Sønderjyder går sammen for at forhindre datacentre i at fyre for fuglene
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sønderjyder går sammen for at forhindre datacentre i at fyre for fuglene

Det bliver ikke med de lokale borgmestres gode vilje, hvis Google og Apple sender varmen fra deres kommende datacentre ved Kassø i Aabenraa Kommune ud i den kølige, danske luft.

De fire sønderjyske kommuner Aabenraa, Tønder, Haderslev og Sønderborg har derfor slået sig sammen for at finde måder at udnytte overskudsvarmen fra de kommende datacentre bedre.

Læs også: Varmespild fra datacentre: Fjernvarme kan også ligge for langt væk

Til formålet etablerer kommunerne et egentlig sekretariat for strategisk energiplanlægning, som kommer til at ligge i Aabenraa og får et budget på ti millioner kroner, beretter TV Syd. Ud over kommunerne bidrager Region Syddanmark og det lokale energiselskabs fond, Sydenergifonden, til sekretariatet.

Problemet for kommunerne er, at Google og Apple har planer om at bygge deres datacentre lige op ad Energinets transformatorstation og dermed elnettets hovedmotorvej. Til gengæld er der langt til fjernvarmekunderne i de største sønderjyske byer.

Den lange afstand har hidtil været en afgørende faktor for, at der kun er planer om at udnytte overskudsvarmen fra et enkelt af de seks kæmpe-datacentre, som it-giganterne planlægger at opføre herhjemme.

Læs også: Trods løfter om grøn omstilling: Datacentre kommer til at fyre for fuglene

Det nye sekretariat skal komme med bud på, hvordan den nød kan knækkes, samtidig med at Folketinget har fjernet muligheden for at binde danske husstande til at aftage fjernvarmen.

Læs også: Fra nytår er det slut med at stavnsbinde de danske fjernvarmekunder

Det skal under alle omstændigheder ske ved at udnytte ressourcerne på tværs af alle de sønderjyske kommuner, ikke blot fra datacentre, men også fra slagterier og metalvirksomheder.

Ifølge TV Syd er store varmepumper og fælles transmissionsledninger en del af planlægningen, som kan resultere i en investering på over 1,2 milliarder kroner.

Læs også: I Sæby lægger de datacentret i fjernvarmens baghave for at få fat i overskudsvarmen

Aabenraas Venstre-borgmester lader sig ikke slå ud af Kassøs placering på landkortet.

»Vi har tidligere fået politikerne på Christiansborg til at fjerne el-afgiften på produktion af fjernvarme. Den var en hindring. Derfor skal vi også se nærmere på transmissionsafgiften, så vi blandt andet kan få bedre muligheder for at udnytte vindenergi om natten,« siger han til den regionale tv-station.

En projektleder ventes klar til at lede det nye planlægningssekretariat fra 1. april og får et par medarbejdere til at hjælpe sig med at udarbejde de fælleskommunale energiplaner.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen
Emner : Fjernvarme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Medmindre man skrotter Grøn Energis/ Priebes analyse af 9-2018 med det samme ...

Det 3 store sønderjyske byer har supereffektive biomasse anlæg eller/ og geotermi .... Flensborg har en ny CCGT-anlæg. Analysen angiver en kost pris på 280-300,- kr/ MWh; men substionsprisen på de nævnte værker vil ligge under 220,- kr/ MWH
Tønder har en meget høj MWh pris omkring 650,- kr; men der er alt for langt for en ny ledning til kun 2.700 forbrugere for at det kan blive rentabelt.
Men måske kan Tønder få sin egen HSDC/ Datacenter med 400 kV ledningen ved Sæd?
Desuden skal man huske på, at tilslutningspligten for nye anlæg ikke eksisterer længere ...

  • 2
  • 1

Nu er det ikke kun skidt nyt at der lukkes varm luft ud i disse mængder. Jeg er sikker på at Dansk Svæveflyunion er begejstret over udsigten til at få faste termikbobler https://da.wikipedia.org/wiki/Termik

Danske svæveflyvere har stolte traditioner for mesterskaber, og mon ikke det ser lyst ud med de kommende serverparker, hvor man vil kunne "hoppe" fra Esbjerg - Viborg - Fredericia - Odense - o.s.v. med sikkerhed for opdrift selv om natten. Det bliver vel bare et spørgsmål om store nok madpakker.

  • 2
  • 1