, så hvis de alle vil ha' ('sol')varmt bad (og/eller [b]opvarmning[/b]!), bliver der ca. 1,6 kW pr. husstand (ekskl. transmissionstab?)! :)
  • 0
  • 0

Ja hvorfor skulle sån noen bønder som os dog ha varme i husene.

Jeg er ikke helt sikker på at den økologiske rentabilitet øges ved ved at læsse halmen på lastbiler, sejle den til fastøen, og derefter eksportere strømmen tilbage igen til at opvarme huse. Apropos termodynamik...

I øvrigt er vi nettoeksporterende med strøm fra vores 6 vindmøller.

Så'en noen bønder skal lave varme ved varmepumper og gemme varmen i en stor dam. Såen se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Så må i banke det halm og træpiller i nogle biomasse-piller via møllestrøm så det kan sejles op til Fynsværket og lave strøm når bla. møllerne på Ærø ikke forsyner..

  • 0
  • 0

@Svend

Nu er filosofien fra KOmmunen og Rambøll at hvis der kobles flere kunder på nettet så falder nettabet og fjernvarme er billigere end alternativerne, fordi sol og kraftvarme evt suppleret med en biomassekedel er billigere end varmepumper, gas og oliefyr, altså er billigere end f.eks. varmepumpen..

Det er da givet også rigtigt! Hvis altså 18 Mwh varme fra gasfyr og varmepumpen koster omkring 23.000 kr årligt som rambøll har regnet sig frem til.. Og det kan simpelthen ikke være rigtigt!

Projektet se http://www.mariagerfjord.dk/sbsys/dag_ref/... se punkt 7

Når 1 M^3 gas koster 8,15 kr så koster 18 mwh varme ikke en dag over 12.000 kr. Og hvordan et kondenserende gasfyr til vel 40000 kr det skulle komme til at koste 11.000 kr årligt, det er simpelthen ikke mulig...

Her et kollektiv jordvarmeanlæg se http://www.dyssekilde.dk/jord og en 10 kw varmepumpe se http://www.vvs-eksperten.dk/index/copmax--... til under 30.000 kr. Hvordan det skulle være mulig selv om rørsystem og jordradiator skal afskrive og forrentes hvordan det skulle være mulig at opnå en årlig varmepris på 23.000 kr, det må stå hen i det uvisse

Du trænger vist til at få et gasfyr - Niels Hansen. Mine årlige omkostninger ser sådan ud :

1888 m3 gas a 8,87 kr. = 16.747 kr. Målergebyr = 650 kr. Gasfyrsservece = 1.875 kr. Køb af el til brænder og cirkulationspumpe = 878 kr. Afskrivning af fyr m.m. ca. = 2.000 kr. I alt : 22.149 kr.

Rambøll har altså ikke regnet galt.

  • 0
  • 0

1888 m3 gas a 8,87 kr. = 16.747 kr. Målergebyr = 650 kr. Gasfyrsservece = 1.875 kr. Køb af el til brænder og cirkulationspumpe = 878 kr. Afskrivning af fyr m.m. ca. = 2.000 kr. I alt : 22.149 kr.

Jakob

Du trænger vist til at få et nyt gasfyr..

En udkondenseret 1 M^3 gas indeholder lige i underkanten af 12 Kwh. Du burde få 22,6 Mwh ud i boligen fra 1888 m^3 gas.

Uanset om det er fjernvarme eller gasfyr skal cirkulationspumpen ydes strøm. Et moderne gasfyr bruger betragtelig mindre strøm.

her 1 Årligt gasfyrseftersyn til 1300 kr se http://www.lyderenergi.dk/gasfyrsservice/

HErunder skal varmeveksler og brugsvandbeholder holdes i orden i boligerne ved fjernvarme som er bekostelig og minimum 1000 kr pr år som skal oven i de 18.700 kr Projektet for Veddum lægger til grund for fjernvarme med sol.

  • 0
  • 0

Jakob

Du trænger vist til atfå et nyt gasfyr..

En udkondenseret 1 M^3 gas indeholder lige i underkanten af 12 Kwh. Du burde få 22,6 Mwh ud i boligen fra 1888 m^3 gas.

Uanset om det er fjernvarme eller gasfyr skal cirkulationspumpen ydes strøm. Et moderne gasfyr bruger betragtelig mindre strøm.

her 1 Årligt gasfyrseftersyn til 1300 kr se http://www.lyderenergi.dk/gasfyrsservice/

HErunder skal varmeveksler og brugsvandbeholder holdes i orden i boligerne ved fjernvarme som er bekostelig og minimum 1000 kr pr år som skal oven i de 18.700 kr Projektet for Veddum lægger til grund for fjernvarme med sol.

Niels Brændværdien er sat efter Energistyrelsens StanDardværdikataæog for en ikke kondenserede kedel Prisen for eftersyn er oplyst som et gennemsnit fra Tekniq El til pumpe og brænder er ligeledes efter Energistyrelsens standard værdikatalog.

Og jeg har ikke brugt en eneste krone på vedligeholdelse på mit 16 år gamle fjernvarmeanlæg

  • 0
  • 0

[quote]

Jakob

Du trænger vist til atfå et nyt gasfyr..

En udkondenseret 1 M^3 gas indeholder lige i underkanten af 12 Kwh. Du burde få 22,6 Mwh ud i boligen fra 1888 m^3 gas.

Uanset om det er fjernvarme eller gasfyr skal cirkulationspumpen ydes strøm. Et moderne gasfyr bruger betragtelig mindre strøm.

her 1 Årligt gasfyrseftersyn til 1300 kr se http://www.lyderenergi.dk/gasfyrsservice/

HErunder skal varmeveksler og brugsvandbeholder holdes i orden i boligerne ved fjernvarme som er bekostelig og minimum 1000 kr pr år som skal oven i de 18.700 kr Projektet for Veddum lægger til grund for fjernvarme med sol.

Niels Brændværdien er sat efter Energistyrelsens StanDardværdikataæog for en ikke kondenserede kedel Prisen for eftersyn er oplyst som et gennemsnit fra Tekniq El til pumpe og brænder er ligeledes efter Energistyrelsens standard værdikatalog.

Og jeg har ikke brugt en eneste krone på vedligeholdelse på mit 16 år gamle fjernvarmeanlæg

[/quote]

Nå ja og så bruges der altså ikke strøm til en cirkulationspumpe på et direkte fjernvarmeanlæg.

  • 0
  • 0

Og sådan fortsætter debatten i en uendelighed. Det sker hver gang og særlig konstruktiv er det vel ikke hver gang at få gennemgået Mariager Fjords problemer, men sådan ender det. Surt. På Ærø er vi stolte over at vi fremover ikke bruger en eneste dråbe arabersaft, og det betaler vi så gerne for.

  • 0
  • 0

På Ærø er vi stolte over at vi fremover ikke bruger en eneste dråbe arabersaft, og det betaler vi så gerne for.

Nej men det gør det øvrige energisystem altså når i på den måde sløser enorme pengebeløb bort til eksotiske energisystemer ved sol, som på ingen måde virker i synergi med det øvrige energisystem når dette skal udfase kul og olie.

SÅ det i gør på Ærø virker til at forhale omlægningen af det danske samfund bort fra fossilenergi.

  • 0
  • 0

Brændværdien er sat efter Energistyrelsens StanDardværdikataæog for en ikke kondenserede kedel Prisen for eftersyn er oplyst som et gennemsnit fra Tekniq El til pumpe og brænder er ligeledes efter Energistyrelsens standard værdikatalog.

Kan man i det heletaget købe en ikke-kondenserende gaskedel til boligopvarmning.

Det er da naivt at tro at hvis 500 boliger i VEddum skal omlægges til Gas at man ikke laver en samlet vedligeholdelseskontrakt med et firma, og så er prisen sku' da ikke 1800 kr.....

  • 0
  • 0

Som forventet Niels. Måske skyldes vor trang til det "eksotiske" at vi tidligere tilhørte et tysk grevsskab, vores glæde over eget flag og det faktum at Marstallere i århundreder har færdes hjemvandt overalt på jorden og derfor ikke er så indskrænkede som f.eks Mariagere. Men at vi ca. 7000 indbyggere, med alt for mange færger, skulle sabotere hele landets forsøg på at slippe for fossile opvarmningsformer er vel at tage munden for fuld. Skulle vi ende med at blive smidt ud af rigsfællesskabet så går det nok også. Forresten Niels, så er vi gode til at spille fodbold i Marstal.

  • 0
  • 0

Ja, var det ikke 7-0 i vandt forleden? Det var lissom at køre en begravelse til færgen ;o)

Jeg er i øvrigt helt enig. Vi er et laboratorium i selvforsyning, fordi man blot skal kikke på færgen og et par elkabler for at aflæse vores forsyningssituation.

Der er noen interessante indput ovenover, hvoraf mange bygger på den helt bizarre kortslutning, at 'balancen' i energipriser, forbrugsmønster og forbrug fortsætter til evig tid. Og så en god portion manglende lokalkendskab. Her på øen prøver vi et intelligent lavteknologisk fix, i stedet for at smide lort og affald i havnen eller på landevejen, og det virker ganske godt. Hvad vi mangler i højteknologisk effektivitet, er jeg ret sikker på at vi vinder i manglende ledningstab, manglende afbrænding af fuel på land og til vands, manglende slitage på infrastrukturen, og relativt beskeden vedligehold. Den dag hvor oliepriserne skyder af himlen til (eller helvede, alt efter præferencer) er det os der sidder med fordelen, og ikke de højteknologiske junkier.

Næsten alle husene i Ærøskøbing - og RIGTIG mange i Marstal - er fredet til op over skorstenen, byhuse uden 'spildplads'.Jeg bor f.eks. i et byhus fra omkring 1750, og eneste relevante sted at parkere en varmepumpe vil være bag toilettet eller i et køkkenskab - vel og mærke uden at bryde fredningen på et 270 år gammelt hus. MAN kan så argumenter for at jævne lortet med jorden og flytte hele øens befolkning til Brøndby Strand, vi kunne formodentlig lige fylde en blok.

Med andre ord, vores løsninger bygger på en god portion virkelighed og snusfornuft, og en ikke helt urealistisk forestilling om hvad fremtiden vil bringe. Vi skulle nøde ende som den tømrer, der tror alle problemer kan løses med en hammer.

  • 1
  • 0

Og jeg ser da frem til, at vi her på Ærø skal (drøm) være piloter i et forsøg med intelligent styring af energiforbruget, sådan et vi kan skrue ned for forbruget når vi er importerende, og vaske løs, når vi er eksporterende. Til glæde for alle, osse jer højteknologiske stivstikkere på fastøen ;o)

  • 0
  • 0

Med andre ord, vores løsninger bygger på en god portion virkelighed og snusfornuft, og en ikke helt urealistisk forestilling om hvad fremtiden vil bringe. Vi skulle nøde ende som den tømrer, der tror alle problemer kan løses med en hammer.

Men kunne denne snusfornuft så ikke suppleres af noget som virkelig virker, nemlig centrale varmepumper sammen med møllestrøm som yder fjernvarme se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

  • 0
  • 0

Halm i et fyr er mere regulerbart end vind. Se i øvrigt ovenfor om problemerne med varmepumper i fredede byhuse...

  • 0
  • 0

CENTRALE varmepumper. De bruger vist osse varmepumper i Marstal Fjernvarme. Den slags tøjeri er nyere end vores fjernvarmeanlæg her i Ærøskøbing. Men i øvrigt en god idé til at opsuge overskudsstrøm fra møllerne. Vi skal lie finde millionerne ;o)

  • 1
  • 0

Det tvivler jeg på, for dels har også flis og halm en pris, som vel ikke er væsentligt lavere end 4kr/m3 gas, dels kræver det ombygning af værket til x millioner. Hele øvelsens formål går åbenbart ud på at få bundet kunderne via yderligere investeringer, og så lige en forblivelsespligt. Værket er jo ved at være nedskrevet så kunderne kan forlade det uden store tab, og de bør ikke kaste gode penge efter dårlige. Det ligner en nødlidende bank, som prøver at sælge aktier før det hele ramler. Det ligner bedrageri, men på den anden side er værkets hjemmeside rimeligt reel om sagerne. Hvorfor får kunderne ikke et tilbud om at få trukket gasrør fra værket. Det blev jo i sin tid lavet for netop at bruge gas, og de havde sgu været bedre tjent med den løsning fra starten af. Værket burde laves om til en lokal gasdistributør, med en stor gasmåler på værket i stedet for alle de dyre motorer og kedler. På den måde slipper de for nogle tab overhovedet, sommer eller vinter. Den el som værket så ikke mere laver, den kan vel rigeligt hentes fra nogle vindmøller. Med det tab værket har, er el'en ikke meget bedre end fra rene kondensværker. Jeg er faktisk harm over den manipulation der sker. Bestyrelsen burde have arbejdet fuldt og helt på at få afviklet værket billigst muligt, men i stedet prøver de ved uigennemsigtige manøvrer og lovning på guld og grønne skove at føre plimsolleren videre. Jeg er ikke modstander af fjernvarme, men modstander af at bedrage og lokke folk til elendige investeringer.

Svend

Værket i Veddum skylder næsten 20 mio se http://www.microcms.dk/cms/dokument/019100...

Afhængig af hvordan andelsselskaber er oprettet så er det enten andelshaverne eller kommunen som hæfter for gælden. Og hvis det er andelshaverne så er det kun et fåtal af dem som modtager fjernvarme så det betyder tvangsauktioner i hobetal.

Så det betyder med andre ord ruin for enten brugere eller kommune!

