En global cloud-tjeneste skal trække den maritime industri og dens krydstogt- og containerskibe ind i digitaliseringens tidsalder – og krogen er projektet Efficiensea2, som bl.a. Søfartsstyrelsen står bag.
Står det til styrelsen, skal kaptajnen på et fragtskib i fremtiden logge på en cloud-service, før skibet lægger til kaj. Her vil han via en app få serveret nødvendige detaljer om havnen – i stedet for at skulle tjekke mails og bøger.
Ligeledes skal styrmanden kunne uploade redigerede lister over last, besætning og udledt drivhusgas direkte til de lokale myndigheder, så de kan føre kontrol med skibet uden bunker af papirdokumentation.
Søfartsstyrelsen har døbt den skybaserede platform Maritime Cloud og udvikler den med millionstøtte fra EU i samarbejde med maritime myndigheder i bl.a. Estland, Polen og Sverige.
Artiklen fortsætter efter grafikken
»Vi vil frigøre de potentialer, der ligger i en digitalisering,« fastslår specialkonsulent og forretningsudvikler hos Søfartsstyrelsen Bjørn Borbye Pedersen.
Hos brancheforeningen Danske Maritime ser man med spænding på projektet, som ifølge organisationen kan give bedre navigation og mere effektiv administration.
»Det har stort potentiale. Så naturligvis har vi høje forventninger til, at konceptet kan være med til at forenkle rutiner og opgaver med digitalisering,« forklarer teknisk chef Valdemar Ehlers.
Konceptet centrerer sig om et identitetsregister for skibe, rederier, havneoperatører og myndigheder, samt en form for NemID, så aktører kan logge ind i Maritime Cloud.
I skyen har brugerne adgang til et katalog, som vi kender fra Apples App Store eller Androids Google Play, hvorfra de finder et udvalg af applikationer eller services.
Disse tilbyder eksempelvis information om havne, lokale vejrudsigter, oversigt over regionale skibes kurs eller sikkerhedsadvarsler.
Maritime Cloud sørger desuden for at finde den bedste kommunikationskanal i forhold til modtager og geografiske signaludfordringer, når et skib f.eks. vil kontakte eller dele information med et andet skib.
Dermed slipper navigatøren for at afveje, hvorvidt det bedste resultat opnås via radio, satellit eller wifi, hvis man er tæt på land.
Styrelsens skyprojekt bliver grundstenen i det såkaldte Baltic Web, som er et demonstrationsprojekt i Efficiensea2, så Maritime Cloud kommer til at stå sin første prøve i Østersøen, som har 60.000 årlige gennemsejlinger af kommercielle skibe.
Blandt de første services, som bliver udrullet, vil være navigationsadvarsler for skibe på farten og prognoser for bølger, strøm, vind samt andre vejrforhold.
Efterfølgende håber Søfartsstyrelsens Bjørn Borbye Pedersen på automatisering af indrapportering til VTS-myndigheder (Vessel Traffic Service), der overvåger skibe, som passerer stærkt trafikerede farvande som Storebælt og Øresund.
Man skal dog væbne sig med tålmodighed, hvis man vil se hele konceptet tage på sin verdensomspændende jomfrurejse, erkender styrelsens specialkonsulent.
Det skyldes, at platformen skal være afprøvet og benyttet internationalt for at bidrage bedst muligt til effektiviseringer og begrænsning af de administrative byrder.
Eller som Valdemar Ehlers fra Danske Maritime ræsonnerer:
»Det vil tage tid, før Maritme Cloud vinder internationalt indpas. Det kræver politisk accept fra nationer og lokale myndigheder.«
Danmarks Rederiforening er også begejstret for udsigten til en lettelse af de administrative byrder, men påpeger, at det er nødvendigt at kortlægge forskelle mellem de systemer, som havne og myndigheder benytter i forskellige nationer, før skyen kan blive global virkelighed:
»Det burde bestemt være muligt, men det skal gå igennem den internationale maritime organisation, for at man kan blive enige om globale standarder for indrapportering. Og det har været svært i tidligere tilfælde,« siger foreningens tekniske chef, Per Winther Christensen.
Foreningen påpeger, at det er nødvendigt at kortlægge forskelle på de standardsystemer, som havne og myndigheder benytter i forskellige nationer, før skyen kan blive global virkelighed.
»I øjeblikket er det en spirende ide om, hvordan man kan flytte data. Det burde bestemt være muligt, men det skal gå igennem IMO for, at man kan blive enige om globale standarder for indrapportering. Og det har været svært i tidligere tilfælde,« afslutter Per Winther Christensen.
