Sociale medier hører til i ingeniørens værktøjskasse

Fagbogen eller ringbindet får ofte lov at blive i reolen, når udviklingsingeniøren mangler informationer eller viden for at komme videre med sit arbejde. Det fremgår af undersøgelsen 'Use of social media for work purposes', som DTU Management Engineering har gennemført blandt 136 ingeniører, der arbejder inden for konstruktion og produktudvikling.

Ifølge undersøgelsen anvender 88 procent af de adspurgte værktøjer som Google, Wikipedia, LinkedIn, blogs og faglige communities, når de skal løse en arbejdsopgave, forklarer Anja Maier, der er lektor på DTU Management Engineering:

»De sociale medier forandrer vores arbejdsprocesser på flere måder. Tidligere samarbejdede ingeniører med deres nære kolleger, mens de nu har et bredt virtuelt netværk med kolleger på tværs af kloden. På samme måde er de i dag fristet til at søge information og løsninger i deres netværk tidligt i processen, frem for først at tænke sig til en løsning.«

Anja Maier peger på, at den nemme adgang til information på internettet har betydet, at grænsen for, hvornår man tjekker en oplysning, er blevet rykket i forhold til dengang, det var nødvendigt at hente sin information i et arkivskab i kælderen.

Hun opfatter de sociale medier som en del af en større omvæltning i den måde, ingeniørarbejdet foregår på, der også omfatter digitalisering af produktudviklingen.

»Når man kan simulere digitalt og i 3D, hvordan tingene kommer til at fungere, får man hurtigere feedback på, om produkterne fungerer, samtidig med at samarbejdspartnere og kunder kan melde tilbage via de sociale medier - også undervejs i processen,« forklarer Anja Maier.

For bred definition?

I DTU's undersøgelse er sociale medier defineret meget bredt og strækker sig fra Google over Wikipedia og internetbaserede communities til LinkedIn og Facebook.

Men det er en lidt for bred definition af sociale medier, påpeger Peter Svarre. Han er konsulent i strategisk rådgivning inden for digitale og sociale medier samt forfatter til bogen, 'Den perfekte storm', der netop handler om, hvordan virksomheder arbejder strategisk med sociale medier.

Det overrasker ham, at ikke flere end 88 procent af ingeniørerne bruger de sociale medier i deres arbejde, når tjenester som Google og Wikipedia tæller med:

»Efter min mening har sociale medier et stort netværksaspekt, hvor man kaster spørgsmål ud og dermed selv bidrager. Alle, der arbejder ved en computer og har brug for viden, søger på nettet, så blandt en veluddannet gruppe som ingeniører er 88 procent ikke specielt højt. Var det blandt lastbilchauffører, ville det være højt,« vurderer Peter Svarre.

Forskellige behov

Han mener, at det er umuligt at skære alle ingeniører over én kam, når det gælder brugen af sociale medier i arbejdssammenhæng:

»Før vi andre overhovedet kom på internettet, brugte ingeniører, der arbejder med computere og softwareudvikling, sociale medier i form af brugergrupper som Usenet og Bulletin Board, hvor de ringede op med et gammeldags modem. Det er derfor klart, at softwarebranchen har en stærk tradition for at mødes i virtuelle fora, hvor man hjælper hinanden,« forklarer Peter Svarre.

Hent Profilanalysen og årets ranglister

Profilanalysen 2023

Den samme tradition findes ikke inden for andre brancher, og særligt i brancher med hård konkurrence er der en begrænset brug af de sociale medier som redskab, vurderer han:

»I sådanne tilfælde er folk mindre tilbøjelige til at lække viden.«

Peter Svarre møder ofte den holdning blandt virksomheder, at sociale medier er den rene tant og fjas, men det vil ændre sig forudser han:

»Facebook er nok ikke det mest relevant site til arbejdsbrug, men alligevel oplever jeg selv, at jeg nærmest dagligt får løst problemer via Twitter, Facebook og LinkedIn, hvis jeg sender et spørgsmål ud i netværket. Det tænkte jeg ikke på, da jeg oprettede min profil, men sådan er det blevet,« siger han.

DTU's undersøgelse er et forskningsprojekt om videndeling, der omfatter mere end 20 lande fra hele verden, og som forventes færdigt i begyndelsen af 2013.