For Henry Nduka var målet klart, da han i sommeren 2020 tog turen fra Enugu i Nigeria til det sydlige Danmark for at læse electronics engineering i Sønderborg.
Han ville gerne være en del af det danske arbejdsmarked.
Et arbejdsmarked, hvor ingeniører er en mangelvare og teknologivirksomhederne angiveligt skriger på kvalificeret arbejdskraft.
»Jeg havde besluttet, at der, hvor jeg tog min master, ville jeg også gerne bo og arbejde, efter jeg havde dimitteret,« siger Henry Nduka, der har en bachelor i electrical engineering fra Nnamdi Azikiwe University.
I Awka fik han efter sin bachelor et arbejde i et energiselskab, men ønskede at udvide sine kompetencer inden for electronics. Han begyndte derfor at undersøge, hvor det bedste sted ville være at flytte hen.
Umiddelbart havde Henry Nduka ikke særlig kendskab til Danmark, men på SDU i Sønderborg kunne han læse elektronik, ligesom der var mulighed for at få et stipendium.
Da han også opdagede, at Danmark boner ud i det globale lykkeindeks World Happiness Report samt flere gange er blevet kåret som det mindst korrupte land af Transparency International, var han overbevist om, at Danmark skulle være hans næste destination.
Det var dog hverken rød løber eller åbne arme, der mødte ham, da han i sommeren 2022 stod som nyuddannet civilingeniør i elektronik.
»Jeg søgte stillinger i hele landet, men det var svært at få et job som nyuddannet, for de fleste virksomheder søgte en med mere erfaring,« siger Henry Nduka.
Efter cirka et halvt års forgæves jobsøgning kunne han i januar 2023 begynde som serviceingeniør i den sønderborggensiske virksomhed Agramkow Fluid Systems, der fremstiller og leverer påfyldningsudstyr og -løsninger af kølemiddel til husholdningsapparater.
Her har han de næste seks måneder titel af serviceingeniør i Agramkows serviceafdeling.
Jobbet er et resultat af en jobgarantiordning, der er et samarbejde mellem SDU, Sønderborg Kommune samt 12 virksomheder i Syddanmark.
Den gælder alle ingeniørretninger på campusset i Sønderborg, hvilket er cirka 40-50 diplomingeniører, der dimitterer om vinteren, og 40-50 civilingeniører, der dimitterer om sommeren.
»Der er masser af ingeniørstillinger, men helt overordnet oplever vi, at de fleste firmaer leder efter medarbejdere, der har 3-5 års erfaring. Så en stor del af udfordringen handler om, hvorvidt man som virksomhed er villig til at gå ind og ansætte en nyuddannet,« siger Frederik Gottlieb, innovationskonsulent hos SDU og ansvarlig for jobgarantiordningen.
Henry Nduka tilhører det første hold af dimittender, der har haft mulighed for at gøre brug af jobgarantien.
Ud af 50 dimittender var der 14 civilingeniører, der tilmeldte sig garantien. De var alle udenlandske studerende. De 14 dimittender har fungeret som en slags testpiloter, forklarer Frederik Gottlieb.
»En del af processen har været at hjælpe dem med at søge relevante stillinger. Halvdelen har fået stillinger gennem egen indsats, og med den anden halvdel har vi aktivt skulle gå ind med en af vores partnervirksomheder og skabe en stilling,« siger Frederik Gottlieb.
SDU har en central rekrutteringsenhed hos de virksomheder, der er med i ordningen, som bliver aktiveret, når der er en dimittend, der ikke selv har haft held med at finde et arbejde, forklarer han.
»Nogle steder har der været en stilling, hvor det måske ikke var et åbenlyst match, men hvor det har givet mening alligevel, og for andre har der måske ikke været en stilling, men et projekt, der passede.«
For at kunne være en del af jobgarantiordningen skal de studerende opfylde en række krav.
Blandt andet skal de kunne dansk på basisniveau, så de er i stand til at føre en ‘hverdags'-samtale. Det har været en til tider frustrerende udfordring, griner Henry Nduka, der har haft to intense år i sprogskolen.
»Dansk er meget svært. Der har også været studerende fra Tyskland og Sverige til danskundervisning, men de lærer det så hurtigt, og så sidder man og kigger efter dem i klassen, når de er stoppet. Jeg blev bare nødt til at »study hard« og håbe på, at jeg kunne bestå,« siger han.
