Søvnterapi kan måske kurere depression
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Søvnterapi kan måske kurere depression

Søvn stjæler en god bid af døgnet, men ikke desto mindre er den livsnødvendig for os. Hjernen bliver renset og gør klar til en ny dag.

Faktisk er søvnen så vigtig for vores krop, at en sund døgnrytme kan være langt mere effektiv end medicin i pilleform, når det gælder behandling af depression.

Det viser forskning fra Aarhus Universitet, hvor en gruppe forskere har undersøgt, hvordan det biologiske ur er reguleret, når man lider af en depression.

»Vores forskning og litteraturen viser, at depression er forbundet med forstyrrelser i døgnrytmen. Det er fristende at spekulere i, om normalisering af dette mønster kan afhjælpe depression,« siger Sofie Laage Christiansen, ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, som tirsdag fremlagde sine resultater ved neuroscience-konferencen FENS2016 i Bella Center.

Læs også: Studie: Antidepressiv medicin virker ikke på børn og unge

Det er de såkaldte klokkegener, som styrer vores døgnrytme, og de har det meget stramt med at blive forstyrret, hvis man bliver udsat for stress. For nogle mennesker betyder forstyrrelserne, at man udvikler en regulær depression.

Men kan man ’resynkronisere’ sit indre ur, så det igen er i balance med viserne på vækkeuret – dette f.eks. ved hjælp af lysterapi eller søvnterapi – så kan meget være vundet, siger Sofie Laage Christiansen.

»Næsten alle, der har en depression, har svært ved at sove, og det forvirrer klokkegenerne, som fortæller kroppen, hvad klokken er. Man udvikler en slags jetlag,« siger hun.

Læs også: Manglende søvn ændrer 711 geners virkemåde

Højere risiko for B-mennesker

Hvor stor en rolle mere eller mindre selvforskyldte søvnrytmer såsom skifteholdsarbejde eller tv-kiggeri den halve nat har på udviklingen af depressioner, ved man ikke helt, understreger Sofie Laage Christiansen. Men hun understreger, at hvis man har problemer med søvnen, har man en tifoldig risiko for at udvikle depression.

»Vi ved, at B-mennesker er i øget risiko for at udvikle depression, fordi de ofte ikke får nok søvn i vores A-menneske-indrettede samfund. Men kan man få det indre og det ydre ur til at tikke sammen og dermed etablere en sund døgnrytme, tror vi, det kan hjælpe depressive patienter,« siger hun og understreger, at i dag virker under halvdelen af den antidepressive medicin, der bliver givet.

Forskergruppen har foreløbig testet tesen på rotter, som er blevet udsat for stress. De derefter deprimerede gnavere udviste efterfølgende søvnforstyrrelser, nedsat aktivitet og er ikke motiveret til at tage imod belønninger.

Efter nogle uger kunne forskerne konstatere, at både gener og hormonniveauer i rotterne havde ændret sig,

Læs også: Dansk forsker: Hjernens vaskemaskine kan måske afsløre Alzheimers længe før udbrud

Ifølge Sofie Laage Christiansen vil hver femte dansker udvikle depression i løbet af sit liv, men man ved stadigvæk meget lidt om årsagerne.

Samtidig ser forskergruppen på, hvorfor nogle rotter tilsyneladende har en slags molekylærbiologisk skjold, som beskytter dem mod depression, selv om de bliver udsat for stress.

»Denne forskning er først og fremmest vigtig for neurovidenskaben, fordi lidelsen involverer flere hjerneområder og komplekse sammenspil af flere systemer. Jo mere, vi ved om, hvad der sker i hjernen, jo bedre kan vi optimere behandlingen,« siger hun.

De foreløbige resultater er publiceret i Neuroscience Research.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Endnu en undersøgelse hvor association og kausalitet bliver sammenrodet.

Sørgeligt.

Bent.

  • 3
  • 6

I vores samfund sættes store krav til effektivitet, og oftest går det ud over søvnen. Vi burde sove 10 timer i døgnet, men de fleste sove 5. Måske er stress og depressioner et resultat af for lidt søvn. Vi afsætter ikke 10 timer til "afstresning" om natten. Og erstatter i stedet søvn med medicin mod depressioner. Spørgsmålet er, om vi kan gøre noget ved det? Er det ikke en nødvendighed for erhvervslivet, at vi arbejder så hårdt? Vi lever i et samfund, hvor medicin er dagens kost, og nødvendigt for at klare et job.

  • 2
  • 0

Desværre så vil denne slags tilfældige studier på ROTTER
(hvordan ved man egentligt om en sådan lider af depression????)

Blive brugt af kommunernes sagsbehandlere til at presse psykisk syge mennesker ud i udokumenterede absurde behandlingsformer, alt sammen for at tækkes den neo-liberale tankegang om at bare folk behandles skidt nok, længe nok, så bliver de raske.

