Sociale netværk dannes ved sladder

Den engelske sociolog Herbert Spencer var tidlig til at påpege, at ideen om den frie vilje overhovedet ikke hænger sammen med, hvad folk gør i virkeligheden. Vi tror, at vi er herrer over vores eget selv og vores interesse i andre.

Men i stedet, sagde Spencer, er vi kun interesserede i andre proportionalt med, hvor ofte vi har snakket med dem eller hørt om dem. Og rettet indadtil - mod selvet - giver opmærksomheden på os selv blot en illusion af et ego, det vil sige en fornemmelse af, at helheden må være mere end summen af vores tanker og følelser i hvert enkelt øjeblik.

Spencers dekonstruktion af selvet og den frie vilje i 1855 passede godt sammen med Darwins detronisering af menneskets position i dyreriget fire år senere i 1859. Men mens 150-året for Darwins "Arternes Oprindelse" bliver fejret med pomp og pragt, er Spencers "The Principles of Psychology" blevet glemt.

Først nu, med opfindelsen af computeren og adgangen til ordentlige data, er forskere blevet i stand til kvantitativt at evaluere nogle af Spencers teorier. Og hvis det stod til Kim Sneppen fra Center for Models of Life ved Niels Bohr Instituttet, så havde Spencer fat i den lange ende.

»Folk er kun så vigtige som antallet af gange, man har hørt om dem,« siger Sneppen.

»Denne mekanisme er nok til at simulere de meget opdelte sociale netværk, som man kender dem fra det virkelige liv, hvad enten det er vennerne på Facebook, kammeraterne i klubben eller kollegerne på arbejde.«

Og modellen kan muligvis også bruges til at kaste nyt lys på dannelsen af religioner og af feudale strukturer.

»Vores simuleringer viser, at stammeorganisering og sociale enklaver opstår spontant som resultat af agenter, der forsøger at pådutte hinanden deres synspunkter. Spencers observation er nok til at reproducere de fleste data. Kendte personer, profeter eller massemedier kan i en periode strømline netværket og danne hierarkiske strukturer, men uden autoriteter eller karismatiske agenter, vil de sociale netværk hurtigt disintegrere til små interessegrupper.«

Små verdener

Sammen med Martin Rosvall fra University of Washington i Seattle har Sneppen udgivet en række artikler, som viser nye veje inden for modelleringen af sociale netværk - et forskningsområde, der for nogle år siden fik megen omtale via populære artikler om fænomener som "seks leds adskillelse" og "small worlds".

For at undersøge informationsstrømmen i sociale grupper udviklede forskerne en simpel model, hvor agenter udveksler informationer med hinanden om en tredjepart, og på den måde kommer trin for trin tættere på de agenter, som de er interesserede i.

»Agenterne i netværket opdaterer deres billede af verden, om hvem der ved hvad om hvem. På den måde får de et rimeligt korrekt kort over, hvordan verden ser ud,« forklarer Sneppen.

»Og dette kort kan så bagefter bruges til at sende beskeder til hinanden, idet man allerede ved, hvilken vej de skal sendes.«

Adgangen til global information er i udgangspunktet begrænset af, hvad de nærmeste naboer ved, men hurtigt vil netværket udvikle en karakteristisk modulariet, hvor små interessegrupper er forbundet med enkelte langtrækkende "hubs", der forbinder dem.

Dette svarer til, hvad socialpsykologen Stanley Milgram opdagede i 1960'erne, nemlig at det ikke krævede mere end seks led at komme i kontakt med en hvilken som helst person i verden. Disse af instruktøren John Guare populariserede "six degrees of separation" viser, at vi på trods af en stærk social nichedannelse lever i en lille verden, hvor man hurtigt kan komme til hvor som helst, hvis bare man kender vejen.

Konkurrerende profeter

Det nye i Sneppens og Rosvalls arbejde er at kigge på, hvordan informationer spredes på et netværk, og hvordan dette ændrer selve netværkets udseende.

