Søer og vandløb overset i CO2-regnskab: Udleder 9 pct. af landets klimagasser

Plus12. juni 2020 kl. 05:1821
Søer og vandløb overset i CO2-regnskab: Udleder 9 pct. af landets klimagasser
Illustration: Bigstock.
CO2 siver fra danske ferskvande og udgør en hidtil udokumenteret del af den danske CO2-udledning, påpeger forskere på baggrund af nye beregninger. Det er endnu uvist, hvor meget af udledningen der fremgår af landets CO2-regnskab.
Artiklen er ældre end 30 dage

CO2-afgasning fra danske ferskvande som søer, åer og vandløb bidrager til tårnhøje 9,5 procent af Danmarks samlede CO2-udledning, påpeger tre forskere fra Københavns Universitet (KU) i en kronik i Ingeniøren, hvor de fremlægger resultaterne af flere års beregninger på området.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
21 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
21
14. juni 2020 kl. 06:49

Det er ret interessant.

Typisk hyler landbrugsmafiaen, atomkrafttilhængere og klimabenægterne op når de synes at overskriften ikke passer med indholdet.

Her har vi en overskrift, som umiddelbart lyder til at søer og åer er problemet, men når man læser nedover viser det sig at at problemt hovedsageligt hidrører fra dræning af lavbundsjord og kalkning af landbrugsjord,. Er klimafoket mere langmodig med hensyn til overskrifter der ikke passer til indholdet

20
14. juni 2020 kl. 01:18

Jeg kan ikke helt blive klog på om det er et problem eller ej med flere vådområder.Hvis CO2en ikke udledes i vådområderne, udledes den så i havene og vi er ligevidt

@ Kjeld Flarup Christensen

Uden at være ekspert tror jeg, at de primære formål med vådområder er dels at tilbageholde nærringsstoffer (primært N og P), så vandmiljøet skånes, og dels at reducere oxideringen af organisk materiale så den deponerede kulstof bevares og CO2-emissionen reduceres.

Især hvis øget emission af CH4 skulle være et væsentligt problem, synes deponering af biokoks og/eller reduceret jordbehandling samt nævnte oprensning af sediment at være interesante alternativer til etablering af (meget våde) vådområder.

En "gyldel midelvej" kunne være (blot) passende reduceret afvanding (for reduceret oxidation), idet der f.eks. dyrkes energipil i stedet for afgrøder som korn, der kræver mere effektiv afvanding. - I hvert fald gerne noget, der medfører en tilgang af jævnligt efterladt kulstofholdig rodmateriale, og at næringsstoffer jævnligt fjernes med en afgrøde, så problematsik og unyttig ophobning af næringsstoffer modvirkes.

Også energipilen kunne nyttiggøres på de tidligere nævnte bio-kraftvarmeværker, der både kan indgå i en "bredere" miljøvenlig disponering af lokalområdernes organiske restprodukter og levere backup til et øget omfang af fluktuerende elproduktion.

Dem der advokerer for, at de centrale kraftvarmeværker i bl.a. Esbjerg, Aalborg og Odense i stedet bør skrottes, bør anmodes om at forklare, hvordan man mere miljøvenligt, nyttigt og samfundsøkonomisk i stedet disporer egnsdelenes organiske restprodukter. (Vindmøller og solceller er næppe velegnede.)

19
13. juni 2020 kl. 22:57

uote id=973716] Man kan dyrke pil.

jo, men det er nok tvivlsomt om det får køerne til at metan-bøvse mindre? [/quote]

Sikkert ikke, men de får ikke hovedpine eller smerter.

17
13. juni 2020 kl. 01:29
16
12. juni 2020 kl. 17:25

Den for artiklen til grund liggende kronik beskæftiger sig også lidt med vådområders potentielt store emission af CH4, hvilket ikke er nævnt i nærværende artikel. Af kronikken forstår jeg, at CH4-emissionen er et meget uafklaret spørgsmål.

Hvis det sidste er rigtigt, synes jeg, at det er problematisk, at foreslå og især realisere store vådområder, og specielt er det problematisk at benytte klimaproblemet som argument, hvis der er risiko for at løsningen (der langt fra er gratis) risikerer at gøre ondt værre(?)

Indtil spørgsmålet måtte være bedre afklaret, kunne det være smartere at gøre noget mere i retning af at fjerne, afvande, tørre, og foraske især de billigst tilgængelig større iltfattige depoter af organisk og fosforholdigt sediment fra bunden af (derfor nødlidende) søer/vandløb.

Ved termisk lavtemperaturforgasning sammen med halm, biogasrestfibre, spildevandsslam, mv. vil det tørrede sediment formentlig kunne bidrage til at reducere behovet for import af træpiller til effektivt el-backup ydende centrale bio-kraftvarmeværker, hvorfra der - på termisk oprenset og kompakt askeform - kan recirkuleres fosfor og evt. biokoks til de marker, hvor nytten måtte være størst og belastningen af vandmiljøet mindst/acceptabel.

Løsningen forudsætter, at man bevarer (ombygger/fornyer) i det mindste nogle af de centrale værker i f.eks. Esbjerg, Aalborg og Odense - og derfor forventer jeg da også nogle af de vanlige nedadrette tomler fra de af jer, der ikke mener, at sådan regulerbar el-produktion på "grå-grøn" (og måske endda ond?) biomasse, bør spænde ben for, end ikke den ringest udnyttelige nye vindmølle-kapacitet.

15
12. juni 2020 kl. 17:10

Man kan dyrke pil.

jo, men det er nok tvivlsomt om det får køerne til at metan-bøvse mindre?