  • 7
  • 2

Jamen, det ér jo fortsat det enkelte menneskes eget frie valg og ansvar at sørge for at få tilstrækkelig med søvn. Selv på de allermest krævende og hektiske uddannelser og arbejdspladser oplever jeg, at folk sagtens kan få den søvn, som de har behov for, hvis de ellers selv vil.
Både, hvad angår mig selv og når jeg taler med venner og bekendte, er det stort set altid ens ambitioner om at ville præstere mere (og for meget) og indfri sine ikke sjældent opskruede forventninger om succes, som man så kan reklamere med over for sine omgivelser, der netop kolliderer med behovet for den nødvendige søvn.
Paradoksalt er det så, at i hvert fald længere perioder med for lidt og for ringe søvn så netop rammer ens evne til at kunne præstere og opbygge de nødvendige lagre af energi.
Tidens udprægede tendens til narcissisme og uempatisk selvhævdelse på alle andres bekostning - eller det udbredte succesmål med at ville fremstå som den perfekte kernefamilie - har her fået en sund, selvfølgelig rigtig og naturlig modstander, der ender med at slå benene væk under en, hvis ikke man opfører sig fornuftigt.
I en tid, hvor selvglæden ikke sjældent er omvendt proportional med selvindsigten, er det befriende, at kroppen besidder den fantastiske egenskab at sige klart fra, når man misbruger den. Det skal vi sætte pris på, for ofte fortæller ens omgivelser ikke en, at man er ved at udvikle sig til en pestilens, førend det er for sent.

  • 2
  • 2

Hvor stor en rolle mere eller mindre selvforskyldte søvnrytmer såsom skifteholdsarbejde eller tv-kiggeri den halve nat har på udviklingen af depressioner, ved man ikke helt, understreger Sofie Laage Christiansen.

  • en sådan sammenhæng skulle vel ellers være ret nem at eftervise(?).

Men hun understreger, at hvis man har problemer med søvnen, har man en tifoldig risiko for at udvikle depression

  • jaså!? Man skulle vel umiddelbart mene, at det må afhænge af søvnproblemernes omfang, om risikoen ligefrem bliver 'tifoldig'(?).

En artikel i ugens udgave af Weekendavisen har iøvrigt en ganske anden tilgang til stress, angst og depression: Vi skal bekymre os mindre (= blive mindre narcissistiske??):

Langt de fleste stressramte danskere kan få et liv uden stress, angst eller depression – også uden medicin – ved at begrænse deres tænkning uanset samfund og livsomstændigheder. Gennem forebyggende metakognitiv terapi kan man endda vaccineres imod stress, fordi den enkelte specifikt forstår, hvad der skaber stressen. Og det er en meget opløftende nyhed

  • 0
  • 3

Motion: styrketræning og konditions træning og masser af søvn, kan spare dig for stress og medicin...

  • 2
  • 2

Depressioner viser sig i mange grader, og slet ikke alle typer af depressioner er decideret behandlingskrævende, og som det nævnes i artiklen ses depression netop at være forbundet med forstyrrelser i døgnrytmen. Jeg ser en kausal og i flere tilfælde direkte adækvat sammenhæng mellem for lidt søvn og mange af de depressive symptomer, men det er da bestemt korrekt, at den svære depression også ofte indvirker på søvnmængden og -kvaliteten, lige som megen psykofarmaka kan gøre det.
Det er et faktum, at stressbelastninger meget hyppigt ligger forud for en depression, lige som de ramte ofte plages af skyldfølelse og selvbebrejdelser over ikke at slå til eller over ting, vedkommende har gjort forkert på et tidligere tidspunkt. Lige præcis disse faktorer er meget ofte resultatet af forskruede forventninger til sig selv og et ambitionsniveau, der over hovedet ikke harmonerer med ens virkelige formåen, lige som der bag det hele kan ligge et nærmest manisk ønske om kontrol (over sig selv og andre), hvilket ligeledes er et meget tidstypisk tegn.
Jeg anerkender bestemt, at visse mennesker kan være særligt sårbare og også være særligt udsatte for eller disponeret til at udvikle både lettere og svære depressioner, men at store dele af den danske lægeverden og medicinalindustrien anslår, at mindst 500.000 danskere over et liv udvikler behandlingskrævende depressioner og at det er en folkesygdom, er forrykt. WHOs definitioner på symptomer (og sæt af samme) på behandlingskrævende depressioner fremstår mest af alt som skrevet af medicinalindustrien (og er det formentligt også).
Rigtigt mange børn og unge får mellem to-tre timer for lidt søvn per nat, fordi de typisk bruger (får lov til at misbruge) computere, tablets og smartphones alt for sent ud på aftenen. Flertallet af disse børn, der følgende ikke fungerer ordentligt, vil med WHOs definitioner skulle behandles for depression, da de udviser mange af symptomerne. De venter så at sige bare på en diagnose, der bekvemt kan fraskrive forældrene som de ansvarlige.

