Søværnets nye schweizerkniv skal hjælpe dansk havforskning

Illustration: Dansk Center for Havforskning

Dansk havforskning træder i år ind i en ny forskningsmæssig æra, hvor forskere relativt enkelt og billigt kan komme på forskningstogter omkring Grønland og Færøerne.

Et nyt samarbejde mellem Forsvaret og Dansk Center for Havforskning (DCH) gør det nemlig muligt for forskerne at søge om sejltid i Nordatlanten om bord på Søværnets inspektionsfartøj Lauge Koch.

Forsvaret har haft havforskningscentret med inde over udformningen af skibet, så det passer til det udstyr, som centret selv har købt. Ligesom Søværnet har investeret i avanceret måleudstyr, som Søværnets andre skibe ikke har.

Lige nu er skibet på vej fra Flåde­station Frederikshavn mod Reykjavik med DCH’s leder, Colin Stedmon, om bord. Og undervejs vil skibet ligge ‘stille’ i et døgns tid, så DCH kan teste udstyr som hydrauliske spil under de rette forhold, blandt andet på dybder over 2.000 meter syd for Island.

»Vi har kun testet udstyret i danske farvande, hvor der ikke er så dybt. Vi vil også gerne se, om spillet kører, som det skal, når vi har flere kilometer wire ude, og at udstyret virker ned på 2.000 meters dybde,« siger Colin Stedmon.

Forskningsudstyret opbevares i containere på dækket af Lauge Koch, og én af containerne er indrettet som et mobilt laboratorium. Det bliver udstyret med instrumenter, der passer til hvert togt. Illustration: Dansk Center for Havforskning

Testsejladsen markerer, at samarbejdet for alvor er begyndt, for alt forskningsudstyr er med om bord og fylder helikopterdækket op med containere. De bliver efterfølgende sat af på Island og hentet igen til august, hvor det første rigtige forskningstogt starter med 10 forskere.

DCH blev etableret i 2010 og er i dag ejet af de danske universiteter, Geus og DMI. Fra 1. januar er centret på Finansloven med en årlig bevilling på fem millioner kroner.

Det faste tilskud forbedrer mulighederne for at planlægge forskningsaktiviteterne, og samarbejdet med Søværnet hænger godt sammen med den faste økonomiske prioritering af havforskning.

»En del af Dansk Center for Havforsknings eksistensgrundlag er at forbedre vores samarbejde med Forsvaret, for centret blev født på bagsmækken af Galathea-ekspedi­tionen i 2007, hvor vi alle kunne se, hvor givtigt samarbejdet mellem forskningsverdenen og Søværnet var,« forklarer Colin Stedmon.

Et skib af tiden

DCH har sparet seks millioner kroner op til udstyr, blandt andet et mobilt laboratorium i en container, der kan løftes på og af skibets helikopterdæk ved hjælp af skibets egen kran.

‘Forskningspakken’ indeholder også to hydrauliske spil udstyret med over tre kilometer wire hver. Det er store spil beregnet til havforskning og bygget til at klare de barske nordatlantiske farvande.

Søværnet kalder selv Lauge Koch for »et skib af tiden« og betegner det som en »schweizerkniv«, fordi skibet er spækket med udstyr til at løse en bred vifte af opgaver. Skibet skal blandt andet hævde dansk suverænitet inden for hele rigsfællesskabet og er derfor udstyret med våbensystemer og sensorer til overvågning af søterritoriet.

Skibets permanente udstyr leverer data 24 timer i døgnet året rundt, og DCH kan blandt andet bruge de data i forskning i gasudveksling mellem havet og atmosfæren, hvor man mener, at forholdene med ustabilitet i vandmasserne i Islands- og Grønlandshavet har betydning for Jordens havcirkulation og klima.

Udsyn over helikopter­dækket med de hvide forskningscontainere placeret længst til højre. Illustration: Dansk Center for Havforskning

Forskningsmæssigt får man et kæmpe løft gennem samarbejdet, for i dag koster forskningstogter kassen, forklarer Colin Stedmon:

»Vi har lige haft en ekspedition op til Nordøstgrønland, der kostede 200.000 kroner om dagen i skibstid, så et treugers togt koster i omegnen af fire millioner kroner. Når vi sejler med Forsvaret, har vi kun få omkostninger til transport og fragt, så i vores øjne er der tale om gratis skibstid.«

»Lauge Koch bliver dog et supple­ment til egentlige forskningsskibe, for lige nu er Danmarks eneste oceangående forskningsskib DTU Aquas RV Dana, men det skal skrottes inden for kort tid. Og på togter med Lauge Koch vil man f.eks. ikke kunne foretage fiskeriundersøgelser, og man vil være afhængig af, at togter kan passes ind i Forsvarets øvrige opgaver, så målet er stadig at arbejde for et nyt forskningsskib,« fortæller Colin Stedmon.

Mens forskerne selv skal betjene, vedligeholde og reparere deres udstyr, vil besætningen på Lauge Koch tage sig af alt dæksarbejdet, der spiller sammen med forskningsgrejet.

»Vi glæder os utrolig meget til denne forskningsstøtte, for både besætningen og jeg kan se meningen med det: Det er en vigtig opgave for samfundet. Forskning er jo ikke noget, man ser resultatet af i morgen, men på den lange bane er det utroligt vigtigt, at man får en forståelse af, f.eks. hvordan vi mennesker påvirker miljøet, hvad vi kan gøre ved det, og hvilke konsekvenser løsningerne har,« siger Claus Gudbjerg, orlogskaptajn og skibschef på Lauge Koch, og nævner, at Lauge Koch følger op på en god tradition for samarbejde mellem forskerne og Søværnets enheder, blandt andet gennem Galathea-ekspeditionen og på andre af Søværnets skibe i Nordatlanten.

Bedre forberedt til forskning

»Det nye med Lauge Koch er, at vi er forberedt bedre. For Forsvaret har ønsket at have en enhed, der kan støtte forskning, når det sker i områder, hvor der er sammenfald med andre opgaver, som enheden skal løse,« siger Claus Gudbjerg.

Han pointerer, at Lauge Koch ikke opererer som et forskningsskib, når forskerne er om bord, for sideløbende med hjælpen til forskerne løser besætningen andre opgaver, som enheden er sat i verden til at løse. Så hvis der pludselig opstår en nødsituation, kan forskere og udstyr blive sat af, så Lauge Kochs helikopter­dæk bliver frit, og skibet kan indgå i en redningsopgave.

Når Lauge Koch stævner ud fra Island i august på et treugers togt, vil 10 forskere fra Aarhus Universitet, DTU Aqua og Grønlands Natur­institut undersøge fjorde med ferskvandsafstrømning og se, hvordan det påvirker tilstandene i fjordene på østkysten.

Der vil samtidig være to søopmålere om bord for at opmåle vanddybder på Grønlands østkyst, der er dårligt opmålt på søkort i dag.

Når det første forskningstogt er afsluttet, overtager et nyt hold forskere i øvrigt pladserne i en uges tid for at forske i henholdsvis narhvaler og isbjerge, og de får også selskab af søopmålerne, der fortsætter arbejdet med søkortet.