Det alt overskyggende problem det er at der er ingen som kan eller vil tage nogen selvstændig belslutning (kommune eller borgere) og det ender derfor i sidste ende med en ingeniør fra Rambøll eller COWI som med stor patos fremfører de foreslåede teknologiers fortræffeligheder (læs: solvarme) og alle bukker sig i støvet for denne overmagt og klapper hælene samme og makker ret!

Og benævnte ingeniører er grundet den overordnede forretningsstrategi i rådgivningskoncernerne ikke modtagelig for andre og nye tiltag..

  • 0
  • 0

Den sidste halvdel af møllerne (60% af strømmen) er under ½ år gamle.

  • 0
  • 0

Den slags tøjeri er nyere end vores fjernvarmeanlæg her i Ærøskøbing. Men i øvrigt en god idé til at opsuge overskudsstrøm fra møllerne.

Nemlig en rigtig god ide. Markedsprisen for en ammoniakvarmepumpe som opatger energi ved 0 c' og løfter denne til 70 c' er 1 mio. Ved større anlæg skal opstillingen kunne 5-doble el til varme i vand som opvarmes fra 30 til 70 c'

  • 0
  • 0

Den sidste halvdel af møllerne (60% af strømmen) er under ½ år gamle.

?

  • 0
  • 0

For 25 år prøvede HS-Tarm at lave balanceret aftræk med naturlig opdrift - gasfyrene holdt kun til vi fik den første isvinter - så frøs de til is, og nogle eksploderede ....

Hvor meget strøm bruger de så, i drift?

  • 0
  • 0

Ca. 80 watt - men sugeren reguleres på forskellig vis af de enkelte gasfyrsfabrikanter - nogle har trinregulering og andre fuld omdrejningsregulering

Det kører da ikke fuld-skrue alle døgnets timer, det hæver vel temperaturen i centralvarmevandet og så lukker ned.

  • 0
  • 0

Undskyld, det var for indforstået. Her på Ærø havde vi indtil for ½ år siden 3x2,5mw møller, så blev vi opgraderet med 3x3mw, og producere hen over et år 125% af vores forbrug. Så det er først nu, det blir relevant at tænke på at bruge fjernvarmen til at udligne klumperne i møllestrømmen. Men det kræver desværre at flere (heldigvis lokale) instanser skal stikke snuderne sammen. Som jeg kan se - uden at på nogen måde at kende til regler og §'er, vil det være en umage forretning at sælge elektriciteten lokalt, når man kan få statstøtte ved at levere til nettet. Så klumper er der nok af ;o)

  • 0
  • 0

• 18,300 m2 solar system; • 18.3 MW bio-oil boilers; • 10,340 m3 pilot pit heat storage; • 3,500 m3 sand storage; • 2,100 m3 steel tank water storage; • 1,450 end-users; • Yearly heat production, totally 28,000 MWh.

The new (additional) energy system The integrated new energy system consists of the following elements (preliminary system layout): • 15,000 m2 solar system; • 4.0 MW wood chips oil boiler including thermal oil boiler for ORC. Heat output 3,25 MW • 75,000 m3 pit heat storage; • 1,5 MW (thermal) CO2 –driven heat pump; • 750 kWel ORC • Yearly heat production, totally 28,000 MWh.

  • 1
  • 0

The new (additional) energy system The integrated new energy system consists of the following elements (preliminary system layout): • 15,000 m2 solar system; • 4.0 MW wood chips oil boiler including thermal oil boiler for ORC. Heat output 3,25 MW • 75,000 m3 pit heat storage; • 1,5 MW (thermal) CO2 –driven heat pump; • 750 kWel ORC • Yearly heat production, totally 28,000 MWh.

Nej nej!

Sådan se http://nhsoft.dk/work/FG23/Apl/Mesinge.htm

  • 0
  • 0

så blev vi opgraderet med 3x3mw

Det skulle vel aldrig være de samme tre møller, som en vis Frank Jørgensen gennem længere tid har "underholdt" ing.dk omkring:

http://ing.dk/artikel/118561-ny-rapport-pr... http://ing.dk/artikel/121154-politi-droppe... http://ing.dk/artikel/121484-analyse-fremt... http://ing.dk/artikel/126730-dom-i-vindmoe...

Møllerne kom vist til at stå i den udsigt, han troede han havde fået med i prisen, da han investerede i sit lille landsted med ferielejligheder på Syd-ærø. I guder en ballade!

I har vist et meget farverigt sprog derovre på Ærø, men dine indlæg er da både meningsfulde og læseværdige ;-)

  • 0
  • 0

Tak for link, & sikken en smøre. Nej, det er virkelig møllernes akilleshæl, og jeg selv ville blive ravende flippertosset af at bo i den støj. Det er jo ikke derfor jeg/vi er flyttet på landet.

På den anden side, hvis man er en økoflipper som mig, så er selvforsyning i sig selv 'smukt', de bølgende marker med solpaneler og en snurrende vindmølle har en dybere meningsfuld skønhed, der jo netop driver sådan noen alternativister.

Men det går ALTID 'ud over nogen', og af samme årsag får vi ALDRIG atomkraft i DK. Lige nu er fynske politikere ved at starte en borgerkrig for at undgå deponering af en (relativ) smule atomskrot fra Risø.

Personligt tror jeg at en mere rundhåndet politik omkring f.eks. frivillige ekspropriationer og større kompensation ville løse mange problemer.

Den aktuelle sag på Ærø (som linket i ovenstående indlæg) kompliceres af liggetider der oppe på landet tælles i ÅR, og en vindmøllenabo kan de facto gøre huset usælgeligt. Hvis man så selv er støjsensitiv, har man dæleme et problem!

  • 0
  • 0

På den anden side, hvis man er en økoflipper som mig, så er selvforsyning i sig selv 'smukt', de bølgende marker med solpaneler og en snurrende vindmølle har en dybere meningsfuld skønhed, der jo netop driver sådan noen alternativister

  • det står jo enhver (gruppe) frit at dyrke sine særinteresser, vel at mærke sålænge individet/gruppen selv betaler og ikke generer omgivelserne unødigt! :)

Her er en lille beretning fra Canada - et land som har mange lighedtræk med de skandinaviske (og mange borgere med skandinaviske rødder):

In the beginning, the Conservatives said nothing. Climate change wasn’t even mentioned in the 2006 election platform. But in 2007 climate change became a top public priority and Stephen Harper became very concerned. Climate change is “perhaps the biggest threat to confront the future of humanity today,” the Prime Minister declared. And yes, the Conservatives had plans. Big plans. Unlike the Liberals, who talked lots but accomplished little, the Conservatives were going to get the job done. In early 2008, the government promised to work with the United States to put a price on carbon dioxide emissions by creating a North American cap-and-trade system. When Stéphane Dion’s Liberals also promised to put a price on carbon emissions, but with a carbon tax instead, the Conservatives savaged it as a “tax on everything” and vilified Dion as the man who would destroy the economy. When the global economy melted down, public concern about climate change plunged. At the same time, and to the same extent, the prominence of climate change in government communications also plunged...

Kilde:

http://www.ottawacitizen.com/technology/st...

Verden [b]er[/b] lille! :)

  • 0
  • 0

Nu var mit indlæg ikke et æstetisk argument fo alternativ energi, men en konstatering af, at den æstetiske oplevelse er seriøst påvirket af den nævnte teknologis nytteværdi.

Jeg forstår ikke helt hvor du vil hen med dit citat, andet end at det demonstrerer vores sædvanlig manglende evne til at tænke på to vigtige ting på en gang...

  • 0
  • 0

Jeg forstår ikke helt hvor du vil hen med dit citat, andet end at det...

  • hvis det er 'mit' citat, du omtaler, får du en skefuld til:

In December, 2009, in Copenhagen, the government met with others from around the world and agreed to cut Canada’s emissions by 17 per cent from the 2005 levels by 2020. It later formally scrapped Canada’s commitment to the Kyoto Protocol, which had committed this country to much steeper reductions. The government said Canada couldn’t possibly meet the Kyoto targets without damaging the economy, which was probably true since it, and its predecessors, had spent so many years doing nothing. But anyway, Peter Kent said when he became environment minister, the government was fiercely committed to the Copenhagen targets. In 2011, after the Conservatives won their long-desired majority, the government delivered a Throne Speech. Climate change wasn’t mentioned. Same for the 2012 budget. The budget did, however, scrap the National Round Table on the Environment and the Economy, a body created by the Mulroney government to provide expert policy advice to the government. It’s not needed any more, Kent said. There’s lots of policy advice out there. Just Google it...

  • min pointe er såmænd den simple, at 'udviklingen' følger parallelle spor overalt i den vestlige verden (som er under indflydelse af finanskrisens (efter?)virkninger). 'Kongeriget'/EU er lige p.t. blot en smule i baghjul! :)
  • 0
  • 0

Hvis 500 fjervarmeforbrugere i Veddum forbruger 20 Mwh/år hver fra fjernvarmenettet aftager de samlet 10000 Mwh hvis tabet er 45 % over året tabes ca 8000 mwh eller 1 Mwh pr time = en effekt til jorden på 1 Mw fra det samlede fjernvarmesystem.

Når solen skinner og der ikke er forbrug til opvarmning forbruger 500 huse så i gennemsnit 100 Kw til brugsvand eller 200 w igennemsnit eller 5 Kwh om dagen til brugsvand. Hvis brugerne i Veddum bruger under 5 Kwh om dagen er tabet i fjernvarmenettet under de givne konditioner over 90 %

  • 0
  • 0

Prøv lige igen Niels.Det der er jo rent spekulativt.

Og bare til orientering så anvendes der normalt i Danmark ikke omvendt bevisførelse. (er forøvrigt strafferetsligt også iht. den europæiske menneskerettighedskonvention forbudt, at anvende ved de fleste forhold)

  • 0
  • 0

Prøv lige igen Niels.Det der er jo rent spekulativt.

Jakob

Når tabet er 45 % og hvis brugerne modtager 10.000 Mwh i boligerne på et år, er tabet i nettet så 8000 mwh eller fjernvarmenettet afgiver lige under 1 Mw til omgivelserne løbende! Eller er det korrekt!

Hvis den samlede effekt til brugsvand i boligerne er 200 w (når der ikke bruges effekt til opvarmning) eller 100 Kw for alle boliger i Veddum så er tabet i nettet over 90 %!

Eller er det sandsynlig at en bolig i gennemsnit bruger 5 Kwh om dagen!

  • 0
  • 0

Eller 8 - 9 kwh pr dag pr bolig ved gulvvarme eller lidt over 3 Kwh pr dag ved alm hus !

Så under de forudsætninger er tabet endda noget over 90 % da der givet ikke er nye huse med gulvvarme.. Der er måske strøm til varmepumpe de regner med og ikke varmeproduktionen, hvorfor varmeforbrug er omkring 9 Kwh som ved et isoleret og nyt hus!

  • 0
  • 0

På side 138

100 beboere bruger 4 M3 vand. En varmtvandbeholder på 2000 l tager det en energikilde på 210 kw 30 mio at opvarme. Ergo tager det et tim at opvarme 4 m3 og koster 210 Kwh eller 2 Kwh pr bruger.

  • 0
  • 0

Man kan ikke stille et biomasseanlæg op i Danmark som kun yder fjernvarme det skal yde strøm sammen med fjernvarme ifølge Svend Aukens samproduktionsdirektiv.

Samproduktionsdirektivet se http://nhsoft.dk/work/FG22/Apl/2009.04.20,...

Så vidt jeg husker kostede et 3 Mw halmanlæg inkl en akkumuleringstank 30 mio i St. merløse.. HVis brugerne i Veddum skal opstille et 1 Mw halm anlæg er det så 10 mio eller mere?

Og så lige et solanlæg til 12 mio. Og en gasmotor som skal renoveres om x antal år..

  • 0
  • 0

På side 138

Konklusionen er at tabet er et sted mellem 80 -90 % af den energi som tilføres fjernvarmenettet ved varmeværket, og det når det er i sommerhalvåret og der ikke er anden forbrug i boligerne end brugsvand!

  • 0
  • 0

Samproduktionsdirektivet blev ophævet da elmarkedet blev givet frit for efterhånden mange år siden.

Det vil jo ikke være muligt både at skulle samproducere og sælge el til markedspris, samtidigt.

Ihvetfald ikke uden store tab for værket og dermed forbrugerne tilfølge.

  • 0
  • 0

[quote]På side 138

Konklusionen er at tabet er et sted mellem 80 -90 % af den energi som tilføres fjernvarmenettet ved varmeværket, og det når det er i sommerhalvåret og der ikke er anden forbrug i boligerne end brugsvand! [/quote]

Det er stadigvæk din konklusion Niels ! Men jeg ser ikke noger dokumentation - endsige en sansynliggørelse af din påstand. Bare til din orientering så svinger varmetabet kun ca. 6 % ved et normalt veldrevet værk med et årligt varmetab på 18-20 %.

  • 0
  • 0

Boomet i solvarme skyldes ikke statstilskud hævder , for teknologien nyder ikke godt af nogle af de tilskud, som f.eks. solceller får.

Hvem hævder det? Der mangler vist et navn efter hævder.

  • 0
  • 0

Bare til din orientering så svinger varmetabet kun ca. 6 % ved et normalt veldrevet værk med et årligt varmetab på 18-20 %.

Det kan ikke passe!

Meget kunne tyde på at boligens gennemsnitlige forbrug er 300 W til brugsvand over hele året.

Når det er middelkoldt bruger den samme bolig måske 6 Kw til opvarmning.