»Det er ikke nok bare at snakke om struktur og netværk. Struktur og netværk er for udefinerede til at være interessante i sig selv. De har lidt lokalitet, og diameteren går selvfølgelig som logaritmen til størrelsen, fordi det gør alt, hvad der eksisterer i en netværksgeometri, og så er der nogle agenter som har mange flere links end andre, og så er der modularitet. Det er, hvad der er at sige om netværk. Først når man kigger på nogle konkrete ting i et netværk, bliver det interessant, og det er altid noget, der har at gøre med information,« siger Kim Sneppen.

Introducerer man for eksempel et massemedie, som er i stand til at kommunikere til alle på samme tid, vil det skabe et mere sammenhængende netværk der modarbejder fragmenteringen. Og jo mere kommunikation du har, jo mere hierarkisk bliver netværket. Introduktionen af en meget karismatisk person, en profet eller en dygtig politiker, vil også langsomt opbygge et netværk med en karakteristisk powerlaw-fordeling af informationsveje, sådan som man kender det fra viral marketing. Er der flere profeter i et netværk, vil den bedste strategi være at bagtale den anden.

»Udsagnet "Du må ikke have andre guder end Mig" bliver helt automatisk det første bud i enhver antagonistisk orienteret religion,« siger Sneppen.

»For kristendommen var det for eksempel vigtigt at bygge kirker på toppen af de gamle helligdomme. Religioner har altid overtaget hinandens symboler og medier, og dette er ikke blevet mindre vigtigt i moderne tid, hvor nationalstater har flag og brede kommunikationsmidler til deres rådighed,« siger han.

Selvets illusion

Normalt ville mange antage, at dannelsen af diverse musiksmag, af forskellige politiske udsyn eller religiøse sympatier skyldes divergerende egenskaber og interesser blandt mennesker, hvorefter de af fri vilje samler sig blandt ligesindede. Men denne her model fortæller det omvendte: Menneskers mange forskellige interesser skyldes den måde, sociale netværk opbygges på spontant og af sig selv, hvorefter man bekræfter hinanden i det man nu engang snakker om og prøver at klatre op ad den interne rangstige.

Det er helt unødvendigt at forudsætte en fri vilje eller en iboende individualitet for at forklare, hvad folk gør og interesserer sig for. Det er nok at antage, at kommunikation foregår på fragmenterede netværk via en selvbekræftende positiv feedback-mekanisme. Som Oscar Wilde engang sagde: der er kun en ting, som er værre end at blive talt om, og det er ikke at blive talt om.

Desuden er netværkene selvfølgelig også præget af store tilfældigheder, som derefter fastfryses af de selvorganiserede kommunikationsbarrierer. Så hvis man vil lede efter den frie vilje eller en unik personlighed, må det måske være her, i de tilfældige hændelser og ydre påvirkninger, at man skal lede.

Dokumentation

Afprøv netværksmodellerne hos Center of Models of Life

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Menneskers mange forskellige interesser skyldes den måde, sociale netværk opbygges på spontant og af sig selv, hvorefter man bekræfter hinanden i det man nu engang snakker om og prøver at klatre op ad den interne rangstige.

Det er helt unødvendigt at forudsætte en fri vilje eller en iboende individualitet for at forklare, hvad folk gør og interesserer sig for. Det er nok at antage, at kommunikation foregår på fragmenterede netværk via en selvbekræftende positiv feedback-mekanisme.

Et af de sædvanlige forsøg på at komme uden om menneskets bevidsthed og vilje. Menneskelig genialitet kunne ikke eksistere hvis denne gruppebevidstheds tankegang var rigtig. Einstein, Aquinas, Aristoteles, mmfl. var geniale i en grad så de ikke bare kunne sludre sig til resultaterne med kammersjukkerne. Derfor er den fri vilje også nødvendig som drivkraft for at de nåede de mål de gjorde. Det er muligt at teorien fungerer nede på bæverdingen, men så heller ikke længere.

  • 0
  • 0

Alle, der hævder at verden, sociale relationer og menneskers tanker og adfærd tilnærmelsesvis styres af et enkelt, overordnet princip, er naive...

