Sørgeligt: Ikke alle har forstået, at videnskab også kan være humor
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
værd at vide

Sørgeligt: Ikke alle har forstået, at videnskab også kan være humor

For nogle er det svært at få det til at ‘zinke’ ind, at der kan være humor i videnskab. Illustration: BigStock/iqoncept

Hvert år opfordrer det seriøse og anerkendte tidsskrift BMJ – tidligere kendt som British Medical Journal – forskere til at indsende videnskabelige artikler i den lettere og humoriske genre til deres julenummer.

Redaktøren understreger dog, at »skønt vi byder et letfordøjelig indtag og satire velkommen, offentliggør vi ikke jokes, fup eller fabrikerede data.«

Julenummeret giver anledning til, at man i mange medier i disse dage finder pudsige historier fra videnskabens overdrev, som vi da heller ikke selv står tilbage for at bringe.

Læs også: Fuldmånen øger antallet af fatale motorcykelulykker

En artikel i New Scientist advarer dog om, at ikke alle forstår morsomhederne og tager dem mere alvorligt, end de rettelig fortjener.

Det samme sker i en artikel i Gizmoda, der især harcellerer over en artikel om mandeinfluenza, der også har været omtalt i flere danske medier herunder TV 2

Problematikken blev understreget for et par år siden, da Maryam Ronagh og Lawrence Souder fra University of Philadelphia i USA i tidsskriftet Science and Engineering Ethics beskrev, at ironiske videnskabelige artikler over en længere periode blev omtalt og refereret og taget for mere gode varer, end det var intentionen.

De to forskere konkluderede, at ironiske videnskabelige artikler kan lede til samme problemer, som man ser med dedicerede fejlagtige artikler, der bliver trukket tilbage, og de anbefalede ændringer i retningslinjerne for publikationer.

Desværre har de to amerikanere nok fat i noget af det rigtige.

Halvsjove eller halvskøre videnskabshistorier er blevet godt stof, der kan give mange klik, men desværre er der alt for mange, der ikke forstår at skelne mellem ‘god forskningshumor’ og mere ædruelig forskning.

Selv om det nok er ved at være på tide at stoppe legen, så lad os alligevel lige snuppe et par yderligere eksempler på underholdning fra juleudgaven af BMJ, så vi kan se, hvad forskerne mener er god humor.

Jeg er ikke i tvivl om, at læserne her på sitet formår at skelne skæg fra snot.

Har størrelsen betydning for forbruget?

Theresa Marteau fra University of Cambridge i England har sammen med to af sine forskningsassistenter set på størrelsen vinglas i England i perioden fra 1700 til 2017.

Illustration: Britisk Medical Journal

Deres undersøgelse omfattede alt fra glas i Ashmolean Museum of Art and Archeology i Oxford, ved det britiske kongehus, på eBay og hos stormagasinet John Lewis, så ihærdigheden manglede ikke noget.

Forskerne fandt frem til, at størrelsen af vinglas i denne periode er øget med en faktor 7 fra 66 milliliter (standardafvigelse 22) til 449 milliliter (standardafvigelse 161). Der er ikke mindst sket en mærkbar stigning i størrelsen siden 1990’erne, som tidsmæssigt hænger sammen med en fordobling i vinforbruget i perioden 1980-2004.

Selv om forskerne omhyggeligt skriver, at de ikke kan udlede en årsagsmæssig sammenhæng mellem størrelsen på vinglas og forbruget af vin, tillader de sig alligevel at notere:

»Større vinglas kan have bidraget til denne stigning gennem flere potentielt samtidigt forekommende mekanismer.«

Er det at drive morsomhederne for vidt? Burde forskerne ikke hellere passe deres arbejde?

Læs selv hele artiklen her – måske med et lille glas til.

Gurli Gris fører til overbelastning af sundhedsvæsenet

At tv kan være være farligt, har været fremført i årevis. Men i takt med den stigende andel af harmløs underholdning, skulle man tro, at det var mindre og mindre udtalt.

Og hvad kan være mere harmløst og uskadeligt end tegnefilm for de små børn, herunder den populære Gurli Gris, der i England er kendt under navnet Peppa Pig.

