Softwarefejl på nye signaler vil plage S-togene resten af året

4. april 2017 kl. 05:027
Der er opstået så mange fejl på den software, der styrer S-togene til Hillerød, at det kommer til at tage i alt næsten to år at rette dem.
Artiklen er ældre end 30 dage

Et år er gået, siden Banedanmark slap de nye signaler løs på den allerførste strækning herhjemme, S-banen mellem Jægersborg og Hillerød. Et år med forsinkelser, længere køretider og aflyste tog – og trængslerne for pendlerne er langt fra overstået.

Et nyt svar fra Banedanmark, som transportminister Ole Birk Olesen (LA) har videresendt til Folketingets transportpolitikere, viser, hvor lang vej der er igen.

Ganske vist havde Hillerød-strækningens pendlere i to år op til ibrugtagningen måttet leve med weekender uden tog, fordi de nye signaler skulle testes. Men fejlene bliver ved med at vælte ind over systemet.

Læs også: Bombe fra Banedanmark: Forsinkelser og ekstra milliardregning for nye signaler

Artiklen fortsætter efter annoncen

'Det har imidlertid vist sig, at visse fejl og problematikker ikke blev identificeret i testmiljøet, men derimod først i den almindelige driftssituation,' som Banedanmark udtrykker det.

'Problemerne er i første omgang søgt løst ved hjælp af en række midlertidige løsninger så som for eksempel genstart af togsæt ved endestationer.'

Læs også: Genstart har ikke løst signalproblemerne på S-banen

'Fejl og uhensigtsmæssigheder udbedres løbende i form af softwareopdateringer, dog forventes alle på nuværende tidspunkt identificerede fejl først at være løst ved årsskiftet 2017/2018.'

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til den tid vil S-togene have kørt på den første strækning i knap to år.

Læs også: Nyt signalsystem til S-tog ramt af softwarefejl fra dag ét

I dag er der ikke længere aflyste afgange på strækningen. Men togene har svært ved at bremse så hurtigt ned som ventet, så togene bruger fem minutter ekstra på strækningen.

'Det er på ingen måde tilfredsstillende'

Banedanmark er godt klar over, at den er gal.

'Perioden med udfordringer på ’Early Deployment’ strækningen har været længere end forventet og, der er blevet trukket store veksler på passagerernes tålmodighed det seneste år. Der skal derfor heller ikke herske tvivl om at Banedanmark på ingen måde finder det sidste års mange udfordringer på Jægersborg-Hillerød strækningen tilfredsstillende,' skriver styrelsen i sit svar til politikerne.

Læs også: Signalproblem: S-tog ‘forsvinder’ på Hillerødbanen

Illustration: Banedanmark.

Banedanmark afviser dog at konkludere, at det havde nyttet noget at forlænge testperioden, inden S-togene lukkede passagerer ind på strækningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

'Hvorvidt det vidtgående testregime kunne være gennemført på en måde, der ville have opfanget alle efterfølgende fejl er svært at gisne om. Flere af de fejl, der er identificeret efter idriftsættelsen af CBTC-systemet mellem Jægersborg og Hillerød, ville f.eks. have krævet, at man havde testet på en længere strækning, hvor togene kunne forlade CBTC-systemet og køre i det eksisterende signalsystem på S-banen (HKT) i en længere periode for at vende tilbage til CBTC-systemet. Dette ville have krævet op mod 30 testtog, et større antal testressourcer samt påvirkning af passagerer på et langt større område,' lyder en del af forklaringen.

Så er der problemet med sensoren under S-toget, som ikke tåler is.

Læs også: S-togenes nye signaler kan ikke tåle is

'Det var forventet, at leverandørens erfaring med systemet i andre lande med strenge vinterforhold sikrede, at det leverede system fungerede i lignende forhold i Danmark,' konstaterer Banedanmark.

Pendlerne har ikke lidt forgæves

Banedanmark føler sig dog overbevist om, at Hillerød-pendlerne ikke har lidt forgæves.

'Erfaringerne har understreget behovet for den såkaldte early deployment-strækning som alt andet lige begrænser det antal af fejl, der måtte forekomme på de efterfølgende udrulninger.'

Banedanmark argumenterer i øvrigt endnu en gang med, at udskiftningen af de danske togsignaler er nødvendig.

'Udskiftningen af signalsystemet på S-banen er et udtryk for en nødvendig reinvestering i udlevede signalanlæg.'

Styrelsen har ellers så sent som sidste år orienteret Folketinget om, at de eksisterende signalanlæg godt kan opretholde deres funktionalitet.