De danske videregående uddannelser har gennem en årrække været underlagt et loft over engelsksprogede studiepladser, hvilket bunder i et politisk ønske om at minimere SU til udenlandske studerende.
Tilbage i 2018 fik universiteterne besked om at lukke cirka 1.000 studiepladser. Sidste år blev der lukket 3.900 engelsksprogede studiepladser på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.
På SDU’s campus i Sønderborg er der cirka 1.100 studerende, hvoraf i omegnen af 80 procent er udenlandske studerende. Med en ny softwareingeniøruddannelse på trapperne kommer der snart flere til, fordi man i Sønderborg ikke er underlagt loftet om udenlandske studerende.
»Vi har en forståelse med ministeriet (Uddannelses- og Forskningsministeriet, red.) om, at Sønderborg er noget særligt, og at vi kan optage flere udenlandske studerende. Når vi snakker om vores Odense-aktiviteter, er vi pålagt et loft fuldstændig på linje med de andre universiteter,« siger Henning Andersen, uddannelsesdirektør for Det Tekniske Fakultet på SDU.
Han så gerne, at loftet over de udenlandske universitetsstuderende – som han kalder både ‘dumt’ og ‘forkert’ – fjernet og især på ingeniøruddannelserne i Odense.
Og det lægger regeringen nu op til, fremgår det af reformudspillet ‘Forberedt på fremtiden I’, der blev præsenteret torsdag den 2. marts.
I udspillet fremgår det blandt andet, at universiteterne kan øge antallet af engelsksprogede studiepladser på kandidatuddannelserne med 1.100 hvert år fra 2024 til 2028 og 2.500 studiepladser årligt fra 2029.
Derudover lægger regeringen op til, at der oprettes erhvervskandidatuddannelser på engelsk inden for områder, hvor der er et potentiale for at rekruttere højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
»Vi ville sagtens kunne øge optaget af udenlandske studerende, og der er også behov for dem. Jeg synes ikke, at der burde være et loft på et område som ingeniørområdet, hvor vi generelt set på langt de fleste uddannelser har mangel på arbejdskraft,« siger Henning Andersen, uddannelsesdirektør for Det Tekniske Fakultet, SDU.
På ingeniøruddannelserne i Odense er der både uudnyttet kapacitet på nogle studieretninger, ligesom der er mulighed for at skalere kapaciteten på andre, oplyser Henning Andersen. Blandt andet så han gerne, at der var mulighed for at udbyde flere studiepladser inden for robotteknologi og software.
Men hvorfor ikke bare gøre som i Sønderborg, hvor jobgarantien, ifølge Henning Andersen, netop er grundstenen i den ‘forståelse’ man har med ministeriet om udenlandske ingeniørstuderende, der ikke er underlagt et antalsmæssigt loft.
»Det ville være vanskeligere. Der er en meget markant opbakning fra virksomhederne i det sønderjyske. Når man vil lave en jobgaranti, skal den omfatte alle ingeniøruddannelser, og det gør den i Sønderborg, men i Odense har vi så mange uddannelser og så mange dimittender, at det antal virksomheder, der skulle være med i sådan en ordning, ville være fuldstændig uoverskueligt,« siger han.
Selvom Henry Nduka ikke tillagde jobgarantiordningen stor betydning, da han besluttede sig for at læse i Sønderborg, er han den dag i dag glad for, at han investerede i danskundervisning, så han kunne blive en del af ordningen.
»Når du kommer fra en anden baggrund og kultur og fra et udviklingsland, så er der stor konkurrence, standarden er høj, og det svært at komme ind på arbejdsmarkedet,« siger Henry Nduka, der allerede var begyndt at overveje, om han skulle flytte tilbage til Nigeria eller fortsætte jobsøgningen i et andet land.
»Jeg havde brug for at arbejde efter min dimission. Uden jobgarantien var det ikke sikkert, det var endt på denne her måde.«
Han håber, at jobbet i Agramkow kun er begyndelsen på en lang karriere i Danmark.
»Efter jeg har fået mit første job i Danmark, tror jeg på, at det giver en mulighed for at vise mit værd. Jeg kommer til at få erfaring, lære hvordan det er at være på en dansk arbejdsplads og udvide mit netværk, som kan hjælpe mig i min videre karriere.«