  • 4
  • 2

Når man er lidt oppe i årene, men stadig har hukommelsen i behold, er det forbløffende (og måske lidt deprimerende), at opleve den dybe tallerken blive opfundet igen og igen. Desværre i dårligere udgaver i form af tanketomt vås. Som Thomas nævner, så er søvnforstyrrelser et symptom ved depression, men som andre er inde på, er det nok kun i sjældne tilfælde en medvirkende årsag til depression. For mange årtier siden prøvede man at behandle depression, ved at påvirke søvnmønstret (holdt folk vågne, et eller flere døgn fx), så nogen nyhed i forhold til behandling er denne "opdagelse" ikke. Det nye er, at nu taler man om "neuro science" og gener, uden at være en skid klogere, selv om det lyder klogt. Hvad angår årsagerne til (forskellige slags) depression, så er man nærmest dummere nu, end man var for 40-50 år siden. Man forsøger i en bestræbelse på at være "scientific", at se bort fra relationelle og alment menneskelige aspekter i de pseudovidenskabelige årsagsforklaringer: Det hele er ubalancer i nervesystemet (og kroppen), siger man. Jovist, hvor skulle det ellers foregå, men hvad er årsagerne? Siger jeg "Bøh!" til dig og du får et mindre chok, så bliver du bange fordi jeg forskrækkede dig og ikke bare "fordi" der fiser adrenalin rundt i dit system. På samme måde bliver folk ikke deprimerede, bare fordi de mangler nogle transmittersubstanser i hjernen eller ikke for søvn nok. Den aktuelle livssituation og tidligere prøvelser (helt tilbage til den tidlige opvækst), forklarer ofte årsagerne til depression, i følge min erfaring. Ofte er der tale om forskellige tabsproblematikker (fx gamle og aktuelle relationelle tab eller tab af arbejdsevne) En bevidsthed om dette og en handlen på dette her og nu, er med til at ophæve depressionen. Selvfølgelig kan der være medfødte sårbarheder, men at ville reducere det hele til neurofysiologi er det rene galimatias. I USA har man foreslået til den nye DSMI diagnosemanual, at sorg over en uge efter at have mistet en nærtstående, skal opfattes som patologisk.

  • 4
  • 1

Helt enig med Johannes. Det er forrykt hvad der foregår. Tjek "Serotonine myth" på nettet. Læger og psykiatere bliver ved med at påstå over for deres patienter, at de er deprimerede fordi de mangler serotonin (og måske andre ting). Der er intet belæg for dette. Gør de det fordi de ikke ved bedre (forført af medicinalindustrien?) eller bare fordi det er en nem måde at virke klog på?

Motion og en sund livsførelse er naturligvid godt, men at mene at man kan ophæve en alvorlig depression ad denne vej er en hån mod de deprimerede. Igen et eksempel på overfladisk "positiv psykologi" fra USA: Du skal blot foretage de rette valg og enhver er sin egen lykkes smed osv..

  • 3
  • 2

Motion: styrketræning og konditions træning og masser af søvn, kan spare dig for stress og medicin...


For rigtigt mange er situationen permanent og et meget stort handikap i deres dagligdag.
Det er ofte at motion giver voldsomt bagslag og resultere i markant forværring.

Så det er "alt med måde" og skal tilpasses hvad den enkelte kan klare.
F.eks kan strukturet motion beordret af kommunen være det er vælter en person på psyk. skadestue.
Men neo-liberalisterne (S-R-LA-V-K-O) og deres tilhængere har jo engang læst en overskrift om motion, så er der jo ingen grund at sætte sig yderligere ind i tingene.
Derfor blev det lavet til gældende regler for jobcentrene at presse folk maksimalt, og true dem med at tage maden ud af munden på den, i den filosofi at så bliver de nok raske.

Accept af psykisk sygdom er nok det der hjælper mest.
Mest af alt skal raske acceptere at psykisk sygdom er et ret voldsomt handikap at leve med.
Men også af de syge, de kan blive bedre til at navigere i livet og dermed formindske antallet af "SMASK og så sad de bare der og kiggede ind i en væg i 14 dage"

  • 6
  • 2

Pudsigt nok virker det også mod depression at sove langt mindre i en periode. F.eks. kun 5 timer hvis man normalt behøver 8 timer. Samt som nævnt motion.
Denne sammenhæng var kendt for 20 år siden.

Måske det har en sammenhæng med at de højere funktioner i hjernen bliver svækket ved mindre søvn?

  • 1
  • 0