Og da nettabet stort set er det samme hvis vandets temp. inden i nettet/røret er nogenlunde den samme, ergo eksploderer varmetabt i forhold til den transporterede varmemængde når der kun ydes brugsvands...

  • 0
  • 0

Det vil jo ikke være muligt både at skulle samproducere og sælge el til markedspris, samtidigt.

Nej! Passer ikke der har ikke været forhandlinger i EU om at ophæve samproduktionsdirektivet, overhovedet ikke! Herunder skal varmeværker holde styr på el-delen og varmedelen så der ikke flyttes værdier, sådan at fjernvarmebruger kommer til at yde tilskud til el-produktionen mm.

  • 0
  • 0

Flemming Ulbjerg Det minder noget om kunsten at ride på en død hest, hvis du kender den. Uanset hvor mange krumspring man foretager bliver ledningstabet ikke mindre. Flere kunder i butikken er sikkert heller ikke nogen løsning, da bebyggelsen er spredt, så ledningstabet bliver ikke ændret meget. Pudsigt de ikke foreslår at bygge et par hundrede lejligheder lige op ad værket, det kunne ændre på tabsprocenten.

  • 0
  • 0

På affaldsaffaldsanlæggene, hvor der i forvejen er for meget varme om sommeren, skal der selvfølgeligt ikke installeres solvarme.

Når de vil lagre solvarme fra sommer til vinter, hvorfor så ikke også lagre affaldsvarme fra sommer til vinteren? Der er måske ikke nok overskudsvarme fra affaldsaffaldsanlæggene om sommeren til at det kan betale sig?

  • 0
  • 0

Svend

Uanset hvor mange krumspring man foretager bliver ledningstabet ikke mindre

Hvis den varme der tabes i nettet er billig nok, så er det vel ikke så afgørende. ?

Der kommer jo også en dag, hvor ledningerne skal skiftes og så er også det problem reduceret til noget tålieligt.

  • 0
  • 0

De fleste nye fjernvarmesolfanger anlæg kan lave varme til ca 300kr MWh. Det er pris som er fast de næste mange år. Det vil man jo aldrig kunne med gas, flis mv. En så billig varmepris vil man aldrig kunne med et anlæg på sit eget hus. Om der så er 25% tab i nettet betyder jo så ikke så meget. Og det er helt uden statsstøtte!

  • 1
  • 0

Det kan ikke passe!

Meget kunne tyde på at boligens gennemsnitlige forbrug er 300 W til brugsvand over hele året.

Når det er middelkoldt bruger den samme bolig måske 6 Kw til opvarmning.

Og da nettabet stort set er det samme hvis vandets temp. inden i nettet/røret er nogenlunde den samme, ergo eksploderer varmetabt i forhold til den transporterede varmemængde når der kun ydes brugsvands...

Nå ! Men når der målere ab værk og ved alle forbrugere, så er det alså ikke svært at regne ud. For de perioder man ønsker. Det kan en ingeniør let klare, og sikkert også en halvstuderet matematiker. Men hvis man forsøger at gætte sig den modsatte vej, så mangler der mange oplysninger om ledningslængde, isoleringsstand, dimension, forbrug osv. osv. Så må altså selv om du mener, at det passer eller ej.

  • 0
  • 0

Bo

Den enkelte kan jo selv regne effter.

1 m2 solfanger opstillet og tilsuttet koster ca. 1.500 og leverer min. 500 kWh varme / år. Dertil er gået ca 2 kWh el til pumperne.

3% i rente = 45 kroner. Afskrivning over 30 år = 50 kroner. 2 kWh el = 3 kroner. Totalt 98 kr / 500 kWh. Eller 196 kr / MWh varme.

Dertil omkostninger til et lager, hvis et sådant ikke findes i forvejen.

  • 0
  • 0

Når de vil lagre solvarme fra sommer til vinter, hvorfor så ikke også lagre affaldsvarme fra sommer til vinteren? Der er måske ikke nok overskudsvarme fra affaldsaffaldsanlæggene om sommeren til at det kan betale sig?

JA! Det er sku' da genialt! Alt i mens alt varmeproduktionen som rest fra el-produktionen så kan bortventileres eller smides i havet. Og en anden en, som her gik og troede at kraftvarme det var sagen.. Det er altså bedre og smide varmen fra kraftværkerne i havet og så optage noget nyt i bekostelige solfangere!

Sagde nogen noget om en vis befolkningsgruppe på Mols.

  • 0
  • 0

Peter.

Udover varme fra affaldsanlæggene kan man også forestille sig varme fra de store kraftvarmeværker lagret på tilsvarende vis.

Situationen på de centrale kraftvarmeværker er jo at der dels produceres el som kraftvarme, men også el-kondens. Altså uden udnyttelse af varme.

Med den stigende mængde vindkraft vil der blive mindre behov for konventionel elproduktion, hvorfor en bedre udnyttelse af varmen fra disse værker også bliver alktuel. Den lagrede varme vil erstatte varmeproduktion på kedelanlæg.

  • 0
  • 0

Ved afkøling 40 k af fjernvarmevand!

Hvis århus skal kunne trække 700 Mw fra fjernvarmenettet i en uge som skal gemmes fra sommer til vinter!

Kapacitetsbehov: 2.5 mio m^3.

  • 0
  • 0

Det er stadigvæk din konklusion Niels ! Men jeg ser ikke noger dokumentation - endsige en sansynliggørelse af din påstand. Bare til din orientering så svinger varmetabet kun ca. 6 % ved et normalt veldrevet værk med et årligt varmetab på 18-20 %.

Jakob

Her en kurve for effektforbruget, effekt til brugsvand og tab i et fjernvarmenet se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Vi er vel enige om at tabetprocenten = a/(a+b)*100.og herunder kurven er retvisende for et typisk forbrugsmønster for et fjernvarmenet som vist på side 31 se http://nhsoft.dk/work/FG22/Nov/Varmepumpet...

Så vil selv et større fjernvarmenet have et stort varmetab i forhold til den afsatte effekt i boligen i sommerhalvåret, når netop tabet stort set er konstant for hele året. Eller! Når tabet til omgivelserne fra fjernvarmenettet må være nogenlunde konstant over hele året må tabs-procenten eksploderer om sommeren hvor der ikke er varmeforbrug. DE 6 % de holder ikke en meter...

  • 0
  • 0

Et er teori, noget ganske andet er praksis. Men alene din påstand om at der ikke er varmeforbrug om sommeren siger vist alt. Muligvis har det sneget sig uden om din bevidsthed at 30-50 af varmeforbruget går tilmopvarmning af brugsvand

  • 0
  • 0

yes + prisen for grunden. Der skal lidt når man snakker fjernvarme solfanger. Men alligevel en super pris i forhold til alt andet.

Der skal cirka regnes med 2,5-3,0 m2 pr. m2 solfangerareal til grundareal.

  • 0
  • 0

Uanset hvor mange krumspring man foretager bliver ledningstabet ikke mindre

Hvis den varme der tabes i nettet er billig nok, så er det vel ikke så afgørende. ?

Det er jo den type generaliseringer som har medført nogle af disse dødssejlere. Det er rigtigt, at for decideret spildvarme fra anden primær aktivitet, betyder tabet ikke så meget, men det gør det når den primære opgave er at lave varme. Og så hjælper det ikke at de laver el samtidig, det gør ikke varmen til spildvarme. Eftersom en uforholdmæssig stor del af omkostningerne i fjernvarme er etablering af nettet, så skal varmen være meget billig før det løber rundt.

  • 0
  • 0

Muligvis har det sneget sig uden om din bevidsthed at 30-50 af varmeforbruget går tilmopvarmning af brugsvand

Hvordan skal det forstås!

  • 0
  • 0

[quote]Muligvis har det sneget sig uden om din bevidsthed at 30-50 af varmeforbruget går tilmopvarmning af brugsvand

Hvordan skal det forstås! [/quote]

Tja din påstand i dit indlæg d. 22/5 kl 10.02 om at der ikke er noget varmeforbrug om sommeren synes jeg jo siger alt om din viden på området. Når nu alle andre er enige om at varmeforbruget til opvarmning af brugsvand udgør fra 30 til 50 % af årsforbruget. Men du mener måske ikke folk omkring Mariager Fjord går i bad ?

  • 0
  • 0

Tja din påstand i dit indlæg d. 22/5 kl 10.02 om at der ikke er noget varmeforbrug om sommeren synes jeg jo siger alt om din viden på området. Når nu alle andre er enige om at varmeforbruget til opvarmning af brugsvand udgør fra 30 til 50 % af årsforbruget. Men du mener måske ikke folk omkring Mariager Fjord går i bad ?

Tja! Din påstand strider noget imod dit eget link se http://www.danskenergi.dk/~/media/5950C1E4... på side 138 hvor man fremfører at en bebor i en boligejendom bruger ca 2 kwh om dagen til brugsvand.

  • 0
  • 0

Jakob

Der er ikke noget der støtter din antagelser om at brugsvandsforbruget skulle lægge mellem 30 - 50 % af årsforbruget (varme).

2 Kwh/person/dag er den gennemgående linje i de links man finder eller 3000 Kwh for en familie på 4 som her se http://www.dongenergy.dk/privat/energiforu... som svarer til de 2 Kwh pr person pr år.

Ved et gennemsnitsforbrug på 18 Mwh er det 16 % som afsættes som brugsvand i boligen

  • 0
  • 0

[quote] Jakob

Der er ikke noget der støtter din antagelser om at brugsvandsforbruget skulle lægge mellem 30 - 50 % af årsforbruget (varme). [quote]

Niels Du skal såmænd bare bruge samme link, som jeg henviste til før. Selvfølgelig er der forskel på procentfordelingen alt afhængig af isoleringstilstanden på et hus. Men for et ældre parcelhus kan energibehovet regnes til ca. 250 kWh/m2 og for et nyere hus ca. 62 kWh/m2. For et nyere hus findes (side 38) at varmebehovet udgør ca 76 % af det det samlede energibehov. Prøv selv at regne på hvad det vil udgøre ved et hus i klasse 1 (BR08) med et energibehov på 42,7 kWh/m2, eller et passivhus hvor kriteriet for rumopvarmning er 15 kWh/m2 pr. år.

  • 0
  • 0

Prøv selv at regne på hvad det vil udgøre ved et hus i klasse 1 (BR08) med et energibehov på 42,7 kWh/m2, eller et passivhus hvor kriteriet for rumopvarmning er 15 kWh/m2 pr. år.

Jeg er ret sikker på der er ikke mange passivhuse i Veddum og herunder er boligmassen givet ikke særlig godt isoleret i Veddum

  • 0
  • 0

Jeg er ret sikker på der er ikke mange passivhuse i Veddum og herunder er boligmassen givet ikke særlig godt isoleret i Veddum

Herunder ved vi at 437 fjernvarmebrugere i Veddum i 2010 forbrugte 9.000 mwh når der tilførtes 15.000 mwh ved varmeværket og det ifølge statistik fra dansk fjernvarme. Dvs. en bruger har brugt 21 mwh/år i gennemsnit. Hvis vi antager der er 3 beboer i hver bolig og de bruger 2 kwh/dag brugsvand så er den samlede andel 10 % som omsættes i brugsvand. Hvis der igennemsnit er 4 beboer (som bruger 2 kwh/dag) så er brugsvandsandelen 14 %.

  • 0
  • 0

Lidt kreativ bogføring kan godt få varmtvandsforbruget op på de ~40%. Du skal bare se på værkets produktion hen over året, og så regne med at leveringen om sommeren kun er varmt brugsvand. På den måde bliver tabet i ledningsnettet forvandlet til varmt brugsvand hos aftagerne. Keine hexerei nur behändigkeit.

  • 0
  • 0

Keine hexerei nur behändigkeit.

Vi er nogle som ikke er i tvivl om at det system som virker ved varmt vand i rør at det kan nogle ting som andre systemer ikke kan!

Herunder evner systemet at trække en planøkonomi og et bureaukrati efter sig i helt uhørt svær grad, som andre varmesystemer ej heller formår.

OG endelig har systemet evnen til at fordreje hovederne på alle involverede i nærmest religiøse eller bibelske dimensioner inkl Halelulia

  • 0
  • 0

[quote]Jeg er ret sikker på der er ikke mange passivhuse i Veddum og herunder er boligmassen givet ikke særlig godt isoleret i Veddum

Herunder ved vi at 437 fjernvarmebrugere i Veddum i 2010 forbrugte 9.000 mwh når der tilførtes 15.000 mwh ved varmeværket og det ifølge statistik fra dansk fjernvarme. Dvs. en bruger har brugt 21 mwh/år i gennemsnit. Hvis vi antager der er 3 beboer i hver bolig og de bruger 2 kwh/dag brugsvand så er den samlede andel 10 % som omsættes i brugsvand. Hvis der igennemsnit er 4 beboer (som bruger 2 kwh/dag) så er brugsvandsandelen 14 %. [/quote]

Tillykke Niels, nu har du for første gang tilført debatten konkrete tal, i stedet for antagelser eller påstande. Værket leverer altså 15.000 MWh, men kun de 9.000 MWh kan afregnes ved forbrugerne. (i følge dine oplysninger fra statistikken fra Dansk Fjernvarme) Så værket har altså et varmetab på 40 % om året. Hvad varmetabet er om sommeren er ren spekulation, når vi ikke har flere oplysninger til rådighed.

Når vi er nået så langt, så kan vi vel også blive enige om at din påstand fra d. 22/5, kl. 10.02 om at der ikke er varmeforbrug om sommeren - ikke er sand !