  • 0
  • 0

Det er jo et følsomt emne fordi vi har så stærk en følelse af et frit bestemmende Jeg (nogen ville sige sjæl). Jeg cykler selv lidt rundt i problematikken og er faldet over Peter Naur (astronom, prof. i datalogi) , som har skrevet et par bøger der relaterer til emnet. Man skal nok ikke være en del af filosof- eller psykologstanden herhjemme hvis man begiver sig af med Naur´s holdninger, men han er et studie værd hvis man har brug for at løsne lidt op i fastgroede forestillinger. Naur´s kæphest er William James som var samtidig med Spencer og ophavsmanden til ideen om tankestrømmen eller the stream of consciousness. Jeg kan anbefale "Antifilosofisk leksikon" eller "Psykologi i videnskabelig rekonstruktion". Tjek evt. www.naur.com

  • 0
  • 0

Ligner tegningen ikke, en diagram over neuroner, og deres kommunikation med hinanden? Deres kommunikation styrkes, og svækkes, efter bestemte regler. Og det gælder vel også bånd mellem mennesker? Det væsentlige er, at der knyttes bånd, når der kan samarbejdes om noget, og derved opnås en højere struktur, der i princippet gerne skulle beside øget intelligens. På den måde, opnår neuroner ved at arbejde sammen større intelligens, end neuronerne vil have enkeltvis tilsammen, uden samarbejde - og det samme gælder formentligt mennesker.

Der er ingen tvivl om, at sociale netværk, og netværk generalt, kan opstå på baggrund af sladder, men som i de fleste tilfælde hvor man undersøger den slags, er det sandsynligvis et resultat af den gruppe som undersøges.

  • 0
  • 0

Hej Jens,

På den måde, opnår neuroner ved at arbejde sammen større intelligens, end neuronerne vil have enkeltvis tilsammen, uden samarbejde - og det samme gælder formentligt mennesker.

Hvis du sætter to mennesker sammen til at løse en intelligensprøve, så får de sjældent en højere score end hvad de hver især kunne opnå. Kun projektgrupper eller teams som er godt sammenspillet efter Wilbeks metode kan muligvis gøre det bedre, men der bliver færre og færre af den slags grupper, nu hvor matrix eller fodfolks modellen overtager næsten alle steder.

Der er ingen tvivl om, at sociale netværk, og netværk generalt, kan opstå på baggrund af sladder, men som i de fleste tilfælde hvor man undersøger den slags, er det sandsynligvis et resultat af den gruppe som undersøges.

Hvad er sladder? I gamle dage havde man små samfund alle steder, i landsbyer på landet og i gader i byen hvor alle vidste alt om alle, og hvor vidste de det fra? Det gav samfund hvor alle tog sig af hinanden, hvor børn og barnlige sjæle kunne gå frit omkring uden de skulle holdes i hånden af forældre eller pædagoger. Sladderen var den lim der bandt mennesker sammen og den var ikke mere negativ end det enkelte menneske der bragte den videre og den der modtog den. Men den skabte ikke genialitet.

Kim

  • 0
  • 0

Jeg cykler selv lidt rundt i problematikken og er faldet over Peter Naur (astronom, prof. i datalogi) , som har skrevet et par bøger der relaterer til emnet. Man skal nok ikke være en del af filosof- eller psykologstanden herhjemme hvis man begiver sig af med Naur´s holdninger, men han er et studie værd hvis man har brug for at løsne lidt op i fastgroede forestillinger.

Peter Naur går rimelig frisk til en lang række forudfattede meninger, men personligt foretrækker jeg Roger Penroses forskning omkring bevidsthed og hjernespecialistens Erich Harts bøger. Jeg har nogle referencer her: http://kimmmichelsen.wordpress.com/2008/10... og her http://kimmmichelsen.wordpress.com/2008/10...

Kim

  • 0
  • 0

Hvis du sætter to mennesker sammen til at løse en intelligensprøve, så får de sjældent en højere score end hvad de hver især kunne opnå.

Det er fordi, at de er for ens. For at opnå forbedring, ved at samarbejde, kræves de kan udveksle erfaringer, og derved hjælpe hinanden konstruktiv til at kunne løse opgaven bedre.