13
12. juni 2020 kl. 15:19

De unges engagement i forhold til miljø og klima kan man jo også studere nærmere efter div. festivaler. Her efterlader de jo telte soveposer mm og køber nyt året efter. Så fri mig for floskler om hvor engagerede de unge er. Det er kun varm luft der kommer fra dem.

11
12. juni 2020 kl. 13:24

Tak for at bringe tråden på det rigtige spor ??

10
12. juni 2020 kl. 11:27

Naturen har et naturlig kredsløb med CO2 og metan med steder hvor der afgives og steder hvor der optages. Det er jo ikke det, der har ændres sig, og som har forårsaget stigning eller ubalance i CO2 eller metan koncentrationen. Det er de rammebetingelser, der altid har været der, og der var givet rigtig meget mere af den slags natur før tiden før klimakrisen.

Og hvis det så endelig lykkes at få pyntet på Danmarks CO2 målsætningstal ved at omkonstruere diverse naturområder, har man opnået absolut ingenting.

Beregningen i artiklen er en konstrueret regneøvelse, som misser pointen. Det vil vel svare til at nationer med store havområder pludselig skal begynde at medregne det enorme optag af CO2 fra i deres regnskaber. Problemet er ikke naturen, men de fossile brændstoffer, der hives op fra undergrunden ( hvilket man tilgengæld underligt nok stadig ikke kan blive enige om klimaeffekten af https://ing.dk/artikel/knivskarp-anbefaling-klimaraadet-lad-nordsoeens-olie-gas-ligge-235909 )

9
12. juni 2020 kl. 10:57

Hun er uafhængigog har ikke samarbejde med Heartland Institute.

???

8
12. juni 2020 kl. 10:22

Ifølge en artikel i Ingeniøren kan danske alger nedbringe methan fra bøvsende køer.</p>
<p>Måske kunne man producere alger i vådområder ? :-)</p>
<p>De omtalte alger er af den type som også kaldes tang. Dvs. at de kræver saltvand.</p>
<p>Held og lykke med at udplante dem i mosen...

Jamen hvis du absolut vil ud ad tangenten her med disse lettere komiske emner, hvad mener du så om genmodificeret tang, der trives i ferskvand? :-) Det måda være en oplagt opgave, der skal finansieres af klimakassen, som så meget andet pjat..

7
12. juni 2020 kl. 10:13

Unge mennesker lader sig ikke så let dupere længere -</p>
<p>Hun er da netop særdeles duperet - af alle de penge, hun får fra The Heartland Institute.</p>
<p>At hive denne særdeles slidte kanin op af hatten som argument for, at ungdommen ikke går ind for klimaet - selvfølgelig uden nogen form for statistikker, er ret symptomatisk for NVJ.

Hun er uafhængigog har ikke samarbejde med Heartland Institute.

Naomi Seibt har længe selv studeret klimaet og fundet at IPCC ikke er troværdig. Hun deltog i en konference hcor hun traf folk fra Heartland Institute, som tilbød samarbejde. Det afbrød hun efter kort tid da hun lægger vægt på at være selvstændig - og ikke vil tages til indtægt for nogen -isme eller speciel tro. Herunder troen på at IPCC er videnskabens konsensus når det gælder klimaet.

Hvad hun jo demonstrerer i sin sokratiske dialog i en reference til netop IPCC og dets ageren. IPCC nægter at rette åbenlyse fejl, som det fremgår af videoen her.Den unge dame er en særdeles intelligent, uimponeret og velartikuleret person- modsat mange gamle sure mænd jeg har kendskab til. Hun evner endda at tænke selv - uden at bruge slidte fraser som at IPCCs alarmisme er udtryk for "videnskabens konsensus" etc etc. Kan anbefale at man følger hende på Youtube hvor hun har sin egen kanal, der også beskæftiger sig med andre emner. Med 100.000 abonnenter - ret imponerende! Meget forfriskende og originalperson, som nægter at blive taget til indtægt for andres synspunkter. Kunne Ingeniøren ikke lave en blog med hende (jeg oversætter gerne til dansk hvis man ikke vil have engelsk tekst)?

6
12. juni 2020 kl. 09:33

Interessant artikel. Også for dem, der bakser med CO2-fangst fra luften. Hvis der er særlige steder, hvor vandløbene frigiver særlig meget CO2, er det måske netop på disse lokaliteter, man kan indvinde denne CO2 til PtX-produktion med forholdsvis lave omkostninger. Det bliver interessant at holde øje med.

2
12. juni 2020 kl. 07:57

Unge mennesker lader sig ikke så let dupere længere -

Hun er da netop særdeles duperet - af alle de penge, hun får fra The Heartland Institute.

At hive denne særdeles slidte kanin op af hatten som argument for, at ungdommen ikke går ind for klimaet - selvfølgelig uden nogen form for statistikker, er ret symptomatisk for NVJ.

Heldigvis for planetens fremtid er det netop de unge, der er drivende for et bedre samfund - og primært de gamle sure faktafornægtere, der forsøger at holde fast i status quo.

1
12. juni 2020 kl. 07:37

Ifølge en artikel i Ingeniøren kan danske alger nedbringe methan fra bøvsende køer.

Måske kunne man producere alger i vådområder ? :-)

For nu at spille med på disse besynderlige - lettere komiske - detailbetragtninger.....

Unge mennesker lader sig ikke så let dupere længere -

De gransker data og stiller spørgsmål ved præmisserne og manglende rettelser af åbenlyse fejl, som promoveres af politiske betændte organisationer i klimacirkusset.

Greta Thunberg har fået konkurrence