  • 0
  • 0

Tillykke Niels, nu har du for første gang tilført debatten konkrete tal, i stedet for antagelser eller påstande. Værket leverer altså 15.000 MWh, men kun de 9.000 MWh kan afregnes ved forbrugerne. (i følge dine oplysninger fra statistikken fra Dansk Fjernvarme) Så værket har altså et varmetab på 40 % om året. Hvad varmetabet er om sommeren er ren spekulation, når vi ikke har flere oplysninger til rådighed.

Når vi er nået så langt, så kan vi vel også blive enige om at din påstand fra d. 22/5, kl. 10.02 om at der ikke er varmeforbrug om sommeren - ikke er sand !

Jakob

Hvordan i himles navn kan du nu konkluderer det? Hvorfor skulle der være noget varmeforbrug i sommerhalvåret eller i de tidsrum hvor der virkelig er varmt når solvarmen overvejende yder effekt.

For mig at se så er brugsvandsforbruget med stor sandsynlighed forsvindende lille i forhold til varmeforbruget i boligen. Og derfor er nettabet exorbitant stort i sommerhalvåret da effekttabet fra nettet overvejende er konstant om der ydes meget eller lidt effekt til byens huse.

  • 0
  • 0

.[/quote]

Jakob

Hvordan i himles navn kan du nu konkluderer det? Hvorfor skulle der være noget varmeforbrug i sommerhalvåret eller i de tidsrum hvor der virkelig er varmt når solvarmen overvejende yder effekt.

For mig at se så er brugsvandsforbruget med stor sandsynlighed forsvindende lille i forhold til varmeforbruget i boligen. Og derfor er nettabet exorbitant stort i sommerhalvåret da effekttabet fra nettet overvejende er konstant om der ydes meget eller lidt effekt til byens huse.[/quote]

Niels

Er du i det hele taget klar over at det er fjernvarmevand der opvarmer brugsvandet ? Altså igen - er der så noget varmeforbrug (fjernvarmeforbrug) om sommeren ?

  • 0
  • 0

Er du i det hele taget klar over at det er fjernvarmevand der opvarmer brugsvandet ? Altså igen - er der så noget varmeforbrug (fjernvarmeforbrug) om sommeren ?

Der er da en del fjernvarmeforbrug om sommeren også ud over brugsvand.. Men bare ikke når solfangerne yder produktion, som jo af gode bruge må hænge sammen med at boligen ikke har behov for varme.

Helt ærlig mener du at der i dag er nogen som har brugt fjernvarme til andet en brugsvand i Veddum, hvor der i hverfald har været meget varmt i Mariager Fjord. ...

Og det energi en given kapacitet af solfangere ville have ydet i dag, den vil med andre ord kun gå til brugsvand...

  • 0
  • 0

[quote]Er du i det hele taget klar over at det er fjernvarmevand der opvarmer brugsvandet ? Altså igen - er der så noget varmeforbrug (fjernvarmeforbrug) om sommeren ?

Der er da en del fjernvarmeforbrug om sommeren også ud over brugsvand.. Men bare ikke når solfangerne yder produktion, som jo af gode bruge må hænge sammen med at boligen ikke har behov for varme.

Helt ærlig mener du at der i dag er nogen som har brugt fjernvarme til andet en brugsvand i Veddum, hvor der i hverfald har været meget varmt i Mariager Fjord. ...

Og det energi en given kapacitet af solfangere ville have ydet i dag, den vil med andre ord kun gå til brugsvand... [/quote]

Det er simpelthen umuligt at forstå hvad du mener med dine indlæg - Niels. Men lad mig slå fast at: - Der er ikke etableret solfanger anlæg i Veddum - Varmetabet i ledningsnettet vil være det samme uanset hvilken opvarmningsform eller brændsel, der anvendes i fjernvarmesystemet. - Der er et varmeforbrug om sommeren og det vil for en meget stor del være til brugsvand

  • 0
  • 0

Det er simpelthen umuligt at forstå hvad du mener med dine indlæg - Niels. Men lad mig slå fast at: - Der er ikke etableret solfanger anlæg i Veddum - Varmetabet i ledningsnettet vil være det samme uanset hvilken opvarmningsform eller brændsel, der anvendes i fjernvarmesystemet. - Der er et varmeforbrug om sommeren og det vil for en meget stor del være til brugsvand

Nu startede hele diskussionen omkring solvarme og at den kapacitet af solfangere man påtænker at opstille i Veddum at her ville stort set hele produktionen tabes i fjernvarmenettet når der kun er behov for varme til brugsvand, netop fordi at når solen yder effekt er der af gode grunde ikke noget varmeforbrug!

JA! der vil være et varmeforbrug om sommeren og det til brugsvand det er jo det jeg hele tiden har sagt! Jeg har bare ikke kaldt det et varmeforbrug med forbrug til brugsvand (som jeg godt ved kommer fra fjernvarmen)..

Det er ikke korrekt at varmetabet vil være det samme uanset hvad brændsel man bruger. Hvis man lukker værket i sommerhalvåret og bruger el-vandvarmere i boligerne så er tabet 0 %. dog op til 7 % tab i el-nettet

  • 0
  • 0

Nu startede hele diskussionen omkring solvarme og at den kapacitet af solfangere man påtænker at opstille i Veddum at her ville stort set hele produktionen tabes i fjernvarmenettet når der kun er behov for varme til brugsvand, netop fordi at når solen yder effekt er der af gode grunde ikke noget varmeforbrug!

JA! der vil være et varmeforbrug om sommeren og det til brugsvand det er jo det jeg hele tiden har sagt! Jeg har bare ikke kaldt det et varmeforbrug med forbrug til brugsvand (som jeg godt ved kommer fra fjernvarmen)..

Det er ikke korrekt at varmetabet vil være det samme uanset hvad brændsel man bruger. Hvis man lukker værket i sommerhalvåret og bruger el-vandvarmere i boligerne så er tabet 0 %. dog op til 7 % tab i el-nettet

Igen læser du ikke hvad jeg skriver. Det fremgår f.eks. ganske tydeligt at jeg mht. tab og brændsler referer til fjernvarmesystemet. Hvorefter du pludselig begynder at tale om elnettet ? Jeg giver simpelthen op for denne gang. Det er ikke vær at spilde en skøn sommeraften på !

  • 0
  • 0

Igen læser du ikke hvad jeg skriver. Det fremgår f.eks. ganske tydeligt at jeg mht. tab og brændsler referer til fjernvarmesystemet. Hvorefter du pludselig begynder at tale om elnettet ? Jeg giver simpelthen op for denne gang. Det er ikke vær at spilde en skøn sommeraften på !

Jeg mener:

1) Hvis man i VEddum i Mariager Fjord opstiller 7.500 m2 solfangere som projektet her se http://www.mariagerfjord.dk/sbsys/dag_ref/... så vil de solfangere overvejende yde effekt når der ikke er varmebehov i boligen til boligopvarmning men kun til brugsvand, så er tabet i fjernvarmenettet eksplosivt når altså solen yder effekt og udetemperaturen er høj..

2) Hvis man lukker kraftværket i sommerhalvåret og ikke opstiller solfangere og installerer el-vandvarmere i boligerne til brugsvand som herefter bruges i sommergalvåret så er det en bedre løsning end sol..

  • 0
  • 0

Hvorfor skulle der være noget varmeforbrug i sommerhalvåret eller i de tidsrum hvor der virkelig er varmt når solvarmen overvejende yder effekt.

Niels.

Du henviser langt oppe i tråden til et projekt fra Hou.

Af kurven fremgår at det kun er ganske få dage, hvor der kun bruges varmt vand om sommeren. De fleste dage er der også et varme forbrug - altså ifølge DIN EGEN henvisning og dokumentation.

Med hensyn til sol centralt / el-vandvarmere individuelt, så er regnestykket jo det at sol centralt koster 0,2 kr/ kWh og lokale el-vandvarme koster forbrugeren ca. 1,6 kr /KWh.

Der er med andre ord plads til at miste 8 ud af hver 10 kWh varme fra solvarmeanlægget, før der blot er balance i det regnskab.

Ifølge din egen henvisning til Hou vil det således kun være ganske få dage om året, hvor varmetabet i nettet overskrider 80% - hvis overhovedet.

  • 0
  • 0

Af kurven fremgår at det kun er ganske få dage, hvor der kun bruges varmt vand om sommeren. De fleste dage er der også et varme forbrug - altså ifølge DIN EGEN henvisning og dokumentation.

Med hensyn til sol centralt / el-vandvarmere individuelt, så er regnestykket jo det at sol centralt koster 0,2 kr/ kWh og lokale el-vandvarme koster forbrugeren ca. 1,6 kr /KWh.

Der er med andre ord plads til at miste 8 ud af hver 10 kWh varme fra solvarmeanlægget, før der blot er balance i det regnskab.

Ifølge din egen henvisning til Hou vil det således kun være ganske få dage om året, hvor varmetabet i nettet overskrider 80% - hvis overhovedet.

Flemming

Jeg er nu ret overbevist om at man bruger ikke varme i sommerhalvåret i Veddum. Man bruger varmepumper, brandeovne osv for på alle måder at undgå at bruge fjernvarme..

Hvis varmeværket lukkes 1/4 og startes igen 1/10 så må boligerne varetage varmeforsyningen brugsvand og opvarmning af boligen på egen hånd, i denne periode.. Hvis det antages at 40 % af den samlede afsatte effekt til boligerne afsættes i denne periode og at varmeværket herefter fremadrettet afsætter 60 % af behovet i boligerne. Boligerne aftog i 2010 9.000 mwh her skal fjernvarmen kun afsætte 5.400 mwh varme. Hvis det nu antages tabet i nettet reduceres til 25 % fordi der er noget forbrug ude i byen så skal værket afsætte 7.200 mwh. I dag afsættes over 15.000 mwh.

Og det vil der være en markant bedre brugerøkonomi i selv om brugerne skal ud og investerer i luft/luft varmepumper el-vandvarmere mm. i forhold til at bruge 12 mio til sol.

  • 0
  • 0

Flemming

Jeg er nu ret overbevist om at man bruger ikke varme i sommerhalvåret i Veddum. Man bruger varmepumper, brandeovne osv for på alle måder at undgå at bruge fjernvarme..

Hvis varmeværket lukkes 1/4 og startes igen 1/10 så må boligerne varetage varmeforsyningen brugsvand og opvarmning af boligen på egen hånd, i denne periode.. Hvis det antages at 40 % af den samlede afsatte effekt til boligerne afsættes i denne periode og at varmeværket herefter fremadrettet afsætter 60 % af behovet i boligerne. Boligerne aftog i 2010 9.000 mwh her skal fjernvarmen kun afsætte 5.400 mwh varme. Hvis det nu antages tabet i nettet reduceres til 25 % fordi der er noget forbrug ude i byen så skal værket afsætte 7.200 mwh. I dag afsættes over 15.000 mwh.

Og det vil der være en markant bedre brugerøkonomi i selv om brugerne skal ud og investerer i luft/luft varmepumper el-vandvarmere mm. i forhold til at bruge 12 mio til sol.

Som sædvanlig er dine antagelser baseret på mangelfulde forudsætninger, Niels. I de angivne måneder udfør varmeforbruget kun ca 25 % af årsforbruget ? http://www.nfs.as/Energibesparelser/Varmeb...

  • 0
  • 0

I de angivne måneder udfør varmeforbruget kun ca 25 % af årsforbruget ? http://www.nfs.as/Energibespar...aspx

Jammen lav forudsætningen om til at fjernvarmesystemet leverer 60 % af forbruget om vinteren og i sommerhalvåret leverer boligen selv energiforsyningen varme + brugsvand.. måske midt marts og til midt oktober.

  • 0
  • 0

Som sædvanlig er dine antagelser baseret på mangelfulde forudsætninger, Niels.

@Jakob

Hvad egentlig med dine forudsætninger for alt det du påstår!

Prøv lige og se her. http://www.nfs.as/Energibesparelser/Varmeb...

Hvis det samlede fjernvarmesystem i Veddum hele året taber energi konstant fra den samlede 'fjernvarmeradiator'. Hvis forbruget i boligerne i VEddum i juni, juli, august og september er 11 % af den samlede afsatte varme i boligmassen over året i forhold til tal fra NYborg.

Hvis det gennemsnitlige tab over året i Veddum er 40 % og med tal fra Dansk Fjernvarme så er der i 2010 afsat 9000 mwh i boligerne og tab 6.000 mwh.

Dvs i de 4 sommer måneder er der tabt 2000 mwh og de har forbrugt 11 % af 9000 Mwh eller 990 Mwh.

Eller der er tabt 67 % af den tilførte energi i de 4 sommermåneder.. Og så er tabet i perioder også over 90 %

  • 0
  • 0

[quote]Som sædvanlig er dine antagelser baseret på mangelfulde forudsætninger, Niels.

@Jakob

Hvad egentlig med dine forudsætninger for alt det du påstår!

Prøv lige og se her. http://www.nfs.as/Energibesparelser/Varmeb...

Hvis det samlede fjernvarmesystem i Veddum hele året taber energi konstant fra den samlede 'fjernvarmeradiator'. Hvis forbruget i boligerne i VEddum i juni, juli, august og september er 11 % af den samlede afsatte varme i boligmassen over året i forhold til tal fra NYborg.

Hvis det gennemsnitlige tab over året i Veddum er 40 % og med tal fra Dansk Fjernvarme så er der i 2010 afsat 9000 mwh i boligerne og tab 6.000 mwh.

Dvs i de 4 sommer måneder er der tabt 2000 mwh og de har forbrugt 11 % af 9000 Mwh eller 990 Mwh.

