Sønderjysk Biogas satser fleksibelt og bygger stort

Ganske enig, man sælger ikke arvesølvet, hvis man har andre muligheder. "Arvesølvet" har en kedelig evne til at forøge CO2 procenten i Atmosfæren. Derfor skal man da bruge biokilderne, selv om de i første omgang er dyrere end "arvesølvet".

Mht olieprisen så er den på det laveste niveau i flere år, og selvom jeg også tror på, at prisen stiger igen. så er det ikke sikkert den når et niveau hvor biogas bliver konkurrencedygtig. Og skal vi igennem den "grønne omstilling" så må vi vælge de teknologier der giver mest værdi for de investerede midler.

Det er jeg grundlæggende enig i. Dog med den bemærkning, at "konkurrencedygtig" er et diskutabelt begreb, når man sammenligner med afbrænding af fossil energi, som jo svarer til at opbruge arvesølvet. Og den vildt svingende pris på fossil energi viser i øvrigt, at 'markedet' for fossil energi er helt domineret af markedsfejl.

Det ændrer ikke på, at priserne på den vedvarende energi, vi skal bruge i stedet, er vigtige. Det gode spørgsmål er så blot, hvad en rimelig eller fornuftig pris på metan er på længere eller lang sigt.

Det er sådan indenfor biogasområdet - som indenfor så mange andre - at man kun 'hører om' det, når der er vrøvl et eller andet sted. Dem, der bare kører i normal, kedelig drift, hører man ikke om. Sådan er medierne.

@Søren Medierne kan man ikke regne med at få en saglig og afbalanceret viden fra. Men branchen offentliggør selv produktionsestimater og realiseret produktion f.eks. i www.bioenergi.dk., og det har ikke altid været opløftende læsning. Mht olieprisen så er den på det laveste niveau i flere år, og selvom jeg også tror på, at prisen stiger igen. så er det ikke sikkert den når et niveau hvor biogas bliver konkurrencedygtig. Og skal vi igennem den "grønne omstilling" så må vi vælge de teknologier der giver mest værdi for de investerede midler.

F. eks sagde professor Mogens Lange, tidl. rektor ved Københavns Universitet, ved et energimøde i Fredericia den 15.1.1979 til os: "Jeg vil sku' ikke tale med jer"

https://da.wikipedia.org/wiki/Morten_Lange

Hej Jakob,

Det er sådan indenfor biogasområdet - som indenfor så mange andre - at man kun 'hører om' det, når der er vrøvl et eller andet sted. Dem, der bare kører i normal, kedelig drift, hører man ikke om. Sådan er medierne. De kraftvarmeværker, der anvender biogas, får den typisk lidt billigere end alternativet, og det er de normalt ikke utilfredse med.

Det er sandt, at biogasanlæg stadig ikke kan klare sig uden støtte. Og at vindkraft og især sol-el demonstrerer prisreduktioner, som biogassen ikke har leveret endnu - og næppe vil kunne levere i den målestok.

Spørgsmålet er også, hvilke priser på olie og naturgas, vi skal sammenligne med på lang sigt. Hvem kan sige, hvad olieprisen er om 10 år?

I dag er biogassen også stort set forhindret i at afsætte direkte til de i øvrigt naturgasfyrede, decentrale kraftvarmeværker.

@Søren Det er nu ikke helt sandt, men når der prøvers med opgraderet bionaturgas kvalitet, så løber de ofte ind i store omkostninger til ombygning af f.eks. iltstyring på gasmotorer. Og så gør det kun igen biogassen dyrere. Jeg har været i energibranchen i snart 20 år og stort set kun hørt om økonomiske og tekniske problemer med biogasanlæg i hele perioden. Kort sagt så kan biogasanlæg stadig ikke klare sig uden tilskud, og andre teknologier har lagt sig i overhalingsbanen.

Hej Hans,

Jeg har arbejdet med biogas siden 1980, og jeg må med skam indrømme, at jeg ikke kender din bog. Det er en fejl i min opdragelse, og den vil jeg forsøge at rette op på (ved nu at læse din bog).

Jeg vil påstå, at jeg kan slå fast, at det i dag er lykkedes at etablere biogasproduktionen som en lille men ikke helt ubetydelig del af energiforsyningen. Den kritiske masse er nået, og biogassen er kommet for at blive.

Man kan måske sige, at det allerede var nået i 1980, hvor biogasproduktion var gammelkendt teknik på renseanlæggene. Men dengang var biogas som brændsel underordnet - det blev ofte blot affaklet. I dag er biomasse-basis udvidet til det langt større potentiale, som udgøres af husdyrgødningen, diverse organiske affaldsprodukter fra industri m.m., samt restprodukter såsom halm. Og i dag er det værdien af gassen som brændsel kombineret med værdien af genanvendelse af organiske affaldsprodukter, der får kabalen til at gå op.