Tager du to ens personer - eller personer, der har gennemgået en uddannelse, med henblik på at løse opgaven, så opnås ikke nødvendigvis nogen fordele, med mindre opgaven har en sværhedsgrad, således at personerne skal til at få idéer, som er så sværre, at de ikke får samme idéer, men forskellige idéer, og er i stand til at kunne samkoordinere dem, til højere forståelse, og evne til at løse opgaven.

Undervisning, er på sin vis også denne form for samarbejde. Her bruges viden, der er opnået tidligere, for at øge en persons kunnen. Dette svarer til, at samarbejde med dem der har fundet den pågældende viden, trods de måske er døde.

Sættes flere hjerner sammen, er flere muligheder: Enten, kan de ikke opnå så høj evne, til at løse et problem, fordi de fleste idéer de har, er identiske, og der kræves ikke en arbejdsmæssig indsats, som gør at det at være to, giver gevindst. En anden mulighed, er at der kan opnås omtrent det dobbelte - fordi den arbejdsmæssige indsats, kan drage nytte af at der er to. Og den tredie mulighed, er at netværket muliggør øget evne for begge, fordi de kan udveksle kunnen, og begge drage nytte heraf, samt at de har mulighed for at bruge den større arbejdsmæssige kunnen effektivt.

  • 0
  • 0

[quote]Hvis du sætter to mennesker sammen til at løse en intelligensprøve, så får de sjældent en højere score end hvad de hver især kunne opnå.

Det er fordi, at de er for ens. For at opnå forbedring, ved at samarbejde, kræves de kan udveksle erfaringer, og derved hjælpe hinanden konstruktiv til at kunne løse opgaven bedre.[/quote]

Dit postulat var at to mennesker til sammen havde en større intelligens end én person. Mit postulat var at to mennesker sædvanligvis ikke kan løse en intelligensprøve bedre end de kunne hver især.

Grunden til at jeg vælger en intelligensprøve som eksempel er selvfølgelig fordi det er den måde man beregner intelligens.

En intelligensprøve skulle være uafhængig af erfaring, så det at de kan udveksle erfaringer burde ikke forbedre resultatet, lige som det tager tid at kommunikere, og tiden går fra den tid der er til rådighed til udfyldelse af intelligensprøven. Derudover skal de også blive enige om de svar de når frem til og enighed garanterer ikke at resultatet er rigtigt.

Kun dygtige holdspillere kan muligvis forbedre en intelligenstest.

Ud over det så er antallet af kommunikationslinier også af betydning for dens effektivitet. Jo flere kommunikationslinier (KL), des dårligere fungerer gruppen.

To personer har 1 KL, tre personer 3 KL, fire personer har 6 KL, fem personer har 10 KL, og så videre. Gruppestørrelser større end 5 får for meget administrativ overhead til at være optimale.

KL tager tid og overblikket forsvinder ved mange KL. Det i sig selv adskiller menneskelige relationer fra neuronsymbolikken.

  • 0
  • 0

Så "Paris Hilton" og andre kendte skulle være mere vigtige end andre? Jeg interesser mig ikke for kendte- og sidder altid, hvem er dét? Når de er på forsiden.

Mht musik- så kan min nørdemand mest lide noget, jeg ikke kan fordrage. Og jeg kan lide noget, de fleste ikke kan lide. Men- nørdemanden kan lide, det jeg hører. Efterhånden. Men vi er også meget forskellige.

Og mht sladder, så hører jeg det, men det kommer sjældent videre. Jeg synes ikke, det kommer mig ved.

Mhv Tine

  • 0
  • 0

Hvis en intelligensprøve, er uafhængig af erfaring, så måles kun den medfødte intelligens. Denne, har ikke nødvendigvis noget med den reelle intelligens at gøre, da den i høj grad indebærer, at kunne sætte sig ind i viden, og at tilegne sig kunnen.

Som jeg forstår intelligens, er det evnen til at kunne løse en tilfældig opgave. Vi arbejder på, gennem hele livet, at gøre os bedre til dette - blandt andet ved, at hjernen tænker på tilfældige ting, som er med til at udvikle den, til at hurtigere kunne løse opgaven.