Eller der er tabt 67 % af den tilførte energi i de 4 sommermåneder.. Og så er tabet i perioder også over 90 %

[/quote]

Niels Dine forudsætninger, antagelser og efterfølgende løseligt beregninger er altså sommetider kun til at grine af. Hvorfor forudsætter du f.eks. lige pludselig at tabet kan regnes lineært over året ? Du kan IKKE ud fra de oplysninger vi hidtil har fået, beregne hvad tabet måtte være i sommermånederne ! Det kræver flere oplysninger om fordeling af forbrug på nettet, dimensioner på rør osv. Tænk bare p dit eget forslag om at lukke for fjernvarme i nogle måneder ! Hvad nu f.eks. hvis en del af de forbrugere der ligger yderst i mættet allerede gør som du forslår ?

  • 0
  • 0

Eller der er tabt 67 % af den tilførte energi i de 4 sommermåneder.. Og så er tabet i perioder også over 90 %

Niels.

Nu begynder det jo at blive både nuanceret og interessant.

Der kan sikkert også findes en nattetime eller to, hvor tabet er 100%. Modsat må der jo være tilsvarende dagtimer med tab, væsentligt under 67%. Netop der hvor solfangerne yder noget og hvor forbrugerne har behov for varmt vand og til tider rumvarme.

Jeg er enig med Jakob at varmetabet ikke er lineært over året.

Fra et enkelt værk har jeg set at tabet var ca. 2 MWh / sommerdøgn og ca. 3 MWh / vinterdøgn.

Men antag nu at du har ret Niels. At tabet i VSV er 67% i sommer månederne. Solvarme centralt = 20 øre / Kwh. til nettet. Hos kunden 60 øre / KWh.

Dit alternativ med en elvandvarmer var altså 160 øre / KWh. Altså en MERUDGIFT for forbrugeren på 1 kr / KWH varme til varmt vand.

Dertil kommer renter og afskrivning på investeringen i en ny kombibeholder, inkl tilslutning.

Når det er så god en forretning i VSV, så er jeg ikke bekymret for de værker, der har et ledningstab på ca. 20%, som er gældende for langt det største antal.

  • 0
  • 0

Det er vist blevet klart for alle, at der blev oversolgt helt vildt, da Svend Auken fik skubbet barmarksværkerne igennem for at redde naturgaseventyret, der virkeligt har været dyrt for Danmark. Generelt har der været oversolgt helt vildt med fjernvarme velsignelserne, der desværre efterhånden er blevet en blokerende faktor for vedvarende energi og rimelige energipriser for de ramte.

I praksis er fjernvarme en reguleret støtte til fossilkraft, idet man betaler alt for dyrt for kalorierne, der jo er spildvarme.

Tak til de vakse debatører, der har opdaget at Politikens historie igen oversolgte en fjernvarme løsning. Det er dog ikke solvarmens skyld, men simpelthen barmarkskonceptets skyld kombineret med den ringe isolering af de valgte fjernvarmerør.

I det eksisterende fjernvarme system mangler der langt mere VE, men igen jeg er enig med de skarpe debatører, der foreslår centrale varmepumper, der kan udnytte vindenergi når den er billig.

På alle fjernvarme linier står der i dag booster stationer som man tænder for når varme forbruget overstiger produktionen af varme. Disse booster stationer burde man arbejde på at sløjfe ved at erstatte dem med jordvarme anlæg.

Det tiltag ville faktisk ramme flere fluer med et slag; 1. Man brænder ikke olie af midt i byer 2. Man overproducerer ikke på kraftværker for at levere varme til fjernvarmekunderne når vindmøllerne snurrer og elprisen er i bund 3. Man skal ikke sælge overproduceret fossil el på spotmarkedet til kedelige priser og yderligere trykke prisen for vind el 4. Man fortrænger fossiltforbrug med VE 5. Idrætsanlæg, parker, parkeringspladser og lignende kan levere jord til jordvarmeanlæggene - og de er altså en del pænere og mere praktiske end solvarme anlæg 6. Man forbedrer betalingsbalancen med den reducerede import af fossil brændsel og med den lidt højere afregningspris for vind el

Det var en politisk beslutning at tvangsindføre barmarksværker og det er også en politisk beslutning at fjernvarme skal subventionere fossilenergi og det er også en politisk beslutning at man har indført tilslutningspligt som blokerer tusinde beboere i boliger fra at beslutte deres egen opvarmning.

Jeg foreslår politikere at se på deregulering, så fjernvarme fremover kun kan opkræve kaloriepriser og at tilslutningspligten ophører. Hvis kunderne stemmer med fødderne, så må fjernvarmeværkerne forhandle skarpere priser hos elselskaberne som må læsse udgiften over på elpriserne.

De andelsejede selskaber, der går konkurs foreslår jeg en fællesorganisation for ala statens skraldespand for spekulationsbanker, så andelshaverne holdes 100% skadesløse.

Det er blevet for kostbart både nationalt økonomisk at forvride energimarkedet og holde VE ude af markedet til fordel for fossil, og da især er det blevet alt for kostbart for de stakler, der er fanget af tåbelige barmarksbeslutninger som har banket deres varmeregninger helt op over skorstenen og har frataget dem chanchen for billige VE løsninger.

Frihed til de fjernvarmeramte husejere vil øge deres ejendomsværdier og give dem grundlag for at vælge moderne VE, hvor der i dag er ca. 10 års tilbagebetalingstid for et kombineret jordvarme, solvarme og PV anlæg, der kan give 0 kroners varmeregning.

Ps. ideen om at brænde brændsel af på private anlæg som flere debatører foreslår er altså meget skidt, da der ikke er styr på forbrændingen og der derfor er emissioner af skadelige stoffer som dræber og skader folkesundheden.

  • 0
  • 0

Det er vist blevet klart for alle, at der blev oversolgt helt vildt, da Svend Auken fik skubbet barmarksværkerne igennem for at redde naturgaseventyret, der virkeligt har været dyrt for Danmark. Generelt har der været oversolgt helt vildt med fjernvarme velsignelserne, der desværre efterhånden er blevet en blokerende faktor for vedvarende energi og rimelige energipriser for de ramte.

I praksis er fjernvarme en reguleret støtte til fossilkraft, idet man betaler alt for dyrt for kalorierne, der jo er spildvarme.

Tak til de vakse debatører, der har opdaget at Politikens historie igen oversolgte en fjernvarme løsning. Det er dog ikke solvarmens skyld, men simpelthen barmarkskonceptets skyld kombineret med den ringe isolering af de valgte fjernvarmerør.

I det eksisterende fjernvarme system mangler der langt mere VE, men igen jeg er enig med de skarpe debatører, der foreslår centrale varmepumper, der kan udnytte vindenergi når den er billig.

På alle fjernvarme linier står der i dag booster stationer som man tænder for når varme forbruget overstiger produktionen af varme. Disse booster stationer burde man arbejde på at sløjfe ved at erstatte dem med jordvarme anlæg.

Det tiltag ville faktisk ramme flere fluer med et slag; 1. Man brænder ikke olie af midt i byer 2. Man overproducerer ikke på kraftværker for at levere varme til fjernvarmekunderne når vindmøllerne snurrer og elprisen er i bund 3. Man skal ikke sælge overproduceret fossil el på spotmarkedet til kedelige priser og yderligere trykke prisen for vind el 4. Man fortrænger fossiltforbrug med VE 5. Idrætsanlæg, parker, parkeringspladser og lignende kan levere jord til jordvarmeanlæggene - og de er altså en del pænere og mere praktiske end solvarme anlæg 6. Man forbedrer betalingsbalancen med den reducerede import af fossil brændsel og med den lidt højere afregningspris for vind el

Det var en politisk beslutning at tvangsindføre barmarksværker og det er også en politisk beslutning at fjernvarme skal subventionere fossilenergi og det er også en politisk beslutning at man har indført tilslutningspligt som blokerer tusinde beboere i boliger fra at beslutte deres egen opvarmning.

Jeg foreslår politikere at se på deregulering, så fjernvarme fremover kun kan opkræve kaloriepriser og at tilslutningspligten ophører. Hvis kunderne stemmer med fødderne, så må fjernvarmeværkerne forhandle skarpere priser hos elselskaberne som må læsse udgiften over på elpriserne.

De andelsejede selskaber, der går konkurs foreslår jeg en fællesorganisation for ala statens skraldespand for spekulationsbanker, så andelshaverne holdes 100% skadesløse.

Det er blevet for kostbart både nationalt økonomisk at forvride energimarkedet og holde VE ude af markedet til fordel for fossil, og da især er det blevet alt for kostbart for de stakler, der er fanget af tåbelige barmarksbeslutninger som har banket deres varmeregninger helt op over skorstenen og har frataget dem chanchen for billige VE løsninger.

Frihed til de fjernvarmeramte husejere vil øge deres ejendomsværdier og give dem grundlag for at vælge moderne VE, hvor der i dag er ca. 10 års tilbagebetalingstid for et kombineret jordvarme, solvarme og PV anlæg, der kan give 0 kroners varmeregning.

Ps. ideen om at brænde brændsel af på private anlæg som flere debatører foreslår er altså meget skidt, da der ikke er styr på forbrændingen og der derfor er emissioner af skadelige stoffer som dræber og skader folkesundheden.

  • 0
  • 0

Det er vist blevet klart for alle, at der blev oversolgt helt vildt, da Svend Auken fik skubbet barmarksværkerne igennem for at redde naturgaseventyret, der virkeligt har været dyrt for Danmark. Generelt har der været oversolgt helt vildt med fjernvarme velsignelserne, der desværre efterhånden er blevet en blokerende faktor for vedvarende energi og rimelige energipriser for de ramte.

I praksis er fjernvarme en reguleret støtte til fossilkraft, idet man betaler alt for dyrt for kalorierne, der jo er spildvarme.

Tak til de vakse debatører, der har opdaget at Politikens historie igen oversolgte en fjernvarme løsning. Det er dog ikke solvarmens skyld, men simpelthen barmarkskonceptets skyld kombineret med den ringe isolering af de valgte fjernvarmerør.

I det eksisterende fjernvarme system mangler der langt mere VE, men igen jeg er enig med de skarpe debatører, der foreslår centrale varmepumper, der kan udnytte vindenergi når den er billig.

På alle fjernvarme linier står der i dag booster stationer som man tænder for når varme forbruget overstiger produktionen af varme. Disse booster stationer burde man arbejde på at sløjfe ved at erstatte dem med jordvarme anlæg.

Det tiltag ville faktisk ramme flere fluer med et slag; 1. Man brænder ikke olie af midt i byer 2. Man overproducerer ikke på kraftværker for at levere varme til fjernvarmekunderne når vindmøllerne snurrer og elprisen er i bund 3. Man skal ikke sælge overproduceret fossil el på spotmarkedet til kedelige priser og yderligere trykke prisen for vind el 4. Man fortrænger fossiltforbrug med VE 5. Idrætsanlæg, parker, parkeringspladser og lignende kan levere jord til jordvarmeanlæggene - og de er altså en del pænere og mere praktiske end solvarme anlæg 6. Man forbedrer betalingsbalancen med den reducerede import af fossil brændsel og med den lidt højere afregningspris for vind el

Det var en politisk beslutning at tvangsindføre barmarksværker og det er også en politisk beslutning at fjernvarme skal subventionere fossilenergi og det er også en politisk beslutning at man har indført tilslutningspligt som blokerer tusinde beboere i boliger fra at beslutte deres egen opvarmning.

Jeg foreslår politikere at se på deregulering, så fjernvarme fremover kun kan opkræve kaloriepriser og at tilslutningspligten ophører. Hvis kunderne stemmer med fødderne, så må fjernvarmeværkerne forhandle skarpere priser hos elselskaberne som må læsse udgiften over på elpriserne.

De andelsejede selskaber, der går konkurs foreslår jeg en fællesorganisation for ala statens skraldespand for spekulationsbanker, så andelshaverne holdes 100% skadesløse.

Det er blevet for kostbart både nationalt økonomisk at forvride energimarkedet og holde VE ude af markedet til fordel for fossil, og da især er det blevet alt for kostbart for de stakler, der er fanget af tåbelige barmarksbeslutninger som har banket deres varmeregninger helt op over skorstenen og har frataget dem chanchen for billige VE løsninger.

Frihed til de fjernvarmeramte husejere vil øge deres ejendomsværdier og give dem grundlag for at vælge moderne VE, hvor der i dag er ca. 10 års tilbagebetalingstid for et kombineret jordvarme, solvarme og PV anlæg, der kan give 0 kroners varmeregning.

Ps. ideen om at brænde brændsel af på private anlæg som flere debatører foreslår er altså meget skidt, da der ikke er styr på forbrændingen og der derfor er emissioner af skadelige stoffer som dræber og skader folkesundheden.

  • 0
  • 0

Det er vist blevet klart for alle, at der blev oversolgt helt vildt, da Svend Auken fik skubbet barmarksværkerne igennem for at redde naturgaseventyret, der virkeligt har været dyrt for Danmark. Generelt har der været oversolgt helt vildt med fjernvarme velsignelserne, der desværre efterhånden er blevet en blokerende faktor for vedvarende energi og rimelige energipriser for de ramte.

I praksis er fjernvarme en reguleret støtte til fossilkraft, idet man betaler alt for dyrt for kalorierne, der jo er spildvarme.

Tak til de vakse debatører, der har opdaget at Politikens historie igen oversolgte en fjernvarme løsning. Det er dog ikke solvarmens skyld, men simpelthen barmarkskonceptets skyld kombineret med den ringe isolering af de valgte fjernvarmerør.

I det eksisterende fjernvarme system mangler der langt mere VE, men igen jeg er enig med de skarpe debatører, der foreslår centrale varmepumper, der kan udnytte vindenergi når den er billig.

På alle fjernvarme linier står der i dag booster stationer som man tænder for når varme forbruget overstiger produktionen af varme. Disse booster stationer burde man arbejde på at sløjfe ved at erstatte dem med jordvarme anlæg.

Det tiltag ville faktisk ramme flere fluer med et slag; 1. Man brænder ikke olie af midt i byer 2. Man overproducerer ikke på kraftværker for at levere varme til fjernvarmekunderne når vindmøllerne snurrer og elprisen er i bund 3. Man skal ikke sælge overproduceret fossil el på spotmarkedet til kedelige priser og yderligere trykke prisen for vind el 4. Man fortrænger fossiltforbrug med VE 5. Idrætsanlæg, parker, parkeringspladser og lignende kan levere jord til jordvarmeanlæggene - og de er altså en del pænere og mere praktiske end solvarme anlæg 6. Man forbedrer betalingsbalancen med den reducerede import af fossil brændsel og med den lidt højere afregningspris for vind el

Det var en politisk beslutning at tvangsindføre barmarksværker og det er også en politisk beslutning at fjernvarme skal subventionere fossilenergi og det er også en politisk beslutning at man har indført tilslutningspligt som blokerer tusinde beboere i boliger fra at beslutte deres egen opvarmning.

Jeg foreslår politikere at se på deregulering, så fjernvarme fremover kun kan opkræve kaloriepriser og at tilslutningspligten ophører. Hvis kunderne stemmer med fødderne, så må fjernvarmeværkerne forhandle skarpere priser hos elselskaberne som må læsse udgiften over på elpriserne.

De andelsejede selskaber, der går konkurs foreslår jeg en fællesorganisation for ala statens skraldespand for spekulationsbanker, så andelshaverne holdes 100% skadesløse.

Det er blevet for kostbart både nationalt økonomisk at forvride energimarkedet og holde VE ude af markedet til fordel for fossil, og da især er det blevet alt for kostbart for de stakler, der er fanget af tåbelige barmarksbeslutninger som har banket deres varmeregninger helt op over skorstenen og har frataget dem chanchen for billige VE løsninger.

Frihed til de fjernvarmeramte husejere vil øge deres ejendomsværdier og give dem grundlag for at vælge moderne VE, hvor der i dag er ca. 10 års tilbagebetalingstid for et kombineret jordvarme, solvarme og PV anlæg, der kan give 0 kroners varmeregning.

Ps. ideen om at brænde brændsel af på private anlæg som flere debatører foreslår er altså meget skidt, da der ikke er styr på forbrændingen og der derfor er emissioner af skadelige stoffer som dræber og skader folkesundheden.

  • 0
  • 0

Jeg er enig med Jakob at varmetabet ikke er lineært over året.

Flemming

Tabet er ene og alene en funktion af frem og returtemperaturen i fjernvarmenettet. Fremløbtemperaturen stiger ofte i vinterhalvåret hvor returtemperaturen den falder..

  • 0
  • 0

Disse booster stationer burde man arbejde på at sløjfe ved at erstatte dem med jordvarme anlæg.

Jens.

Det er selvfølgeligt en interessant tanke, men nu forholder det sig sådant at de værker, du benævner booster er spidslast værker. Værker med ganske få driftstimer om året.

Det harmonerer ikke med jordvarmeanlæg, der jo er en dyr investering pr installeret kW. Disse skal derfor have ganske mange driftstimer for at kunne levere varme til en blot nogenlunde rimelig pris.

Anderledes forholder det sig med besparelser på opvarmningsbehovet i bygninger. Altså efterisolering. Det vil have den effekt at spidslastbehovet nedsættes og derved reduceres behovet for spidslast kapacitet. Ultimativt kan det helt undværes. Sammen med efterisolering er der behov for optimering af brugernes varmeinstallationer, så de kan afkøle fjernvarmevandet bedre end det sker i dag.

Store varmelagre kan også hjælpe på ubalancen i produktion af el / varme / behov for varme.

Derfor bør vi arbejde på at eliminere behovet for spidslast.

At du mener fjernvarme holder fast på fossil energi, synes jeg kræver dokumentation. I alle de rapproter jeg har set er fjernvarme en FORUDSÆTNING for VE i stort mål.

Du er selv inde på de store varme pumper (Drevet af vind). Dertil store solvarmeanlæg, som tråden her jo egentlig handler om. Men også udnyttelse af industriel og anden overskudsvarme fra diverse processer er jo betinget af et fjernvarmenet til at distribuere denne energi ud til de mange varmeforbrugere.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg er enig med Jakob at varmetabet ikke er lineært over året.

Flemming

Tabet er ene og alene en funktion af frem og returtemperaturen i fjernvarmenettet. Fremløbtemperaturen stiger ofte i vinterhalvåret hvor returtemperaturen den falder..[/quote]

Nej Niels Du mangler igen forudsætninger i dit regnestykke. Hvad f.eks. med den fremføre energi ? Har den ingen betydning for tabet ?

  • 0
  • 0

Tabet er ene og alene en funktion af frem og returtemperaturen i fjernvarmenettet. Fremløbtemperaturen stiger ofte i vinterhalvåret hvor returtemperaturen den falder..

Og af jordtemperaturen og om alle dele er i drift ( For eksempel er der mange stik der i perioder ikke er i drift om sommeren) og ved hvilken temperatur og om der er omløb der er i drift og om - - - -

  • 0
  • 0

At du mener fjernvarme holder fast på fossil energi, synes jeg kræver dokumentation. I alle de rapproter jeg har set er fjernvarme en FORUDSÆTNING for VE i stort mål.

Flemming

I 2010 bruges 74 twh fossilenergi for at yde 26 Twh el og hertil en betydelig del biomasse som også har produceret strøm (de 26 twh) sammen med fossilenergi.

Og det er ene og alene fjernvarmesystemet som er skyld i dette massive overforbrug af fossil energi til landets el-produktion, som ingenlunde står mål med den reduktion af forbruget som skulle fremkomme da man nedlagde oliefyret til fordel for fjernvarme.

[B]OG DET ER JO FORDI NÅR MAN NEDLÆGGER OLIEFYRET OG BRÆNDER OVERVEJENDE FOSSILENERGI AF, SOM KUN YDER VARME OG SOM SKAL UD I ET FJERNVARMENET HVOR TABET HEREFTER TRÆKKER FLERE FOSSILENERGIKILDER GENNEM ENERGISYSTEMET NÅR DER OVERVEJENDE IKKE ER BRUG FOR DEN STRØM DISSE ENERGIKILDER KUNNE AFSÆTTE[/B]

  • 0
  • 0

Du mangler igen forudsætninger i dit regnestykke. Hvad f.eks. med den fremføre energi ? Har den ingen betydning for tabet ?

Hvad er det for noget sludder! Tabet er da lige akkurat det samme fra en 1 m fjernvarmerør uanset hvor hurtigt 70 c' varmt vand det strømmer i fjernvarmerøret...

  • 0
  • 0

Hvad er det for noget sludder! Tabet er da lige akkurat det samme fra en 1 m fjernvarmerør uanset hvor hurtigt 70 c' varmt vand det strømmer i fjernvarmerøret...

Niels

Teoretisk set NEJ. Den indvendige overflademodstand er faktisk afhængig af strømningshastigheden.

Også hvis der opstår laminar strømning i røret. Så stiger overgangsmodstanden også. Og derved falder varmetabet.

  • 0
  • 0

Teoretisk set NEJ. Den indvendige overflademodstand er faktisk afhængig af strømningshastigheden.

Også hvis der opstår laminar strømning i røret. Så stiger overgangsmodstanden også. Og derved falder varmetabet.

Ja og det er noget flueknepperi der vil noget, for det har i den praktiske verden igen betydning!

Det som betyder noget er det her se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

fremløb sommer og vinter og retur sommer og vinter..

  • 0
  • 0

[quote]Teoretisk set NEJ. Den indvendige overflademodstand er faktisk afhængig af strømningshastigheden.

Også hvis der opstår laminar strømning i røret. Så stiger overgangsmodstanden også. Og derved falder varmetabet.

Ja og det er noget flueknepperi der vil noget, for det har i den praktiske verden igen betydning!

Det som betyder noget er det her se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

fremløb sommer og vinter og retur sommer og vinter.. [/quote]

Niels Selvfølgelig har du ret i at temperaturforholdene har den væsentligste betydning. Men når du nu selv er så meget for at regne i procenter, så er det ikke uvæsentligt hvor stor mængde af energi der er transporteret. Det kan kan du jo selv overbevise dig om om ved at sammenligne fjernvarmeværkers procentvise energitab i ledningsnettet over en årrække, i forhold til gradagetallet for de samme år.

  • 0
  • 0

@ Flemming

Jeg ved godt hvordan en booster station fungerer.

De kalorier, der end kan hives ud af et givent areal med jordvarmerør, defineres af hvor stort arealet er og hvor meget regn der falder. Du kan tidsagtens hive det hele ud.

Kapacitet er billig og ekstra kapacitet er meget billig, da det er jordvarmerørene, der er den dyre del af et anlæg.

Det har intet at sige at sige for jordvarmeanlæggenes økonomi at de kun skal køre lidt.

Man kan iøvrigt godt bruge et uisoleret jordvarmeanlæg til at lagre varme i og det kan sagtens give mening da der tit er varme til overs i et fjernvarme system.

Jeg fik nævnt at fjernvarmebehov ofte betyder at kraftværker ofte producerer lige oven i vindmølle strøm peak og dermed ødelægger både deres egen økonomi og økonomien for vindmøller ved at presse spotprisen på el ned.

Jeg kender ikke til nogen som mener VE fremmes af fjernvarme. Hvorfor skulle det dog det? Fjernvarme laves hovedsageligt af fossil og monopoliserer markedet, hvordan kan det hjælpe på VE?

Misforstå mig ikke det er en glimrende idet at bruge et spildprodukt. Det der er gået skævt er at fjernvarme betaler alt for meget til kraftværkerne og at kunderne tvangsindskrives til at betale overpris og ovenikøbet på en måde, hvor incitamentet til at spares ødelægges af voldsom overpris på tilslutning og minimal pris for leverancen af varme.

  • 0
  • 0

@ Flemming

Jeg ved godt hvordan en booster station fungerer.

De kalorier, der end kan hives ud af et givent areal med jordvarmerør, defineres af hvor stort arealet er og hvor meget regn der falder. Du kan tidsagtens hive det hele ud.

Kapacitet er billig og ekstra kapacitet er meget billig, da det er jordvarmerørene, der er den dyre del af et anlæg.

Det har intet at sige at sige for jordvarmeanlæggenes økonomi at de kun skal køre lidt.

Man kan iøvrigt godt bruge et uisoleret jordvarmeanlæg til at lagre varme i og det kan sagtens give mening da der tit er varme til overs i et fjernvarme system.

Jeg fik nævnt at fjernvarmebehov ofte betyder at kraftværker ofte producerer lige oven i vindmølle strøm peak og dermed ødelægger både deres egen økonomi og økonomien for vindmøller ved at presse spotprisen på el ned.

Jeg kender ikke til nogen som mener VE fremmes af fjernvarme. Hvorfor skulle det dog det? Fjernvarme laves hovedsageligt af fossil og monopoliserer markedet, hvordan kan det hjælpe på VE?

Misforstå mig ikke det er en glimrende idet at bruge et spildprodukt. Det der er gået skævt er at fjernvarme betaler alt for meget til kraftværkerne og at kunderne tvangsindskrives til at betale overpris og ovenikøbet på en måde, hvor incitamentet til at spares ødelægges af voldsom overpris på tilslutning og minimal pris for leverancen af varme.

  • 0
  • 0

@ Flemming

Jeg ved godt hvordan en booster station fungerer.

De kalorier, der end kan hives ud af et givent areal med jordvarmerør, defineres af hvor stort arealet er og hvor meget regn der falder. Du kan tidsagtens hive det hele ud.

Kapacitet er billig og ekstra kapacitet er meget billig, da det er jordvarmerørene, der er den dyre del af et anlæg.

Det har intet at sige at sige for jordvarmeanlæggenes økonomi at de kun skal køre lidt.

Man kan iøvrigt godt bruge et uisoleret jordvarmeanlæg til at lagre varme i og det kan sagtens give mening da der tit er varme til overs i et fjernvarme system.

Jeg fik nævnt at fjernvarmebehov ofte betyder at kraftværker ofte producerer lige oven i vindmølle strøm peak og dermed ødelægger både deres egen økonomi og økonomien for vindmøller ved at presse spotprisen på el ned.

Jeg kender ikke til nogen som mener VE fremmes af fjernvarme. Hvorfor skulle det dog det? Fjernvarme laves hovedsageligt af fossil og monopoliserer markedet, hvordan kan det hjælpe på VE?

Misforstå mig ikke det er en glimrende idet at bruge et spildprodukt. Det der er gået skævt er at fjernvarme betaler alt for meget til kraftværkerne og at kunderne tvangsindskrives til at betale overpris og ovenikøbet på en måde, hvor incitamentet til at spares ødelægges af voldsom overpris på tilslutning og minimal pris for leverancen af varme.

  • 0
  • 0

@ Flemming

Jeg ved godt hvordan en booster station fungerer.

De kalorier, der end kan hives ud af et givent areal med jordvarmerør, defineres af hvor stort arealet er og hvor meget regn der falder. Du kan tidsagtens hive det hele ud.