Du nævner en samlet betaling på omkring 6 kr./m3 metan, Flemming, og bemærker, at dette er et dyrt brændsel. Du har ret i, at omkostningerne er et helt centralt punkt. Hvad de er nu - sådan gennemsnitligt - og hvad de måske kunne være, hvis mere blev optimeret, er en lang historie. Den handler også om, at biogassen er blevet udsat for mange benspænd gennem tiden. Et er de helt indiskutable var, da naturgassen helt frem til 1997 havde monopol på at levere til næsten alle decentrale kraftvarmeværker. Biogassen blev henvist til de små værker, som naturgassen ikke var interesseret i, fordi økonomien her var for dårlig. I det lys er det ikke så underligt, at en række af biogasanlæggene dengang oplevede økonomiske kriser. Det var ikke den eneste årsag, men den var bestemt kraftigt medvirkende.

I dag er biogassen også stort set forhindret i at afsætte direkte til de i øvrigt naturgasfyrede, decentrale kraftvarmeværker. Og ergo bliver den opgraderet - med betydelig ekstra omkostning. I dag er det flere andre årsager, der står i vejen for den direkte brug af biogas på kraftvarmeværkerne.

Du har ret i, Flemming, at vi skal forholde os til, til hvad og hvor biogassen skal bruges. Det er faktisk et af områdets væsentlige problemer, at dette ikke er bedre afklaret.

Mvh Søren

</p>
<pre><code> Er det blandt andet derfor, det har taget næsten 40 år at komme frem med noget brugbart?
</code></pre>
<p>

ja tillyke med resultatet.

nej, det der var og stadigt er problemet er såmænd noget så jordnært som økonomi. At opgraderet biogas først kommer I gang, når den samlede betaling, inkl. en række tilskud bliver omkring 6,- kr/m3 metan, peger jo direkte på problemet. Nemligt omkostningerne. oveni det så har der også været en lang række mere teknisk relaterede problemer, som du også skriver.

Det vi fremover nødvendigvis må forholde os til, er hvor et brændsel, der I sit udgangspunkt er så dyrt, skal bruges. ??

Mange rapporter peger på transport, industri og kraftvarme. Det er jeg enig I. Almindelig varmeproduktion kan klares med systemer, der kun koster en brøkdel af opgraderet biogas.(samfundsøkonomisk,) Derfor skal anvendelse af gas, uanset hvorfra den stammer, til almindelig varmeproduktion, udfases.

Som forfatter til bogen: "Gassen Brænder", (ISBN 87-87734-12-5) fra 1979 – den første danske bog om biogas – håber jeg inderligt, at det nu mere end 40 år efter de første forsøg vil lykkes at få gang i denne sag. I min bog er der nøje gjort rede for biogassen og dennes chancer som nationalt energitilskud.
Den gang blev "Nordisk Biogas Selskab" kun mødt med vantro og afvisning. F. eks sagde professor Mogens Lange, tidl. rektor ved Københavns Universitet, ved et energimøde i Fredericia den 15.1.1979 til os: "Jeg vil sku' ikke tale med jer" De fleste husker med gru, hvordan det gik med det sagnomspundne "Nordsjælland Biogasanlæg I/S" som skulle modtage bioaffald fra Helsingør/ Fredensborg Humlebæk kommuner og som yderligere efter aftale med I/S Nordforbrænding også skulle modtage bioaffald fra Allerød, Søllerød, Hørsholm og Karlebo. Med an anlægsudgift på 72 mio. kroner hvoraf 8,5 mio kom fra EU og 1,5 mio fra staten skulle anlægget kunne producere 3 mio, m3 gas /år. Efter sigende endte dette eventyr med en ren katastrofe fyldt med uopklarede fejl og endeløs retssager. Så langt kom man ikke i Birkerød kommune hvor man hos Destrugas A/S var lige ved at bestille et skraldgasanlæg. Prøveanlægget i Kolding sprængtes et par dage før økonomiudvalget skulle godkende sagen og dermed var det slut. Destrugas A/S måtte lukke dørene. Beregninger udført af kommuneingeniør A. Mygind Sørensen havde ellers vist, at anlægget – baseret på kommunens egen indsamlede bioaffald – ville have kunnet generere energi nok til at opvarme 1600 enfamiliehuse. +++ Ud over kernekraft findes der som bekendt syv operationelle alternative energikilder hvor biogas indtager den absolutte nederste i rækken på grund af sin lidet tiltrækkende karakter. Denne energiform er i min bog beskrevet som følger: Biogas der genereres ved iltfri gæring af organisk stof er uden tvivl den energiform der har mindst appel for forskere. Arbejdet med biogas kan i mangt og meget sammenlignes med det praktiske arbejde ved rensningsanlæg. Enhver form for praktisk arbejde i forsøg med biogas medfører direkte kontakt med rådnende organiske elementer. Både synet og lugten fra et eksperimentelt biogasanlæg virker så frastødende på mange menesker, at de nemt bliver dårlige eller ligefrem kaster op. +++ Er det blandt andet derfor, det har taget næsten 40 år at komme frem med noget brugbart?