Læs også: Nye jernbanesignaler kunne have ventet

Transportminister Ole Birk Olesen svarer i øvrigt ikke direkte på den socialdemokratiske transportordfører Rasmus Prehns spørgsmål, om han er enig i, at der ikke er tale om en teststrækning. Ministeren nøjes med at henvise til Banedanmarks svar.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
6. april 2017 kl. 11:13

Jeg er enig, og det var naturligvis en alvorlig fejl i min kommentar ikke at medtage et "vugge til grav" synspunkt. Kvalitet indbygges fra koncept, gennem design og udvikling. Og glem så ikke brugermotivation og brugeruddannelse. Selv det bedste system, som brugerne ikke vil have eller kan bruge, vil ende skidt (selvom det vitterligt er teknisk perfekt og måske endog næstyen fejlfrit).

Men at det er et kontinuum mellem de skitserede yderpunkter, og at det er et valg systemejeren træffer (skal træffe) står fast.

6
5. april 2017 kl. 21:46

Kvalitetssikring er et kontinuum som starter med kostbar, intensiv, omfattende tests til billig, simpel funktionsafprøvning og efterfølgende fejlretning

Nej, kvalitetssikring starter med at der laves nogle ordentlige krav til systemet, der er modelleret og reviewet, inden der så laves et ordentligt systemdesign, som der så er grundlag for selve konstruktionen. Det omtalte forløb med følgefejl på følgefejl indikerer at de enkelte rettelser ikke er grundigt nok analyseret inden de sættes i drift. En tekst som "at man havde testet på en længere strækning, hvor togene kunne forlade CBTC-systemet og køre i det eksisterende signalsystem på S-banen (HKT) i en længere periode" indikerer at der er noget helt galt med designet.

5
4. april 2017 kl. 13:20

Kvalitetssikring er jo ikke en objektiv diciplin. Kvalitetssikring er et kontinuum som starter med kostbar, intensiv, omfattende tests til billig, simpel funktionsafprøvning og efterfølgende fejlretning. Hvis man antager, at også et testforløb, inklusiv efterfølgende gener, kan gøres op i penge, så kan en projektejer ved starten træffe et informeret valg. Det som ikke kan indgå, er de subjektive omkostninger.

  • hvis en rumtur rundt om Månen mislykkes, og mandskabet omkommer, så kan der ikke sættes penge på "samfundspåvirkningen" - borgerne bliver så chokerede, misfornøjede, demotiverede, at de politisk beslutter "her stopper rumprogrammet".
  • hvis tog over Fyen bliver en urealistisk transportform, så kan der ikke sættes penge på "samfundspåvirkningen" - borgerne opgiver togtransport, og busser og biler blomstrer op på irreversibel måde.

Derfor, uden på nogen måde at ville bortforklare, undskylde, eller begrunde, forløbet at signalprojektet på strækningen mellem Jægersborg og Hillerød, så KAN forløbet samlet set, i det store perspektiv, godt være det rigtigste og rimeligste forløb. Det er ikke objektivt sikkert, at man kan teste sig til bedre resultat; måske skal der bare laves et fuldskala pilotforsøg. En mere professionel tilgang havde så været 1) at sige det, 2) give en "gene-rabat" til e.g. pendlere. Det HELT afgørende er selvfølgelig om der er velbegrundet tro på, at den videre udruldning, i faser ligesom S-tog, vil lykkes ELLER vi også NÆSTE gang ser en to-årig fejlrettelsesproces med endnu større konsekvenser end Jægersborg-Hillerød.

PS: Var NASAs rumprojekt et eksempel på, at med penge og tid nok, så kan man lave nærlig fejlfrie it- og teknikløsninger (ja, undtagelser, men i det store og hele ...) ?

3
4. april 2017 kl. 11:16

Fuldstændig enig. I moderne managementteori og kvalitetsstyringsfilosofi er 'risk analysis' et hovedtema. Læs f.eks. den seneste udgave af ISO 9001 - den er go'

2
4. april 2017 kl. 09:52

Generelt har det undret mig, at begrebet "kvalitetsikring" i en beslutningsproes ikke synes at være "comme il faut" i Transportministeriet.

  • En bodeling mellem DSB og Banedanmark, der ikke er justeret.
  • Kontrakter der virker modsat af hensigten
  • Investeringer og udliciteringer der ikke er koordineret
  • kolossale mængder af data der håndteres analogt
  • Arbejdsforhold der er basset på normaldrift - ekstrem sitationer kan ikke håndteres
  • Et takst system der ikke tager hensyn til behovet hos brugerne

Altså en "Hovsa" politik frem for en kvalitets politik Mon ikke det også gør sig gældende når der udvælges beslutningstagere

1
4. april 2017 kl. 06:16

...og går efter "Big bang" implementering? Early Deployment er jo kun nogle måneder mellem Roskilde og Køge inden det hele skal virke på den nye bane København - Ringsted?

Banedanmark kan vel for pokker ikke understrege ideen med (kraftigt forlænget) Early Deployment for "standardsystemet" på S-banen, og så fastholde at "udviklingsprojektet" på Fjernbanen vil gå langt hurtigere.