Kapacitet er billig og ekstra kapacitet er meget billig, da det er jordvarmerørene, der er den dyre del af et anlæg.

Det har intet at sige at sige for jordvarmeanlæggenes økonomi at de kun skal køre lidt.

Man kan iøvrigt godt bruge et uisoleret jordvarmeanlæg til at lagre varme i og det kan sagtens give mening da der tit er varme til overs i et fjernvarme system.

Jeg fik nævnt at fjernvarmebehov ofte betyder at kraftværker ofte producerer lige oven i vindmølle strøm peak og dermed ødelægger både deres egen økonomi og økonomien for vindmøller ved at presse spotprisen på el ned.

Jeg kender ikke til nogen som mener VE fremmes af fjernvarme. Hvorfor skulle det dog det? Fjernvarme laves hovedsageligt af fossil og monopoliserer markedet, hvordan kan det hjælpe på VE?

Misforstå mig ikke det er en glimrende idet at bruge et spildprodukt. Det der er gået skævt er at fjernvarme betaler alt for meget til kraftværkerne og at kunderne tvangsindskrives til at betale overpris og ovenikøbet på en måde, hvor incitamentet til at spares ødelægges af voldsom overpris på tilslutning og minimal pris for leverancen af varme.

  • 0
  • 0

Jeg kender ikke til nogen som mener VE fremmes af fjernvarme. Hvorfor skulle det dog det? Fjernvarme laves hovedsageligt af fossil og monopoliserer markedet, hvordan kan det hjælpe på VE?

Misforstå mig ikke det er en glimrende idet at bruge et spildprodukt. Det der er gået skævt er at fjernvarme betaler alt for meget til kraftværkerne og at kunderne tvangsindskrives til at betale overpris og ovenikøbet på en måde, hvor incitamentet til at spares ødelægges af voldsom overpris på tilslutning og minimal pris for leverancen af varme.

Jens Så er du vist også den eneste, som ikke ser fjernvarme som en væsentlig spiller på indpasning af VE prøv og læs: - Power to the people fra Dansk Energi - IDA´s klimaplan 2050 - Grøn energi fra Klimakommisionen - Varmeplan 201 fra Ålborg Universitet og Dansk Fjernvarme - og sidst men ikke mindst de sidste 2 regeringer´s energiudspil

Og der findes principielt ikke overpris på tilslutninger, fordi fjernvarmeforsyning iht. Varmeforsyningslo skal "hvile-i-sig-selv" så al tarifering skal være kostægte. Hvis du har et eksempel så er det jo bare med at sende det videre til Energitilsynet.

  • 0
  • 0

Så er du vist også den eneste, som ikke ser fjernvarme som en væsentlig spiller på indpasning af VE prøv og læs:

Jakob

Mener du da at man f.eks. for de beløb der er brugt på at erstatte oliefyret med fjernvarme over de sidste 10 år at man med andre systemer end fjernvarme minimum kunne have gjort det langt billigere og herved også have reduceret co2-udledningen langt mere..

  • 0
  • 0
  • Power to the people fra Dansk Energi
  • IDA´s klimaplan 2050
  • Grøn energi fra Klimakommisionen
  • Varmeplan 201 fra Ålborg Universitet og Dansk Fjernvarme
  • og sidst men ikke mindst de sidste 2 regeringer´s energiudspil

Hvad vil indpasse mest Vedvarende energi i 2020 enten:

1) et kraftvarmeanlæg ved flis som yder 14 % strøm sammen med fjernvarme i Hobro til 2100 nye fjernvarmebrugere som får fjernvarmerør udlagt som i dag har naturgas til opvarmning.

2) Varmepumper i boligerne i stedet for fjernvarme.. Boliger som herfter modtager lunken vand som er 20 -25 c' som afsættes af områdets industrier, hvorfor varmepumperne i gennemsnit virker ved en cop på 7. Halvdelen af strømmen til varmeproduktionen kommer fra vindmøller den anden halvdel kommer fra kondenserende kraftværker som udnytter flis til 44 % el.

Hvad mon der er bedst!

  • 0
  • 0

Hvis det antages at boligmassen uden for fjernvarmeområderne forbruger 20 Twh varme årligt når fjernvarmeområderne forbruger 32 Twh (2010), så bruger den danske boligmasse 52 Twh. Ca 60 % af boligmassen har fjernvarme.

Ved tiltag hvor der installeres varmepumper i hele den danske boligmasse og varmepumper som modtager lavtemperatur energi så varmepumperne i gennemsnit virker ved en cop på 7. Hvis en udbygning med møller virker mod at 60 % af forbruget til varmepumperne kommer fra møllerne, så skal kraftværker afsætte 3 Twh el når varmepumpernes samlede forbrug er 7,4 twh/år for altså at afsætte 52 Twh varme årligt!

3 Twh strøm kræver 3,2 Twh kul i kondenserende kraftværker og 2,5 Twh naturgas i combicycle anlæg som yder 60 % el af gas.

Eller samlet 5,7 Twh fossilenergi for at yde boligmassen 52 Twh varme. Hvad mon fjernvarmesystemet forbruger ekstra af kul og gas i dag i forhold til en effektiv el-produktion som ikke yder fjernvarme, for bare at yde 60 % af boligmassen fjernvarme.

  • 0
  • 0

[quote]Så er du vist også den eneste, som ikke ser fjernvarme som en væsentlig spiller på indpasning af VE prøv og læs:

Jakob

Mener du da at man f.eks. for de beløb der er brugt på at erstatte oliefyret med fjernvarme over de sidste 10 år at man med andre systemer end fjernvarme minimum kunne have gjort det langt billigere og herved også have reduceret co2-udledningen langt mere.. [/quote]

Jens Du er vel bekendt med at der til større projekter skal forelægge et projektforslag, hvori indgår de samfundsmæssige beregninger. http://www.ens.dk/da-DK/Info/TalOgKort/Fre... Så svaret er nej ! - det kunne ikke være gjort billigere, for så ville projektforslaget eller myndighedsbehandlingen af det, principielt have afdækket om der var andre mere rentable alternativer.

  • 0
  • 0

Halvdelen af strømmen til varmeproduktionen kommer fra vindmøller den anden halvdel kommer fra kondenserende kraftværker som udnytter flis til 44 % el.

Niels.

Der var da en nyhed der flytter.

Vindmøller der producerer mere, når der bruges mere. Wauuh.

  • 0
  • 0

Du er vel bekendt med at der til større projekter skal forelægge et projektforslag, hvori indgår de samfundsmæssige beregninger. http://www.ens.dk/da-DK/Info/T...aspx Så svaret er nej ! - det kunne ikke være gjort billigere, for så ville projektforslaget eller myndighedsbehandlingen af det, principielt have afdækket om der var andre mere rentable alternativer.

Jakob

Jo jo! Men er du ikke bekendt med at der ingen steder i offentlige godkendelsesprocedure noget sted er noget som helst om de afledte og negative effekter af f.eks. fjernvarme når brændselsforbruget til landets el og varmeproduktion er uforholdsmæssigt alt alt for stort, fordi der er ikke brug for den el-produktion kraftvarmeproduktionen afsætter .

Hvis det antages at den nuværende møllekapacitet kan tillade at der afsættes 10 Twh fjernvarme årligt når kraftvarmeværkernes akkumuleringstanke virker sammen med el-produkltioner og el som der er brug for, og at el-virkningen derfor på ingen måde nedprioteres for at øge varmeproduktionen.

Eller hvis 26 Twh el i 2010 hvor kraftværker for halvdelen af el-produktionen afsætte fjernvarme og yder de 10 Twh fjernvarme, hvor der var brug for strømmen så ville effektive kul-kraftværker som landet råder over og gaskraftværker yde de 26 Twh el ved at bruge omkring 50 Twh brændsler. Eller med udgangspunkt i 2010 så har det samlede kraftvarmesystem brugt alt alt for mange brændsler for at yde de resterende 22 Twh for samlet at afsætte 32 Twh fjernvarme i boligmassen..

Og det kan man ikke se noget som helst sted i nogen sagsbehandling eller offentlig godkendelse overhovedet!

Eller jeg kan ikke se noget sted i de fjernvarmeprojekter eller offentlig sagbehandlingen hertil ved landets kraftvarmeværker se den negative effekt på det samlede energisystem som fjernvarmeproduktionen afstedkommer og at kraftværker derfor samlet set yder mindre og mindre el af de omsatte brændsler, hvorfor det samlede brændselsforbrug det stiger... Du kan ikke finde en eneste offentlig godkendelse hvor dette fremgår. Og det må da i forlængelse af de samfundøkonomiske beregninger være totalt forkert...

  • 0
  • 0

Jo jo! Men er du ikke bekendt med at der ingen steder i offentlige godkendelsesprocedure noget sted er noget som helst om de afledte og negative effekter af f.eks. fjernvarme når brændselsforbruget til landets el og varmeproduktion er uforholdsmæssigt alt alt for stort, fordi der er ikke brug for den el-produktion kraftvarmeproduktionen afsætter .

Niels Det er ikke korrekt ! Måske skulle du læse projektbekendtgørelsen igen, med særlig opmærksomhed mht. bl.a. skatteforvridningsfaktoren.

  • 0
  • 0

Hvad mener du!

Niels

Det helt fantiske at et øget elforbrug får vindmøllerne til at producere noget mere el.

Og jeg som gik rundt og troede at elproduktion fra vindmøller kun var afhængige af antal, størrelse og placering af vindmøllerne. Samt hvor meget det blæser.

Men kan nu forstå der også sker en merproduktion af vindmøllestrøm, når der bruges mere.

  • 0
  • 0

Det helt fantiske at et øget elforbrug får vindmøllerne til at producere noget mere el.

Okay på den måde!

Jamen hvis f.eks. landets varmepumper i gennemsnit skal bruge 1,5 Gw el for at 60 % af strømmen kommer fra møllerne så stiller man den kapacitet op som passer med denne effekt!

  • 0
  • 0

Jamen hvis f.eks. landets varmepumper i gennemsnit skal bruge 1,5 Gw el for at 60 % af strømmen kommer fra møllerne så stiller man den kapacitet op som passer med denne effekt!

OK

Hvad så hvis man opstillede møllerne og undlod varmepumperne.

Hvordan vil regnestykket så se ud. ?

PS hvorfor steg andelen nu til 60% fra de 50% du skrev lige ovenfor. ? Mystisk.

  • 0
  • 0

Måske skulle du læse projektbekendtgørelsen igen, med særlig opmærksomhed mht. bl.a. skatteforvridningsfaktoren.

Hvad er der for noget sludder! Så ka' du sku' da ikke lægge for 12 mio fjernvarmerør til 300 boliger i MEsinge som forbindes til det overordnede fyske fjernvarmenet som kun virker til at trække flere og flere brændsler over til fjernvarme på landets kraftvarmeværker.

Når det rigtige alternativ: Nemlig at fremfører uisoleret plastrør til boligerne med lunken vand til varmepumper i boligerne som bruger alt det strøm som de brændsler kunne yde som kun brændes af for at yde fjernvarme!

Hvor er de samfundsøkonmiske beregningsmodeller som fortæller at det er samfundsøkonomisk det bedste at nedlægge 2/ 3 af fjernvarmerørene og erstatte med plastrør og lunken vand til varmepumper i boligen.. For det er det nemlig!

  • 0
  • 0

Flemming

Det var 60 %

Hvis en udbygning med møller virker mod at 60 % af forbruget til varmepumperne kommer fra møllerne, så skal kraftværker afsætte 3 Twh el når varmepumpernes samlede forbrug er 7,4 twh/år for altså at afsætte 52 Twh varme årligt!

Hvis man undlod varmepumperne! Hvordan vil du skaffe alt det varme til alle de fjernvarmerør? Når der udbygges med møller så er der ikke mulighed for (særlig meget) kraftvarme..

SÅ er dit forslag! En stor dam som påfyldes varme fra sol til (ca 200 kr/mwh). Så skal der så være et kraftvarmeanlæg som yder strøm når der er brug for strøm, altså når møllerne ikke yder strøm! Så skal kraftvarme buffer varme op i dammen! SÅ skal der være varmepumper og el-patroner til at tage strøm når møllerne virkelig yder effekt!

Og så skal boligmassen isoleres massivt så forbruget reduceres med 30 - 40 %

Hvordan vil du betale alt det? Alene prisen på solvarmen den eksploderer jo når der skal en betydelig dam så solvarmen kan dække et betydelig behov og i nærheden af 50 % af årsbehovet!

SÅ skal der kraftvarme til, varmepumper osv Og så skal boligmassen altså også lige isoleres!

Nej varmepumper og varmepumper som yder meget varme af den forbrugte strøm når de modtager lavtemperatur energi over store afstande

  • 0
  • 0

3 Twh strøm kræver 3,2 Twh kul i kondenserende kraftværker og 2,5 Twh naturgas i combicycle anlæg som yder 60 % el af gas.

Eller samlet 5,7 Twh fossilenergi for at yde boligmassen 52 Twh varme. Hvad mon fjernvarmesystemet forbruger ekstra af kul og gas i dag i forhold til en effektiv el-produktion som ikke yder fjernvarme, for bare at yde 60 % af boligmassen fjernvarme.

Du advokerer for lavtemperatur fjernvarme som boostes med varmepumper lokalt, men du glemmer vist at fjernvarmen stadig skal levere effekten, blot ved lavere temperatursæt. Med mindre varmepumperne også skal hente varmen udefra (jorden), så skal værkerne altså stadig levere de 32TWh. Det eneste værkerne sparer er tab fra ledningerne. En COP på 7 betyder at du kun behøver 1/7 mekanisk effekt for at få flyttet varmen, men de 6/7 af varmen skal leveres af det lunkne fjernvarmevand. Varmepumper flytter varme og COP fortæller blot hvor meget varme du kan flytte for en given mængde el. Du skal altså stadigvæk levere ~30TWh lunkent vand til fjernvarme.