Netop evnen, til at samarbejde, er vigtigt, for at kunne dette - dette er både på niveauet inde i hjernen (neuronernes samarbejde med hinanden), og eksternt, mellem hjerner.

I hjernen, oprettes forbindelserne mellem neuronerne på baggrund af behov, og omtrent det samme gælder mennesker. Der, hvor du søger at sætte naturens måde, at oprette forbindelser ud ud af kraft, f.eks. ved at forhindre personer udveksler kunnen, eller ved at vil bestemme over kunnen og hvem der må få adgang til den, så risikerer du nemt, at du gør "netværket" dummere, og ikke opnår så høj intelligens i netværket - og dermed reelt får du dummere mennesker. Er du heldig - eller dygtig - og forstår, hvem der skal kommunikere med hvem, kan du dog også være befordrene for, at opnå et bedre netværk, og en højere samlet intelligens.

Menneskers evne, til at kunne opdage og udveksle information, med henblik på, at give hinanden viden og erfarring, er nok den mest vigtige del af vores intelligens. At intelligenstests, skulle søge at gå uden om den, virker som at bevidst undgå enhver intelligens.

  • 0
  • 0

Intelligens er primært en måling af kombinationsevnen og det betyder også at du lynhurtigt kan sætte dig ind i nye ting. Vi har en ung kvindelig hjernespecialist, der kan mere end sin abc, der siger at det er noget vås at omtale intelligensprøvernes intelligens som værende snæver, de mange omtalte intelligenser bygger i virkeligheden på grundintelligensen som måles i prøven.

Hvis du laver et håndboldhold og de lærer at spille sammen så bliver holdet selvfølgeligt bedre hvis spillerne individuelt er stærke. Udtagelsen til frømænd og jægersoldater kræver da også at de individuelt lever op til en række krav.

Vedrørende fordummende foranstaltninger: Matrixorganisationen sætter folk sammen og river dem fra hinanden konstant og organisationen mister da også viden som det aldrig er set før i nogen anden organisationsform.

  • 0
  • 0

Intelligens er primært en måling af kombinationsevnen og det betyder også at du lynhurtigt kan sætte dig ind i nye ting.

Der kan være stor forskel på intelligensprøver, og det de måler. Dertil kommer, at der er stor forskel på vores træning. Nogle, kan have stor kombinationsevne, når det drejer sig om dyr, og natur - meddens de ikke har overblik over tal. Og for andre, er det modsat. Visse intelligensprøver, f.eks. at kunne se om noget er symetrisk, synes jeg er glimrende og burde kunne klares af alle. Ikke desto mindre, har jeg også selv skavanker, da jeg er tredimmensionel rumblind. Så jeg klarer det kun i et plan. Dette betyder, at det sandsynligvis er prøver, som andre har let ved - at jeg aldrig vil kunne løse. Jeg mener ikke, at det gør min intelligens er "dårligere" end andres - men den har måske ikke samme evner. Jeg er født med en skavank, der også gør, at jeg aldrig har optrænet at bruge begge øjn. Ordblindhed, og talblindhed, er andre skavanker, der ikke betyder noget for ens intelligens, men kan have betydning for en intelligenstest. Evnen, til at huske, kan også betyde noget. Nogle, klarer ingen intelligenstest, uden blyant og papir. Bare det, at have blyant i hånden, gør at de kan tænke hurtigt. Uden blyant, så kan de ikke. Måske er hukommelsen forsvunden, men intelligensen uden hukommelse velbevaret. Jeg kender mange, der har meget dårlig hukommelse, og har det også selv. Og i nogen grad, er den muterende.

Intelligens, er ikke en simpelt ting at måle, og i nogle tilfælde, tror jeg at den type prøver siger mere om dem der laver prøven, end dem der udfører den.

  • 0
  • 0

Der kan være stor forskel på intelligensprøver, og det de måler.

Der er kun en der tæller og det er Mensas officielle, alle de andre er ren underholdning, hvor erfaring spiller ind og derfor ikke kan bruges til at finde en IQ.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten