Søjler med flydende vand skyder i vejret fra Jupiter-måne
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Søjler med flydende vand skyder i vejret fra Jupiter-måne

Observationer med Hubble-teleskopet afslører 200 km høje vandsøjler fra Jupiters måne Europa. Opdagelsen nærer håbet om at finde liv på månen. Europa, der primært består af is, menes at have et underjordisk hav af flydende vand.

Observationerne blev gjort med Hubble-teleskopet for et år siden. Selv om Hubble også har været rettet mod det samme sydpols-område på Europa i 1999 og igen i november måned sidste år, har man aldrig observeret et lignende fænomen. Heller ikke Galileo-missionen, som fløj forbi området mange gang i slutningen af 1990’erne, så noget til vandsøjlerne.

Forskerne bag opdagelsen har observeret søjlerne fra planeten i syv timer, hvor de anslår, at månen spyede syv ton vand pr. sekund. Det er Hubbles ultraviolette billeder af månen, der afslører vandsprøjtet ved at detektere lyset fra brint- og iltmolekyler, der kolliderer med elektroner.

Forskerne mener, at vandet kan være blevet trykket ud gennem revner i isen i forbindelse med, at månen er usædvanligt langt fra Jupiter.

»Når Europa er tæt på Jupiter, bliver den presset, polerne bliver mast, og revner lukker sig. Når den bevæger sig længere væk fra Jupiter, er den ikke længere mast, polerne bevæger sig ud af, og det er her, at revnerne kan åbne sig,« siger Francis Nimmo fra University og California i Santa Cruz til Reuters.

Forskere skal nu gennemse gamle data fra Galileo-missionen og fortsætte med at studere på månen gennem Hubble-teleskopet for at forklare fænomenet nærmere og bekræfte det. Hvis der vitterlig er tale om vandsøjler, vil det gøre månen et oplagt mål for fremtidige rummissioner, skriver New Scientist, fordi det øger sandsynligheden for, at betingelserne for liv er til stede.

Kommentarer (0)