Socialdemokratiet vil give 1,5 milliard til virksomheder i forskningsfradrag
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Socialdemokratiet vil give 1,5 milliard til virksomheder i forskningsfradrag

Illustration: Teknologiens Mediehus

Står det til Socialdemokratiet, så hænger erhvervspolitikken og forskningspolitikken uløseligt sammen og de to områder skal understøtte hinanden. Det argument fremførte partiets uddannelses- og forskningsordfører Mette Reissmann (S) til Ingeniørens valgmøde om forskningens fremtid i Danmark den 20. maj.

Læs også: Se hele valgmødet: Hvad er forskningens fremtid i Danmark?


»Derfor har vi i vores vækstudspil foreslået at hæve den teknisk forsknings andel af de offentlige midler fra 15 til 20 procent. Samtidig vil vi indføre 130 procents fradrag, når man investerer i forskning og udvikling. Det er et krav, at vi sikrer, at forskningsproduktiviteten også følger med indsatsen,« sagde Mette Reissmann yderligere om Socialdemokratiets visioner på forskningsområdet.

Dette fik forskningschef i Dansk Industri, Mette Fjord Sørensen, til at klappe i hænderne:

»Det er sød musik i mine ører. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi hverken har guld, sølv eller diamanter i undergrunden her i Danmark. Det vi har, det er innovationskraft, viden og vores dygtige forskere og medarbejdere ude på virksomhederne. Så der er ingen tvivl om, at den viden vi fremover skal leve af, den kommer både fra universiteterne og i samarbejde mellem universiteterne og virksomhederne.«

Risikerer at ramme skævt

Foruden Mette Reissmann og Mette Fjord Sørensen bestod valgdebattens panel af både den nuværende forskningsminister Tommy Ahlers (V) og hans forgænger under den foregående socialdemokratiske regering, Sofie Carsten Nielsen (R), samt gruppeformand Peter Skaarup (DF), erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) og folketingskandidaterne Theresa Scavenius (Alt) og Marianne Bigum (SF).

Ikke alle var dog positivt stemt overfor Socialdemokratiets ide om at skrue forskningsfradraget op til 130 procent – med en dertil følgende regning på omtrent 1,5 milliarder kroner. Først kom reaktionen fra ministeren på forskningsområdet, Tommy Ahlers.

»Jeg er nødt til at sige til Mette – hvis det sker, at jeg ikke sidder med ansvaret for uddannelses- og forskningsområdet efter valget, så har jeg en bøn til jer. Lad være med at give de store virksomheder 130 procents fradrag og brug halvanden milliard på det,« startede han og fortsatte:

»Brug i stedet pengene på at sørge for at de små og nystartede virksomheder har adgang til kapital. For det starter altså der. Før de skal ud og have et fradrag, skal de have råd til at investere i forskning, og det får de ikke, hvis I gennemfører jeres forslag om at hæve aktieskatten fra verdens i forvejen højeste på 42 procent til 45 procent. Det er farligt.«

Og dernæst kom den konservative erhvervsminister Rasmus Jarlov på banen:

»Jeg må sige, at jeg er helt enig med Tommy Ahlers. Det her med at give et fradrag for forskning, det er økonomisk set ikke særligt smart. Man risikerer, at virksomheder begynder at målrette deres aktiviteter efter hvor de får det største skattefradrag – og ikke der hvor der er størst afkast. Derfor er jeg mere tilhænger af, at vi forbedrer rammevilkårene for virksomhederne og selv lader dem vurdere, hvor det giver mening at investere henne for at få det størst mulige afkast.«

IBM: Vi er ligeglade med skattefradrag

Dansk Industris forskningschef Mette Fjord Sørensen forsvarede ideen om et øget forskningsfradrag til virksomhederne, men indrømmede, at det potentielt kunne ramme skævt.

»Et forskningsfradrag vil uden tvivl også gavne de små og mellemstore virksomheder, men der er ingen tvivl om, at en virksomhed som IBM vil få meget stor gavn af det, når de lægger 6 procent af deres omsætning om året til forskning. Dem som i forvejen forsker meget, de kommer til at få ret meget mere ud af det. Så det kan godt være, at man skal se på, hvordan man vil lave sådan en ordning,« sagde hun med henvisning til Kim Escherich, executive innovation arcitecht ved IBM, der ligeledes sad i panelet.

Han fik lov til at få det sidste ord i debatten om fradragsordninger på vegne af IBM. Teknologi- og konsulentgiganten investerer hvert år cirka 40 milliarder kroner i forskning og udvikling på verdensplan. Istedet for at tale om størrelsen eller opbygningen af tilskudsordninger, så kom Kim Escherich med et anderledes budskab til politikerne:

»Jeg er sådan set ligeglad med skattefradrag og den slags. VI skal nok klare os derude, de store virksomheder. Men hvis I ser på, hvad vi egentlig gør, når vi bedriver forskning, så er det ekstremt anvendelsesorienteret. Vi ser på de store problemer, og så finder vi løsninger i fællesskab med kunder og offentlige universiteter,« sagde han og fortsatte med sin opfordring:

»For mig er udfordringen, at vi stadig bygger på en traditionel domæneforståelse af forskningen. Når vi laver projekter, så går vi på tværs af humaniora, teknisk videnskab og naturvidenskab. Derfor kunne jeg godt tænke mig, at man fremover begynder at tænke på tværs af traditionelle domæner, nedbryder siloerne og istedet uddeler forskningsmidlerne efter vores nationale strategi eller de udfordringer, vi står over for.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først