Gurli Gris kan drive omkostningerne til sundhedsvæsenet til nye højder, mener britisk læge – eller gør hun? Illustration: Wikimedia commons

Men Catherine Bell, der arbejder i en almindelig lægepraksis i Sheffield i England, advarer i sin juleartikel til BMJ om, at når man ser for meget Gurli Gris, får man et helt unaturlig forhold til sundhedsvæsenet

Det fører nemlig til den forventning, at man henvende sig i sundhedssystemet med alle slags små trivielle problemer og tilmed få en førsteklasses behandling.

Skurken er på en måde Grisfamiliens læge doktor Brunbjørn, som Catherine Bell gennem tre eksempler viser, agerer klart uhensigtsmæssigt.

Det får doktor Bell til at fremsætte hypotesen, at Gurli Gris og seriens måde at portrættere almindelig lægepraksis på opfordrer til en uhensigtsmæssig og upassende brug af sundhedssystemet, men den tilføjelse, at det nok vil kræve yderligere undersøgelser at bekræfte dette.

Sagen er særligt alvorlig, da Gurli Gris vises i 180 lande, mener Catherine Bell. Uha da.

Kvinder er 10 pct. langsommere end mænd – til alt

Lad os gradvist vende tilbage til noget mere reelt og slutte med en interessant observation, som også er lidt underholdende på den tankevækkende måde, og som stadig mangler en god, alvorlig forklaring.

Usain Bolt løber 200 meter på 19,19 s. Florence Griffith-Joyner bruger 21,34 s. Forholdet er 0,899. Illustration: BigStock/sportsphotographer.eu

I Physics Today har Ira Hammarman fra Israel et lille interessant læserbrev om forskellen på de bedste mandlige og kvindelige sportsudøvere.

Han gennemgår verdensrekorder inden for atletik (løb), kajak, roning, svømning og cykling og finder, at over såvel korte som lange distancer, så er hastighedsforholdet mellem de bedste kvinder og mænd ret præcist på 89 pct. med en standardafvigelse på kun 2 pct.

Er det mon en universel konstant, spørger Ira Hammerman, og hvad kan forklaringen i givet fald være?

Hans eget bedste forslag er forskellen i hæmoglobin koncentration, der for mænd er 13,6-17,5 g/dL og for kvinder 12,0-15,5 g/dL. Dette forhold er 0,88 for den lave værdi og 0,89 for den høje værdi.

Men kommentarer er velkomne, skriver Ira Hammarman. Måske nogle af Ingeniørens læsere har en god forklaring.

Emner : Værd at vide
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ER synd for os mænd:-)

Linket i ovenstående artikel skriver nederst:
" ... Dr. Sue, who insists his research is legit.

“The research is all real, despite the humorous lens it’s being examined through,” he told Gizmodo. “The comments I make about ‘man caves’, etc. are meant to be tongue-in-cheek, to get a laugh out of a common stereotype. In fact, I think both women and men could benefit from recovering in a safe, warm, comfortable place when ill!”

Naturally, Sue doesn’t believe that news outlets are being irresponsible, saying the BMJ “doesn’t publish anything that’s fake,” and that a systematic review on this topic hadn’t been attempted before.

“This topic has the potential to strongly affect humankind,” said Sue. “If there indeed is a difference in immune systems between men and women, does that mean we should be dosing vaccines differently? What about medications?”

  • 0
  • 0

Her er en historie fra den arbejdsmedicinske verden. Jeg finder den lidt morsom. Måske fordi jeg finder paradoxer morsomme?

Den handler om en alkoholiseret typograf fra den tid hvor man anvendte blytyper i trykkeriet. Typografen har fået nye venner fra Jehovas Vidner som hjælper ham med med sit alt for store alkohol indtag og det lykkedes typografen at blive afholdsmand og han begyndte at drikke mælk i stedet for alkoholiske drikke. Ved et besøg hos sin egen læge får typografen taget en blodprøve og lægen konstatere at typografen lider af akut blodforgiftning. Dette skyldes at det nu store mælkeindtag dræner ophobet bly ud af kroppen. Og lægen opfordre typografen til at holde op med at drikke mælk og genoptage sine gamle vaner med at drikke alkoholiske drikke.

Om der kun er tale om en vandrehistorie ved jeg faktisk ikke.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0