  • 0
  • 0

Du advokerer for lavtemperatur fjernvarme som boostes med varmepumper lokalt, men du glemmer vist at fjernvarmen stadig skal levere effekten, blot ved lavere temperatursæt. Med mindre varmepumperne også skal hente varmen udefra (jorden), så skal værkerne altså stadig levere de 32TWh. Det eneste værkerne sparer er tab fra ledningerne.

@Svend

JA det var da noget af det mest tåbelige, man kunne foretage sig.. Skulle man så ha' kraftvarmeværker i hver en lille by som yder i bedste fald 40 % el af naturgas (som i dag), når stor effektive værker kan yde minimum 120 % el af naturgas set i den sammenhæng at halm og energi i termiske lagre medgår som katalysator til el-produktionen sådan her se http://nhsoft.dk/work/FG23/Maj/Termisk-var... Og store effektive værker som altså kan lukke ned når der ikke er brug for el når de ikke er afhængig af at yde fjernvarme.

I første række bruges selvfølge kondensatenergien fra de store centrale kraftværker. Med ved et energisystem som opnår en betydelig del strøm direkte fra møllerne og minimum 60 % over året er der ikke meget kondensat og dermed lunken vand fra kraftværkerne.

SÅdan noget som det her kunne være en mulighed se http://nhsoft.dk/viewpage1x1.php?nx=ka359&... hvor varmepumper ved møllestrøm buffer energi op i når der fryses vand til is se http://nhsoft.dk/work/FG23/Mar/Slosh-Ice.htm som sker ved strøm når møllerne forsyner! Herefter er der 20 - 25 c' varmt vand som kan cirkuleres ud i det kolde fjernvarmenet, til bolgernes varmepumper, som nu yder meget varme for den forbrugte strøm pga det lunkne vand ..

  • 0
  • 0

[quote]Måske skulle du læse projektbekendtgørelsen igen, med særlig opmærksomhed mht. bl.a. skatteforvridningsfaktoren.

Hvad er der for noget sludder! Så ka' du sku' da ikke lægge for 12 mio fjernvarmerør til 300 boliger i MEsinge som forbindes til det overordnede fyske fjernvarmenet som kun virker til at trække flere og flere brændsler over til fjernvarme på landets kraftvarmeværker.

Når det rigtige alternativ: Nemlig at fremfører uisoleret plastrør til boligerne med lunken vand til varmepumper i boligerne som bruger alt det strøm som de brændsler kunne yde som kun brændes af for at yde fjernvarme!

Hvor er de samfundsøkonmiske beregningsmodeller som fortæller at det er samfundsøkonomisk det bedste at nedlægge 2/ 3 af fjernvarmerørene og erstatte med plastrør og lunken vand til varmepumper i boligen.. For det er det nemlig! [/quote]

Er det nemlig det ??? Glimrende argumentation Niels Se hellere her: http://www.ens.dk/da-DK/Info/TalOgKort/Fre...

  • 0
  • 0

Svend

Andetsteds på ing.dk er det redegjort for at en 4 dobling af møllekapaciteten vil ha' sammenfald med forbrug for 60 % af det nuværende el-forbrug.

Synergien med de nordiske vandmagasiner som er ved at løbe tomme når de danske møller yder mest effekt og herunder at strøm fra norden forekommer til overflod i sommerhalvåret fra vandkraft, hvor møllerne ikke yder særlig meget effekt, denne synergi er unik og samlet må det antages at møllerne sammen med de nordiske vandmagasiner kan yde 80 % af det danske årlige forbrug, på omkring 33 Twh..

Herefter skal danske kraftværker yde lidt under 7 twh el som ikke kræver meget brændsel!

Men så skal der hertil ydes lidt ekstra l til vamepumperne når møllerne ikke yder effekt som også vil kræves brændsler via kraftværker. Men herunder forekommer muligheden for at gemme varme i vand så overvejende møllestrømmen forbruges til varmeproduktion.

  • 0
  • 0

og varmepumper som modtager lavtemperatur energi så varmepumperne i gennemsnit virker ved en cop på 7

Kan du ikke forklare hvor denne lavtemperatur energi skal komme fra, som varmepumperne altså skal løfte i temperatur. 1kW kræver en vis mængde vand i sekundet fra 70 til 40 grader eller samme mængde fra 40 til 10 grader. Den sidste mulighed kræver så en varmepumpe til at løfte temperaturerne til noget brugbart

Ideen er måske udmærket, da der uden tvivl findes en del spildvarme ved lav temperatur, men det kræver altså så lige dels nogle rør, og dels nogle varmepumper. Ingen af delene er billige, så selvom den lunkne varme er gratis kan det hele tabes i investering.

  • 0
  • 0

Danmark er omgivet af vand. Er det ikke nemmere at hente varme ud af alt det vand, ved hjælp af varmepumper, end i jorden hvor vandtilførslen ikke er så hurtig?

  • 0
  • 0

Svend

Jeg vil fryse vand til is i dette system se http://nhsoft.dk/work/FG23/Mar/Slosh-Ice.htm hvor vand koges ved absolut vakuum hvor energi i faseovergangen vand/is afsættes i en anden faseovergang vand/damp når vand koger ved - 2c' når turbiner til stadighed 'borttager' dampen som koges ved de -2 c'. Så øges dampe i tryk og kondenserer ved at opvarme vand. Slosh icen kan så pumpes over store afstande!!

Det koster ca 60 kw el at få damp over 0 c' hvor de kondenserer ved måske 1 c' når der optages 1 Mw i isen

  • 0
  • 0

jakob

Sådan en scroll kompressor som kan yde 8 Kw i lunken vand til gulvvarme ved 30 c' i en varmepumpefunktion koster 5.000 kr se http://www.ra.danfoss.com/TechnicalInfo/Ap...

2 varmevekslere koster 900 kr pr stk, så skal der en termoventil til som koster et par hundrede kroner og lidt kølevæske.

Det vil være mulig at overføre energi i lunken vand ved så høj en temperatur at varmepumpen yder gulvvarmeenergi ved en cop på 10..

Alt sund fornuft tilsiger at man nedlægger et kraftværk i f.eks randers til omkring 1,5 mia fra 2008, og installerer varmepumper i alle boliger i RAnders som nu modtager energi i lunken vand, og afskriver de 1,5 mia. Det vil der selvsagt være bedre samfundsækonomi i end at fortsætte med kraftværket.... Men det har jeg lidt svært ved at se ud af dit link fra Ens....

  • 0
  • 0

Uanset hvordan du bygger varmepumpen, så skal den altså hente energien et sted fra, og dit lunkne vand bliver så afkølet. Du kan så vælge at hælde det afkølede vand i havet hvorefter du må skaffe nyt vand som gøres lunkent. Det kan måske løbe rundt hvis du drager frysevarmen ud af det først, men så får du i stedet et stort vandforbrug. Hvis du ikke ønsker at hælde vandet/isen ud, må du altså opvarme det hele igen. I øvrigt tror jeg ikke du får COP meget større end 3 hvis du fryser vandet og ønsker 60grader på den varme side. Fra 0 til 60grader giver mindre end COP=5,5.

Venligst husk på at det var dig der foreslog lavtemperatur fjernvarme.

  • 0
  • 0

Svend

Systemet har virket i 2 år ved augustenborg fjernvarme for 20 år siden hvor en gasmotor forsynede en varmepumpeopstilling med strøm. Så optog man vand fra en stor sø og pumpede slosh icen tilbage i søen og den var fuld af is ved forårstid. Det er jo enorme mængder f.eks hvis århus skal ydes 600 mw fjernvarme så taler vi om 4-5000 ton i timen som jo så afsættes i havet....

  • 0
  • 0

2 varmevekslere koster 900 kr pr stk, så skal der en termoventil til som koster et par hundrede kroner og lidt kølevæske.

Niels Kan jeg ikke købe et par tusinde af de der termostatventiler til et par hundrede kroner ? Du har jo altid været god til at(op)finde materiale til fantastiske priser. http://www.vvs-grossisten.dk/catalog/termo...

  • 0
  • 0

Hvis det kan betale sig, at hente varmen ud af vandet i jorden, hvorfor kan det så ikke betale sig at hente det, hvor vandet strømmer hurtigere forbi? Hvorfor siger dit hjernespind, at der er mere afgift på varrme hentet fra vand end fra jord?

  • 0
  • 0

Jakob

NU er det ikke en termostat men termoventil som er lidt noget andet! Men i øvrigt så koster de fleste af de ventiler du viser da også en par hundrede kroner engros

  • 0
  • 0

Hvis det kan betale sig, at hente varmen ud af vandet i jorden, hvorfor kan det så ikke betale sig at hente det, hvor vandet strømmer hurtigere forbi? Hvorfor siger dit hjernespind, at der er mere afgift på varrme hentet fra vand end fra jord?

Hans

Det kan det da også men problemstillingen er at man skal ha' et energisystem som er billigt og kan klarer hele energiforsyningen også når det er meget koldt!

Uanset om der er -20 c' i 14 dage i træk så kan der til alle tider findes vand som kan fryses!

  • 0
  • 0

Jakob

NU er det ikke en termostat men termoventil som er lidt noget andet! Men i øvrigt så koster de fleste af de ventiler du viser da også en par hundrede kroner engros

Niels En termoventil er noget man bruger til at styre vandtilførslen til vanding i drivhuse. Og det er som du selv siger "lidt noget andet" Hvordan vil du bruge den i det anlæg du beskriver ???

En termostatventil består af en ventil og et følerhoved. Som du kan se af mit link, så er prisen her samlet fra ca. 1500 kr til ca. 3000 kr. i de typer som kan anvendes til det du beskriver. Det er da muligt at VVS-grossisten ikke er det billigste sted at handle, men jeg hører gerne om hvor du skaffer funktionsdygtige termostatventiler til dit forslag til "et par hundrede kroner"

  • 0
  • 0

En termoventil er noget man bruger til at styre vandtilførslen til vanding i drivhuse. Og det er som du selv siger "lidt noget andet" Hvordan vil du bruge den i det anlæg du beskriver ???

Det lyder egentlig rigtigt! Lidt den samme funktion er der i varmepumpen når dampen nu kommer ind i kondensatoren så kondenserer den jo til væske og det sker ved forskellige temperaturer afhængig af det vand som skal opvarmes, og dermed sker det også ved forskellige tryk i kondensatoren, så er termostatventilen altså lavet sådan at den ændres med trykket sådan at man er sikker på at den temperatur der er til et givent tryk at der er dampen blevet til væske og har afgivet fordampningsvarmen!

Jeg mener sådan en ventil til en 8 Kw varmepumper koster 7 - 800 kr

  • 0
  • 0

Jeg mener sådan en ventil til en 8 Kw varmepumper koster 7 - 800 kr

Niels Ok - jeg kan så konkludere at citat "et par hundrede kroner" svarer til 7-800 kr. Et par hundrede kroner er for mig ca. 200 kr., men 7-800 kr. lyder mere realistisk.

  • 0
  • 0

Niels Ok - jeg kan så konkludere at citat "et par hundrede kroner" svarer til 7-800 kr. Et par hundrede kroner er for mig ca. 200 kr., men 7-800 kr. lyder mere realistisk.

Talemåde! Lige som når du påstår at det nuværende fjernvarmesystem lever op til lovgivningen omkring at være det bedste samfundsøkonomiske! Så ved du jo også godt at det er det ikke!

  • 0
  • 0

Talemåde! Lige som når du påstår at det nuværende fjernvarmesystem lever op til lovgivningen omkring at være det bedste samfundsøkonomiske! Så ved du jo også godt at det er det ikke!

Nej det ved jeg ikke Niels. Men hvis du har konkrete forslag til forbedringer af de samfundsøkonomiske beregningsmetoder og analyser, så høre vi gerne om det. http://www.ens.dk/da-DK/Info/TalOgKort/Fre... Indtil da vil jeg tillade mig at konkludere, at vi er langt fra den flere hundrede procent store fejlmargen du har ved prissætninger.

  • 0
  • 0

Indtil da vil jeg tillade mig at konkludere, at vi er langt fra den flere hundrede procent store fejlmargen du har ved prissætninger.

JO! Men hellere komme galt afsted end slet ikke komme afsted!

  • 0
  • 0

Når man henter jordvarme, er temperaturen i den dybt omkring 5 grader. Hvis man henter varmen fra bunden af f.eks. Storebælt. Det behøver jo ikke være lige i sejlrenden, vil temperaturen være højere, selvom der ligger en meter is over. På grund af gennemstrømningen, vil temperaturen være konstant. Jeg har aldrig hørt om, at bælterne har været bundfrossen, selv ikke da svenskerne gik over. Heler ikke Limfjorden, Lillebælt eller Øresund har været bundfrossen.

  • 0
  • 0

svar på.....>Jeg fik nævnt at fjernvarmebehov ofte betyder at kraftværker ofte producerer lige oven i vindmølle strøm peak og dermed ødelægger både deres egen økonomi og økonomien for vindmøller ved at presse spotprisen på el ned. >

Det passer vist ikke helt. En del fjernvarmeværker har en el patron de køre med når der er meget vindstrøm. Nogle gange går elprisen negativ så de for faktisk penge for at tænde den. De køre ikke med deres gasmotorer for sjov men kun når der er penge i det.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten